Krydstogt i antikkens Middelhav med Mykonos og Santorini

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kulturspækket krydstogt i Middelhavet til Italien, Grækenland og Tyrkiet. Inkl. helpension og drikkepenge på skibet

På dette krydstogt kan du opleve nogle af Middelhavets største historiske seværdigheder, når vi med Rhapsody of the Seas sejler fra Italien til Tyrkiet og Grækenland. På sørejsen kommer vi til Mykonos, Kusadasi, Athen og Katakolo, som alle byder på et tilbageblik i antikkens historie. Herudover er der god tid til at nyde sejladsen med et par afslappende dage på havet undervejs.

Ved køb af Albatros’ udflugtspakke har du mulighed for at fordybe dig i historien på Mykonos og øen Delos. Hertil kommer Efesos-ruinerne med levnene af Artemistemplet og et romersk amfiteater, og ruinerne i Akropolis med Akropolismuseet. Sidst, men ikke mindst, rummer udflugtspakken et besøg i Olympia, hvor De Olympiske Lege har deres oprindelse.

 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt, Krydstogt i Middelhavet, Kulturkrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 10 dage
Dag 1
Fly København – Rom, Italien. Afsejling
Dag 2
På havet mod Kreta
Dag 3
Chania (Souda), Kreta, Grækenland. Tid på egen hånd
Dag 4
Mykonos, Grækenland. Mulighed for udflugt til øen Delos
Dag 5
Efesos (Kusadasi), Tyrkiet. Mulighed for udflugt til Efesos-ruinerne
Dag 6
Santorini, Grækenland. Tid på egen hånd
Dag 7
Athen. Mulighed for udflugt til Akropolis og byrundtur
Dag 8
Katakolo. Mulighed for udflugt til Olympia
Dag 9
På havet
Dag 10
Rom, Italien. Fly til Kbh.

Rhapsody of the Seas

Hvad med en tur i jacuzzien, en lækker behandling i spaen eller en løbetur i fitnesscenteret?

Rhapsody of the Seas er et af rederiet Royal Caribbeans klassiske skibe, hvor der ikke mangler noget. På skibets 11 dæk finder du bl.a. 9 forskellige spisesteder, 8 pools og boblebade, en spa-afdeling, fitnesscenter og et kasino. Her er sågar en klatrevæg! Om aftenen kan du nyde livemusik og shows i skibets teater og måske en drink i en af de 8 barer og lounges, der findes om bord. Kahytterne er lige blevet totalt moderniseret, så alt er lækkert og helt nyt.

Klik på billederne for at se dem større

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Rom, Italien. Afsejling

Afsejling kl. 17.00

Vi flyver fra København og ankommer til den italienske hovedstad. Her kører vi direkte til vores skib, som ligger ved kaj i Civitavecchia, cirka en times kørsel fra Rom.

Vi tjekker ind på skibet, og sidst på eftermiddagen stævner vi ud i Middelhavet og spændende oplevelser i vente.

Dag 2
På havet mod Kreta
Rhapsody of the Seas

Vi har en dag på havet, mens kursen går mod Chania i Grækenland. Nyd dagen i dit eget tempo, og benyt dig af skibets mange tilbud og faciliteter. Måske vil du slappe af med en god bog, gå til et af skibets foredrag, tage en dukkert i poolen, eller måske en tur i fitnesscentret?

Om aftenen spiser vi middag sammen i skibets hovedrestaurant, men der er også mulighed for at udforske de mange specialrestauranter om bord på egen hånd. (Bemærk, at der tages et ekstra gebyr i nogle af specialrestauranterne).

 

Dag 3
Chania (Souda), Kreta, Grækenland. Tid på egen hånd
Nyd livet på en taverne

Ankomst kl. 12.00, afsejling kl. 20.00

Vi ankommer i dag til en af Grækenlands mest populære ferieøer, nemlig Kreta. Her opstod omkring 3000 f.Kr. Europas ældste højkultur, og sammen med en varieret natur og de mange charmerende byer gør det Kreta til et enestående rejsemål.

Beliggenheden langt mod syd i Middelhavet giver sommer fra april til november, og med en halv million indbyggere er øen Grækenlands største.

Vi lægger til i Souda, cirka 17 kilometer syd for hovedbyen Chania, hvor du har dagen på egen hånd. Vil du en tur ind til Chania, kan du udforske den hyggelige gamle bydel med brostensbelagte gader, som fører ned til den hyggelige venetianske havnepromenade. Her kan man sidde på en lokal taverne og suge stemningen til sig. Du kan også vælge at tage med på en af skibets udflugter. (Skibets udflugter bestilles og betales direkte om bord).

Dag 4
Mykonos, Grækenland. Mulighed for udflugt til øen Delos
Ruinerne på Delos

Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 17.00

Mykonos er med sine lange sandstrande og flotte hvidkalkede huse utrolig smuk og emmer af hygge. Stedet er kendt for rækken af de små huse med balkoner ud til havet, også kaldet ”lille Venedig” – og der er rig mulighed for at nyde det og byen på egen hånd.

Mykonos indeholder dog mere end dette romantiske billede – nemlig øen Delos, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Har du købt Albatros’ udflugtspakke, sejler vi i dag ud til øen og kommer i land til fortidens drama om Zeus’ elskerinde Leto, som ventede tvillinger med Zeus. Zeus’ kone kastede en forbandelse, som forhindrede hende i at føde på jorden, og derfor søgte Leto til Delos. Her fødte hun guderne Apollon og Artemis, som senere blev store guder i græsk mytologi.

Ud over gode historier fra mytologien rummer Delos også nogle af Grækenlands vigtigste arkæologiske udgravninger.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation)

Sidst på eftermiddagen sætter vi kursen mod Tyrkiet. Om aftenen er der igen mulighed for at benytte sig af skibets mange arrangementer – måske en tur i teatret eller en drink i baren kan friste.

Dag 5
Efesos (Kusadasi), Tyrkiet. Mulighed for udflugt til Efesos-ruinerne
Hadrans tempel, Efesos

Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 17.00

Vi lægger i dag til i den tyrkiske by Kusadasi, der på få år er forvandlet fra et lille, søvnigt fiskerleje til et sprudlende, farverigt trækplaster. Folk strømmer til fra hele verden for at se Efesos-ruinerne og et af oldtidens syv underværker, nemlig Artemistemplet. De antikke ruiner er resterne af oldtidsbyen Efesos, der blev grundlagt i år 900 f.Kr.

Vores udflugt i dag er med bus fra Kusadasi til Efesos-ruinerne. Her tager vi sammen med rejselederen en guidet tur tilbage i tiden og kommer blandt andet forbi Trajan-fontænen, Hadrian-templet og ikke mindst det imponerende Celsius-bibliotek. Vi lægger naturligvis også vejen forbi resterne af det gigantiske Artemistempel samt det store romerske teater, der var et af antikkens største, med plads til 24.000 tilskuere. Efter besøget i ruinbyen kører vi tilbage til Kusadasi, hvor der bliver lidt tid på egen hånd til at slentre rundt i byens hyggelige havneområde.

Vær opmærksom på, at dagens udflugt ikke egner sig for gangbesværede, da ruinerne ligger på en skråning med ujævnt terræn. Medbring gerne hat og solcreme, da vi skal gå i solen, og herudover anbefaler vi at tage gode travesko på.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation).

Dag 6
Santorini, Grækenland. Tid på egen hånd
Santorini

Ankomst kl. 07.00, afsejling kl. 17.00

Vi skal i dag opleve øen Santorini, der også kaldes Thira. Du kan vælge at bruge dagen på egen hånd eller tage på en af skibets mange udflugter (bestilles og betales direkte om bord).

Vi kaster anker ved hovedbyen Thira, som ligger smukt på kanten af et gammelt vulkankrater, hævet 300 meter over havet. Stort set alle huse er hvidkalkede, og mange har små, runde tårne med klare, blå tage. Denne byggestil er typisk for Kykladerne, som er navnet på øgruppen i dette græske farvand. Husene i Thira er alle af nyere oprindelse, da størstedelen af byen blev ødelagt under et jordskælv i 1956. Mellem de idylliske, hvide huse står blandt andet domkirker, (en katolsk og en ortodoks) og et dominikansk kloster. Byen huser desuden et fint arkæologisk museum, hvor man kan få et godt indblik i tidligere tiders storhed og se nogle af de imponerende fund, der er gjort på øen. 

Det er fristende at runde dagen af med et besøg på en lokal taverne og nyde en middag med alt godt fra det græske køkken – og måske et glas lokal vin. Øens fugtige vulkanjord og solrige klima er perfekt til vindruedyrkning, og der dyrkes mange forskellige druer på den lille ø. Tre fjerdedele af druerne på Santorini er af arten Asyrtiko, der ofte beskrives som Grækenlands bedste hvidvinsdrue. Santorini-vinene er berømte for deres høje kvalitet, og der produceres både rød-, hvid- og dessertvin på de mange små vingårde.

 

Dag 7
Athen. Mulighed for udflugt til Akropolis og byrundtur
Akropolis

Ankomst kl. 06.00, afsejling kl. 17.00

Vi lægger til på fastlandet i havnebyen Piræus, som i dag smelter sammen med millionbyen Athen. Byen var allerede i antikken et attraktivt turistmål, hvor det ligesom i dag er oldtidens monumenter, der er byens største trækplaster. Historisk er Athen fuldt på højde med både Rom og Jerusalem, og bag betonen har byen sin charme.

Husene og lejlighedernes balkoner prydes med geranier, og byens gader og pladser er tilplantet med appelsintræer. Højrøstede gadesælgere og farvestrålende markeder minder om Østens basarer, mens de lidt forfaldne neoklassicistiske palæer leder tankerne hen på den svundne tid, hvor Athen var kendt som ”Middelhavets perle”.

Højt over byens hektiske liv på Akropolisklipperne står de smukke hvide marmortempler og vidner om dengang, Athen viste verden vejen til demokrati. Ud over at rumme fascinerende gudefortællinger med Zeus og Pallas Athene i hovedrollerne var det her, at store filosoffer som Sokrates og hans elev Platon havde deres gang. Tempelklipperne er naturligvis på listen over UNESCO’s verdenskulturarv.

Dagens Albatrosudflugt er en byrundtur, hvor vi lægger vejen forbi selve Akropolisklippen. Det sidste stykke op til det UNESCO-fredede Akropolis skal tages til fods, og udflugten egner sig derfor ikke for gangbesværede. Vi besøger også Akropolismuseet, der åbnede i 2009. På det smukke museum får man et fantastisk indblik i de gamle grækeres unikke talent for imponerende arkitektur og livagtige marmorstatuer. Fra museets øverste etage er der en flot udsigt over det store Parthenon-tempel på toppen af Akropolisbjerget.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation.)

Dag 8
Katakolo. Mulighed for udflugt til Olympia
Katakolo

Ankomst kl. 10.00, afsejling kl. 17.00

Du kan tilbringe dagen på egen hånd eller, hvis du har købt udflugtspakken, tage med på dagens udflugt.

Vi kører med bus til fortidens olympiske legeplads, hvor de første olympiske lege fandt sted allerede 776 f.Kr. Vi går forbi stadion og forestiller os kampene på pladsen og ser også resterne af templet bygget til Zeus, hvor tilskuere og sportsmænd tilbad guden over alle guder.

(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se under prisinformation).

Dag 9
På havet
Rhapsody of the Seas

Vi sejler i dag mod Rom, og du har endnu en dag til at nyde skibet mange faciliteter og tilbud. Der er rig mulighed for at lade rejsens mange indtryk bundfalde sig, og det er måske tid lidt selvforkælelse i skibets spa-afdeling? (ikke inkluderet i rejsens pris, bestilles og betales direkte om bord).

Dag 10
Rom, Italien. Fly til Kbh.

Ankomst kl. 05.00

Vi siger farvel til skibet efter morgenmaden og kører direkte til lufthavnen, hvor vi flyver mod Danmark.

 

Udflugtspakke

Kun for Albatros Travels gæster har vi udarbejdet en udflugtspakke ledet af vores danske rejseleder. Pakken kan købes hjemmefra senest 45 dage inden afrejse. Udflugtspakken egner sig ikke for gangbesværede, da dele af turene foregår til fods og delvist i kuperet terræn.

Inkluderet i udflugtspakken er:

  • Halvdagsudflugt til Olympia
  • Halvdagsudflugt til Akropolis med Akropolismuseet
  • Halvdagsudflugt til Efesos-ruinerne
  • Halvdagsudflugt til Delos

Pris: kr. 1.698,-

Prisinformation

Tillæg for enkeltkahyt
Tillæg for indvendig enkeltkahyt (kat. N): kr. 2.998,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt med vindue (kat. I): kr. 5.498,-
Tillæg for udvendig enkeltkahyt med balkon (kat. D1): kr. 13.998,-
Tillæg for opgradering af kahyt
Udvendig kahyt med vindue (kat. I): kr. 998,-
Udvendig kahyt med balkon (kat. D1 ): kr. 4.998,-
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Rom t/r
  • 10 dages krydstogt med Rhapsody of the Seas i delt indvendig dobbeltkahyt
  • Helpension på skibet
  • Kaffe, te og isvand på skibet
  • Drikkepenge på skibet (kr. 593,- per person)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris.
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring.
  • Eventuelle ekstra arrangementer og måltider i land.
  • Tillæg for enkeltkahyt og opgradering af kahytskategori.
  • Drikkevarer ud over de nævnte.
  • Udflugtspakke kr. 1.698,- (skal bestilles hjemmefra senest 45 dage før afrejse).
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører. Beregn ca. 5 euro per person. (Beregn ca. 20 euro ved køb af udflugtspakke).
  • Personlige fornødenheder.
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne?

Der er forskellige kahytskategorier fra pæne, rummelige indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon, men fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng. Ønsker man at bestille en suite, bedes man rette henvendelse til Albatros Travel for at få oplyst pris og mulighed for bestilling.

Kahytskategori D1

Udvendig kahyt med egen balkon. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Kahytskategori I

Udvendig kahyt med vindue og to enkeltsenge, der kan laves til dobbeltseng.

Kahytskategori N

Indvendig kahyt med to enkeltsenge, der kan laves til dobbeltseng.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 3 out of 5 by from Krydstogt i antikkens Middelhav Trods ændringer i de annoncerede oplevelser var rejsen stort set i orden.
Date published: 2015-11-16
Rated 5 out of 5 by from En af de bedste rejser, vi har været på Vi var meget glade for vores rejseleder, og for hele turen i øvrigt
Date published: 2015-11-16
Rated 4 out of 5 by from En dejlig rejse. En skøn oplevelse, trods det at vi ikke fik set de byer som vi havde forventet, p.g.a. storm og streke. Til gengæld så vi Santorini ( den blev valgt da vi ikke kunne komme ind til Athen). Det er rent ferie, skøn mad, og dejlig betjening. Få kunne mærke stormen.
Date published: 2015-11-15
Rated 4 out of 5 by from Spændende tilbageblik til antikkens Middelhav Spændende rejse og en god rejseleder. Det var selvfølgelig ærgerligt at ikke hele turen kunne gennemføres, men vi var glade for den ekstra tur til Roms gamle havneområde . Personalet på skibet var også helt i top .
Date published: 2015-11-15
Rated 4 out of 5 by from Hyggelig og spændende rejse Spændende rejse med en god rejseleder, dog måtte udflugterne gerne være lidt længere.
Date published: 2015-11-11
Rated 4 out of 5 by from Cruise med store ændringer Turen viste, at på krydstogt kan alting ske. Strejke i de græske havne gjorde, at der dagligt skete ændringer. Skuffende på nogle punkter, men også særdeles gode på andre. At turen havde en helt formidabel rejseleder var bare heldigt for os. Klaus Friis Koenig kan ikke overgås af andre, det er jeg sikker på.
Date published: 2015-11-09
Rated 4 out of 5 by from Fantastisk dygtig, inspirerende og morsom guide. Rejsen var interessant men desværre skæmmet af flere ændringer.
Date published: 2015-11-09
  • y_2024, m_4, d_25, h_8
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_7
  • loc_da_DK, sid_ITCOC04, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser