Almindeligt forekom­mende sygdomme

Herunder kan du læse om nogle af de sygdomme, du kan risikere at stifte bekendtskab med, når du rejser. Disse findes specielt i tropiske og subtropiske områder.

Denguefeber

Denguefeber er en virusinfektion, som findes i fire forskellige typer. Denguefeber bliver overført af den samme type myg, som overfører gul feber. Myggen stikker primært i timerne omkring solopgang og solnedgang.

Første gang, man får sygdommen, er symptomerne høj feber, muskel- og ledsmerter og hovedpine. Ligesom en svær influenza. Sygdommen varer typisk 5-7 dage. Derefter er man livsvarigt immun over for den type denguefeber, man har været ramt af. De tre andre typer er man immun overfor i cirka seks måneder.

Hvis man senere hen igen får denguefeber (af en anden type end den man blev ramt af første gang), er risikoen for komplikationer 10-20 procent højere. En sådan komplikation kan være spontane blødninger, fordi blodpladerne påvirkes af sygdommen og falder til så lavt et niveau, at blodet har svært ved at størkne.

Der findes ingen vaccination, behandling eller forebyggende medicinsk behandling af denguefeber. Derfor er det meget vigtigt at bruge myggebalsam med DEET eller AUTAN, især omkring solopgang og solnedgang.

Gul feber

Gul feber er en virusinfektion og overføres af myg.

Gul feber findes kun i Afrika og Sydamerika. Alligevel kræver en del lande uden for disse kontinenter en attest for vaccination mod gul feber ved indrejse i landet. Dette gøres, fordi der er risiko for, at smittede personer overfører sygdommen til raske.

Det anbefales, at man bliver vaccineret mod gul feber ved rejser til lande i Afrika, Sydamerika og de lande, som kræver en gul feber-vaccination. Vaccinen er effektiv og gør dig immun over for gul feber hele livet.

Hepatitis A

Hepatitis A (leverbetændelse) er en virusinfektion, som overføres via inficeret vand og mad. Sygdommen findes i hele verden, men er kun lidt udbredt i Europa, Nordamerika og Australien. Dog er den relativt hyppig i det sydlige Europa, blandt andet i Tyrkiet.

Vaccinen mod hepatitis A hedder Havrix, og den giver en beskyttelse på næsten 100 procent. Vaccinen holder i mindst 2-3 år efter første vaccination. Efter anden injektion er man immun mod hepatitis A i mindst 30 år, sandsynligvis hele livet.

Det er ikke nødvendigt at vaccinere børn under to år mod hepatitis A. Bliver de smittet, vil sygdommen være så mild, at den sandsynligvis slet ikke opdages. Efter at have været smittet med hepatitis A er man immun over for sygdommen hele livet.

Hepatitis B

Hepatitis B (leverbetændelse) er en virusinfektion, der overføres seksuelt og via blod. Sygdommen er ikke så udbredt i Europa, Nordamerika og Australien, men kan forekomme i hele verden.

Hepatitis B overføres på samme måde som HIV, men hepatitis B er mindst 100 gange mere smitsom end HIV. Smitten kan blandt andet overføres ved tatovering og piercing, via inficerede kanyler og ved seksuelt samvær. Sikker sex med kondom er derfor absolut nødvendig på alle rejser.

Vaccinen mod hepatitis B (Engerix-B) er effektiv og gives tre gange: dag 1, dag 30 og igen efter seks måneder. Herefter er man immun resten af livet.

Højdesyge

Hvis man opholder sig i højder på mere end 2.700 meter over havet, kan man risikere at få højdesyge. Alle, der rejser i store højder, kan få højdesyge. Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem højdesyge og for eksempel køn, alder eller fysisk form.

Akut højdesyge kan oftest genkendes på disse symptomer: hovedpine, kvalme, hoste, søvnbesvær, træthed og problemer med at trække vejret. Symptomerne begynder at vise sig i løbet af 12-36 timer efter ankomsten til det højtliggende område.

Højdesyge kan forebygges, og symptomerne kan afhjælpes ved at drikke rigeligt med væske i de første døgn inden og efter ankomsten. Man bør drikke 3-5 liter hvert døgn og undgå fysiske anstrengelser de første dage efter ankomsten. Derudover skal man huske aldrig at stige mere end 400-500 meter i døgnet, men blive på samme højde, til kroppen er akklimatiseret.

Hvis man efter at have fulgt disse forholdsregler ikke oplever en forbedring af symptomerne, eller hvis de bliver værre, skal man bevæge sig ned til lavere beliggende områder. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan højdesygen behandles med Diamox, 250 mg dagligt. Hvis man flyver ind i store højder, og derfor ikke kan følge forholdsreglen om langsom opstigning, kan Diamox også bruges som forebyggende behandling.

Japansk hjernebetændelse

Japansk hjernebetændelse er en virusinfektion, som overføres via myg og inficerede svin og andefugle. Sygdommen er udbredt i næsten hele Asien. I perioden fra april til oktober forekommer japansk hjernebetændelse på stort set hele kontinentet. Fra oktober til april er der kun lav risiko for at møde sygdommen i Thailand, Vietnam, Laos, Cambodja, Burma, Kina, Japan, Indien og Nepal.

Symptomerne på japansk hjernebetændelse ligner influenza-symptomer. Japansk hjernebetændelse kan udvikle sig til en svær hjernebetændelse, som der er stor risiko for at udvikle alvorlige hjerneskader eller dø af.

Der findes ingen behandling af sygdommen. Derfor bør man blive vaccineret ved rejser til de nævnte lande, hvis man påtænker at opholde sig i landområder i en periode på mere end 3-4 uger.

Der eksisterer to vacciner: Ixiaro og Green Cross. Begge gives ad to omgange med cirka fire ugers mellemrum. Man er derefter beskyttet i et år. Ved endnu en vaccination efter et år holder vaccinationen i tre år.

Under alle omstændigheder bør man beskytte sig grundigt mod myggestik.

Jetlag

Jetlag opstår, når man rejser over flere tidszoner. Problemet og symptomerne stiger, jo flere tidszoner man rejser over. De fleste oplever det som værst at rejse fra vest mod øst, men mange får også problemer af at rejse den anden vej. Der er store individuelle forskelle på, hvor meget man bliver plaget af jetlag.

Symptomerne på jetlag er maveproblemer, træthed, søvnbesvær og urolig søvn.

Jetlag kan forbygges ved at drikke meget væske under flyvningen og i de første døgn efter ankomsten. Derudover skal man sørge for at få så meget lys som muligt. Desuden forbedres jetlag hurtigere, hvis man forsøger at falde ind i døgnrytmen på destinationen så hurtigt som muligt. Man bør holde sig vågen til normal sengetid og undgå at sove midt på dagen i de første dage efter ankomsten.

Kolera

Kolera er en bakterieinfektion, som overføres med inficeret drikkevand. Der opstår hyppigt kolera-epidemier rundt om i verden. Men er man almindeligt sund og rask, er risikoen for at blive smittet med kolera meget lille.

Ingen lande i verden kræver en vaccination mod kolera ved indrejse. Men planlægger man at opholde sig i områder med epidemier i længere tid, for eksempel som arbejdende sundhedspersonale, anbefales det, at man bliver vaccineret. Kolera-vaccinen (Dukoral) beskytter mod sygdommen i 1-2 år.

Dukoral kan også i et vist omfang beskytte mod rejsediarre, fordi den virker mod coli-bakterier, som er den hyppigste årsag til rejsediarre. En kolera-vaccination giver en beskyttelse mod rejsediarre på omkring 30-40 procent. Den holder i 3-6 måneder. Dette anbefales især til rejsende med sukkersyge, hjerte-/lungesygdomme, kroniske tarmsygdomme (Colitis Ulcerosa og Mb. Crohn), rejsende i behandling med syreneutraliserende medicin og til rejsende, som altid får diarre under rejser.

Leishmaniasis

Leishmaniasis er en parasitsygdom, som overføres af sandfluer (leishmania).

Leishmaniasis findes i en form, som sidder i huden, men den kan også angribe de indre organer. Er man blevet bidt af en inficeret sandflue, vil sygdommen vise sig som sår på huden efter nogle uger eller måske flere måneder. Bliver sygdommen ikke behandlet, kan sårene vare i en periode fra få uger til flere år.

Der findes ingen vacciner eller medicin, som kan forebygge leishmaniasis. Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod sandfluer. De bider hovedsageligt om natten, men kan også kan være aktive i dagtimerne. Man bør derfor bruge tøj, som dækker huden, og myggespray, der indeholder DEET.

Der findes en medicinsk behandling til smittede personer. Hvis man har mistanke om at være blevet smittet, er det vigtigt, at man kontakter en læge.

Malaria

Malaria overføres af myg, som udelukkende stikker efter mørkets frembrud. Sygdommen findes i stort set alle tropiske lande, men langt de fleste malaria-tilfælde forekommer i Afrika syd for Sahara.

Man kan beskytte sig mod malaria ved at bruge myggespray med DEET eller AUTAN og sove på hoteller med aircondition eller under myggenet imprægneret med Permethrin.

I områder med høj risiko for malaria bør man også tage malaria-forebyggende medicin. Det afhænger at destinationen, aktuelle eller tidligere sygdomme og eventuelle tidligere bivirkninger af medicinen, hvilken type medicin man skal tage.

Rejsediarre

Den rejsesygdom, de fleste oplever på rejser til eksotiske destinationer, er rejsediarre. Risikoen for at få rejsediarre afhænger af, hvilken standard man rejser på. Jo mere primitivt man rejser, jo større er sandsynligheden for at få diarre.

Man kan forebygge rejsediarre ved at overveje nøje, hvad man spiser og drikker. Drik kun vand på flaske og kontroller, at flaskens låg ikke er beskadiget. Man kan spise frugt, hvis den er skrællet.

Der kan nævnes en stribe af andre madvarer, man ikke bør spise, men mange rejsende har svært ved at overholde de mange forbud. Og det skulle jo også gerne være rart at rejse, og ofte er den lokale mad en stor del af rejseoplevelsen.

Der kan ikke nævnes nogen medicin eller andre husråd, som forebygger rejsediarre. Heller ikke Fernet-Branca, Gammel Dansk og lignende, som mange ellers sværger til. Yoghurttabletter har heller ikke nogen forebyggende effekt i de doser, som fabrikanterne anbefaler.

Derimod kan det være en god ide at medbringe medicin til behandling af diarre, hvis den opstår. Det bedste resultat opnås ved at tage to Imodium eller Propiden sammen med 500 mg Ciprofloxacin (antibiotikum) som engangsdosis. Herefter vil diarreen med stor sikkerhed være forsvundet i løbet af et par timer. Zitromax kan også anvendes ved en del diarretilfælde, da flere og flere bliver resistente over for Ciprofloxacin.

En af de alvorligste følger af diarre er dehydrering. Oplever man symptomer på dehydrering, kan det anbefales at drikke en væskeblanding bestående af 1 liter kogt vand (eller vand fra flaske) tilsat en halv teskefuld salt og 2-3 spiseskefulde sukker.