Maraton

The Great Wall Marathon i Kina
Albatros Travel tilbyder løbe- og maratonrejser med dansk rejseleder til hele verden.

Hvad siger du til at løbe på Den Kinesiske Mur, gennem Grønlands hvide snelandskaber eller på den afrikanske savanne? En maratonrejse med Albatros giver dig altid oplevelser ud over selve løbet – og ofte ud over det sædvanlige!

Drømmer du om at kombinere en løbeoplevelse med en eventyrlig rejse? Og løbe i et terræn, der i sig selv er en oplevelse? Eller vil du løbe et af de klassiske maratonløb og have alt det praktiske arrangeret for dig? Begge dele er muligt. Vi tilbyder maratonrejser hvor fly, transport og overnatning er arrangeret for dig – og så smider vi gerne en byrundtur eller træningstur med i pakken, så du også får set omgivelserne.

Adventure Marathon

Du kan også vælge et af Albatros’ egne maratonløb, Adventure Marathon, som foregår i eksotiske – og udfordrende – omgivelser rundt om i verden. For et Adventure Marathon gælder altid følgende:

• Løberuten (på de klassiske 42,195 km) går gennem enestående omgivelser med særpræget natur eller kultur.
• Underlaget er delvist udfordrende at løbe på, som fx klippe, sand eller is, og det varierer undervejs.
• Ruten er fysisk krævende – enten med hårde stigninger og fald, i stor højde eller i ekstreme temperaturer.

Bagan Temple Marathon

Deltagelse i løbene sker altid i forbindelse med en pakkerejse i det pågældende land, så du får mulighed for at opleve mere af den natur og kultur, som du besøger.

Det hele begyndte i 1998, hvor Albatros Travels stifter og ejer, Søren Rasmussen, som led i en større Kinasatsning kom på ideen at lave et maratonløb på Den Kinesiske Mur. I samarbejde med daværende formand for Dansk Atletik Forbund, Thomas Thomsen, blev der valgt et egnet stykke af muren, og en rute blev målt op. Det følgende år stod 300 danskere klar til løbe de 42,195 kilometer på og omkring Den Kinesiske Mur i det første Great Wall Marathon. I de følgende år er deltagerantallet støt og roligt vokset til 2.500 fordelt på mere end 50 nationaliteter.

I 2001 så The Polar Circle Marathon i Grønland dagens lys, 2005 blev starten på The Big Five Marathon i Sydafrika, og nyeste skud på stammen er Bagan Temple Marathon i Myanmar (Burma), hvor man kommer til at løbe blandt mere end 2.000 buddhistiske templer på den smukke Bagan-slette.

Great Wall Marathon
Nye rejser til Maraton er på vej. Kontakt os for mere info eller alternativer – klik her