Singlerejse i Kroatien – ferie alene i fællesskab

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Kroatiens besnærende kyststrækning, der bugner af flotte kulturbyer og nyd samværet med ligesindede. Vi bor på godt firestjernet hotel ved Adriaterhavet

Uden singletillæg

Oplev Dalmatiens vidunderligt smukke kyststrækning med idylliske havnebyer, smuk arkitektur, god mad og en venlig lokalbefolkning. 

Med udgangspunkt i den charmerende havneby Vodice tager vi på eventyr langs den kroatiske kyst, og gennem foredrag og udflugter kommer vi tæt på den kroatiske folkesjæl.

Vi suger til os ad kulturelle og historiske oplevelser i de smukke oldgamle byer Primosten, Zadar og Split, der har reminiscenser og storslåede arkitektoniske levn fra det romerske rige, og sætter kursen mod de enestående naturscenerier i nationalparken Krka. 

Undervejs besøger vi ligeledes en række gode lokale producenter af vin og ost, ligesom vi skal smage på de mange, lækre specialiteter, som landet i øvrigt har at byde på.

Under hele opholdet bor vi på det hyggelige 4-stjernede hotel Olympia, der ligger perfekt placeret mellem de to største byer i Dalmatien, Split og Zadar – begge på Unescos verdensarvsliste.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Rejs alene – i fællesskab

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 8 dage
Dag 1
København – Split, Kroatien. Byrundtur i Split og ankomst til hotel i Vodice inkl. velkomstmiddag
Dag 2
Vodice. Byrundtur og introduktion til Kroatien og det kroatiske sprog
Dag 3
Vodice– Sibenik – Krabanj - Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Sibenik, Krabanj og vingårdsbesøg
Dag 4
Vodice – Zadar – Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Zadar inklusive Havets orgel, den gamle bydel og saltproduktion
Dag 5
Vodice – Primosten - Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt med besøg ved osteproducent og Primosten
Dag 6
Vodice – Krka Nat Park - Vodice. Tid på egen hånd eller udflugt til Etnoland og Krka Nationalpark
Dag 7
Vodice. Tid på egen hånd og afskedsmiddag på lokal restaurant
Dag 8
Vodice – Split – København. Hjemrejse

Hoteller

Hotel Olympia, Vodice

  • 215 værelser
  • 500 m til centrum af Vodice
  • Døgnåben reception 24/7
  • 3 restaurants
  • Pianobar
  • Elevator
  • 4 x indendørs pool og 1 x indendørs pool
  • Wifi på værelset
  • Spa og fitness
  • 300 m til nærmeste supermarked
  • 800 m til busstoppested

I gåafstand fra Vodices dejlige havnepromenade finder vi det flot anlagte Hotel Olympia, som består af hotel Olympia og Olympia sky.

Der er tale om godt mellemklasse hotel med rigtig gode faciliteter, godt køkken, flot beliggenhed og mageløs udsigt over bugten fra den hyggelige Sky bar. Her er både restauranter og flere udendørs swimmingpools, samt ikke mindst et skønt indendørs Spa-område med sauna, dampbad og flere massagerum. 

Vi bor på hotellets standard værelser (Classic), der alle er udstyret med egen balkon med Parkview, fladskærms TV, hårtørrer, badekar, minibar, aircondition og sikkerhedsboks.

Der er desuden mulighed for at opgraderer til hotellets superior værelser, som alle har egen altan med Seaview. Vi har kun et begrænset antal superior værelser til salg, så opgradering kan ikke garanteres. 

Læs mere om vores hotel: https://olympiavodice.hr/en/hotel-olympia

Værelse:
Gode dobbeltværelser, badeværelse med badekar og bruser, minibar, safe, hårtørrer, aircondition, satellit-tv, telefon, roomservice, vaskeriservice og fri WiFi.

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
8.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Split, Kroatien. Byrundtur i Split og ankomst til hotel i Vodice inkl. velkomstmiddag Ca. 70 km
Split

Velankommet til Kroatien kaster vi os straks over dagens program i Split. Byen, der ligger smukt ud til Adriaterhavet er Dalmatiens største by og den næststørste i Kroatien efter hovedstaden Zagreb. 

Op igennem historien har Split været under byzantinsk, venetiansk og østrig-ungarsk kontrol, inden byen efter 1. Verdenskrig blev en del af det kongerige, der senere blev til unionsforbundet Jugoslavien. 

Legenden siger, at Splits første indbygger var den romerske kejser Diocletian, som byggede sin enorme borg her ved Adriaterhavets kyst omkring 300 e.Kr. Da kejseren abdicerede, fortrak han til sit 30.000 m² store palads. 

Ruinerne efter paladset ligger spredt ud over den gamle bydel, som nærmest er bygget ind i det historiske bygningsværk. Paladset var omgivet af to meter tykke og 20 meter høje mure, som stadig er fint bevarede flere steder. 

Mursystemet har indgangspartier fra alle fire verdenshjørner: gennem jernporten i vest, den gyldne port i nord, sølvporten i øst og bronzeporten i syd. Bronzeporten lå engang parallelt med Adriaterhavet, men det var længe før, byens nuværende havnepromenade blev anlagt. Inde i paladset ser vi peristylet, som var forgården til kejserens private gemakker, samt vestibulen, Jupiter-templet og Skt. Domnius-katedralen. 

På havnepromenaden Riva passerer man dunkle og dystert udseende kældre, som tidligere var kejserens kølige lejligheder. Promenaden er flankeret af palmer og caféer, og de handlende sælger kunsthåndværk, bøger, postkort med mere. Her folder Splits folkeliv sig ud. 

Midt på eftermiddagen fortsætter vi nordpå til vores hyggelige hotel i Vodice, hvor vi skal tilbringe den næste uges tid. Efter at have indlogeret os på vores værelser, nyder vi en god middag sammen.

Inklusive aftensmad.

Dag 2
Vodice. Byrundtur og introduktion til Kroatien og det kroatiske sprog
I Vodice

Efter en god fællesmorgenmad er det blevet tid til at se lidt nærmere på byen. 

Vodice ligger smukt placeret og har et dejligt havneområde med masser af små cafeer og hyggelige restauranter. Byens historie strækker sig langt tilbage i tiden, og har været underlagt henholdsvis den venetianske republik og tyrkiske magthavere. Den omskiftelige historie har sat sit præg på byen, der for øvrigt er berømmet i hele Kroatien for sin figenmarmelade. Marmeladen smager ikke bare glimrende, men skulle også være godt for blodtrykket og andre dårligdomme. Vi indsnuser den lokale stemning, og har man lyst bør man så afgjort prøve byens specialitet. 

Om eftermiddagen skal vi på skolebænken og lære mere om Kroatiens historie samt ikke mindst dets sprog. Kroatisk er en del af den sydslaviske sprogfamilie, som tales i bl.a. Serbien, Montenegro, Bosnien og Slovenien. Alfabetet er latinsk, men har nogle finurlige tilskrivelser, som skyldes Ljudevit Gaj, der stod fadder til det kroatiske alfabet i 1830’erne. Der er tale om en kompleks grammatik med hele syv kasusformer. 

Vi forsøger at finde ud af, hvordan de mest brugbare ord udtales, og det forventes naturligvis, at man senere på aftenen er i stand til selv at bestille sin aftensmad i hotellets restaurant. På kroatisk forstås!

Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 3
Vodice– Sibenik – Krabanj - Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Sibenik, Krabanj og vingårdsbesøg Ca. 50km
I Sibenik

I dag er der mulighed for at deltage i en udflugt til den nærliggende by Sibenik og øen Krabanj, der er kendt for sin produktion af havsvampe. (udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Hovedbyen i provinsen, som Vodice også er en del af, hedder Sibenik. Byen og dens 45.000 indbyggere ernærede sig tidligere overvejende ved tungindustri, og havnen var en af de vigtigste og mest travle langs hele Adriaterhavskysten. I dag tiltrækker byen masser af turister i højsæsonen og kan blandt andet byde på det imponerende Skt. Nicolas fort, der i 2017 kom på UNESCOs liste over bevaringsværdige monumenter.

Vi skal se nærmere på dette smukke bygningsværk, som oprindeligt var opført af venetianske bygherrer med den berømte arkitekt Hieronymus di Santa Michaela i spidsen. Det færdige fort stod klart i slutningen af det 16. århundrede og er stadig et imponerende skue. 

Vi går efterfølgende en tur i byens centrale del, hvor der også er mulighed for at indtage en god frokost (frokost ikke inkluderet i udflugtsprisen).

Havnen i Sibenik er stadig meget aktiv, og det er også herfra vi fortsætter vores færd med en lille lokal færge, der bringer os til den nærliggende ø, Krabanj. Sejladsen tager ikke mere end 5-10 minutter og bringer os fra det travle fastland til den lille, fredelige ø, hvis højeste punkt er blot 1,5 meter over havets overflade. 

Øen er især kendt for sin produktion af badesvampe, og vi besøger det lokale museum for at høre nærmere om dette specielle erhverv.

Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Sibenik, hvor vi skal smage den lokale vin, der produceres i området. Kroatisk vin hører muligvis ikke til de mest kendte i verden, men kvaliteten er de senere år blevet høj, og de lokale druer er langsomt ved at finde fodfæste også uden for Kroatien. Vi hører om, hvordan vinen produceres og skal naturligvis også smage på varerne.

Vi returnerer til hotellet sidst på eftermiddagen.
Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 4
Vodice – Zadar – Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Zadar inklusive Havets orgel, den gamle bydel og saltproduktion Ca. 160km
I Zadar

Efter morgenmad på hotellet er der mulighed for at slappe af på hotellet, hvis man da ikke hellere vil deltage i en udflugt til den nærliggende by Zadar. (udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat). 

Byen, som er en af Kroatiens ældste, blev grundlagt allerede i det 9. århundrede og har igennem de sidste 3.000 år været underlagt et hav af forskellige herskere. Vi nævner i flæng det romerske rige, det byzantinske rige, bystaten Venedig, tyrkerne, Kroatiens tidlige konger, Østrig, og sidst men ikke mindst Italien, som faktisk herskede her til slutningen af 2. verdenskrig, hvorefter Zadar blev en del af Jugoslavien.

Under borgerkrigen i 1990’erne blev byen bombet af den jugoslaviske folkehær, men er siden blevet genopbygget, og den gamle bydel står i dag mere eller mindre intakt, og den historiske del af byen er kommet på Unescos verdensarvsliste. 

Vi ser nærmere på byens imponerende arkitektur, som den dag i dag vidner om romernes imponerende byplanlægning. Vi skal opleve den rustikke bymur med dets imponerende byporte, Skt. Donat kirken, der er bygget omkring år 810 og er blevet byens symbol på dens unikke historiske arv. 

Kirken stammer fra gammelkristelig tid og er bygget af de sandfarvede dalmatiske sten. Skt. Donat har ikke været brugt som kirke siden 1796, men på grund af kirkens gode akustik benyttes den ofte til klassiske koncerter. Ved siden af kirken finder man også det romerske Colosseum (Forum), som blev grundlagt af kejser Augustus.

Derudover skal vi naturligvis også forbi byens samlingspunkt, havnepromenaden Riva, hvor den kroatiske arkitekt Nikola Basic i 2005 opførte et havorgel med syv stentrapper, som går ud i et med Adriaterhavet. Når havets bølger rammer stentrapperne, presses luft op igennem kanaler, og hermed skabes smukke klange fra de 35 orgelpiber. På stentrappen kan man nyde synet af det smukke Adriaterhav og lyden af havet. Nikola Basic vandt i 2006 prisen for European Prize for Urban Public Space.

Det er blevet tid til at forlade Zadar og begive os nord for byen og områdets store saltforekomster. Her er blevet produceret salt i århundreder og vi kører langs vandet, hvor saltmarkerne strækker sig så langt øjet rækker. Vi besøger et lille saltmuseum, som giver os et glimrende indblik i livet med og omkring de store saltforekomster

Sidst på eftermiddagen begiver vi os tilbage mod Vodice, hvor resten af aftenen er til fri disposition.
Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 5
Vodice – Primosten - Vodice. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt med besøg ved osteproducent og Primosten Ca. 80km
I Primosten

I dag kan man vælge at nyde hotellets mange faciliteter eller deltage i tilkøbsudflugten til den lille hyggelige havneby Primosten og en lokal osteproducent (udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat).

Vi indleder dagen med at begive os mod havnebyen Primosten. Undervejs gør vi holdt ved et lille og helt specielt sted for de lokale. Den 17,5 meter høje statue som er placeret på et bakkedrag 2 km udenfor byen er nemlig rejst for at beskytte den lille by mod alt fra sørøveri til naturkatastrofer. Turen derop er ikke for gangbesværede, men udsigten over bugten og den lille hyggelige havneby er storslået.

Vi nyder den smukke udsigt og får fortalt historie om Primosten, som oprindelig var placeret på en lille ø, men med opførslen af en dæmning blev landfast i det 19. århundrede. Primosten er en sand lille perle med spændende arkitektur og smukke badestrande. Ved ankomst til byen er der mulighed for selv at gå på opdagelse i den gamle bydel, hvor der også er afsat tid til at spise en frokost på en af byens mange hyggelige restauranter.

Der produceres også glimrende ost i området omkring Vodice, og efter morgenmaden kigger vi forbi en af de mindre producenter. Vi hører nærmere om den lokale produktionsform, og vi skal naturligvis også prøvesmage de lækre sager.

Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 6
Vodice – Krka Nat Park - Vodice. Tid på egen hånd eller udflugt til Etnoland og Krka Nationalpark Ca. 120 km
Krka-vandfaldet i Krka Nationalpark

Dagens tilkøbsudflugt går til et af Kroatiens mest lovpriste museer, det etnografiske museum, Etnoland, der bestyres af ægteparret Lokas (udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat). 

Området er genopført som en tro kopi af Josko Lokas bedsteforældres barndomshjem, og med ægteparrets levende beskrivelse af livet på landet i Dalmatien i det forrige århundrede får vi en helt unik tur tilbage i tiden. 

Vi spiser frokost i de hyggelige omgivelser, inden vi fortsætter til den nærliggende Krka nationalpark. Parken blev udlagt som nationalpark i 1985 – primært for at beskytte områdets mere end 800 forskellige plantearter, hvoraf en del er endemiske. Krka nationalparken er også hjemsted for mere end 200 forskellige slags fugle samt en række padder, krybdyr og fisk. Stier og gangbroer fører gennem frodig bevoksning og over strømmende vandløb og forbi det spektakulære Krka-vandfald, hvor en stribe mindre vandfald fosser ned i en smuk sø og tilsammen udgør et fald på 242 meter. 

Efter nogle skønne naturoplevelser forlader vi nationalparken med båd, der sejler os til den lille by Skradin, hvor vores bus venter på os. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 7
Vodice. Tid på egen hånd og afskedsmiddag på lokal restaurant
Vodice har et dejligt havneområde

Dagen er afsat til at gøre de sidste indkøb eller til blot at slappe af på hotellet. Har man fortsat mod på oplevelser kan en afstikker til den nærliggende havneby Tribunj anbefales. Byens gamle bydel befinder sig på en ø midt i havneområdet og kan nås på gåben via en gammel stenbro fra middelalderen. På den lille ø findes mange hyggelige cafeer og det er her i de smalle gader, at byens årlige æselvæddeløb finder sted.

Er man til vandreture byder området omkring Vodice på flere afmærkede stier. En af ruterne går til ruinerne af den imponerende borg Rakitnica fra det 14. århundrede. Turen er på hele 15 km i bjergrigt terræn, men har man benene til det bliver man også belønnet med en smuk udsigt over området.

Om aftenen mødes vi alle for at gå ud og spise en sidste middag sammen på en af byens bedste restauranter.

Inklusive morgenmad og aftensmad.

Dag 8
Vodice – Split – København. Hjemrejse

Det er blevet tid til at tage afsked med hotellet og hyggelige Vodice. Efter morgenmad kører vi mod Split, hvor vores fly venter.

Inklusive morgenmad.

Tilkøbsudflugter:

Vi har samlet 4 spændende udflugter, der byder på alt uovertrufne naturoplevelser til besøg i spændende byer langs kysten. Det hele naturligvis krydret med god mad. For mere fyldestgørende beskrivelse se under dag-til-dag programmet.

Sibenik og Krabanj inkl. vinsmagning
Zadar og saltproduktion
Vrana søen og lokal osteproduktion inkl. smagning
Etnoland og Krka Nationalpark inkl. frokost

De enkelte udflugter kan købes separat eller som en samlet pakke.
Udflugterne skal bestilles min. 45 dage før afrejse

(Tilkøbsudflugterne gennemføres ved min. 15 deltagere)

Pris:

Sibenik og Krabanj inkl. vinsmagning  - kr. 698,-
Byrundtur i Zadar og saltproduktion – kr. 698,-
Vrana søen og lokal osteproduktion inkl. smagning kr. 698,-
Etnoland og Krka Nationalpark inkl. frokost kr. 898,-

Samlet pris for alle fire udflugter DKK 2.498,-

Kroatiens største indsø, Vrana

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 8.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

OBS:

Ovenstående pris er per person i enkeltværelse. Og altså ikke per person i delt dobbeltværelse (heller selv om det står der; teknikken driller os). Der er ikke tillæg for enkeltværelse på denne rejse.

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Split t/r
  • Indkvartering på det 4-stjernede hotel Olympia i enkeltværelse
  • Udflugter, entreer og transport jf. program
  • Halvpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Opgradering til Superior værelse kr. 998,-
  • Drikkepenge til lokalguider, chauffør m.v. (beregn ca. 20 - 30 € pr. person)
  • Udflugtspakke 
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Medbring gerne

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter samt et strandhåndklæde, hvis du skal i vandet. Strandene er stenstrande, og nogle steder kan der være søpindsvin, så badesko kan anbefales. Har du ikke nogen med hjemmefra, kan de købes undervejs til en absolut rimelig pris.

Det kan også anbefales at medbringe en jakke og lange bukser til køligere vejr og aftenerne, gode vandresko og en paraply og/eller regnjakke i tilfælde af dårligt vejr.

Ikke egnet for gangbesværede

Da en stor del af udflugterne på denne rejse vil foregå til fods, forventes det, at rejsedeltagerne er mobile, selvhjulpne og kan færdes uden hjælp.

Mere om Kroatien

Her kan du få mere at vide om Kroatien: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/kroatien

Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser