Langtidsferie i Spanien for Ældre Sagen

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev smukke Guadalest, spis tapas i Benidorm og nyd solen på Costa Blanca – med overnatning på 4-stjernet hotel med halvpension

Smukke Costa Blanca byder på sol, samvær og spanske oplevelser. Det er let at nyde livet i vores hyggelige badeby Albir – og det er oplagt at blive her i tre uger! Vi skal ind i landet og besøge den idylliske bjerglandsby Guadelest, på en kulinarisk tapasrundtur i Benidorm og opleve en fiskeauktion i Calpe. Desuden kan du opleve historiens vingesus i Cartagenas romerske ruiner samt tage med til storbyerne Valencia og Alicante. Rejselederen arrangerer desuden flere gåture, en introduktion til det spanske sprog, foredrag og filmforevisninger.

På denne rejse bor vi i skønne Albir lidt nord for Benidorm på det 4-stjernede Sun Palace Albir Hotel.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Langtidsferie

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 22 dage
Dag 1
Fly fra København til Alicante. Videre til Albir
Dag 2
Introduktion til vores by, Albir
Dag 3
Benidorm – Byvandring, udsigtspunktet Mirador og tapasoplevelser i den gamle by
Dag 4
Tid til oplevelser på egen hånd
Dag 5
Bjerglandsbyen Guadelest
Dag 6
Dag på egen hånd
Dag 7
Hyggelige Altea, flamingoer og fiskeauktion i Calpe
Dag 8
Dag på egen hånd
Dag 9
Valencia – kultur, arkitektur og paella (tilkøb)
Dag 10–12
Tre dage til eventyr på egen hånd
Dag 13
Alicante (tilkøb)
Dag 14
Dag på egen hånd
Dag 15
Romernes Cartagena (tilkøb)
Dag 16–18
Tre dage på egen hånd
Dag 19
Antikmarked, spanske specialiteter og vinkooperativ i Xalo (tilkøb)
Dag 20–21
To sidste dage til egne oplevelser
Dag 22
Hjemrejse. Fly fra Alicante til København

Hoteller

Sun Palace Albir

  • Pool
  • Elevator
  • Restaurant
  • Bar
  • 300 m till centrum
  • 700 m till stranden
  • Internet

Vores hotel i Albir ligger kun 300 meter fra byens centrum og 700 meter fra stranden. Hotellet er placeret på en lille bakke ovenfor byen og har en smuk udsigt over omgivelserne. Hotellet har en shuttlebus til stranden, som kan bookes i receptionen, for dem der ikke vil eller kan gå. Det tager ca. 10 minutter at gå til stranden, og selvom hotellet ligger ganske nær byens centrum er her et fredfyldt miljø.

Hotellet har fire stjerner og en rar atmosfære. Det har 216 store værelser med smukke møbler og marmorgulve samt komfortable senge. I værelserne findes to senge og badeværelset har alle de faciliteter som kan forventes af et godt hotel – badekar eller brusebad, hårtørrer, satellit-TV, minibar, aircondition og telefon. Der kan bestilles sikkerhedsboks på værelset mod ekstra betaling. Inkluderet i prisen er et værelse med udsigt mod hotellets poolområde, byen eller bjergene. Hotellet har roomservice og værelset rengøres dagligt.

Måltiderne indtages i hotellets dejlige restaurant og såvel morgenmaden som aftensmaden er buffet. I haven findes en swimmingpool med liggestole. Her kan du nyde solen, f.eks. med en god bog og måske et glas perlende cava fra baren. Øverst på hotellet findes desuden en solterrasse med en imponerende udsigt mod havet og de nærliggende bjerge. I hotelbaren kan du nyde en drink eller en kop kaffe.

Vi holder foredrag, viser film samt holder en introduktion til det spanske sprog – og det er ikke svært at føle sig hjemme.

Hotellets Spa tilbyder faciliteter som sauna, tyrkisk bad, hydromassage, jacuzzi, opvarmet indendørs swimmingpool og fitnesslokale. Entréen til Spa-anlægget er 12 euro per dag, mens et ugekort koster 42 euro. Brug af den indendørs swimmingpool om morgenen koster 3 euro.

Hotellet har desuden en reception, elevator og gratis trådløst internet i fællesarealerne.

Adresse: Calle Hércules 1, 03581 Albir, Costa Blanca (Alfaz de Pi), Spanien

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly fra København til Alicante. Videre til Albir
Playa del Albir

Fra København sætter vi kursen mod Alicante og den dejlige lille badeby Albir, hvor vi i de næste uger skal nyde hyggeligt samvær og spændende udflugter. Netop samvær og store oplevelser er nøgleordet for en langtidsferie med Albatros Travel.

