Rejselederne fortæller

En rejseleder med en gruppe gæster på Svalbard
Ingen kender verden bedre end Albatros Travels rejseledere. Og få har flere rejsehistorier at fortælle. Her kan du læse nogle udvalgte rejselederes beretninger fra den store verden.

Albatros Travels mere end 800 rejseledere er fordelt over hele kloden. Hver dag året rundt er mindst én af dem i gang med at vise deres yndlings-destination frem for en gruppe Albatros-gæster. Vores rejseledere elsker deres destinationer og kender dem bedre end deres egne bukselommer. Og de har altid en god historie at fortælle. Her kan du læse om nogle få udvalgte af rejseledernes oplevelser.

Får du selv lyst til at opleve noget lignende, så klik på linket efter rejselederens historie og se et udvalg af rejser til destinationen. Dog kan vi naturligvis ikke garantere, at hverken oplevelser eller rejseleder bliver de samme.

Lars - Borneo

Borneo er mit andet hjem, og jeg føler mig hjemme både hos Iban-stammen og især i junglen. Iban-folket har jeg lært at kende gennem to årtiers rejser til Borneo, og jeg har fulgt deres børns opvækst og udviklingen i deres samfund nøje.

En oplevelse, der hører med, når man rejser til Borneo, er at se orangutangerne nyde friheden i regnskoven. Malayerne gør et fantastisk arbejde med at hjælpe aberne tilbage til naturen, og et besøg hos orangutangerne er altid et af rejsens højdepunkter og en fantastisk oplevelse.

Lars i sit andet hjem, hos Iban-folket på Borneo

I junglen er det spændende at opsøge fugleedderkopperne i de gamle trærødder, se hvor meget de er vokset, og om de har skiftet bo siden min sidste rejse. Næseaberne, som jeg efterhånden kender så godt, at jeg i dag kan komme inden for fem meters afstand, er altid et godt grin med deres sjove næser. Engang sejlede vi efter en pytonslange på Kinabantangan-floden, der havde gemt sig nær flodbreden. Da vi endelig fandt den, var den kæmpestor - over seks meter lang, gætter jeg på.

Borneo er for naturelskere, og man skal være parat til at udforske regnskoven både i dagtimerne og om natten, hvor junglen vågner til livs med nye, spændende oplevelser, som overrasker hver gang.

24. oktober 2013

Næseaberne kan altid fremkalde et godt grin

Philip - Mexico

Mexico er et virkeligt underkendt rejseland på flere niveauer. Jeg flyttede til Mexico i 2007 og har siden hen været begejstret – også selvom jeg ikke bor der længere! At kunne tage en sporvogn eller en kort bustur fra centrum af verdens måske største by og så befinde sig i et ruinområde med to kæmpe pyramider – det er da vildt! Tænk at kunne besøge et land med så veldokumenteret en antik historie, så appetitvækkende et køkken, så mangfoldige folkeslag, så fantastiske mennesker, så nuanceret natur og så gode øl. Derudover har jeg altid mødt god humor, glade mennesker og gæstfrihed på et fantastisk niveau under mine rejser i dette land. Alt det gør Mexico mit yndlings-rejseland.
Philip ved side af et stenhoved fra olmeker-kulturen, den ældste kultur i hele Amerika

Man bør aldrig rejse hjem fra Mexico uden at opleve hovedstaden Mexico City med alle de monumenter og den historiske midtby. Det Antropologiske Museum synes jeg virkelig er en god oplevelse. Det giver en god smagsprøve på nogle af de helt fantastiske oplevelser, som man senere kan få ved at rejse rundt i landet. Og der venter utrolige oplevelser i hele Mexico. Under en hvalsafari i det vestlige Mexico (Puerto Vallarta) kom jeg engang så tæt på en pukkelhval, at jeg kunne ae den på hovedet. Et fuldstændigt vildt øjeblik med et kæmpe dyr.

Nu er jeg jo madglad og dertil også glad for drikkevarer. Så jeg vil sige, at man skal huske at prøve de rigtige lokale tacos med en Negra Modelo-øl ved siden af – nydes køligt og i godt selskab.

26. oktober 2013

Mexico Citys centrale plads, Zocalo'en, med katedralen i baggrunden

Elena - Cuba, Rusland og Mellemøsten

Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg arbejder med, svarer jeg med stolthed i stemmen: ”Jeg er rejseleder, og jeg har verden som min arbejdsplads”. Hvis jeg bliver spurgt om min favorit-destination, bliver det straks sværere at svare. Det er ikke destinationen, der skaber min favoritrejse. Det er derimod den tur, hvor jeg kan se, at alle har det godt og alle får noget ud af det.

Da jeg begyndte som rejseleder, var min drømmedestination Cuba. Hvorfor ved jeg ikke, men siden 2005 har jeg ofte været på Cuba. Jeg har oplevet årenes gang og kan se stor forskel fra dengang og nu. Jeg har set og hørt Fidel tale på revolutionspladsen. Hver gang oplever jeg medmenneskelighed og næstekærlighed, et evigt godt humør, vuggende hofter og åbne døre. Charmen ved de gamle amerikanske biler, den spændende historie, de snakkesalige cubanere, duften af cigarerne, der blander sig med bilosen. Alt dette og meget mere gør, at Cuba ligger mit hjerte nært.

Elena foran Det Hvide Hus i Moskva
Af andre dejlige destinationer kan jeg nævne de russiske floder. Man ser den smukke, grønne natur og skimter overalt de glitrende kirketårne. Jeg har gjort turen til Perm og til Astrakan, og jeg har sejlet mange gange mellem Skt. Petersborg og Moskva. Rusland er spændende. Historien fra Rurik-dynastiet og Ivan den Grusomme, Romanoverne og deres fald, Sovjetunionens oprindelse og dens fald, og nu det nye Rusland. Skt. Petersborg er helt klart den smukkeste by, jeg kender. Her ligger paladserne over jorden, i Moskva ligger det smukkeste under jorden, nemlig metroen som er helt fantastisk. Så ja, Rusland er på min favoritliste.

Og Mellemøsten – Jordan og mystikken omkring den lyserøde by udskåret i klippevæggene, hvor kun en brøkdel er udgravet – Petra. Nebo-bjerget, hvor Moses stod og skuede ud over det forjættede land. Der står vi også nu og føler historiens vingesus. Dette er virkelig civilisationens vugge.

Men det bedste ved at være rejseleder er dog gæsterne. Når de fungerer sammen og snakker sammen på kryds og tværs, bliver det en god rejse. Og når turen er ved at være slut, og jeg ser hvordan alle hygger sig, og der bliver udvekslet telefonnumre og mailadresser. Ofte med tårer i øjnene siger gæsterne på gensyn til hinanden – en familie er blevet skabt. Det er min favoritrejse.

26. oktober 2013

Elena med vandpibe i Jordan