Tag på vintereventyr i Lapland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev en sand vinterrejse med rensdyrsafari, isskulpturer, traditionel mad over åben ild, magisk nordlys samt mulighed for overnatning på ishotel.

Tilbring seks fantastiske vinterdage i Lapland, hvor vintersolen sender sine blide stråler ned over de drømmeagtigt sne- og isprydede fjeldlandskaber. 

Det nordlige Finland er et sandt skatkammer af magisk stemning, og der venter os en masse skønne oplevelser, når vi skal opleve de isede landskaber på en rensdyrtrukket kanetur, nyde en aften med laplandsk mad og røverhistorier omkring bålet samt opleve det smukke blafrende nordlys, når der er mulighed for at overnatte i en iglo med glastag med direkte udsigt til den arktiske stjernehimmel.

De øvrige overnatninger er i klassiske laplandske hoteller, hvor alle værelser naturligvis er udstyret med egen sauna. Vi har inkluderet halvpension og turen giver desuden mulighed for tilkøbsudflugter på snescooter og hundeslæde.

Så træk vinterhuen godt ned om ørerne, tag de varme handsker på og gør dig klar til en helt enestående oplevelse!

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Albatros aktiv, Familievenlig rejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta EUR

Dagsprogram
Dag 1 Fly København – Kittilä - Äkäslompolo. Ankomst med velkomstmiddag og chancer for nordlys.
Dag 2 Äkäslompolo, Lapland. Besøg på rensdyrfarm inkl. kanetur, samt laplandsk bålaften og middag.
Dag 3 Äkäslompolo, Lapland. Besøg ved islandsby, samt mulighed for safari med snescooter(tilkøb)
Dag 4 Äkäslompolo – Levi. Formiddag på egen hånd, samisk landsby og mulighed for overnatning på ishotel.
Dag 5 Levi, Lapland. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt med slædehundetur. Afskedsmiddag
Dag 6 Fly Kittilä – København. Tid på egen hånd

Hoteller

Hotel Ylläskaltio

  • 72 værelser
  • Privat sauna på alle værelser
  • Fladskærm med internationale tvpakke
  • Bar og restaurant
  • Nordisk morgenmadsbuffet
  • Wireless internet på alle værelser
  • 24 timers reception
  • Fitness center og mindre spa område

Et simpelt men hyggeligt hotel i Ylläs-området. Gode faciliteter og muligheder for langrendsski nærmest lige ved hotellet. Alle 72 værelser har privat sauna. Med sin placering midt ude i naturen danner hotellet de ideelle rammer for vores første møde med den imponerende finske natur.

Læs mere på https://www.laplandhotels.com/EN/hotels-in-lapland/yllas/lapland-hotels-yllaskaltio.html

Vi gør opmærksom på at turen med afrejse 12.januar og 3. februar bor på søsterhotellet Akäshotel i Ylläs. Hotellet har samme ejer og standard som hotel Yllaskältio. De enkelte værelser har ikke en sauna, men der forefindes flere saunaer på hotellets, som også byder på en opvarmet pool.

Læs mere om Akäshotel: https://www.laplandhotels.com/EN/hotels-in-lapland/yllas/lapland-hotels-akashotelli.html

Hotel Sirkantähti

  • 148 værelser
  • Privat sauna på alle værelser
  • Fladskærm med internationale tv pakke
  • Bar og restaurant
  • Nordisk morgenmadsbuffet
  • Wireless internet på alle værelser
  • 24 timers reception

Charmerende ældre hotel med rummelige standardværelser på 19 m2 med eget toilet og bad. Alle værelser har egen sauna. Med sin centralplacering midt i Levi danner hotellet denne perfekte ramme om afslutningen på vores rejse.

Læs mere på https://www.laplandhotels.com/EN/hotels-in-lapland/levi/lapland-hotels-sirkantahti.html

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
10.998,–
København
Udsolgt
9.998,–
København
Udsolgt
9.998,–
København
Udsolgt
10.498,–
København
Udsolgt
10.498,–
København
Få pladser, Glas iglooer udsolgt
10.998,–
København
Få pladser, Kun enkeltværelser, glas iglooer udsolgt
10.998,–
København
Udsolgt
10.498,–
København
Udsolgt
10.998,–
København
Udsolgt
10.998,–
København
Få pladser
10.998,–
København
Få pladser, Få glasigloer
10.498,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kittilä - Äkäslompolo. Ankomst med velkomstmiddag og chancer for nordlys. Kørsel: ca. 50km
Imponerende nordlys

Vi flyver fra Københavns lufthavn med kursen sat mod en af de nordligste af Finlands internationale lufthavne, Kittilä. Ved ankomsten begiver vi os mod den nærliggende by Äkäslompolo, hvor vi skaltilbringe de næste 3 dage.

Vi spiser en god middag på vores hyggelige hotel, inden der er mulighed for at nyde verdens største biograf: den nordlige halvkugles stjernevrimmel, hvor det dansende nordlys ofte er hovedrolleindehaveren. 

Vi gør, hvad vi kan for at opleve nordlyset, men vi kan selvfølgelig ikke garantere noget. I løbet af rejsen fortæller rejselederen mere om nordlyset og de mange lokale myter, som knytter sig til det gådefulde, grønne lys. 

Da det kan være køligt, er det efter mørkets frembrud en god idé at iklæde sig varmt tøj, når man er på jagt efter nordlyset.

Dag 2
Äkäslompolo, Lapland. Besøg på rensdyrfarm inkl. kanetur, samt laplandsk bålaften og middag. Kørsel: ca. 20km
Rensdyret vejer 70-160 kg

Efter morgenmaden begiver vi os mod en lokal rensdyrfarm. Her skal vi se nærmere på avlerens rensdyr og høre mere om deres betydning for folket i Lapland. Vi bliver budt indenfor i teltet og får en kop kaffe på rensdyrskindene, mens vi lytter til de spændende fortællinger. Rensdyravlerne er stærkt knyttede til rensdyrene og har brugt rensdyr og slæder som transportmiddel gennem flere hundrede år.

Rensdyret er en hjorteart, der lever på den nordlige halvkugle. Både han- og hunrensdyret har gevir, der vokser hvert år. De lever af græs, blade, urter, rensdyrlav og endda svampe, som de graver op gennem sneen om vinteren. Vilde rensdyr kan måske virke uforstyrrede af menneskers tilstedeværelse – det er imidlertid ikke tilfældet; for at overleve de barske vintre prøver dyrene så vidt muligt at spare på energien og flygter kun, hvis de virkelig føler sig truet. 

Hannen vejer normalt over100 kilo, mens hunnen vejer omkring 75 kilo.

Rensdyrene holdes normalt ikke indespærret af hegn, men kan frit til at bevæge sig i nærområdet. De samles kun af avleren to gange årligt. Der findes dog en håndfuld rensdyr, som er specialtrænede til at trække en kane, så vi skal selvfølgelig ud på en rensdyrtrukket kanetur! Her vil vi sidde trygt og varmt, mens rensdyrene drager ud på deres 4 kilometer lange træningsrute.

Af andre dyr i området er bjørnen blevet sjælden, mens ulven endnu er ret almindelig, både i skoven og på fjeldet. Lossen og måren hører til i skoven. Også elgen har sit hjem her, såvel som tjuren, tranen, lavskrigen og mange andre fugle. 

Af de for fjeldregionen karakteristiske fugle kan fremhæves fjeldrypen, fjelduglen og snespurven. Efter besøget hos rensdyravlerne og deres prægtige husdyr kører vi retur til hotellet. Vi har eftermiddagen på egen hånd inden vi om aftenen mødes til en særlig finsk tradition, nemlig laplandsk middag i en kota (en slags shelter eller telt). 

Opvarmningen sker kun ved hjælp af den åbne ild, så vi må have varmt tøj på. Vi bliver budt på historier og traditioner fra Lapland, mens vi får serveret tre helt traditionelle finske retter, herunder tynde pandekager, som vi selv skal lave over bålet (drikkevarer ikke inkl.).

Dag 3
Äkäslompolo, Lapland. Besøg ved islandsby, samt mulighed for safari med snescooter(tilkøb) Kørsel: ca. 60km
En sand fornøjelse at køre på snescooter

Efter morgenmaden skal vi kigge nærmere på en ganske særlig landsby, som overvejende er lavet af sne. Her bruges årligt 20 mio. kg sne og 350.000 kg klar is til at bygge de spektakulære formationer, faciliteter og figurer, som skifter årligt. 

Det er et must for de lokale at se hvilke nyheder, der udformes hvert år. i 2020 var temaet arktiske illusioner, i 2021 var det Game of Thrones. Vi får en guidet rundvisning i området og får tid til at udforske denne magiske verden. Efter et par timers besøg kører vi retur til vores hotel, hvor resten af dagen er på egen hånd, hvis man da ikke har lyst til at deltage i eftermiddagens oplevelser med snescooter (tilkøbsudflugt). 

Heroppe i den vilde natur lever samerne blandt graner, høje fjelde og frosne søer, hvor temperaturen om vinteren falder til minus 40 grader, og nordlyset danser på den mørke nattehimmel – og hvor midnatssolen om sommeren skinner i 100 dage i træk uden at gå ned under horisonten. 

En af de mest brugte transportformer heroppe langt mod nord er snescooteren (eller snemobilen, som den kaldes lokalt). Og den er der mulighed for selv at prøve kræfter med om eftermiddagen. Vi kører to personer pr. scooter, og man bytter halvvejs, hvis man har lyst (føreren skal have kørekort). Vores guider hjælper med instruktion og vejvisning. 

Vi holder pauser undervejs for at nyde naturen og vores medbragte snacks. (Udflugt med snescooter er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat ved køb af rejsen).

Vi er tilbage i Ylläskaltio sidst på eftermiddagen, hvor vi atter spiser en god middag på hotellet.

Dag 4
Äkäslompolo – Levi. Formiddag på egen hånd, samisk landsby og mulighed for overnatning på ishotel. Kørsel ca.110km

Efter frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) er det tid til at sige farvel til Äkäslompolo, da vi nu skal videre mod vores næste eventyr. De vekslende og fantastisk smukke landskaber byder på klare søer, dramatiske bjerge og et glitrende snedække. 

Området er hjemsted ofr blandt andet elge, ørne, polarræve, losser, rensdyr og sneharer. Om sommeren er her grønt og frodigt, men nu ligger planterne under snedækket og venter tålmodigt på varmere temperaturer. I dette fascinerende landskab kigger vi forbi den store udstilling Samiland, der er placeret på toppen af en af de mange skibakker i området omkring Levi. Her kan du blive klogere på samernes historie. 

En del af museet er i det fri, og udendørsområdet er ganske unikt om vinteren, når de snedækkede omgivelser oplyses. Efter nogle spændende oplevelser fortsætter vi det sidste stykke mod Levi. 

Byen er et af de mest populære skiområder i Finland. Her findes 28 kilometer oplyst langrendsløjper og ikke mindre end 43 pister og 28 skilifter til alpinisterne. Byens centrum er som alle andre skidestinationer – uanset om du vil shoppe, danse, spise på restaurant eller finde et sted til afterskiing, så findes det i Levi. 

Vi indlogerer os på vores hyggelige og centralt beliggende hotel. Dem, der har tilkøbt overnatning på ishotel, bliver afhentet sidst på eftermiddagen, mens resten spiser en god middag sammen på hotellet. Overnatning på ishotel er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles ved rejsens køb. Der er begrænset antal værelser på Golden Crown Igloo og der er derfor ingen garanti for ledige værelser på de enkelte afgange.

Dag 5
Levi, Lapland. Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt med slædehundetur. Afskedsmiddag
Book din egen iglo med udsigt til stjernehimmelen

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den spændende by Levi. Her findes masser af muligheder og har man mod på at kaste sig ud på nogle af de mange løjper, kan skiudstyr lejes på hotellet, samt flere steder i byen. For de eventyrlystne er der desuden mulighed for at deltage på en tilkøbsudflugt med hundeslæde. 

Vi kører lidt udenfor Levi, hvor vi besøger en lokal kennel og bliver introduceret til hundene og teknikken bag at styre en hundeslæde. Vi kører derefter en mindre tur af max 1 times varighed, inden vi returnerer til Levi. Man er to personer på en slæde. 

Om aftenen mødes vi for sidst gang for at nyde en middag sammen.

Dag 6
Fly Kittilä – København. Tid på egen hånd Kørsel ca.20km

Efter morgenmaden er der tid til at gøre de sidste indkøb, spise en god frokost på en af de mange restauranter i Levi (ikke inkluderet i rejsens pris), inden vi drager mod lufthavnen og siger farvel til det smukke, vinterhvide landskab for denne gang – og måske på gensyn. Vi gør opmærksomme på at gruppen med afrejse den 3. februar har tidligt morgenfly hjem fra Kittilä.

Opgradering til Golden Crown glasiglo, 1 nat

Vil du gøre din ferie til noget helt særligt, så er der ingen vej uden om en nat i en glasiglo. Oplev den klare arktiske stjernehimmel fra en varm seng og se måske også nordlyset danse over himlen. 

De rummelige opvarmede igloer på 23 m2 er udstyret med alt, hvad man forventer af et hotelværelse, inkl. eget toilet og bad. Området med glasigloerne ligger 15 minutters transport fra Levi. 

Der er mulighed for ekstra opredning mod betaling.

Tillæg pr. person i delt dobbeltværelse: 2.998,- inkl. transport, aftensmad og morgenmad.

Ekstra opredning incl aftensmad: 
Børn under 12 år 1.698,-
(max en ekstra opredning pr igloo)

Fart over feltet - Snescootere og hundeslæde

Vi har tilrettelagt nogle aktive tilkøbsudflugter for dig, der vil have ekstra udbytte af rejsen. 
På den første udflugt skal vi prøve kræfter med én af de mest brugte transportformer heroppe langt mod nord. Snescooteren eller snemobilen, som den kaldes lokalt. Vi kører to personer pr. scooter, og man bytter halvvejs, hvis man har lyst (føreren skal have kørekort). Vores guider hjælper med instruktion og vejvisning. Vi holder pauser undervejs for at nyde naturen og vores medbragte snacks.  Varighed 2½ time

På den anden udflugt er hestekræfterne skiftet ud med hundekræfter, når vi skal på en uforglemmelig hundeslædekørsel. Vi kører til det nærliggende hundecenter, hvor ejeren fortæller os om sine hunde, inden vi begiver os ud i det vinterdæmpede landskab. Vi er to på hver hundeslæde og skiftes til at holde styr på de mange hunde. En helt enestående oplevelse! Varighed 3 timer

For alle udflugter gælder at priserne er inklusiv en let forfriskning, samt passende beklædning, som udleveres før henholdsvis snescooter- og hundeslædeturen starter.

De to udflugter kan købes separat eller samlet.
Du kan læse nærmere om udflugterne i dagsprogrammet.

  • Snescootersafari: 1.298,-
  • Hundeslædekørsel: 1.898,-

Vedr. børn og udflugter:

  • Man skal være fyldt 18 år for selv at må køre snescooteren.
  • Børn over 140 cm kan sidde bag en voksen på snescooteren (betaler voksenpris).
  • Børn under 140 cm vil sidde i en slæde/kælk trukket efter snescooteren og en guide vil køre snescooteren.
  • Børn under 2 år anbefales ikke at deltage i snescootersafarien.
  • Er det koldere end -20 grader, vil børn blive kørt i bil (og ikke på snescootere).
  • På rensdyrsafari kan børn sidde sammen en voksen
  • På hundeslædesafari (3 km) kan max. 2 voksne og 2 børn sidde i samme slæde.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 10.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse

1.998,-

Opgradering af hotelovernatning

Opgradering til Golden Crown glasiglo, 1 nat (Dag 4 til 5)
Vil du gøre din ferie til noget helt særligt, så er der ingen vej uden om en nat i en glasiglo. Oplev den klare arktiske stjernehimmel fra en varm seng og se måske også nordlyset danse over himlen. De rummelige opvarmede igloer på 23 m2 er udstyret med alt, hvad man forventer af et hotelværelse, inkl. eget toilet og bad.

Tillæg pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 2.998,- inkl. transport aftensmad og morgenmad.

Børnepris

kr. 6.998,- for børn under 12 år (Sammen med 2 voksne)

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Kittilä t/r med mellemlandinger 
  • Udflugter og entréer jf. program
  • Transport under hele rejsen
  • 5 nætter i delt dobbeltværelse 
  • Morgenmad dagligt
  • Middag dag 1 - 5
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Evt. tilslutning med indenrigsfly i Danmark 
  • Tilkøbsudflugter beskrevet i programmet 
  • Eventuelle ekstraarrangementer
  • Drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under Prisen inkluderer

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Indkvartering

Hotellerne på rejsen er moderne, med en god standard (3- og 4-stjernede) og med fin beliggenhed. 
Trådløst internet er frit tilgængeligt på begge hoteller.
På Ishotel er standarden lidt lavere, men naturoplevelsen så meget desto større.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vintervejret i Lapland

Vi rejser i januar og februar, hvor dagene så småt begynder at blive længere, og lyset langsomt vender tilbage. Vintertemperaturerne i Lapland ligger i gennemsnit mellem -8 og -19 grader. Altså noget lavere temperaturer, end vi normalt kender til i Danmark. Men i Lapland føles det ikke nær så koldt takket være den stærke sol og den tørre luft.

Dagslys

Lapland ligger i permanent mørke fra ca. midt i december til starten af januar. Sidst i januar er der dagslys i op til 6 timer dagligt. Her kan du se, hvor meget dagslys vi kan regne med, når vi er på besøg.

12. januar 2021: solopgang kl. 10.50, solnedgang kl. 13.57 – ca. 3 timers dagslys.

16. februar 2020: solopgang kl. 8.24, solnedgang kl. 16.32 – ca. 8 timers dagslys.

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til udflugter/vandreture og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Rygsækken kan samtidigt anvendes som håndbagage i flyet. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde, men en pandelampe er altid rar at have ved hånden, hvis man vil gå en aftentur i området omkring hotellet.

Beklædning

En vinterrejse til Lapland kræver relativt stor variation i beklædningen. Varmt og vandtæt tøj samt hue og vanter er nødvendigt. Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet uldtrøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er et par uldne lange underbukser, tætvævede fritidsbukser samt et par vandafvisende og vindtætte overtræksbukser velegnede.

Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre vandresko er ideelle til gåture i byerne og til brug i flyet ud og hjem. Det kan være en god idé at have et par skibriller med til slædeturen og et par inderhandsker, så man kan tage billeder undervejs uden at have bare hænder, samt en halsedisse til at dække underansigt og hals, hvis det er meget koldt.

Kig de gamle gemmer igennem, inden du går ud og investerer i nyt udstyr. Der er absolut ikke nogen forventninger om, at tøjet og udstyret skal være det allernyeste eller smarteste.

Ifm. tilkøbsudflugter som snescooter og hundeslædekørsel er tøj og udstyr inkluderet i prisen.

Generelle forhold

En tryg rejseoplevelse

Vi vil så gerne have, at du føler dig tryg som Albatros-rejsende, lige fra du bestiller din rejse, til du kommer hjem med en masse gode oplevelser – også i en verden med coronavirus. Derfor har vi lavet en række tiltag for at minimere risikoen for smitte, samtidig med at du får alle de rejseoplevelser, du drømmer om. Vores tiltag omfatter bl.a.:

  • Alle rejseledere er certificeret i WHO’s retningslinjer for smittebegrænsning
  • Ekstra høje krav til vores samarbejdspartnere i forhold til rengøring
  • Vi informerer alle vores rejsedeltagere om rejseforsikring og minimering af smitte

Læs om alle vores tiltag her

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser

22FIRTR02ADK0202