Vi har håndplukkede rejseledere, som giver rejsen en ekstra dimension. De står for at arrangere ekstraudflugter f.eks. på havet og holder bl.a. foredrag om Costa Blancas historie, kultur og natur. Kort sagt er de din tryghed på rejsen og din garanti for, at du får masser af store oplevelser med hjem, men selvfølgelig bestemmer du selv, hvor mange aktiviteter og udflugter du deltager i.

Når vi lander i Alicantes lufthavn mødes vi med vores rejseleder. Herefter kører vi i bus til skønne Albir, som ligger på smukke Costa Blanka nord for Benidorm. Den lille by Albir regnes for en af kystens bedste og er især en populær destination blandt nordmænd, hvor hele 20.000 har valgt at bosætte sig permanent. Her findes en smuk bred strand og en attraktiv strandpromenade med mange caféer og butikker. Området er også kendt for sine dejlige strandrestauranter, der serverer frokost til yderst rimelig priser. Der findes også en del caféer, butikker, sociale foreninger og kirker med tilknytning til Skandinavien, og desuden er der et stort udbud af aktiviteter i og omkring byen.

Vores hotel har et lille men indbydende swimmingpoolområde, en dejlig terasse uden for hotellet, hvor du f.eks. kan nyde et glas vin samt skøn tagterrasse med en smuk udsigt. Desuden ligger hotellet ganske nær byens centrem, hvor du finder mange gode restauranter, et stort udvalg af butikker og et sydende liv. Her findes også Den Norske Bogcafé, der er et yndet mødested, og ikke kun for nordmænd. Det er også let at komme rundt til nogle af de andre små byer og feriesteder langs kysten. Du kan f.eks. gå langs strandpromenaden til nabolandsbyen Altea eller tage bussen dertil. Fra Altea kan du tage toget til andre spændende steder langs kysten.

Når vi har tjekket ind på hotellet har vi, afhængig af ankomsttidspunktet, tid til at slappe af inden rejselederen tar os med på en kort gåtur i området. Sidst på dagen besøger vi i hotellets restaurant, hvor vores middagsbuffét serveres hver aften under hele opholdet.

Dag 2
Introduktion til vores by, Albir

I dag skal vi udforske vores egen lille by, Albir. Der holdes et velkomstmøde, hvor man kan melde sig til de aktiviteter og udflugter, som vi har på programmet i ugens løb.

På de dage, hvor der ikke er et fastlagt program vil rejselederen arrangere og booke forskellige udflugter for dem, der ønsker det. Rejselederen holder foredrag og arrangerer ekstra udflugter til bl.a. Alicante, og har sågar en lille introduktion til det spanske sprog, så du kan teste dine sprogkundskaber senere på opholdet. Hvis du f.eks. gerne vil spille bridge hjælper rejselederen med at finde ligesindede. Kort sagt, så gør vores rejseleder alt for at du skal få så mange gode oplevelser som muligt under opholdet, og for at du kan nyde andres selskab lige præcis så meget eller lidt som du har lyst.

Dag 3
Benidorm – Byvandring, udsigtspunktet Mirador og tapasoplevelser i den gamle by
Den smukke udsigtsbalkon El Mirador

Vores første udflugt går til hektiske Benidorm, som ligger ved kysten mod nord på den anden side af bjerget. I 1950-erne var Benidorm et af de første turistmål i Spanien og i dag er det Europas tredjestørste. På afstand ligner byen Manhattan, som er flyttet ud til stranden. Skyskrabere står strategisk placeret for at give den bedst mulige havudsigt til flest muligt.

I 1950-erne pumpede den driftige borgmester, Pedro Zaragoza, masser af vand til området fra de bagvedliggende bjerge. Derefter lavede han kontrakter indenfor rejseindustrien, og det varede ikke længe før Benidorm var på alles læber. Men Spanien var et katolsk land som blev styret af den bistre general Franco, og turisternes vaner og uvaner var ikke specielt populære. På den tid var det forbudt at bære bikini, men borgmester Zaragoza besluttede sig for at tillade det. Der blev en vældig ståhej og det endte med, at han var nød til at køre hele vejen til Madrid på sin Vespa for at drøfte tilladelsen med general Franco. Efter otte timers drøftelser fik han sin vilje igennem, mens resten er den kendte historie om turismen på stedet.

Ved første blik er Benidorm måske ikke verdens smukkeste by, men når du begiver dig ind i den vil du opdage, at det er et pompøst sted, der trods alle turisterne virker meget ægte. Og området er virkeligt fantastisk, men ellers havde det nok heller ikke fortsat været ligeså populært i dag som for 65 år siden. Vi starter med at køre rundt i området for at se på nogle af de mange bygninger, inden vi kommer frem til den gamle bykerne. Vi vandrer langs strandpromenaden, ser den smukke udsigtsbalkon El Mirador og får lidt godt at spise. Det er muligt at gå en runde til nogle af de små spisesteder på vores ”stamgade”, hvor vi har en aftale med tre forskellige barer om at vore gæster kan få en bid mad; lidt tapas/pinxtos med en lille øl eller et glas cava til. Dem der har lyst kan gå rundt til alle tre barer, men du kan også slå dig ned et enkelt sted og nyde alle tre runder mad og drikke i ro og mag.

Vi vender tilbage til hotellet i Albir ud på eftermiddagen.

Dag 4
Tid til oplevelser på egen hånd

På de dage, hvor der ikke er inkluderet fast program, sørger rejselederen for forskellige aktiviteter for dem, der har lyst. Der holdes foredrag og arrangeres forskellige udflugter i området. Desuden tilbydes en lille introduktion til det spanske sprog for dem, der har lyst og mod. Er du til f.eks. bridge sørger rejselederen for at forsøge at finde ligesindede. Vores rejseleder er altså på plads hele tiden for at sørge for, at du får de bedst mulige oplevelser og omgås med de andre gæster i den udstrækning som du selv har lyst til.

Dag 5
Bjerglandsbyen Guadelest
Guadalest fra oven

I dag begiver vi os ind i bjergkæden bag Albir og Costa Blancas kyst. Vi kører gennem områder med appelsin- og olivenlunde, avocadoplantager og vinmarker og ”klatrer” op i bjergene til den lille spektakulære by Guadelest.

Byen ligger 600 meter over havet, og dens historie går helt tilbage til den tid, hvor mauerne regerede i Spanien. I middelalderen tilhørte byen kongehuset Aragon, som dominerede den vestlige del af Middelhavet, og som gennem tiderne har været et af Europas vigtigste kongehuse. Vi vandrer gennem en tunnel og ind i den gamle bydel, som er yderst velbevaret. Her skal vi besøge slottet, fængslet, et hus som tilhørte en adelsfamilie og byens barokkirke. Der findes også et godt lille museum, som viser hvordan man boede i byen for et par hundrede år siden. Der er et par timer på egen hånd til at udforske byen, inden vi samles for frokost på en lille café eller restaurant.

Vi er tilbage i Albir hen på eftermiddagen.

Dag 6
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd kan du passende bruge på at slappe af eller deltage i et arrangement, som rejselederen arrangerer. Du kan vælge en sprogintroduktion til det spanske, en fælles gåtur ud til fyret, eller så viser vi en god film. Måske møder du nye venner i løbet af rejsen, som du har lyst til at tilbringe tid med.
Dag 7
Hyggelige Altea, flamingoer og fiskeauktion i Calpe
Friskfanget fisk i Calpe

Efter frokost kører vi til fiskebyen Altea, som oprindelig er en gammel arabisk by. Vi går op til Alteas gamle bydel med de smalle gyder med små butikker, caféer og restauranter. Rejselederne giver en kop cortado, som er en slags espresso med lidt skummet mælk, lidt á la cafe latte, eller måske vil du have en ” café solo con hielo y limón.”

Herefter kører vi til Calpe, som ligger 20 kilometer syd for Albir. Vi kan på lang afstand se den 336 meter høje klippe, Peñón de Ifach, som ligesom Gibraltar rejser sig majestætisk op af havet. I Calpe stopper vi først ved den store saltsø, som ligger i udkanten byen. Her kan man ofte se de smukke lyserøde flamingoer spankulere rundt. Flamingoen tåler store temperaturændringer, og deres hud er tilpasset livet i saltvand. Den lyserøde farve kommer fra krebsdyr og alger, som den spiser.

Vi runder eftermiddagen af ved havnen. Når uret nærmer sig fire, kommer fiskebådene ind fra havet, og fangsten sorteres i blå kasser, mens husmødrene venter på at købe fisk til aftenens middag. Efter at have set livet i havnen, går vi ind i auktionshallen, hvor vi ser den moderne og automatiserede auktion. Blå kasser med blæksprutter, sardiner, hummer og fisk i alle størrelser og farver auktioneres til højre og venstre. Priserne falder hurtigt, og så er det bare om trykke på knappen, når man er klar til at købe. Det går meget hurtigt og er spændende at følge med i. Derudover kan det være interessant at se, hvad restauranter, fiskehandlere og butikker giver for fisken på auktion.

Vi vender tilbage til hotellet for at spise middag sammen om aftenen.

Dag 8
Dag på egen hånd
Hvis ikke du har lyst til eventyr på egen hånd kan du altid deltage i en af rejselederens aktiviteter.
Dag 9
Valencia – kultur, arkitektur og paella (tilkøb)
Valencias spændende arkitektur
Dagens udflugt går til Valencia, som anses for at være Costa Blancas kulturcentrum. Valencia er Spaniens tredje største by, og indbyggerne kan være stolte over, at det var her, hvor den spanske nationalret paella blev født. Paella valenciana er vegetarisk, men vi prøver også andre lækre paellas ledsaget af et glas velsmagende vin. Valencia blev grundlagt af romerne for over 2.000 år siden og byder på mange smukke pladser, haver og bygninger. Før vi går en tur i den gamle bydel, kører vi rundt i den spændende by og får et overblik. Her finder man blandt andet den gamle UNESCO-fredede silkebørs, og i kunst- og videnskabsbyen Ciutat de les Arts i les Ciènges, som blev opført af den verdensberømte arkitekt, Santiago Calatrava. Vi kører også en tur på den berømte Formel 1-bane, som ligger midt i byen, og som 362 dage om året smelter sammen med resten af byen. Vi besøger også byens store marked, som er en oplevelse i sig selv.
Dag 10–12
Tre dage til eventyr på egen hånd
Dag 13
Alicante (tilkøb)
Frugt på markedet

Tag med til provinshovedstaden Alicante, hvor vi besøger det middelalderlige slot Castillo Santa Barbara – her finder du spændende historie og smukke udsigter. Vi fortsætter til selve byen og går langs strandpromenaden Esplanada de España til havnen. Vi besøger også tapasgaden og fortsætter derfra til Mercado Central og kigger på både markedshallen og blomstermarkedet.

Vi nyder et glas vin sammen, og så kan du se mere af byen på egen hånd. Måske vil du gerne handle i stormagasinet El Corte Ingles, besøge den smukke katedral San Nicolas, et af de smukkeste eksempler på barok arkitektur i Spanien, eller hvorfor ikke gå en tur i havnen?

Udflugten kan bookes hjemmefra som en del af udflugtspakken. Den kan også bookes på stedet til 25 €. Frokost er på egen hånd. Afstand er cirka 50 km per vej.

Dag 14
Dag på egen hånd
Dag 15
Romernes Cartagena (tilkøb)
Amfiteateret i Cartagena

Har du har tilkøbt denne udflugt, går turen i dag til en af de mest spændende kystbyer i Spanien. Der bor 50.000 mennesker i Cartagena, og siden 1990 har byen brugt mere end 45 millioner euro på at udgrave et antikt romersk teater, der er blevet begravet under det gamle fiskerkvarter.

Cartagena har aldrig haft en væsentlig indtægt fra turisme, men med det nyudgravede teater og det nye museum har byen været i stand til at tiltrække en del turister fra Costa Blanca. Byen blev grundlagt som Nye Karthago af General Asdrubal i 227 f.Kr. Dette skete i løbet af de tre puniske krige (264-146 f.Kr.), da det nordafrikanske handelsimperium i Karthago havde mistet både Sicilien og Sardinien til romerne i kampen om herredømmet i Middelhavsområdet. Romerne havde dræbt hærføreren Hamilkar, og nu tog Hannibal kampen op mod romerne. Under det berømte slag førte Hannibal 37 elefanter og 60.000 soldater fra Alperne i midten af den kolde vinter. Det endte med, at romerne fik magten over byen i 209 f.Kr. under den anden puniske krig.

Vi besøger det romerske teater og oplever byen. Om eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet med mange oplevelser i bagagen.

Udflugten kan bookes hjemmefra som en del af udflugtspakken. Ellers kan den reserveres på stedet til 36 €. (Frokost på egen hånd).

Afstand: 176 kilometer per vej – det tager ca. 2,5 timer pr. vej.

Dag 16–18
Tre dage på egen hånd
Dag 19
Antikmarked, spanske specialiteter og vinkooperativ i Xalo (tilkøb)
Lækre tapas

Som tilkøbsudflugt kan man på lørdag bestille en ekstra tur til det lille antikke marked i Xalo eller Jalón, som det også hedder. Vi kører ind i den berømte vindal Jalón. Her produceres nogle af områdets gode vine, og distriktet er især berømt for sin muscatvin og søde Mistela, som blandt andet laves af grenachedruen.

Når vi ankommer til Xalo, kan vi kigge rundt på det antikke marked og alle de spændende ting. Måske er der noget, der frister. Derefter går vi til Bodegas Xaló, hvor vi får mulighed for at smage vinen. Her laves alt fra rødt, hvidt, moscatel og en lækker boblende cava, som smager pragtfuldt. Vinene sælges til en meget overkommelig pris.

Herfra kører vi til nærliggende Alcalai, hvor vi spiser en let frokost på en af de lokale restauranter, nemlig Casa Pinet, tidligere et fristed for frihedskæmpere under den spanske borgerkrig. I dag er det sønnen i huset, der driver restauranten, hvor man også finder mange minder fra borgerkrigen – fra geværer og andre militærgenstande til Fidel Castros visitkort!

På vej hjem kører vi gennem den lille bjergby Tárbena. Byerne her oppe i bjergene ligger smukt inde i landet, og selvom vi befinder os forholdsvis tæt på kysten, er byerne ikke påvirket af de mange turister i regionen. Turen tilbage til hotellet byder på en smuk udsigt over havet og til bjergene bag os.

Vi er tilbage på hotellet om eftermiddagen.

Pris inkl. frokost: 38 euro. Udflugten skal bookes og betales på stedet. Denne udflugt ligger altid på en lørdag og kan gennemføres en anden dag i dagsprogrammet.

Dag 20–21
To sidste dage til egne oplevelser
Dag 22
Hjemrejse. Fly fra Alicante til København

Oplev endnu mere!

Tilkøb udflugtspakken og spar penge! Følgende ekstraudflugter kan bestilles og betales hjemmefra:

  • Udflugt til Valencia:

Pris kr. 425 per person

  • Udflugt til Alicante:

Pris kr. 200 per person

  • Udflugt til Cartagena:

Pris kr. 270 per person

Køb ekstraudflugterne som en samlet pakke og spar kr. 70! Pris kr. 825 per person. Udflugterne/udflugtspakken skal bestilles og betales senest 45 dage før afrejse. Udflugterne kan også bestilles og betales på destinationen, hvis der er ledige pladser.

Amfiteateret i Cartagena

Prisinformation

Tillæg for enkeltværelse
3.200 kr.
Om værelserne

Standardværelse type 1 (inkluderet i prisen):

Dejlige standardværelser med udsigt mod swimmingpoolen, byen eller bjergene. Alle værelser har balkon.

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København-Alicante t/r
  • Transport til og fra lufthavnen i Alicante
  • Udflugt til Benidorm inkl. tapas
  • Udflugt til Altea og Calpe inkl. kaffesmagning
  • Udflugt til Guadelest
  • Indkvartering på hotellet i delt dobbeltværelse
  • Halvpension på hotellet alle dage (morgenmad og aftensmad)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Udflugtspakke til Valencia, Alicante og Cartagena
  • Eventuelle ekstra udflugter
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffører og lokalguider (beregn ca. 6 euro)
  • Drikkepenge til hotelpersonalet
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr per faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejsedato kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen, eller foreslå en anden dato – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, du som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Program

Af praktiske årsager kan det ske, at vi er nødt til at ændre lidt i programmet og gennemføre udflugterne på andre dage, end der står i programmet. De endelige datoer for udflugterne oplyses ved ankomst.

Internet

I Skandinavien er vi vant til et hurtigt og veludbygget trådløst internet. Dette er ikke helt tilfældet i Spanien, hvor man ikke overalt finder så hurtige netforbindelser som hjemme. Det trådløse internet på hotellet fungerer normalt glimrende, specielt i fællesområder, men man skal ikke forvente at kunne se TV eller film via det trådløse internet, da der ofte er mange tilkoblede. Hotellets internet bliver dog løbende forbedret.

Mere om Spanien

Her kan du få mere at vide om Spanien: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/spanien

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 1 out of 5 by from For dårlig oplevelse. Vores rejseleder var god, men blev holdt nede af en dominerende svensker Anita, som ødelagde meget for os danskere.
Date published: 2018-12-01
Rated 2 out of 5 by from En rejse med udfordringer men dejlig vejr Rejsen levede ikke op til vores forventninger. Vores guide var en god rejseleder og ville gerne hjælpe med de problemer på hotellet men vores oplevelse var, at hun ikke fik lov af Albatros og andre guider. Hotellet lever ikke op til sine 4 stjerner. Personalet i receptionen var arrogante og ikke behjælpelige med de problemer vi havde - aircondition, rengøring og støj
Date published: 2018-11-19
  • y_2024, m_4, d_25, h_8
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_2
  • loc_da_DK, sid_ESVLT04, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel