Vi flyver fra Danmark og lander i Turkmenistans hovedstad, Asjkhabad, lidt over
midnat den efterfølgende dag.

Efter indrejseformaliteterne i lufthavnen kører vi til hotellet, hvor vi får en god nats søvn, inden vi tager hul på dagen med en spændende byrundtur. 

Asjkhabad kaldes også Den Hvide By, da en stor del af byens arkitektur er holdt i hvidt marmor. Asjkhabad ligger i den sydlige udkant af Karakum-ørkenen, og penge fra massive gas-og olieindtægter er gennem de senere år blevet ødslet væk på store prestigeprojekter. Blandt de mange nybyggerier er et nationalmuseum og flere store moskéer, bl.a. en nærmest tro kopi af Den Blå Moské i Istanbul. Der er også kanaliseret store beløb ind i et stort, nyt kvarter pakket med funklende boliger og ministerier samt diverse monumenter – ikke mindst uafhængighedsmonumentet, der markerer tiåret for landets uafhængighed tilbage i 1991. 

Vi starter byrundturen med et besøg i den nærliggende gamle hovedstad i Partherriget, Nisa, også kendt som Parthaunisa. Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og det strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i vest og fra Det Kaspiske Hav i nord til Det Røde Hav i syd. Nisa er beskrevet som den første egentlige hovedstad for partherne, men ruinerne er antageligt placeret på resterne af endnu ældre bebyggelse. Historikerne og arkæologerne er dog stadig uenige om Nisas egentlige betydning. Hvorvidt det var en nekroprol, fæstning, kongebolig eller noget helt andet, er endnu ikke afklaret. Der foregår stadig udgravninger på stedet, og nye fund skaber nye teorier. 

Efter frokost returnerer vi til Ashgabat, hvor vi bl.a. besøger moskeen opkaldt efter landets første præsident Niyazov (også kaldet Turkmenbashi). Denne storslåede moske med marmor og guldbelagte kupler er beliggende 30 minutters kørsel fra hovedstaden i Ahal-provinsen. Her voksede Turkmenbashi op i en nærliggende landsby, og han ligger begravet i mausoleet ved siden af moskeen.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os mod den imponerende hovedbanegård, hvor vores private Silkevejstog venter på os. Vi indlogerer os og spiser aftensmad ombord på toget, mens vi ruller gennem det fremmedartede turkmenske landskab.

Overnatning ombord på toget.

Efter en god morgenmad triller toget ind på perronen i den berømte silkevejsby Merv, lidt uden for Mary. Byen er en af de mest kendte oldtidsbyer på Silkevejen og har en lang og farverig historie. I 1100-tallet blev Merv hovedstad i Seldjukkerriget, men i 1221 blev byen raseret af Djengis Khans søn, Tolui, og genvandt ikke siden sin fordums storhed. Merv er i dag et af de vigtigste arkæologiske steder på hele Silkevejen og figurerer på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. 

Vi ser resterne af byerne Alexandria, Antiokhia og Sultan-Kala samt mausoleet for Sultan Sanjar og Ibn Zeid samt ruinerne af den første moské i Centralasien, Beni Makhan-moskéen. Endvidere byder området på en buddhistisk stupa, et kloster og den imponerende fæstning Kyz Kala, som vi også ser. 

Vi spiser en lokal frokost i Merv, inden vi returnerer til toget, der i løbet af aftenen bringer os til næste land på vores rundrejse, Usbekistan.

Overnatning ombord på toget.

Om morgenen forlader vi vores tog og indlogerer os på hotel, som skal være vores base de næste to dage.

Bukhara er en af Centralasiens mest spændende og stemningsfulde byer på Silkevejen og var allerede gammel, da Alexander den Store erobrede den i 329 f. Kr. Vi tilbringer hele dagen i Bukhara, hvor vi i bogstavelig forstand gennemgår byens historie på vores vej rundt til de største og mest berømte seværdigheder.

Mange af byens største seværdigheder, herunder smukke moskéer med fantastiske blå kupler, byporte og imponerende pladser, er samlet i Poi Kalyan-komplekset, hvor også byens højeste minaret tårner sig op: Arslan Khan-minareten, også kendt som Dødens Minaret. Det var her, den herskende emir indtil for godt 100 år siden lod rivaler og forbrydere kaste ud fra toppen. 

Vi afslutter ved Mir-i Arab madrasa, udstyret med blå kalligrafidekorerede keramikfliser, som er typiske for Usbekistans bygningsværker. Om aftenen er vi inviteret til folkloreshow ved Nodir Devon Begi madrasaen, hvilket er en perfekt afslutning på en begivenhedsrig dag i det smukke Bukhara. 

Overnatning på hotel i Bukhara.

I centrum af Bukhara finder vi den storslåede Ark-fæstning, der var symbolet på emirens storhed og var hans egentlige residens. Med sine op mod 20 meter høje mure var fortet en sikker bastion for den lokale magthaver, og i storhedstiden boede der knap 3.000 mennesker inden for murene.

Over for Ark-fæstningen finder vi et af de ældste monumenter, det smukke Ismail Samani Mausoleum. Videre til Chashma-Ayub Mausoleet, Bolo-Hauz – Emirens Moske, Coumpol basaren og Lab-i-Hauz-torvet med det store bassin er centrum for byen, og her ligger tehuse, hvor ældre usbekiske mænd drikker grøn te, snakker og spiller brætspil. Ved hver sin ende af bassinet ligger Nodir Divan-Begi-madrasaen fra 1623.

Uden for byen ligger sommerpaladset Sitorai-Mokhi-Hossa, som blev brugt af de to sidste emirer af Bukhara. Den bizarre blanding af orientalsk, europæisk og russisk arkitektur gør det til et fascinerende sted. I realiteten består paladset af tre bygninger: det tidligere sommerpalads, en 8-kantet pavillon og en bygning ved en lille dam. Her levede emiren et behageligt liv omgivet af sit harem og en privat samling af eksotiske dyr, som blev
holdt i bure i parken.

Overnatning på hotel i Bukhara.

Formiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og det kan klart anbefales at gøre nogle af sine indkøb i Bukhara, der bugner af aktive værksteder og småboder, der producerer lokalt kunsthåndværk af høj kvalitet, præcis som de har gjort i århundreder. Delikate håndvævede tekstiler, som Centralasien er berømt for: Suzani, Silke og Ikat. Håndlavede træarbejder, puder, tæpper og keramik i helt fantastiske farver og kvalitet. 

Midt på dagen stiger vi atter ombord på vores tog og fortsætter vores færd mod den sagnomspundne by Khiva. Turen går gennem nogle af det mest øde og isolerede dele af Usbekistan, da vi skal tværs over Kyzul-Kum-ørkenen. Kyzylkum-ørkenen deles mellem Kasakhstan, Usbekistan og Turkmenistan. Området rummer enkelte isolerede bjergformationer, men ørkenen er et spændende sted med en særpræget og højt tilpasset natur. På den flotte køretur gennem ørkenen ser vi den spektakulære og barske
natur.

Overnatning ombord på toget.

Når vi atter slår øjnene op, er vi ankommet til den sagnomspundne oaseby Khiva. Byen er i dag delt i to; den gamle del inden for ringmuren og den moderne uden for muren. Den gamle by virker som ét stort museum, hvor byens voldsomme og fascinerende historie er med for hvert skridt, man går.

Vi bruger resten af dagen på at gå rundt i denne kulturelle perle, hvor al motoriseret kørsel er forbudt. Khiva var en af Silkevejens store karavanebyer med en strategisk vigtig beliggenhed som bindeled mellem øst og vest. Den gamle bydel, Ichan Kala, fremstår uberørt af tidens tand og er fortsat omkranset af en fem-seks meter tyk ringmur, der er over seks kilometer lang. Inden for murene fandt områdets største slavemarked sted helt frem til 1873, hvor russerne annekterede området. Khivas tidligere herskere har brugt ufattelige rigdomme på at efterlade sig smukke monumenter og bygninger, og på vores gåtur rundt i byen skal vi se de vigtigste. 

Vi ser blandt andet Kalta Minor, en smuk kakkelbeklædt minaret, der ved anlæggelsen skulle have været den største i hele Centralasien. Imidlertid stoppede byggeriet i utide, og derfor er minareten bred – 14,2 meter i diameter – men kun 26 meter høj. Andre seværdigheder er mausoleet for krigerpoeten Makhmud Pakhlavan, Rakhim Khon-madrasaen og det gamle citadel Kunya Ark. Fundamenterne for dette fort er de ældste bygningsstrukturer i Khiva, og de kan dateres helt tilbage til det 5. århundrede. Der er mange senere tilbygninger, og komplekset består blandt andet også af moskéer, modtagelsesrum, stalde og et harem. 

Vi har indlagt en skøn frokost i Emirens gamle palads. Omgivet af den mest overdådige arkitektur og fremmedartede dekorationer, føles det næsten som er man ankommet til Aladins hule.

Om aftenen stiger vi atter ombord på vores tog og begiver os mod den mest berømmede by i hele Centralasien, Samarkand. 

Overnatning ombord på toget.

Om morgenen forlader vi atter vores tog og indlogerer os på hotel, som skal være vores base de næste to dage.

Samarkands historiske centrum er ikke lige så velbevaret som i Bukhara, men til gengæld rummer byen nogle af Centralasiens mest enestående kulturperler. Den mest berømte seværdighed er uden tvivl Registanpladsen, der ligger i det centrale Samarkand og er en af verdens smukkeste pladser. På tre sider, i perfekt arkitektonisk harmoni, er pladsen indrammet af bygninger, minareter og madrasaer. Her ligger Ulugbek-madrasaen og Tillya-Kari-madrasaen sammen med Shir Dor-madrasaen som et enestående arkitektonisk mesterværk, der er under UNESCO’s beskyttelse. 

I 1220 blev byen voldsomt hærget af Djengis Khans horder, men fra 1369 oplevede byen endnu en opblomstring under Timur Lenk, der gjorde den til sin hovedstad. Ud over Registanpladsen skal vi se Bibi Khanum-moskeen og Shah-i-Zinda-nekropolen – den godt 200 meter lange gade med tætliggende mausoleer på begge sider er enestående. 

Vi besøger også Gur Emir, Emirens Gravkammer, som er en anden af Samarkands smukke bygninger. Timur Lenk beordrede i 1404 Gur Emirs flotte kuppel og mausoleum færdiggjort til ære for sit afdøde barnebarn, Muhammed Sultan. Da Timur Lenk døde i 1405, blev også han begravet i Gur Emir. På den smukt dekorerede kuppel er der poetisk skrevet: ”Skulle himlen forsvinde, vil kuplen erstatte den”.

Overnatning på hotel i Samarkand.

Tidligt om morgenen begiver vi os med bus fra Samarkand mod bjergene i øst. Vi krydser grænsen til den mest bjergrige af de 5 centralasiatiske lande, Tadsjikistan, blot 40 km fra Samarkand, og kører midt på dagen ind i den sagnomspundne by, Panjakert.

Byen er kendt for sine mange seværdigheder fra oldtiden samt et vidunderligt rekreativt område ved kysten af Zaravshan-floden. Panjakent er en af de ældste byer i Centralasien og byens navn kan oversættes til "fem landsbyer". Vi ser bl.a. udgravningsstedet for Old- Panjakert – det 5. århundredes "Pompeji" – samt Rudaki Museum og den gamle bydel.

Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Samarkand, hvor aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd. 

Overnatning på hotel i Samarkand.

I dag forlader vi Samarkand og begiver os mod de nærliggende bjerge, hvor lokalbefolkningen stadig dyrker de gamle religioner og traditioner. Vi besøger en lokal shaman og får et indblik i områdets helt unikke folklore. 

Efter en spændende udflugt stiger vi atter ombord på vores tog og begiver os mod den usbekiske hovedstad Tasjkent. Undervejs gør vi et stop i den berømte krigsherre Timur Lenks fødeby, Shakrisabz eller Kesh, som byen hed dengang. Det var her, Timur Lenk begyndte sin livsbane fra fårehyrde til hersker over et imperium. I 2002 fejrede byen 2.700-års jubilæum. Timur Lenk nedstammede fra mongolske krigere, og han betragtede sig selv som efterkommer af den store mongolske krigsherre Djengis Khan. Omkring år 1370 mobiliserede Timur Lenk områdets turkmenske stammer til en række storstilede felttog. 

Samarkand er Timur Lenks by – ingen tvivl om det, men han glemte aldrig sine rødder. Tværtimod gjorde han sig store anstrengelser for at forskønne og befæste sin fødeby. Vældige mure blev opført omkring byen med voldgrav og vindebroer. Haver blev anlagt, og paladser blev opført. Vi ser ruinerne af Ak-Saray-paladset, Dor-ut Saodat-komplekset med Khazratiy-Iman-moskeen, Jahongir-mausoleet og Dor-ut Tillavat-komplekset samt ikke mindst den gigantiske statue af Timur Lenk. I øvrigt er statuen et yndet fotomotiv, og brudepar kappes om pladsen ved statuens fod. 

Vinproduktion har en lang og stolt tradition i Centralasien, og selvom den lokale vin sjældent når uden for landets grænser, så er vinen så afgjort værd at smage på. Vi fejrer vores snarlige ankomst til den usbekiske hovedstad med en mindre vinsmagning ombord på toget, hvor vi naturligvis får meget mere at vide om områdets vinproduktion.

Overnatning ombord på toget.

Tasjkent har siden russernes erobring i 1865 været landets port mod øst og siden 1939 været landets hovedstad. Med knap tre millioner indbyggere er Tasjkent den vigtigste by i Centralasien. Byen har en lang og omtumlet historie: omkring 400-tallet omtales den under navnet Stjasi, herefter fulgte en række erobringer af tyrkere, arabere, Djengis Khan, Timur Lenk, kasakhiske, kalmukiske nomader og siden begyndelsen af 1800-tallet samaniderne. I 1966 ramte et voldsomt jordskælv Tasjkent, og store dele af byen blev ødelagt. Derfor er Tasjkent i dag præget af moderne bygninger, hvis udsmykninger og stil dog er stærkt præget af den usbekiske og russiske kultur. 

Byrundturen begynder ved Abdul Kassim-madrasaen, hvor dygtige usbekiske kunsthåndværkere viser eksempler på silkepapirsmaling, træarbejder, keramik og andet af deres flotte kunsthåndværk. 

Vi besøger det nærliggende Kukeldash-madrasaen og basaren med alt fra grøntsager og brød til tøj og husholdningsartikler. Vi fortsætter til den gamle bydel på Emir Timur-pladsen, som prydes af en stor statue af den centralasiatiske krigsherre Timur Lenk (1336-1405) og hoteller i klassisk kommunistisk arkitektur.

Da vi befinder os i Centralasiens største by, hvor de kulturelle tilbud er bedre end noget andet sted i området, skal vi naturligvis til koncert. Vi skal enten i byens flotte operahus eller på en af de mindre scener i byen og opleve en musiktradition meget anderledes end den vesterlandske (det endelige program offentliggøres først under selve rejsen).

Efter en dejlig musisk oplevelse kører vi til banegården, og sidst på aftenen ruller vores tog ud fra banegården i Tasjkent. Næste stop er Kasakhstan.

Overnatning ombord på tog.

Morgenens grænseformaliteter bliver ordnet, mens vi befinder os ombord på toget, og midt på dagen ruller vi ind i byen med det besynderlige navn Turkestan. Navnet refererer til områdets mest anerkendte religiøse overhoved, Khoja Akhmet Yassawi, der ligger begravet i byen. Vi besøger det smukke mausoleum, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, og som hvert år tiltrækker tusindvis af pilgrimme. Så mange, at byen også kaldes ”Second Mecca of the East”.

Vi besøger også den centrale del af byen, som en kort periode 1918 – 24 var selvstændig under det imponerende navn Turkestan Autonomous Soviet Socialist Republic, inden vi returnerer til vores tog og fortsætter vores færd mod endestationen, Almaty.

Overnatning ombord på toget.

Vi ankommer til Almaty, Kazakhstans tidligere hovedstad, efter frokost og kaster os straks ud i dagens program. 

Almaty, eller Alma Ata, er den største by i Kasakhstan med mere end 1,2 mio. indbyggere. Navnet Almaty kan oversættes til "æblets fader", og områdets klima er gunstigt for frugten. I 1929 blev byen hovedstad, men i 1997 blev hovedstaden flyttet til Astana, nu Nursultan. Der er flere forklaringer på flytningen. Nogle mener, at det skete af geopolitiske årsager, mens andre mener, at Almatys placering i landets sydøstlige hjørne var upraktisk. 

Vi begynder dagens byrundtur centralt i Almaty ved Panfilov-parken med den berømte trækirke. I parken findes også et stort monument "28 Panfilov Guardsmen” til minde om den russiske hærfører Panfilov og hans division fra Centralasien, der stoppede tyskernes angreb på Moskva under 2. Verdenskrig. Almaty er præget af fine gamle bygninger og frodige træer langs de brede boulevarder. Indbyggerne i Almaty elsker ubetinget deres by, og beliggenheden ved foden af Tian Shan-bjergene, der betyder ”himmelsk bjerg”, danner en smuk kulisse. Vi afslutter eftermiddagen ved Kok Tobe-bjerget. En kabellift giver nem adgang til toppen af det 1.100 meter høje Kok Tobe og giver samtidig en formidabel panoramaudsigt over den smukke by. En perfekt måde at afslutte vores Silkevejs-eventyr.

Om aftenen spiser vi en god og anderledes middag, når vi siddende i en gigantisk yurt får mulighed for at prøvesmage de mange lækre specialiteter.

Overnatning på hotel i Almaty.

Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen, flyver hjem til København og kan således sætte punktum for en oplevelsesrig rejse gennem Centralasien.