Påsketur til Grønland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev den smukke afslutning på den arktiske vinter i Kangerlussuaq

Påsken i Grønland er ikke blot hellig. År efter år har den også vist sig som et af de allerbedste tidspunkter at opleve afslutningen på den lange arktiske vinter. 

Lyset har for alvor fået magt igen, og på afrejsetidspunktet vil dagene så langt mod nord være omtrent en time længere end på de hjemlige breddegrader.

På denne unikke rejse besøger vi Kangerlussuaq ved polarcirklen. Over 5 dage med dansk rejseleder oplever vi fortryllende snelandskaber og kommer helt tæt på hverdagslivet i Grønland samt – ikke mindst – områdets store bestande af rensdyr og moskusokser. 

Vi bor på vandrehjemmet Old Camp, der byder på både charme og højskolestemning, og vi har inkluderet helpension under hele opholdet. 

Vi skal selv smøre madpakker, men vi kommer også til at stifte bekendtskab med en traditionel grønlandsk buffet – og så kommer vi til at spise en overdådig påskefrokost på byens bedste restaurant, Roklubben.

For de eventyrlystne er der desuden mulighed for at tilkøbe en særdeles spændende udflugtspakke, som indeholder kørsel med hundeslæde, besøg ved indlandsisen samt nordlys- og tundrasafari.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Danske kroner

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq. Ankomst, informationsmøde og byvandring
Dag 2
Kangerlussuaq. Hundeslædetur inkl. varmt sælskindstøj (tilkøb), samt foredrag om Grønland
Dag 3
Kangerlussuaq. Udflugt til Indlandsisen (tilkøb), samt nordlys safari inkl grønlandsk kaffe (tilkøb)
Dag 4
Kangerlussuaq. Opdagelsestur på tundraen (tilkøb) og påskefrokost
Dag 5
Fly Kangerlussuaq – København. Hjemrejse

Hoteller

Old Camp

Old Camp er Kangerlussuaqs hyggelige, traditionelle vandrerhjem. Old Camp ligger 2 km fra lufthavnen med en vidunderlig udsigt ud over Søndre Strømfjord, Grønlands længste fjord.

Naturen og oplevelserne er i centrum på en rejse til Grønland, og derfor har vi valgt at bo lidt mere simpelt, end du ellers er vant til på en Albatrosrejse. Til gengæld er der masser af hygge og afslappet atmosfære på vandrerhjemmet, og giver her på afstand af byens lys, kan du være heldig at opleve det fantastiske nordlys direkte fra dit værelse.

Dobbeltværelserne er små og simpelt indrettet med et lille skrivebord, stol og klædeskab. Baderum og toiletter er på gangen. Vandrehjemmet består af 1 langhus med reception samt 3 langhuse med værelser, i hvert hus er der fælles spise- og opholdsrum, hvor vi spiser morgenmad. Qajak har 10 værelser med separate senge, Tuukkaq har 16 værelser med separate senge, Ulo har 13 værelser med køjesenge. Vi kan ikke på forhånd garantere hvilken bygning man bliver indkvarteret i.

Billeder

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq. Ankomst, informationsmøde og byvandring
Vandrerhjemmet Old Camp

Der er god grund til at finde smilet frem igen, hvis det har været på vinterhi, for Grønland fremstår næppe skønnere og smukkere, end når påsken falder og dagene tiltager.

Vi flyver fra Kastrup Lufthavn med Air Greenland til Kangerlussuaq, som befinder sig ved 67° N, lige nord for polarcirklen. Vi samles i ankomsthallen efter at alle har fået udleveret deres kufferter og begiver os derefter til det nærliggende vandrehjem Old Camp, som skal være vores base den næste lille uges tid.
Kangerlussuaq hører til Qeqqata Kommunia, direkte oversat “midtkommunen”, og regnes som en del af Vestgrønland. 

Kangerlussuaq Lufthavn er en tidligere base, som blev anlagt af amerikanerne under anden verdenskrig. Med navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 kilometer lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. På sit højdepunkt var her stationeret mere end 1.400 mand. 

Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteterne og bygninger til Grønlands daværende Hjemmestyre. 
Længe før europæerne og amerikanerne kom til Kangerlussuaq, var området imidlertid et yndet opholdssted for inuitterne. Her var gode jagtforhold, og der er udgravet sommerbopladser helt tilbage fra Saqqaq-kulturen for 4.000 år siden. I dag er et stort område nær Kangerlussuaq, som strækker sig helt ud til kysten, anerkendt som UNESCO Verdensarv under navnet Aasivissuit – Nipisat.

I Kangerlussuaq er der et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant samt et par cafeterier. Som underholdning er der desuden en bowlingbane og en biograf, og går du blot et par hundrede meter fra det beboede område, er du allerede lige midt i den mægtige grønlandske natur, hvor der er garanti for store indtryk og oplevelser. Det store vejnet fra militærtiden gør, at man kan bevæge sig rundt i en stor del af området både til fods eller eventuelt ved hjælp af bybussen.

Efter rejselederens infomøde og en smør-selv-frokost går vi en kort rundtur i byen, inden vi om aftenen nyder en middag på den aldeles glimrende Restaurant Roklubben. Her venter der grønlandsk buffet med alt hvad landet kan tilbyde af lækre råvarer i form af bl.a. rejer, fisk, hjemmerøget moskus og rensdyr, mattak (hvalhud), kammuslinger, kage og meget, meget mere.

Dag 2
Kangerlussuaq. Hundeslædetur inkl. varmt sælskindstøj (tilkøb), samt foredrag om Grønland
Slædehunden har lært at lystre førerens pisk og kommandoer

”Giv mig Vinter og Hunde – saa maa I for mig gerne beholde alt andet for jer selv!” Således ytret af selveste Knud Rasmussen slår vi tonen an for en af de helt store grønlandsoplevelser: hundeslædekørsel. 
Kusken tager dig med sine hunde ud på fjordens tykke is, og i det vinterdæmpede landskab høres kun de rolige lyde af knirkende sne, halsende hunde og slædeførerens små ordrer. En uforglemmelig oplevelse!

Slædehunden er langt fra noget kæledyr, men et vigtigt arbejdsdyr for fangere og fritidskuske. Denne intelligente hund er perfekt bygget til grønlandske forhold og kan tåle hård kulde og udholde sult i længere tid. 
I modsætning til de lignende artsfæller på det nordamerikanske kontinent, Alaskas malamut- og huskyhunde, samt de sibiriske huskies, har de grønlandske slædehunde ikke været opblandet med udefrakommende hunde. Det betyder, at slædehunden i Grønland genetisk set har bevaret alle de kvaliteter og egenskaber, der skal til for at klare sig bedst muligt i den barske, grønlandske natur. 
Da ikke alle kan komme afsted på hundeslædekørsel på samme tid, bliver gruppen delt op. (Udflugten er en del af tilkøbspakken, som skal bestilles separat. Se mere under Udflugtspakke)

Tilbage på vandrehjemmet vil der være smør-selv-frokost. Senere om eftermiddagen vil rejselederen holde et foredrag om landets farverige kultur og natur og tillige lære nogle få grønlandske gloser fra sig; et af dem kunne fx være ’poorskifeeria’ og så kan man måske selv gætte sig til, hvad det betyder. 
Det grønlandske sprog er dog generelt ikke så nemt som dette, om end låneordene fra dansk, engelsk og andre fremmedsprog så absolut også har gjort deres indtog i kalaallisut, det vil sige grønlandsk.

Om aftenen er der middag i restaurant Roklubben.

Dag 3
Kangerlussuaq. Udflugt til Indlandsisen (tilkøb), samt nordlys safari inkl grønlandsk kaffe (tilkøb)

I dag skal vi på en spændende tur til et af områdets absolut mest imponerende steder. Et par kilometer fra indlandsisens yderste bastion, Russelgletsjeren, drejer vi op i terrænet og fortsætter til Punkt 660 i et af de smukkeste israndslandskaber i Grønland, med indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd. 

Til sidst parkerer vi køretøjet ved indlandsisens rand og går ind på selve is-overfladen, der hvælver sig indover som en uendelig flade mod Grønlands midte. Det er en stor og særegen oplevelse at bevæge sig på denne næsten levende organisme og mærke den massive kulde fra den mægtige is. Is-arealet svarer til mere end 40 gange Danmarks størrelse. Med en tykkelse på mere end tre kilometer presser isen sig ud mod havet, hvor den kan ses mange steder ved Grønlands kyster. 

Efter cirka 15 minutter går vi tilbage til bussen og kører gennem tundralandskabet tilbage mod Kangerlussuaq. . (Udflugten er en del af tilkøbspakken, som skal bestilles separat. Se mere under Udflugtspakke)
OBS – for folk med dårlig ryg og nakke gør vi opmærksom på, at ruten til gletsjeren udgøres af grusvej og til tider ujævnt terræn.

Eftermiddagen er afsat til at gå på opdagelse i nærområdet eller til blot at slappe af på vandrehjemmet.
Om aftenen er der middag i restaurant Roklubben.

Hvis man er lidt af en natteravn, er det teoretisk set stadig muligt at få et glimt af nordlyset, såfremt der ellers er skyfrit og heldet er med én.  Under perioden for besøget er der ikke kulsort nattemørke som tidligere på vinteren, men en overgang mellem astronomisk til nautisk tusmørke, som er når solens centrum er mellem 6-18 grader under horisonten. 

Med andre ord er det muligt at se nordlyset, da mørket er en uomtvistelig forudsætning, og geografisk set er chancerne for at se det gådefulde lysfænomen større her i Kangerlussuaq end noget andet sted i Grønland. 
Vi begiver os lidt uden for byen, og bliver vi ikke forkælet med nordlys er der i det mindste garanti for god, grønlandsk kaffe, som serveres undervejs. (Udflugten er en del af tilkøbspakken, som skal bestilles separat. Se mere under Udflugtspakke)

Dag 4
Kangerlussuaq. Opdagelsestur på tundraen (tilkøb) og påskefrokost
Moskusokse på tundraen

I dag kører vi ud på opdagelse i det omgivende smukke tundraområde, der er helt unikt i kraft af sit rige landbaserede dyreliv. Undervejs vil rejselederen fortælle om moskusoksen og dens historie i området. Moskusokserne kommer egentligt fra Nord- og Nordøstgrønland, men i 1962 og 1965 satte man forsøgsvis en lille gruppe okser ud ved Kangerlussuaq. Livsbetingelserne viste sig at være ideelle, så der nu er over 10.000 dyr i området. 

De fleste af dem holder sig uvist af hvilken grund syd for fjorden og elven, og det bedste sted at få et indtryk af de flotte dyr er bag det 300 meter høje udsigtspunkt Black Ridge, eller Ravneklippen. Vi kører op på fjeldet, hvorfra der er en prægtig udsigt over dalen ind mod indlandsisen.

På grund af det stigende antal moskusokser har det i de senere år været nødvendigt at hæve jagtkvoten. Det har bevirket, at der nu er betydeligt færre netop omkring Kangerlussuaq. Vi anbefaler, at man medbringer en kikkert, så man eventuelt kan se de flokke af okser, som typisk leder efter føde i et stort fredet område på den modsatte side af elven. (Udflugten er en del af tilkøbspakken, som skal bestilles separat. Se mere under Udflugtspakke)

Tilbage i Kangerlussuaq ved frokosttid begiver vi os til årets store påskefrokost som indtages i Roklubben.
Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden man om aftenen har mulighed for selv at smøre et par madder på Old Camp.

Dag 5
Fly Kangerlussuaq – København. Hjemrejse

Vi siger farvel til det smukke, vinterhvide grønlandske landskab for denne gang – og måske på gensyn en anden god gang. Ankomst til København om aftenen (dansk tid).

Udflugtspakke: Påskeoplevelser

Vi har samlet 4 udflugter, som samlet giver et godt indtryk af den storslåede grønlandske natur i området omkring Kangerlussuaq. Læs mere om de enkelte udflugter i dagsprogrammet. 

Udflugtspakken skal bestilles sammen med rejsen.

Udflugtspakken inkluderer

  • Tur til indlandsisen, punkt 660 (ca. 5 timer) 
  • Hundeslædekørsel (ca. 2 timer)
  • Nordlystur inkl. grønlandsk kaffe (ca. 2 timer)
  • Opdagelsestur på tundraen (ca. 1  1/2 time) 

Pris: kr. 3.998,- pr. person

Børnepris: kr. 1.998,- pr. barn (2-11 år).

I Grønland findes der i dag omkring 25.000 slædehunde

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Kangerlussuaq t/r
  • Udflugter jf. program, bortset fra tilkøbsudflugter
  • Transport lufthavn – vandrehjem i Kangerlussuaq 
  • 4 nætter på Old camp - vandrehjem i Kangerlussuaq med fælles bad og toiletter
  • Helpension i Grønland (morgenmad hver dag, smør selv frokost dag 1 – 3 og påskefrokost dag 4, samt smør selv aftensmad dag 4, dagens ret i Restaurant Roklubben dag 2 – 3 + stor grønlandsk buffet dag 1)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Evt. tilslutning med indenrigsfly i Danmark
  • Eventuelle ekstraarrangementer og tilkøbspakke for udflugter
  • Drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ’Prisen inkluderer’
  • Tillæg for singlerejsende

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vintervejret i Grønland

Vi rejser i april måned således kalendermæssigt flere måneder på den væsentligt lysere side af mørketiden, og hvor solen i dagtimerne befinder sig højt på himlen – man kan bestemt forvente et solbrændt ansigt, hvis der ellers er skyfrit og man opholder sig meget uden for. 

Temperaturen i april i Kangerlussuaq/Ilulissat ligger i gennemsnit mellem -4 til -13 grader – lavere temperaturer, end vi normalt kender til i Danmark, men i Grønland føles det ikke nær så koldt, takket være den tørre luft. I disse år svinger mængden af sne og temperaturerne mv. gevaldigt, og vi anbefaler derfor, at man holde øje med DMI’s prognoser før afrejse for at få en fornemmelse for forholdene.

Vi gør endvidere opmærksom på, at vind, vejr, is, temperaturer mv. samt de atmosfæriske forhold kan bevirke, at vi med en vis sandsynlighed må rykke rundt på både inkluderede og tilkøbsudflugter af hensyn til den mest hensigtsmæssige afvikling, hvor der eksempelvis kan være hensyn at tage til sikkerheden eller den samlede set bedst mulige oplevelse for gæsterne – som vurderet af vores rejseleder eller af vores leverandører.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter/vandreture og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om eftermiddag/aften. Rygsækken kan samtidig anvendes som håndbagage i flyet.

Bagage inkluderet med Air Greenland: 20 kg indvejet bagage, 8 kg håndbagage.
Medbring meget gerne en kikkert. Man kan gå glip af rigtig meget uden kikkert.

Beklædning

En vinterrejse til Grønland kræver relativt stor variation i beklædningen. Varmt og vandtæt tøj samt hue og vanter er nødvendige. Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet uldtrøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er et par uldne lange underbukser, tætvævede fritidsbukser samt et par vandafvisende og vindtætte overtræksbukser velegnede. Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre vandresko er ideelle til gåture i byerne og til brug i flyet hjem. På slæderejser får alle udleveret varmt sælskindstøj og støvler til turen. Det kan være en god idé at have et par skibriller med til slædeturen og et par inderhandsker, så man kan tage billeder undervejs uden at have bare hænder, samt en neck gaiter til at dække underansigt og hals, hvis det er meget koldt.

Kig de gamle gemmer igennem, inden du går ud og investerer i nyt udstyr. Der er absolut ikke noget krav eller nogen forventninger om, at tøjet og udstyret skal være det allernyeste eller smarteste.

Pas eller anden identifikation

Grønland er i rigsfællesskab med Danmark, og man skal ikke vise pas ved indrejse. Men på grund af de skærpede sikkerhedsregler ved flyrejser, skal man kunne identificere sig med billedlegitimation, og vi anmoder om, at passet medbringes.

Om at rejse i Grønland

Generelle regler ved ture og udflugter

Generelle regler ved ture og udflugter

  1. Informer hotelreceptionen/rejselederen, såfremt du ønsker at tage på tur i fjeldet på egen hånd.
  2. Gå ikke ind i et hus/en bygning, medmindre du udtrykkeligt er blevet inviteret indenfor.
  3. Gå ikke alene i ubeboede områder, sørg for at have gruppen i syne, og husk, at vejret pludseligt kan ændre sig og dermed nedsætte sigtbarheden.
  4. Hold (sikkerheds-)afstand til dyr (min. 5 meter) og fugle.

Mere om Grønland

Her kan du få mere at vide om Grønland: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/groenland
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from En fantastisk tur Rejsen var bare super og med den bedste rejseleder Dorthe - sej dame
Date published: 2024-04-01
Rated 5 out of 5 by from Helt fantastisk rejse Super godt program, fantastisk forplejning på Roklubben, super dygtige guider.
Date published: 2023-04-13
Rated 5 out of 5 by from En drøm der gik i opfyldelse! At komme til Grønland :-) En virkelig god rejse! Vi boede i et rigtig dejligt område med den flotteste natur lige udenfor døren. Og vi kom på skønne ture med en rigtig dejlig chauffør, Keld, der oftest kørte bussen. Han vidste meget om Grønland og området der hvor vi boede. Han viste os steder vi bare SKULLE se.... Vi var på slædetur i det flotteste solskinsvejr, en skøn tur. Vi så Nordlys, både på en køretur men også hjemme hvor vi boede, på Old Camp. Og Rensdyr og snehare på gåture ved huset vi boede i. Og vores måltider på restaurant Roklubben var super gode. Mht. gåture der oppe vil vi anbefale pigsko/overtræk i vinterperioden, da der er is og sne overalt og vi havde dem ikke med. Vi gik på indlandsisen, der ville de også have været gode. Der så vi en sne Rype. Vi oplevede rigtig mange skønne ting på turen så vi kan anbefale den max :-) OG vi havde et rigtig flot vejr da vi var afsted.
Date published: 2023-04-12
Rated 5 out of 5 by from Fantastisk resa Rejsen var spennende och hvors rejselejder var toppen! Fantastisk kundskab och förmåga att förtelle historier. Rejsen rekommenderas varmt!
Date published: 2023-04-11
Rated 3 out of 5 by from Stor naturoplevelse Rejsen var en stor naturoplevelse. Der var dog meget tid på egen hånd, hvor der ikke var planlagt noget som helst. Tid, hvor man ikke rigtig vidste, hvor man skulle gå hen - idet, der var ingen steder at gå hen. Turen til indlandsisen, var en stor oplevelse.
Date published: 2023-04-10
Rated 4 out of 5 by from Fin tur med gode oplevelser God tur med fine oplevelser. Så både moskusokser, masser af rensdyr og sneharer samt det flotteste nordlys. Vores guide var utrolig behagelig og meget vidende, ligesom vores chauffør Keld var super gid til at fortælle og meget opmærksom på alles behov.
Date published: 2023-04-10
  • y_2024, m_4, d_25, h_8
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.42
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_0, tr_6
  • loc_da_DK, sid_GLRTR30, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser