Skotland under kilten – Højland, natur og historie

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev det skotske højlands smukke natur med middelalderborge, græssende får og gyldne dråber – med dansk rejseleder, 6 dage

Skotland ser præcis ud som man forestiller sig det. Under de tågede bjergtoppe græsser højlandskvæget i de lyngklædte dalgange, og som i et eventyr ligger middelalderborge spredt i det kuperede landskab. Og det gennemgående mønster er selvfølgelig skotsktern – fra gardiner og måtter til tasker og kilte. Naturen regnes for noget af det mest stemningsfulde, Storbritannien har at tilbyde, og vi bor midt ude i Cairngorms Nationalpark, tæt på Dronning Elizabeths elskede Balmoral Castle. Ud over at nyde naturen, både til fods og med bus, skal vi besøge pittoreske middelalderborge, holde udkig efter søslanger på Loch Ness og smage på skotsk whisky. Selvom Skotland lever op til forventningerne, så er der én ting, der ikke stemmer: det regner ikke altid i Skotland.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Britiske pund

Dagsprogram 6 dage
Dag 1
København – Edinburgh – Glasgow. Oplevelser i Glasgow
Dag 2
Glasgow - Pitlochry – Cairngorms
Dag 3
Loch Ness – Urquhart Castle – Highland Folk Museum
Dag 4
Dronning Elizabeths Balmoral med vandring til Prince Albert’s Pyramid – en dag i skøn natur
Dag 5
Inverness – Highlands – Dunrobin Castle
Dag 6
Cairngorms – Edinburgh for hjemrejse

Hoteller

Craiglynne Hotel

Det hyggelige typiske skotske hotel ligger i Grantown-on-Spey midt i hjertet af det skotske højland. Hotellet har 82 værelser, restaurant og bar. Beliggeneden er perfekt for at udforske området og det ligger omgiet af smukke grønne områder. Hotellet blev bygget omkring dronning Victorias regeringstid og har stadig bevaret mange af dets historiske detaljer. Beliggende kun en kort gåtur fra byens centrum og med udsigt over Cromdale Hills og floden Spey, er hotellet et ideelt sted for et afslappende tilflugtssted.

Værelserne har de funktioner man forventer af et mellemklasse hotel og naturligvis er det muligt at lave en kop te eller kaffe på værelset som det hør og bør sig i Storbritannien.

Adresse: Woodlands Terrace, Grantown-on-Spey PH26 3JX, Storbritannien

Telefon: +44 1479 872597

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
8.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Edinburgh – Glasgow. Oplevelser i Glasgow

Vi flyver til Edinburgh og efter ankomsten til Skotland sætter vi kursen mod Glasgow hvor vi skal bo første nat. 

Glasgow er ofte overskygget af Edinburgh, men udover at være Skotlands største by så har den mindst lige så meget at byde på.

Glasgow har en virkelig smuk bymidte, med ældre bygninger, spændende spisesteder, masser af charme og godt med liv. Det er en spændende og venlig by med masser af aktivitet og en god stemning. 

Vi kigger nærmere på centrum med George’s Square med rytterstatuen af Georg III, Vi tager at smut forbi Merchant Square og naturligvis bliver der tid til på egen hånd at opleve lidt af storbyen.  

I byens to shoppinggader Sauchiehall Street og Buchanan Street finder man butikker der kan dække alles behov og lyster. Her kan man også sætte sig på en af de mange caféer og nyde en kop skotsk te og en nybagt scone.

Middagen i dag er på egen hånd i Glasgow hvor der er mange spændende restauranter som kan udforskes. Måske vil du fylde din mave med den skotske specialitet haggis – fyldt fåremave – eller måske nøjes med en mindre eventyrlysten, men til gengæld fantastisk saftig Aberdeen Angus-steak, frisk fra højlandet.

Dag 2
Glasgow - Pitlochry – Cairngorms
I byen Pitlochry

Skotlands historie og kultur er præget af indvandring fra Irland, indoeuropæiske stammer og Skandinavien, godt garneret med såvel indbyrdes krige som kampe mod indtrængende romere, normannere og englændere.

Skotland kan deles op i tre geografiske områder. I midten det centrale lavland, under dette bælte finder man det sydlige højland, der præges af græsklædte bjerge ideelle til fårehold. I kontrast hertil finder man det barske, bjergrige og vilde højland mod nord, hjemsted for de sagnomspundne højlændere, der blandt andet kæmpede mod englænderne.

Skotland er aldrig blevet endeligt forenet med England. Middelalderens krige er ikke blevet glemt, og de skotske helte William Wallace og Robert Bruce fejres, ligesom dronning Elisabeths I’s svigefulde mord på Marie Stuart huskes. Skotterne har aldrig rigtigt accepteret personalunionen med England af 1603 og det fælles kongedømme fra 1707, selvom de har haft udbredt selvstyre med egen administration, kirke, skole – og retsvæsen. Først med det skotske parlaments oprettelse i 1999, følte befolkningen sig frigjort af det britiske åg.   

Vi kommer frem til Pitlochry hvor vi skal introduceres til Skotlands nationaldrik Whisky. Der findes over 50 whiskydestillerier omkring floden Spey, hvis rene vand er en vigtig hovedingrediens i den gyldne væske. Vi besøger et af destillerierne. Her får vi på en rundvisning indblik i produktionen af Uisige Beatha, der er gælisk for Livets Vand, og får selvfølgelig også chancen for selv at indtage de livgivende dråber. 

Efter vores destilleribesøg kører vi videre mod Blair Atholl og ud til Falls of Bruar. Herfra går der en dejlig vandretur på 2,5 km. Smukt slynger skovvejen sig langs en lille flod og vi hører rislen fra nogle af de små fald der kaster vandet ned over klipperne. Vi er omgivet af fyrretræer og grantræer, bregner vokser til alle sider og vi kan se udover landskabet når vi kommer lidt op i højden. Vi krydser en lille stenbro og kommer op til det lille vandfald som har givet navnet til stien Falls of Bruar. Vandreturen er ca. 2,5 km med en højdeforskel på 150 m. (Vi må desværre ikke parkere på den store parkeringsplads som tilhører en privat eksklusiv butik som føler sig højt hævet over det at modtage grupper, hvorfor vi stopper i vejkanten, og går direkte ind ad stien, derfor kører bussen væk mens vi vandrer.

Nu bliver det endelig tid til at køre videre mod vores hotel for indkvartering.
Vel fremme på hotellet sænker roen sig, luften er ren, der er højt til himlen, og vi er omgivet af en  fantastisk smuk natur. Dette er højlandsstemning, der leder tankerne hen på en anden tidsalder. Hotellet er et typisk skotsk provinshotel som nogle måske mener har set bedre dage, men som altid i Skotland så oser de af sjæl. Døre kan være skæve og gulvene kan knirke,  men dette er det ægte Skotland med højland – her sender man tankerne hen på  natur, whisky, øreklapstole, bibliotek, friluftsliv og ikke mindst den allestedsnærværende kilt. Det er lige før, man hører en sækkepibe spille lystigt i baggrunden.

Efter middagen er der gode muligheder for at sætte sig i dagligstuen og måske nyde en pint øl eller den første skotske whisky, inden det er tid til at nyde en nat på vores hotel, som bliver vores base i Skotland. 

(Dagens kørsel 220 km. – køretid ca. 3 timer)

Dag 3
Loch Ness – Urquhart Castle – Highland Folk Museum
Den over 500 år gamle middelalderborg Urquhart

Vand er der masser af i den næststørste og næst dybeste skotske sø, Loch Ness. Her finder man mere ferskvand end alle søerne i England og Wales tilsammen. Og under den mørke overflade skulle det myteomspundne og verdensberømte Loch Ness-uhyre svømme omkring. Uhyret som kærligt omtales Nessie er blevet set helt tilbage i det 6. århundrede e.Kr., og hævdes at kunne ses på et satellitbillede fra 2014.  Det er dog ikke alle, der tror på dette væsen. På en af de mere jordbundne udstillinger om søens og områdets historie, opremses diverse fakta angående umuligheden af en Nessie – blandt andet det faktum, at 70 % af søens overflade er blevet filmet konstant gennem 10 år af opsatte kameraer, uden at søuhyret har vist sig. Men mon ikke der fortsat vil være liv i myten, når nu der resterer 30 % til fri fantasi?

Vi kører langs søens østlige side og får måske chancen for at skrive historie ved at få øje på det forholdsvis generte søuhyre. Vi kommer forbi steder som Fort Augustus, Drumnadrochit, Dores og det lille vandfald Fall of Foyers Waterfall og laver et par stop undervejs inden vi kommer frem til Urquhart Castle som vi skal besøge. Her skal vi vandre rundt ved ruinerne af den over 500 år gamle middelalderborg Urquhart, der ligger på et lille næs, hvorfra vi kan nyde udsigten over den berømte sø, Loch Ness. 

Vi fortsætter til Highland Folk Museum, som er et frilandsmuseum, hvor man kan opleve, hvordan man har levet her i Skotland igennem tiden. Her fornemmer man historien tæt på, vi ser hvordan man opførte sine huse, hvordan man klædte sig, og hvordan man har dyrket jorden gennem tiderne. Det 80 hektar store område bringer højlandets historie i live fra 1700-tallet og frem til den moderne tid. Og midt i den smukke natur kommer man lidt tættere på det skotske højland.

Dag 4
Dronning Elizabeths Balmoral med vandring til Prince Albert’s Pyramid – en dag i skøn natur
Prince Alberts Pyramid

Vi vågner op i rolige og dejlige omgivelser, måske ser vi vilde hjorte gå og græsse på græsområderne bag hotellet. Vi har slået os ned i lokale omgivelser, hvor traditioner holdes ved lige, og det er lidt som at træde ind i en anden tidsalder.

Det er ikke underligt at den smukke nationalpark Cairngorms og den nærliggende lille by Ballater blev Dronning Elizabeths foretrukne sted. De kongelige flyttede til området i 1852 da Prince Albert og Dronning Victoria erhvervede Balmoral Castle. Dronningen sagde: ”Alt synes at ånde frihed  som herefter har været den kongelige families foretrukne sommerresidens og det var også her at Dronning Elizabeth II lukkede sine øjne efter et langt og spændende liv som 96 årig. 

Vi kører mod Balmoral og passerer det berømte slot som ligger diskret gemt væk fra vejen. Vi skal dog ud at gå i det skønne naturområde som hører til slottet. Her skal vi på en vandring på ca. 6 km (2 timer – 160 meters højdeforskel). Ordet Cairn betyder varde, en menneskeskabt stabel af sten, og her i parken finder man 16 af sådanne på bjergtoppene rundt i området, og flere af dem er opkaldt efter medlemmer af den kongelige familie. Senest i 2012 anlagde man en varde for Dronning Elizabeth bestående af 60 sten, en fra hvert regeringsår. Vi går til Prince Alberts Pyramid og til Princess Beatrices Cairn. Turen er en rundvandring, ønsker man dog ikke at gå så langt, kan man vende om og gøre turen kortere. 

Efter vores vandring har vi nok fået appetit og vi kører til den nærliggende Ballater som er byen der ligger tættest på. Her er der små fine forretninger, caféer og restauranter og der bliver tid til at man på egen hånd kan indtage en frokost. 

Vi fortsætter vores tur rundt om Cairngorm nationalpark, og stopper for at fotografere og se nærmere på naturen. Måske kan vi være heldige at smile til kronhjort og vinke til en topmejse, et skotsk korsnæb eller måske et betuttet egern. Og måske ser vi en fiskeørn som spejder efter fisk i vandet.

Vi passerer igen Blair Atholl før vi kommer hjem til hotellet. Og afhængig af hvordan vi bruger vores tid kan det være der bliver yderligere et kort stop på vejen hjemover. 

Sent på eftermiddagen er vi tilbage på vores trygge base hvor middagen venter.

Dagens køretid ca. 4 t. 30 min – 275 km.

Dag 5
Inverness – Highlands – Dunrobin Castle
Det imponerende hvide slot, Dunrobin Castle

Efter morgenmaden skal vi til Inverness, som er kendt som hovedstaden i det skotske højland. Byen er et godt udgangspunkt for at udforske det nordlige Skotlands søer, dale og fjorde. Navnet stammer fra det gæliske "Inbhir Nis", som betyder "Ness' mund" – Inverness er der, hvor floden Ness løber ud i havet fra Loch Ness. Vi har tid til at opleve Inverness til fods, inden vi fortsætter nordpå.

Længere oppe langs østkysten kommer vi frem til det imponerende hvide slot, Dunrobin Castle, der med sine tårne og spir sender tankerne hen mod et Disneyeventyr, og man venter næsten at møde en sovende Tornerose i et af de 189 værelser, som slottet rummer. Vi besøger slottets mange spændende rum med alt fra safaritrofæer til et imponerende te-rum. Slottet stammer helt tilbage fra Middelalderen og er i dag bopæl for familien Sutherland. Den smukke slotshave byder på springvand og symmetriske bede. 

Ud på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel og nyder livet.

(Dagens kørsel 270 km. – køretid ca. 3 timer 45 min)

Dag 6
Cairngorms – Edinburgh for hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og begiver os sydpå mod lufthavnen i Edinburgh, her bliver det tid til at sige et gælisk farvel til det overjordisk smukke Skotland med ordene ”mar sin leat”.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 8.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.500,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Edinburgh t/r 
  • Udflugter og transport jf. program
  • Alle entréer og aktiviteter
  • Indkvartering 4 nætter i højlandet og en nat på hotel i Glasgow
  • Morgenmad (dag 2-6) og 4 middage på hotellet i højlandet. 
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Gouda Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Drikkepenge f.eks til chauffør (beregn ca. 6£ per person)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hoteller

På vores rejser I Skotland har vi haft en enkelt overnatning i området omkring Cairngorms og her har vores kunder tit sagt ”Her kunne vi godt bruge nogle flere dage”, og derfor har vi lavet netop denne rejse, til dette hotel, som måske er mere charmerende end moderne – men vi ved at vores gæster plejer at føler sig hjemme.

Hoteller i Skotland

Hotellerne i Skotland er ofte ikke som de store, internationale hotelkæder med faste standarder og professionelt personale. Typisk er hotellerne små, kringelkrogede, servicen kan være af varierende karakter og ikke to værelser er ens. Til gengæld er de charmerende, fulde af lokal ånd – og i øvrigt en del af oplevelsen af det ægte Skotland.

Bemærk venligst, at nogle hoteller i Skotland har dobbeltsenge, som er mindre, end vi er vant til; de såkaldte grand-lits. Så ønsker du lidt mere plads i sengen, kan du ved bestillingen ønske twin beds, og så forsøger vi at få et værelse med to senge (kan ikke garanteres).

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Elektricitet

Danske el-apparater kan normalt kun bruges i Storbritannien ved hjælp af en adapter (kan købes både i Danmark og i Storbritannien). Ofte går det dog på visse hoteller at bruge stikket på badeværelset, der er beregnet til barbermaskine. Vi anbefaler dog, at man har en adapter med på rejsen.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser