Fra Ural til mægtige Moskva

Foran os ligger Ural-bjergene, der danner den geografiske grænse til Sibirien, og her i byen Perm kan man opleve endog rigtig kolde vintre. Byen blev grundlagt af Peter den Store i 1723, fordi området er rigt på kobber. I dag er regionen fortsat præget af flere større industribyer, selv om den samlede befolkning er spredt over et kolossalt område, nemlig Perm Oblast: et amt, der er tre gange større end Danmark og har godt tre millioner indbyggere. Det enorme og vilde område med barsk klima og rå natur var det ideelle sted at sende politiske modstandere hen, specielt når formålet var begrænset overlevelse. Sovjetlederne havde taget ved lære af zartidens hemmelige politi, og her grundlagde de deres enorme koncentrationslejrsystem: Gulaglejrene, som verden for alvor fik indblik i med Solsjenitsyns litterære beskrivelser. I dag dukker flere og flere rædselsberetninger op om lejre, der var rene udryddelsesforetagender, ikke bare for dissidenter og kriminelle, men for alt, hvad man kunne skrabe sammen af såkaldt uønskede elementer; sociale afvigere, alkoholikere, prostituerede og psykisk syge, der samlet set dokumenterer et regime, der ikke havde meget at lade Hitler høre. De sidste politiske fanger forlod lejren Perm 36 i 1987, og det var samtidigt enden på det rædselsfulde Gulagsystem.

Byen Perm hed gennem en periode Molotov, opkaldt efter Stalins udenrigsminister under anden verdenskrig, men navnet røg ud med ministerens dalende popularitet, som det havde for vane at ske i sovjetstaten. Perms vigtigste og mest kendte kulturpersonlighed er uden tvivl Boris Pasternak, som her skrev det storslåede hovedværk ”Doktor Zhivago” i 1957. I romanen kaldes byen for Juriatin.

Udflugtspakke: I dag skal vi på udflugt til en af de berygtede Gulaglejre, som var en del af et enormt, såkaldt “opdragelses-apparat” igennem et helt århundrede. Det er ikke nogen rar oplevelse, men man mærker historien og kan ikke lade være med at tænke på de grusomheder, der har fundet sted i dette mægtige land.

(Dagens udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Efter Gulag-udflugten vil der være en orienterende byrundtur i Perm.
 

Vi er nu kommet til republikken Udmurtien, som er på størrelse med Danmark. I denne republik taler en fjerdedel af befolkningen et sprog, som er beslægtet med finsk, og mange  tror stadig på, at naturen er besjælet af guder og ånder. Udmurtien er også kendt for sin produktion af det berømte (eller berygtede) gevær AK-47 samt for salget af en sjælden vodka af samme navn.

Fra skibets kajplads i Tjajkovskij tager vi på busudflugt til Izhevsk, cirka 90 kilometer fra skibet. Det var i denne by i det vestlige Ural, at Mikhail Kalashnikov i 1947 designede automatgeværet AK-47, som skulle vise sig at blive en af de mest udbredte geværtyper i verden.

Vi tager på en kort byrundtur i Izhevsk og besøger herefter Kalashnikov-museet. Det rummer en stor samling af Kalashnikov-geværer fremstillet i Rusland (og i særdeleshed i Izhevsk) og i udlandet. Det unikke er, at den berømte våbendesigner selv har opbygget museet, og han fulgte med i dets udvikling lige til sin død i 2013. Efter besøget på museet kører vi tilbage til skibet.

I løbet af vores rejse skal vi sejle gennem talrige sluser, der gør det muligt for os at stige hele 18 meter op i forhold til vores begyndelsessted. Vi starter dog med at blive løftet ned i slusesystemet – 11 meter kræves der mellem Tjajkovskij og Elabuga.

Der er byer med mange museer, og så er der Elabuga, som er et helt museum i sig selv. Her i hjertet af Tatarstan er indbyggerne omgivet af historie, hvor end de går og står. I selve byens gågade Kazanskaya synes tiden hensætte en til fortiden, for der er ikke nævneværdige tegn på moderne tider her. Hver bygning og hver en mursten kan fortælle en historie, og det er en sand fornøjelse bare at gå en tur rundt blandt de gamle købmandshuse, som blev opført efter den store ildebrand i 1850.

Byen, som på den tid tilhørte Vyatskaya-guvernøratet, blev et sted for livlig handel og et af de væsentligste handelscentre i Kama-regionen i anden halvdel af det 18. århundrede. I 1860'erne var Eelabuga handelsmæssigt på højde med nutidens Kirov i antallet af købmænd – på trods af at indbyggertallet var 3,5 gange mindre. Blandt borgerne var handelsfamilier med eksotiske navne som Ushkoverne, Girbasoverne og Chernoverne. Men den rigeste og travleste familie var alligevel Stakheeverne. De investerede bl.a. penge i opførelsen af en grammatikskole for piger, en skole for blinde, det aleksandrinske børnehjem, kirker og klostre samt endda et kraftværk.

Som nævnt blev byen raseret af en stor brand i 1850, der ødelagde de fleste træhuse, hvorefter bygningerne blev genopført i sten, og mange af disse bygninger er stadig intakte. Dagens udflugt bringer os naturligvis gennem de gamle handelsgader, og vi hører om historien undervejs.

Vi har nu bevæget os ind i et helt nyt land, republikken Tatarstan, beboet af de såkaldte Volga-tatarer. Landets historie går tilbage til 600-tallet e.v.t., hvor det hed Volga Bulgaria. I 1230 blev området erobret af mongolerne under herskeren Batu Khan, og befolkningen blev efterhånden sammenblandet til det, den er i dag, og som almindeligvis kaldes Volga-tatarer.

Ivan den Grusomme erobrede Tatarstan og Kazan i 1552. I sin hær havde zaren en dansk soldat, som forstod sig på krudt. Det lykkedes danskeren at sprænge byens vandforsyning i luften, senere fik han også sprængt hul i den mægtige bymur! Ivan tvangsindførte kristendommen, forbød islam og destruerede alle moskeer. Først da Katarina den Store indførte religionsfrihed, kom de første moskeer tilbage i 1766. I 1800-tallet var området kendt for sin tolerante udgave af islam, der anerkendte andre religioner, hvilket dog sluttede med den bolsjevikiske revolution, der generelt afskaffede religion, som blev betragtet som folkets opium. Volga-tatarerne er i dag verdslige muslimer med deres eget sprog og hele to alfabeter. Republikken har et nært forbund med Rusland, men har formået at bevare selvbestemmelsen over de rige olieforekomster, der eksporteres til “nabolandet” Rusland. Rigdommen og den udbredte private foretagsomhed har også pustet til mafiaspøgelset – det moderne Ruslands svøbe.

Byens fæstning, der som nævnt blev indtaget af Ivan den Grusomme i 1552, står hvidkalket og domineres af den fantastiske Kul Sharif-moske, opført for blot få år siden (1996-98), samt en mængde kirker. Den ligger med storslået udsigt over floden.

Vi går en tur ad byens hovedstrøg og gågade, og vi skal blandt andet besøge den ”gamle” Mardjani-moske, bygget 1766-1770. 

Nizjnij Novgorod kaldes også Gorkij eller i daglig tale blot Nizjnij. Byen blev grundlagt i 1221 og ligger strategisk ved Volga som forsvars- og fæstningsby mod rytterfolkene fra stepperne. I senmiddelalderen var byen centrum for al handel fra øst. Samtidig er byen et knudepunkt for Ruslands store vandveje. Her mødes floderne Oka og Volga og forener dermed alle vandvejene fra Det Kaspiske Hav, Ural, Centralrusland, Østersøen og Hvidehavet.

Byens tidligere navn, Gorkij, stammer fra proletarforfatteren Maksim Gorkij, der blev født her i 1868. Gorkij blev et sovjetisk ikon, en forfatter, der lod sig rive med af revolutionen og forsvarede den med næb og klør. Han blev en af samfundets privilegerede, nød alle fordelene og satte formentlig kikkerten for det blinde øje med hensyn til sovjetstyrets ugerninger. I sovjettiden var byen fuldstændig aflukket for omverdenen – primært fordi den producerede en bunke af styrets militære isenkram, men det var også behageligt at have et sted, hvor man kunne anbringe de mest kendte dissidenter, uden at de kunne opretholde kontakt med resten af verden. Fysikeren og nobelprismodtageren Andrej Sahkarov var en af dem, der i perioden 1980-86 havde den tvivlsomme fornøjelse af et ufrivilligt ophold i byen.

I 1990’erne fik byen en handelsmæssigt fremtrædende position. I dag er det en dynamisk storby, som også kan tilbyde udenlandske gæster oplevelser med mange facetter.

På vores byrundtur i Nizjnij Novgorod skal vi se den store fæstning, Kreml, som rejser sig fra floden med den fine Michaels-katedral og monumentet for de faldne fra anden verdenskrig. Vi har formentlig god tid i byen, og der kan blive tid på egen hånd – eventuelt til besøg på diverse museer.

Den lille by Pljos, hvor vi lægger til, har i mange år været et foretrukkent ferieområde for Moskvas intellektuelle og kunstnere. Og det forstår man godt, når man ser det. De mange fine træhuse ligger spredt i et vidunderligt smukt, skovklædt, bakket område ned til floden. Vi går en lille tur og nyder udsigten over Pljos og Volga, inden vi kører gennem de vidtstrakte birkeskove til den levende museumsby Suzdal.

Lige meget, hvor man vender sig hen i Suzdal, ser man smukke kirker og andre gamle bygninger. Den lille by rummer den fornemmeste samling af russisk arkitektur fra før zardømmets fald, og vi ser fine eksempler på disse. At det så tilmed er en levende by med landbrug, beboelse og marked gør kun oplevelsen større.

Her får man virkelig fornemmelsen af at være i et andet århundrede!

Udflugtspakke: På dagens udflugt skal vi besøge en af byerne i Den Gyldne Ring, som er betegnelsen for en række byer af særlig national kulturmæssig karakter. I Suzdal ser vi byens Kreml både indefra og udefra. Suzdal er i dag en russisk provinsby, hvor man kan se en række endog meget velbevarede levn fra en tidligere storhedstid. Undervejs på udflugten spiser vi frokost på en lokal restaurant. Efter besøget i Suzdal vender vi tilbage til skibet.

(Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Vi fortsætter vores sejlads og ankommer nu til Kostroma, der gennemskæres af floden Volga. Fra sin grundlæggelse i 1100-tallet og gennem middelalderen blev byen gentagne gange udsat for plyndringer og ødelæggelser fra tatarernes side. Også pirater fra Novgorod og polske og litauiske tropper har været ude efter byens skatte.

Fra 1600-tallet og frem til i dag er Kostroma vokset til en af Ruslands største byer, og byens hovederhverv er tekstil- og hørproduktion. Kostroma er også en af de smukkeste byer i Den Gyldne Ring. Byen kan prale af pragtfulde bygningsværker som Novgorod Bogojavlenskij-klostret, Upatievskij-klostret og Ipatievsij-klostret. Sidstnævnte lægger vi vejen forbi under dagens udflugt, som også inkluderer en byrundtur. Kostroma er i dag den eneste russiske by, der er opbygget, som det sømmede sig i 17- og 1800-tallet. Fra byens centrale plads spreder gader og boulevarder sig som eger i et hjul.

Byen Kostroma gennemskæres af floden Volga. Fra sin grundlæggelse i 1100-tallet og op igennem middelalderen blev byen gentagne gange udsat for plyndringer og ødelæggelser fra tatarernes side. Også pirater fra Novgorod samt polske og litauiske tropper har været ude efter byens skatte. Fra 1600-tallet og frem til i dag er Kostroma vokset til at blive en af Ruslands største byer, og byens hovederhverv er tekstil- og hørproduktion. Kostroma er også en af de smukke byer i Den Gyldne Ring. Byen kan prale af pragtfulde bygningsværker som Bogoyavlensky-klostret, Ipatievsky-klostret og Upatievskiy-klostret. Sidstnævnte lægger vi vejen forbi under dagens udflugt, som også inkluderer en byrundtur.

Udflugtspakke: Forestil dig, at du ikke har nogen former for moderne el-værktøj og at alt skal laves i hånden eller med få redskaber. Det er kendsgerningen, når dagens udflugtspakketilbud lægger vejen forbi museet for træarkitektur. Her kan du se, hvordan russisk træbyggeri ser ud, når det er allerbedst, og det er stemningsfuldt at bevæge sig rundt blandt de mange smukt udformede træbygninger.

(Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).

Vi lægger i dag til ved den maleriske provinsby Uglitj i Den Gyldne Ring. Denne betegnelse bruges om den ring af fæstningsbyer, der i middelalderen blev opført omkring Moskva som ekstra beskyttelse af hovedstaden, der blev truet af stammer fra nord. Tilnavnet “gylden” har ringen fået senere, på grund af de arkitektoniske og kunstneriske rigdomme, der pryder byerne.

Uglitj blev grundlagt i middelalderen, men fik en hård start. På grund af sin status som grænseby for storfyrstedømmet Moskva, blev Uglitj gentagne gange brændt ned af både litauere og tatarer, der havde et godt øje til den nærliggende storby. Uglitj fik dog snart mere medgang, da de moskovitiske storfyrster yndede at give herredømmet over den lille grænseby til deres brødre og andre familiemedlemmer. I 1500-tallet gennemgik Uglitj en blomstringsperiode, og mange af byens bygninger stammer fra denne epoke. På vores gåtur til byens fæstning ser vi Dmitrij Blodskirke, hvis navn henviser til Ivan den Grusommes søn, Dmitrij. Han spiller den ulyksalige hovedrolle i den mest berømte hændelse i byens historie. I 1591 blev den kun 10-årige dreng nemlig fundet med halsen skåret over i paladsets gård. Da Dmitrij var Ivan den Grusommes eneste søn og dermed den sidste slægtning i Rurikdynastiet, der havde regeret Rusland siden 800-tallet, faldt mistanken straks på zarens rådgiver og landets egentlige hersker, Boris Godunov. Efterfølgende undersøgelser fastslog dog, at Dmitrijs død var et resultat af den uheldige kombination af epilepsianfald og leg med kniv. Men Uglitjs beboere er vist aldrig blevet helt overbevist om den forklaring.

Hundrede år efter Dmitrijs død fik en zar i Romanovdynastiet den idé at helgenkåre Dmitrij og gøre Uglitj til et mål for pilgrimsrejser. På det sted, hvor drengens lig blev fundet, blev der opført en kirke til Dmitrijs ære. Den dramatiske historie står i stærk kontrast til kirkens eventyragtige udseende med de rød-hvide mure og himmelblå kupler med gyldne stjerner. Hvis vi på vores vej rundt i Uglitj støder på byens røde våbenskjold, vil vi igen blive mindet om den grusomme historie om Dmitrij, da den myrdede dreng er afbildet herpå – komplet med krone, glorie og den fatale kniv. Inde i byens fæstning ligger den imponerende Forklarelses-katedral (Preobrazjenskij sobor) med de fem mørkegrønne kupler, som hviler smukt på den hvide og gule katedral. Indenfor kan vi nyde en sand velsignelse af fresker og ikoner, der er så typiske for den russiskortodokse kirke, og som vi på denne rejse vil lære rigtig godt at kende. I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selvom tiden nu synes at være gået lidt i stå for urproduktionen.

I dag skal vi se lidt nærmere på Moskva, og begynder i bydelen Zamoskvorechye, og her er det ikke svært at se, hvorfor forfattere, dramatikere og digtere som Sergey Esenin og Anna Akhmatova blev forelsket i kvarteret. Dette er det "gamle Moskva" og ligger tæt på Den Røde Plads og Kreml. Mens mange andre dele af den russiske hovedstad gennem århundreders tumultariske politiske omvæltninger har været vidne til store forandringer, er Zamoskvorechye en stolt overlevende fra det prærevolutionære Moskva. Mens bulldozere, beton, stål og glas har forvandlet store dele af Moskva til en moderne metropol, står Zamoskvorechye i høj grad uberørt hen – endda visse steder som for mere end 100 år siden.

Vi kommer forbi den mageløse Skt. Clements Kirke, Demidova-huset og Tretyakov-galleriet samt en lang række andre bygninger, der alle er et strålende vidnesbyrd på prangende russisk arkitektur med imponerende facader og træarkitektur. Her kan man virkelig mærke magten i det gamle Rusland, og selvom Zamoskvorechye ligger tæt på Moskvas magtcentrum og hektiske byliv, er her et fristed med en afslappet atmosfære.

I Moskva ligger også Den Røde Plads, hvor Sovjetunionens propagandabannere engang blev båret med stolthed ved gigantiske militærparader, der skulle vise omverdenen, at “arbejderstaten” ikke var til at spøge med. I baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen, med sine bolsjefarvede løgkupler. Som moderne kontrast ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, lige ved siden af, og her vil naturligvis blive lejlighed til at studere, hvilke goder, der er regnet ned over folket, siden de røde bannere blev fjernet.

Udflugtspakke: Når mørket falder på drager ud i Moskva by Night. Først kører vi med den verdensberømte Metro og ser nogle af de stationer, som har været med til at fremhæve Moskvas undergrundsbane som en af verdens flotteste. Det var Stalins tanke at give russiske pendlere noget smukt at kigge på, når de var undervejs, og man må sige, at det er lykkedes. Efterfølgende kører vi i bus rundt og ser nogle af de mest berømte vartegn, badet i byens lys.

(Denne aftenudflugt er ikke inkluderet i rejsens pris. Særskilt udflugtspakke kan købes, se mere senere i programmet).