Efterårseventyr i Malta

Øriget Malta består af tre beboede øer: Malta, Gozo og Comino. Sidstnævntes indbyggerantal kan dog tælles på én hånd. Selvom Malta er et moderne europæisk land, hersker her en stemning af romantisk tidløshed – og det er ikke blot grundet de tætte bånd til ridderhistorien. Ude på landet blandes italiensk arkitektur med engelske røde postkasser og telefonbokse. I Maltas smukke hovedstad fra 1500-tallet, Valletta, er der for nylig bygget et parlament og et friluftsauditorium på ruinerne af byens gamle operahus tegnet af den berømte italienske arkitekt Renzo Piano. Især på Gozo er det stadig muligt at støde på heste og hestevogne på landevejene, og overalt tårner de mange og mægtige romersk-katolske kirker sig op over små landsbyer.

Stemningen forstærkes af det gyldne lys, øriget året rundet er badet i. Det særlige lys skyldes refleksioner fra Middelhavet, som altid er lige i nærheden, i en kombination med de karakteristiske gule kalkstenshuse, der findes over hele øriget.

Malteserne er et varmt, imødekommende og humoristisk folkefærd. Formentlig grundet landets historie som en tidligere britisk koloni, er malteserne præget af britisk høflighed og sort humor, kombineret med den sydlandske fyrighed. Sproget lyder arabisk, men er blandet med italienske, franske og engelske gloser, og maden bærer sicilianske og mellemøstlige præg, som tilsættes lokale ingredienser såsom kanin og honning.

Øriget bærer tydeligt præg af sin historie – læg for eksempel mærke til de små lokale fiskerbåde, hvis stævne er dekoreret med malede øjne, som skulle være et værn mod ”onde øjne” altså forbandelser. Traditionen stammer helt tilbage fra den fønikiske kultur omkring 1000 f. Kr.

Efter ankomsten til lufthavnen på hovedøen Malta kører vi til vores hotel. Om aftenen er der, ligesom de følgende dage, middag på hotellet.

Maltas hovedstad Valletta er en af de eneste beboede byer i verden, hvor den originale byplanlægning er fuldstændig bevaret. Ridderne fra Johanitterordenen grundlagde Valletta i 1566, og på små fem år blev der anlagt fæstningsværker, kirker, ordenshuse og 2.000 private hjem. Valletta er på UNESCOs verdensarvsliste – og med 320 historiske monumenter et af de mest historisk koncentrerede områder i verden.

I dag er byen hovedsæde for regeringen, og det er nemt at gå på opdagelse i byens gader, hvor man konstant finder charmerende gyder og pladser samt butiksfacader, der ligner butikker fra 1930’ernes England.

Vi tager på en byrundtur til fods og begynder med et besøg i De Øvre Barracca-haver, der blev anlagt midt i byens forsvarsværk i 1661, som et rekreations- og eksercitsområde for riddere. Fra haverne er der en fantastisk udsigt over Grand Harbour og Vittoriosa og Senglea.

Dernæst besøger vi St. Johns katedral, som blev opført i årene 1573-78 som ordenskirke for ridderordenen. Ridderne skænkede gennem årene mange gaver til katedralen i form af sølv, marmor, guld og kunstværker, og katedralen er derfor kolossalt rigt udsmykket. Hver væg og stolpe er rigt ornamenteret og dekoreret, og det maltesiske kors og våbenskjold kan ses overalt i kirken. Gulvet er et langt farverigt kludetæppe i sorte, blå, røde, lyserøde og gule marmorgravsten, som hver fortæller en historie om en ridders liv og levned. Loftshvælvingen er dækket af malerier af Mattia Preti, der illustrer begivenheder fra Johannes Døberens liv. Det verdensberømte maleri af Caravaggio, som viser Johannes Døberens halshugning, hænger også her i kirken. Vi ser naturligvis også dette mesterværk, som nærmest suger beskueren ind i maleriet.

Malteserne er katolikker, og som besøgende i deres kirker bedes du huske på at være tækkeligt klædt. Shorts, korte kjoler eller ærmeløse bluser er ikke tilladt.

Byrundturen fortsætter til Stormesterens Palads, bygget i det 16. århundrede som hovedkvarter for Johanniterordenens stormestre. Herefter var bygningen hovedsæde for de engelske guvernører, da Malta var britisk koloni (1814-1964), og i dag er den fungerende parlamentsbygning og præsidentbolig.

Efter morgenmaden begiver vi os ud på nye oplevelser. Vi kører til den lille fiskerlandsby Wied iz-Zurrieq. Her finder vi Den Blå Grotte, som i virkeligheden er flere grotter, der udgør et af de mest imponerende og specielle syn på Malta. Grotternes beliggenhed, sollyset og havet skaber tilsammen et utrolig smukt syn af spejlinger og genspejlinger i alle nuancer af blå. Hvis vejret tillader det, kan vi komme på sejltur ind i grotterne (ikke inkluderet). Det kræver dog, at havet er nogenlunde roligt. I Zurrieq finder vi også Tas-Salib og Ta’ Qaret vindmøllerne. Stort set alle vindmøller i Malta blev bygget af Johanitterordenen i perioden fra 1600-tallet til 1800-tallet.

Turen fortsætter til fiskerlandsbyen Marsaxlokk, som har bevaret sit maltesiske islæt. Gamle huse ligger ved byens havnefront, og en flåde af de farverige fiskerbåde, luzzu, vugger i havnen. Det daglige marked ved havnen sælger mest souvenirs, men er stadig en oplevelse. Det var her i Marsaxlokk, at den tyrkiske flåde lå under Den Store Belejring i 1565, og også Napoleons hær gik i land her under franskmændenes invasion i 1798. Den rolige havn har sidenhen været skueplads for flere internationale begivenheder, blandt andet mødet i 1989 mellem Mikhail Gorbatjov og George Bush.

Vi starter dagen med at se nærmere på traditionelt maltesisk kunsthåndværk i Ta’ Qali Crafts Village, hvorefter vi besøger Meridiana vingård. Her får vi lejlighed til at smage et lille udvalg af de gode maltesiske vine som produceres på gården. Både på Malta og Gozo fremstilles fremragende vin, som dog mest er til lokalt forbrug, da der ikke produceres nok til eksport.

Dernæst besøger vi middelalderbyen Mdina og tager på vandretur i de stille gader. Byen ligger på et 213 meter højt plateau, og fra byens bastioner er der en fremragende udsigt over næsten hele øen. Der har boet mennesker i området siden bronzealderen. Fønikerne grundlagde her en handelsplads i år 1000 f.Kr., romerne byggede her, og araberne gav byen sit nuværende navn, der på arabisk betyder befæstet by. De byggede da også en voldgrav og en stor mur, som skulle adskille byen fra resten af landet.

Mdina var Maltas første hovedstad og har traditionelt været byen, hvor Maltas adel og de rigeste familier byggede deres paladser. St. Pauls (Paulus) katedral er byens imponerende kirke, som er viet til apostlen Paulus. Ifølge overleveringen var det netop på dette sted, at Paulus døbte den romerske statholder Publius i år 60.

I dag skal vi have en smag af Malta, idet vi skal på besøg hos en biavler. Malta er verdensberømt for den fine og særligt krydrede honning i mange afskygninger, som laves af de mange vilde blomster, som findes på øerne. De mest berømte honningformer er baseret på vild timian, citrusfrugter og johannesbrødtræer. Udover at være kendt for den meget krydrede smag, så siges det også om den maltesiske honning, at den har helbredende egenskaber, og anvendes især mod forkølelse og hoste. I Malta finder man faktisk en særlig honningbiart, som er endemisk for landet. Denne bi adskiller sig fra andre honningbier i Middelhavsområdet ved at den er lidt mindre, mørk i farven og uden de karakteristiske gule striber. Den er desuden meget modstandsdygtig overfor sygdomme. Denne bi er også mere aktiv end de fleste andre honningbiarter, og mere aggressiv. Hos biavleren smager vi de forskellige honningsorter, og måske bliver vi også budt på de typiske maltesiske daddelkager kaldet Mqaret, samt mjød, som jo bekendt også laves af honning.

Vi fortsætter i spisningens tegn og skal nu introduceres til hvordan ”gbejna”, den højt elskede lille maltesiske runde fåreost laves. Fåreosten indgår ofte som en fast bestanddel af en typisk maltesisk sandwich frokost med det særlige flade brød ”ftira”. Det prøver vi også her, idet vi bliver budt på en let ”ftira” frokost. 

Vi slutter dagen med et besøg til enten en sognekirke eller et typisk maltesisk ”townhouse”. Disse ”byhuse” er meget interessante og meget synlige i gadebilledet. Karakteristisk for dem er, at det typisk er relativt små huse som ligger på række over gadeniveau, med træbalkoner i mange farver, typisk grøn, rød, hvid og lyseblå. Facaderne er foruden dørnummer typisk dekoreret med en keramikplade, som afbilder en helgen eller Jomfru Maria.

Vi har ikke så mange aktiviteter på programmet i dag, men i halvanden time kræves der fuld opmærksomhed fra vores side, idet vi skal snuse til det meget fascinerende maltesiske sprog. Vores underviser kommer til os på hotellet og vil lære os de mest almindelige gloser, så vi lettere kan bestille mad, spørge om vej og ikke mindst begå os blandt de lokale maltesere. Undervisningen foregår først i dag, så I forinden har haft mulighed for at undres og dermed stille vores underviser alle de spørgsmål, som I nu måtte have samlet sammen indtil videre. Det maltesiske sprog er unikt, idet det er det eneste semitiske sprog i verden, som er baseret på det latinske alfabet.

Eftersom der ikke er andet på programmet i dag, kunne det så ikke friste at kaste sig ud i at øve det nyerhvervede maltesiske umiddelbart efter sproglektionen? En ting er sikkert, malteserne vil blive meget imponerede over en udlænding, som tør ytre bare nogle få gloser på maltesisk, da de godt ved, at deres sprog ikke hører til et af de nemmeste.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og mulighederne er mange. Du kan for eksempel besøge Maltas tredje ø, Comino, som er mest berømt for Den Blå Lagune. Du kan også tage på en længere havnerundfart, udforske Valletta yderligere eller tage til Sliema og bare nyde livet.

For dem der har lyst er der mulighed for at mærke vinden i håret og duften fra naturen, idet vi skal opleve Maltas fantastiske landskab på cykel. Ruten, vi har valgt, byder på nogle af Maltas mest sceniske landskaber og kan betegnes som nem til moderat, med nogle bakker. I alt cykler vi cirka 12 til 18 kilometer, og det vil tage cirka tre timer. Cykelhjelm kan lånes, og en flaske vand per person vil blive udleveret. Cykelturen tager sin begyndelse ved Dingli-klipperne og slutter i Golden Bay.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Hvis vejret er til det, er der mange sandstrande at besøge på øen. Ghajn Tuffieha, Golden Sands, Ghadira Bay og Paradise Bay er nogle af de mest populære. Du kan også tage til den større by Sliema, oprindeligt et lille fiskerleje, som i dag er en af Vallettas fineste forstæder. Her er en fantastisk udsigt over Vallettas gamle bydel, og et rigt café- og forretningsliv med god shopping langs med havet og havnen.

Det kan også anbefales at tage på en Gozo Hop On Hop Off bustur til øen Gozo (ikke inkluderet). Der er typisk afhentning fra selve hotellet eller i nærheden af hotellet cirka kl. 8 om morgenen. Bussen kører til færgeterminalen og overfarten tager cirka en halv time. I Gozo venter Gozo Hop On Hop Off bussen, og der vil være mulighed for at hoppe af og på ved alle de største seværdigheder på øen. Der er ingen entrébilletter inkluderet, men disse kan købes ved de enkelte seværdigheder. Rejselederen kan hjælpe med råd og vejledning. 

Godt brød er en af grundstenene i det maltesiske køkken, så i dag skal vi besøge et traditionelt bageri. Vi kører til byen Rabat, en af de ældste byer i Malta, og besøger det berømte St. Paul’s bageri. Idet vi træder ind i bageriet mødes vi af duften af det gode maltesiske brød, essensen af Malta. I gamle dage brugte de maltesiske husmødre ofte bagerens enorme ovn til at få bagt deres hjemmelavede medbragte pastaretter, da man mente at dette bibragte maden endnu mere smag. Foruden at være virkelig delikat, så er brødet også rørende billigt!

Dernæst tager vi til det prisvindende gårdhus Diar Il Bniet i Dingli. Stedet fungerer både som forretning og restaurant, og her kan man købe alskens maltesiske specialiteter af højeste kvalitet, eksempelvis marmelader, olivenolie, oste, vine og andre delikatesser. Herefter besøger vi de romantiske Buskett-haver, som engang fungerede som jagtgrund for Johanitterordenen.

Dagen i dag tjener som introduktion til nogle af Maltas specialiteter, og hverken brødet eller delikatesserne fra gårdhuset er inkluderet. Men hvis vejret og stemningen er til det, så byder Buskett Haverne på de ideelle rammer til en hyggelig lille picnic, hvor det friske brød fra bageren og delikatesserne fra gårdhuset kan nydes sammen med et glas vin, alt sammen købt for egen regning. 

I dag besøger vi to meget gamle traditionelle landsbyer, hvor livet på nogle områder har stået stille. Historie, tradition og religion spiller en endnu større rolle end i andre maltesiske byer og landsbyer. I Kirkop begynder vi med et besøg hos den lokale stenhugger, som giver en demonstration af sit arbejde. Vi får selv lov til at lave nogle små miniatureornamenter, og der vil også være mulighed for køb af souvenirs. Vi ser også et stenbrud, hvorefter vi går en lille tur på cirka en halv time til den næste landsby, Mqabba. Her besøger vi medlemmerne af den lokale ”band klub”, som inviterer os indenfor til kaffe og te, samt de traditionelle maltesiske pastizzi, butterdejspakker med fyld af ricottaost eller ærtemos. Band klubberne og musikken spiller en meget vigtig rolle i det maltesiske samfund, og hver by og lille landsby har mindst een klub, som byens eller landsbyens identitet er stærkt forbundet med. Der foregår altid en heftig rivaliseren byerne og klubberne imellem, især under de mange ”festaer”, altså byfester, som jævnligt afholdes. En festa er en byfest, hvor den pågældende bys helgen fejres med masser af festivitas og processioner, og hvor en tung statue af byens helgen bæres rundt i gaderne, akkompagneret af band klubbens musik. I en nation af dedikerede katolikker bliver jul og påske naturligvis også fejret med manér og med lignende byfester.

Vi slutter dagens besøg på det gamle hospital, hvor et medlem af det lokale byråd vil møde os og fortælle om byen og hospitalet. 

I dag vil chefkok Joseph Baldacchino fortælle og undervise os i det maltesiske køkken, og det vil foregå på taget af et hotel i havnebyen Sliema, med udsigt over Marsamxett havn. Først vil han holde et lille foredrag om maltesisk mad, om hvilke urter og krydderier der typisk anvendes og fortælle os generelt om det maltesiske køkkens rige traditioner, som udover at have sine egne karakteristika i høj grad også er påvirket af det italienske og britiske køkken. Dernæst får vi selv forklæde på og kaster os ud i tilberedningen af en tre-retters menu, under køkkenchefens kyndige vejledning. Vi kommer til at lære mange gode tips og tricks og bliver med garanti klogere på maltesisk mad.

Af hygiejnemæssige årsager spiser vi ikke vores egen tilberedte mad, men vi får nogle små smagsprøver på køkkenchefens mad, som selvfølgelig består af de samme retter som dem vi lige selv har lavet.  Herefter er resten af dagen til egne eventyr. Hvis man ikke har lyst til at tage med tilbage til hotellet, kunne det her fra Sliema være oplagt at tage på en havnerundfart (ikke inkluderet), hvor man blandt andet ser den store naturlige havn, Grand Harbour. Fra vandet ser man Vallettas imponerende fæstningsværker udefra, passerer de mange små fiskerbåde – også kaldet luzzu – med de maleriske øjne påmalet stævnen, nogle af de smukke klippe- og sandstrande, og man ser de tronende kupler på de mange kirker. Man kan også bare vælge at blive i Sliema og nyde de mange caféer og forretninger, eller gå en tur langs promenaden.

Templerne i Tarxien (udtales Tarsheen) hører til blandt nogle af Maltas vigtigste forhistoriske levn. Dette megalitiske bygningsværk blev først udgravet i 1914 og menes at kunne dateres tilbage til et sted mellem år 3600 og 2500 f.Kr. Det består af fire forbundne templer bygget af massive stenblokke, dekoreret med spiralmønstre og dyrerelieffer af tyre, geder og svin. I det første tempel fandt man ved udgravningen et fertilitetssymbol i form af en stor statue af en bredhoftet kvinde.

Efter dette spændende besøg tager vi på gåtur rundt i Vittoriosa, en af de tre historiske byer Vittoriosa, Cospicua og Senglea. Det kan være forvirrende at høre de lokale referere til disse tre byer, da de foruden de latinske navne også alle tre har maltesiske navne, nemlig Birgu, Bormla og Isla. Det var i fiskerlandsbyen Vittoriosa (Birgu), at johanniterridderne først slog sig ned ved ankomsten til Malta i 1530, inden de flyttede til Valletta. I Vittoriosa reparerede og udvidede ridderne de ældgamle fæstningsværker i området, og det var her, ridderne modstod det tyrkiske angreb under Den Store Belejring i 1565. I 1941 og 1942, under 2. Verdenskrig, blev de tre byer næsten bombet dagligt med store ødelæggelser til følge. Nu om dage udgør byerne et stort og tæt sammentømret samfund, som mestendels ernærer sig ved skibsværftsdrift. Vittoriosa er en lille og meget hyggelig by, som kun er 800 meter lang og 400 meter på det bredeste stykke. Som om navneforvirringen ikke var nok, står alle gadeskilte i byen på maltesisk, mens man kun kan opdrive turistkort på engelsk. Ganske charmerende!