Kinas sidste bjergstammer

Vi lander i bjergbyen Chongqing i den vestlige Sichuan-provins. Byen ligger højt oppe på et kileformet bjergparti, hvor Jialing-floden munder ud i Yangtze-floden. Livet i de stejle gader adskiller sig på et væsentligt punkt fra resten af Kina. Der er næsten ingen cykler! Der må lidt mere motorkraft til at køre i de bakkede gader, og byens motorcykel- og knallertfabrikker har kronede dage. Chongqing med opland er hjem for mere end 25 millioner mennesker.

Efter at have overstået formalia i lufthavnen kører vi til en af byens centrale pladser, hvor det lokale bystyre for et par år siden opførte en tro kopi af Himlens Tempel i Beijing. Det imponerende bygningsværk bruges i dag som rådhus, og den store plads foran bygningen summer til dagligt af liv. Byen er fuld af kontraster med høje skyskrabere og dyre indkøbsstrøg i centrum, samtidig med at mange varer stadig bæres med rygkraft af kulier op og ned ad de stejle gader.

Efter frokost skal vi se byens berømte zoologiske have, der rummer en af verdens største bestande af pandabjørne. De nuttede bjørne er et kendt vartegn for Kina, og vi får her mulighed for at se dem helt tæt på. Der bliver også tid til en gåtur i Erling-parken, en gammel privat have i Chongqing, hvorfra man har fuld panoramaudsigt over byen. Vi slutter dagen af med en god middag.

Efter en tidlig morgenmad tjekker vi ud fra hotellet og kører til lufthavnen. Vi begynder nemlig nu vores eventyr i den uberørte Guizhou-provins og flyver til provinshovedstaden Guiyang. Herfra fortsætter vi efter frokost til den mindre by Kaili, som er porten videre ud til de mange små minoritetslandsbyer, som Guizhou-provinsen er så berømt for. Det sydøstlige Guizhou er overraskende uudforsket, og vestlige rejsende ses næsten ikke i gadebilledet. Områdets mere end 80 forskellige minoriteter har formået at bibeholde en unik livsstil, forholdsvis upåvirket af det øvrige Kinas hæsblæsende udvikling. I dag får vi vores første møde med nogle af disse mange minoriteter, idet vi først tager ud til landsbyen Qingman og besøger en af de lokale familier, som hører til miao-minoriteten, også kaldet hmong. Miao-minoriteten har gennem tiden spredt sig fra det sydlige Kina til Nordvietnam, Laos og Thailand.

Dernæst besøger vi en anden lille landsby i området, berømt for håndlavede papirprodukter fremstillet af træbark. Miao-minoriteten i Guizhou-provinsen har i tusindvis af år ernæret sig ved dette håndværk, men med den moderne tidsalders indtog er antallet af landsbyer, der kan bibeholde denne tradition, faldet støt år for år. Men vi når altså lige med vores besøg i Shiqiao at få et unikt indblik i en af Kinas årtusindgamle håndværksmæssige traditioner.

Vi tjekker ud fra hotellet og kører til landsbyen Wangba, hvor vi møder gejia-minoriteten, officielt en undergruppe af miao-minoriteten. I realiteten har gejia-minoriteten dog sin egen unikke kultur med eget sprog og egne traditioner. Håndværksmæssigt har gejia tradition for at lave batik ved hjælp af bivoks, og vi får en introduktion til teknikken, når vi besøger en af de lokale familer.

Vi fortsætter til Zhenyuan, en af miao-folkets smukkeste og ældste byer. Selvom det er en lille by, finder man alligevel mere end 160 seværdigheder, som er en skøn blanding af grotter, paladser, pavilloner, templer og floder. Byen er omgivet af bjerge og vand og fremstår nærmest som en blanding af en historisk have og en kanalby, idet den gennemskæres af Wuyang-floden, som deler byen i to; Wei-byen og Fu-byen. Vi udforsker den gamle bymidte og besøger en familie, hvorefter vi ser nærmere på Den Sorte Dragegrotte, et ældgammelt tempelkompleks fra Mingdynastiets tid (1368-1644) og den absolut største arkitektoniske perle i Zhenyuan. Tempelkomplekset klynger sig dramatisk til bjergsiden uden for Zhenyuan og er bygget i henhold til en blanding af konfucianske, taoistiske og buddhistiske traditioner, et skønt vidnesbyrd om forskellige filosofiers sammensmeltning.

Vi overnatter i denne smukke og historiske by, men forinden samles vi til middag om aftenen.

Vi begynder dagen med en sejltur på Wuyang-floden og ser den smukke lille by fra vandsiden, og efter frokost på en restaurant i Zhenyuan kører vi tilbage mod Kaili. På vejen besøger vi endnu en undergruppe af miao-minoriteten med det sjovt klingende navn ”langskørt-miao”. Her bruges kvindernes kjolelængde til at definere gruppen, og jo – der findes også en kortskørt-miao-undergruppe!

I landsbyen Jidao har langskørt-miao-minoriteten boet i generationer uden synderlig påvirkning udefra, og tiden går her sin langsomme gang, ganske som for hundredevis af år siden. Ved ankomsten til landsbyen bliver vi budt velkommen på traditionel vis med et glas hjemmelavet vin og en opvisning med sang og dans på landsbyens centrale plads. Langskørt-miao er kendt for at excellere i sang og dans. Landsbybeboerne ernærer sig ved at spinde og væve, og vi får en demonstration af deres teknikker.

Vi begiver os dernæst ud på en kort vandretur og besøger de to miao-landsbyer Shuidian og Paika. Vi vandrer i naturskønne landskaber blandt grønne bakker og flotte risterrasser, smukt flankeret af bjergene i baggrunden. I Paika besøger vi en familie, som har specialiseret sig i at lave fløjter af bambusrør.

Efter en begivenhedsrig dag, hvor vi allerede er blevet meget klogere på en af Kinas mest fascinerende minoriteter, kører vi nu tilbage til Kaili, hvor vi overnatter.

I dag besøger vi den livlige landsby Zhaoxing, hvor man finder en af Kinas største koncentrationer af dong-minoriteten. Landsbyen er en hel lille oase for den tilrejsende, idet den ligger smukt nede i en dal omgivet af frodige marker og høje bjerge, med en flod, der skærer igennem byen. Zhaoxing har bevaret alle sine ældgamle trækonstruktioner, heriblandt adskillelige ”vind og regn”-broer, som er typisk for dong-arkitektur. Broerne kaldes således, fordi de er bygget med tilhørende pavilloner og læsteder, hvor man kan finde ly for regn og blæst. Man finder også flere traditionelle teaterscener, og byen kan prale af noget så usædvanligt som hele fem trommetårne. Tårnene er bygget uden brug af søm eller nagler, og både indenfor og udenfor fortæller livlige malerier om dong-folkets traditioner, folkesagn og dagligliv. Hvert tårn repræsenterer en gruppe af lokale, idet landsbyoverhovedet i gamle dage af administrative grunde opdelte landsbybeboerne i fem grupper. Hvert tårn symboliserer henholdsvis venlighed, høflighed, intelligens, retskaffenhed og pålidelighed.

Vi udforsker landsbyen og besøger nogle af de lokale familer. Der bliver også tid på egen hånd, hvor man selv kan gå på opdagelse. Om aftenen skal vi overvære en sang- og danseforestilling typisk for dong-folket. Vi befinder os nu så langt ude på landet, hvor udenlandske rejsende sjældent kommer, at vi kan støde ind i nogle af det kinesiske køkkens mere særprægede indslag. Hvis du skulle få lyst til at spise fra et gadekøkken (dette frarådes dog generelt), så sørg for at undersøge især kødretterne nøje, inden du sætter tænderne i det. Rottekød er nemlig ofte en fast bestanddel af menuen.

I dag besøger vi den nærliggende dong-landsby Tangan, den måske allermest repræsentative landsby for dong-folket i regionen. Af samme årsag finder man her et øko-museum til bevarelsen af dong-kulturen, etableret af et hold kinesiske og norske forskere efter udførlige undersøgelser af området.

Normalt ligger dong-landsbyer ved foden af et bjerg og ved et vandløb, men Tangan adskiller sig fra disse, idet den ligger halvvejs oppe på et bjerg, og fra toppen af landsbyen kan man nyde det smukke landskab med de bølgende risterrasser, som breder sig ud for øjnene af en. Landsbyen blev oprindelig opført under Qingdynastiet (1795-1820) og er nu hjem for mere end 170 husholdninger.

Vi besøger landsbyen og dets museum og begiver os dernæst ud på en let vandretur blandt rismarkerne tilbage til Zhaoxing. Efter frokost i Zhaoxing tager vi ud til landsbyen Jitang, endnu en dong-minoritetslandsby smukt beliggende blandt risterrasser lidt oppe i bjergene. Tilbage i Zhaoxing er der tid på egen hånd, indtil vi atter mødes til middag på hotellet.

Vi forlader i dag Zhaoxing og kører til Sanjiang, hovedbyen i den selvstyrende Sanjiang-region for dong-minoriteten. Selve Sanjiang by er ikke så spændende, men i nærheden finder man nogle af de fineste eksempler på Dong-arkitektur. Lidt uden for byen gør vi holdt ved netop nogle af disse eksempler, nemlig vind og regn-broerne Diping og Chengyang. Især sidstnævnte er imponerende: en 78 meter lang elegant overdækket bro bygget i 1912. Det tog indbyggerne i landsbyen 12 år at bygge den færdig, og det helt uden brug af søm og skruer. På broen ser vi mange dong-minoritetskvinder stå og falbyde deres varer, og fra broen har vi udsigt over det betagende landskab. En smuk og frodig dal, med små Dong-landsbyer drysset ud, den stille flydende Linxi-flod, træer på bakkerne, lokale bønder, der arbejder i markerne, og vandhjul, der stille drejer og sender vand fossende videre ned i floden. Vi overnatter i Sanjiang.

I dag tager vi afsked med Guizhou-provinsen og bevæger os ind i naboprovinsen Guangxi, som er noget mere besøgt, men stadig byder på naturscenerier, som igennem århundreder er blevet lovprist af kinesiske digtere og malere. Første stop er området Longji, der frit oversat betyder Dragens Rygrad. Idet vi når frem, mødes vi af synet af de fantastiske terrasser og rismarkerne på bjergsiderne, der kan minde om en gigantisk drageryg. Det er blandt andet i dette område, zhuang- og yao-minoriteterne holder til. Her ved Dragens Rygrad spiser vi frokost på en lokal restaurant og besøger dernæst en familie fra yao-minoriteten. Et kendetegn for yao-minoriteten er kvindernes tradition med aldrig at lade håret klippe. Det gulvlange hår snos og fæstnes på toppen af hovedet, og man kunne forledes til at tro, at de alle bærer en form for hat. Under besøget hos familien får vi en demonstration af den komplicerede manøvre, det er at rede dette utrolig lange hår, og vi bliver også inviteret til en teceremoni.

Vi kører dernæst til Guilin, hovedbyen i Guangxi-provinsen, og indkvarterer os på hotel. Selvom Guilin er en rigtig storby, er den omgivet af naturskønhed med særprægede og spidse kalkstensbjerge og den smukke Li-flod, også udødeliggjort af adskillige kinesiske malere.

I dag skal vi ud at sejle på den romantiske Li-flod, som løber mellem Guilin og Yangshuo. Sidstnævnte er vores mål i dag, og sejlturen går gennem et betagende landskab, hvor kalkstensbjergene overalt rejser sig højt over rismarkerne og spejler sig i vandet, mens vandbøflerne køler sig i floden, og vaskekoner er i gang med tøjvask ved bredderne, hvor også børn tumler sig i vandet. Vi ser netop her det landskab, som i umindelige tider har inspireret digtere og malere. Vi ser de frodige rismarker, eksotiske planter og fugle og bønderne, der arbejder i rismarkerne, som de har gjort det i århundreder. Ved ankomsten til Yangshuo udforsker vi byen nærmere og besøger den hyggelige hovedgade, Vestgaden, samt nogle af de lokale markeder. Selvom Yangshuo efterhånden er blevet et yndet mål for rejsende, har den lille by bibeholdt charmen og fremstår stadig som en lille lomme i verden, hvor tiden er gået i stå.

Ikke langt fra Yangshuo ligger Månebjerget, som vi også ser nærmere på. Månebjerget er en spids bjergtop med et stort måneformet hul. Hvis vi har tid og lyst, kan vi gå op ad en stejl sti og nå helt op til toppen, men der skal forceres hele 1.251 trappetrin, så der skal ligge en vis determination bag. Fra toppen af Månebjerget belønnes man imidlertid med en formidabel udsigt over rismarkerne og den frodige dal, hvor det ene kalkstensbjerg efter det andet stikker op i landskabet.

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Guilin.

Vores eventyr i det sydvestlige Kina er ved at nå til vejs ende, så i dag flyver vi tilbage til Chongqing. Vi ankommer midt på dagen, og resten af dagen er fri til egne eventyr. Rejselederen står naturligvis til disposition med gode råd og vejledning. Om aftenen samles vi til en festlig afskedsmiddag, hvor en traditionel hot pot bliver omdrejningspunktet. Man står selv for tilberedningen, hvor tynde skiver af forskelligt kød sænkes ned i et lille fælles kogekar med en velsmagende suppe. Efter endt kogning dyppes kødes i forskellige saucer. Hot pot findes i alle egne af Kina, men Chongqing-varianten er den mest berømte.

Vi flyver tilbage til København.