Gotland – Østersøens svenske perle

Om morgenen forlader vi København og kører via Øresundsbroen til Malmø og fortsætter derefter østpå igennem det tidligere danske len Skåne. 

Skåne har været dansk område siden 800-tallet. Om Blekinge og Halland ved man, at områderne fra vikingetidens slutning omkring år 1050 hørte under den danske krone. På det tidspunkt var der fastlagt en grænse mellem Danmark og Sverige med Skånelandene (Skåne, Blekinge og Halland) som danske grænseegne. De næste par hundrede år kom det til flere konflikter mellem Sverige og Danmark om Skånelandene, indtil det endeligt overgik til Sverige i 1658.

Skånelandene har altså principielt været en del af det danske rige i længere tid end de har været en del af det svenske. Vi kommer til at se flere spor efter de danske konger og adel, som kaldte områderne deres hjem. Østdanmark, som det blev kaldt, blev i middelalderen og frem til afståelsen det rigeste område af kongeriget. Ud over at holde sin del af Øresundstolden, så var de givtige markeder i Malmø og Ystad med til at skæppe til statskassen. Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo var faktisk i en periode Danmarks næststørste indkomstkilde (efter Øresundstolden). Sild blev i området fanget, konserveret i salt og lagt i lag, for herefter at blive solgt i hele Europa. Da der var beskatning på selve saltet, tjente kongen godt på dette. Interessen for gode skånske sild var særligt stor fordi der i fasten ikke måtte spises kød, men man kunne spise fisk. Ikke kun økonomisk, men også gejstligt, var Skånelandene i front, da der i middelalderen blev bygget flere kirker end noget andet sted i riget og ikke mindst den store domkirke i Lund. Domkirken blev ærkebiskoppens hjem, den danske kirkes hovedsæde, og den var også centrum for Valdemar Sejrs kroning.

Vi lægger derfor ud med at bevæge os til netop Lund og den store domkirke, som vores første stop på vej mod Gotland. Vi strækker benene og har mulighed for at tage en kop kaffe omkring stortorvet, inden vi fortsætter rejsen. Herfra går turen over Småland og Växsjö, hvor der er afsat tid til at vi spiser frokost (på egen hånd).
Så sætter vi kursen mod Oscarshamn og færgelejet, hvor vi har tid til en hyggelig gåtur inden vi skal sejle.  Vi udleverer kuponer, der bruges til at indløse en middag (husmandskost) ombord på færgen.
Ved sen aftentid lægger vi til på Gotland, i middelalderbyen Visby, som er på UNESCO’s liste over bevarelsesværdige steder. Allerede på et tidligt tidspunkt markerede byen sig som et vigtigt handelscentrum, og den var den vigtigste af Hansestæderne i Østersøen. Derfor lod man en bymur opføre, så man kunne holde eventuelle fjender ude. Bymuren kan man stadig se, når man bevæger sig rundt i den idylliske by.

Efter ankomsten i Visby kører vi direkte til vores hotel, får vores værelser og herefter er vi på egen hånd.
Aftenen er således på egen hånd. Rejselederen er behjælpelig med tips.
Dagens samlede kørsel (afhængig af opsamlingssted) ca 410 km – 5 timer 30 min. 

NB. De nøjagtige færgetider bliver ikke sluppet, før vi nærmer os afrejse, hvorfor vi må forvente, at der kan komme ændringer i dagens program. Vi skal ud fra vores erfaringer regne med, at færgen først er fremme i Visby ved sen aften. 

Gotland får sit navn fra den gamle germanske stamme goterne. Helt tilbage til romertiden har goterne haft forbindelser og indflydelse i det centrale og nordlige Europa. Selvom vi i vore dage bruger betegnelsen til for eksempel gotisk arkitektur, goth musik og tøjmode og sikkert en masse andre sammenhænge, så stammer navnet altså tilbage fra dengang goterne var et handlende folk, der både over land og vand havde en handelsstation på øen. I dag kaldes indbyggerne på øen guter. 

Efter en dejlig morgenmad pakker vi bussen og giver os ud på nye eventyr. Turen går ned langs den flotte Ekstakyst, hvor vi på vejen holder et fotostop. Vi tager et længere stop med mulighed for en promenade langs kysten undervejs. Kyststrækningen betegnes af mange som det smukkeste sted på Gotland. Kysten præges af de mange rullesten, og lidt længere fra havet kommer strandskovene med nåletræer, som vidner om perioder med prygl fra både vind og saltvand. 

Når vi har fyldt kameraets hukommelseskort op, sætter vi kursen mod Gotlands sydlige ”hovedstad” Burgsvik, hvor vi har tid til at spise frokost.

Efter opholdet og frokosten sætter vi kursen mod Hoburgsgubben, som er en større rauke, der befinder sig i det sydligste af øen. Stenformationen i sig selv er måske ikke så interessant, men her får vi en fantastisk udsigt over Østersøen og befinder os nu 176 km syd for det fyrtårn, vi i morgen skal besøge i det nordlige Fårö.
Vi aflægger besøg på et lille fiskerleje på vores vej tilbage mod Visby.

Hvor det var korstogene, der prægede østersøområderne i 1100- og 1200-tallet, blev det handlen mellem stærke byer, der fik størst indflydelse i årene efter. De store mængder af sild ved Øresund, østeuropæisk skind, voks og tømmer, svensk kobber og jern, våben og metalvarer fra sydeuropa var alt sammen styret af de tyske købmænd i hansestæderne og Lübeck specielt. Visby blomstrede i disse år, og byen fik stenhuse og kirkebygninger, der fik østersøegnenes andre kirker til at blegne. Men det fik snart sin ende. Valdemar Atterdag angreb Gotland i 1361 og hærgede den forsvarende bondehær med mord og brand. 

Det forlyder sig, at Visby åbnede sine porte for at undgå, at den danske konge ville lægge byen øde. Siden går historien, at kongen nedlagde en såkaldt brandbeskatning. Han stillede 3 kar (øltønder) på torvet, som så skulle fyldes med guld, sølv og andre kostbarheder, hvis han ikke skulle brænde byen ned. Om det er fakta eller delvis fiktion er dog fortsat under diskussion.

Historien eller myten om Valdemar Atterdags brandbeskatning er i hvert fald blevet levendegjort i et af Sveriges mest kendte oliemalerier af Carl Gustaf Hellqvist fra 1882 under titlen ”Valdemar Atterdag brandskattar Visby”. Maleriet hænger på det svenske Nationalmuseum.

I årene herefter gik handlen sydligere langs Tysklands og Pommerens kyster, og Visby sygnede langsomt hen. Det ændrer dog ikke ved, at Visby i dag fremstår smuk med smalle gader, gamle små huse og den solide ringmur, der går hele byen rundt. Vi skal desuden se de imponerende hvælvinger i kirkeruinen St. Nicolai, der i 1525 blev brændt af af soldater fra Lübeck.

Valdemar Atterdags angreb indleder i øvrigt Gotlands danske periode, som varer næsten 300 år fra 1361 til 1645. Dette med enkelte undtagelser, hvor Gotland var nærmest uden for dansk kontrol i årene 1467-1487, og i perioden lidt før dette, hvor den danske konge Erik af Pommern brugte Gotland som sin base for sine mange sørøverier. Gotland blev i øvrigt i nogle sammenhænge kendt som Gylland eller Gulland på dansk. 

På den guidede byrundtur til fods skal vi opleve middelalderbyen med dens bymur, domkirken Santa Maria, de velbevarede middelalderhuse samt indsnuse den historiske atmosfære. Der vil naturligvis også blive tid til at gå på opdagelse i byen, på egen hånd, efter rundturen.

Bemærk forøvrigt her omkring 75 året for Astrid Lindgrens udgivelse af den første Pippi Langstømpe bog (1945), at de kendte Pippi tv-serier og film er optaget i Visby og på Gotland 1968. Måske vil du nærmest kunne genkende gaderne Fiskargränd og Sankt Hansgatan.

Ideen til Folkemødet, som i Danmark afholdes på Bornholm, kommer faktisk her fra Gotland, hvor man hvert år afholder Almedalsveckan med besøg af svenske politikere og det svenske folk. Repræsentanter for Bornholms Regionskommune deltog i Almedalsveckan i 2008 og 2009, og de blev så begejstrede, at kommunen gik i gang med arbejdet for at skabe en lignende begivenhed på klippeøen. I sommeren 2010 var daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder inviteret til Almedalsveckan. Også han blev begejstret og begyndte at tale for et lignende arrangement i Danmark. Det første folkemøde i Allinge blev derfor afholdt i 2011.
Aftenen er på egen hånd, rejselederen er behjælpelig med tips.

Dagens samlede kørsel ca 210 km – 3 timer 30 min. 

Efter en tidlig morgenmad rejser vi fra Visby med kurs mod Fårö). Fårö er anderledes end resten af Gotland, selvom det kun tager 7 minutter at krydse strædet over til øen. Navnet kommer ikke fra de mange fåreavlere, som man ser i området ved Gotland og Fårö, men derimod fra det oldnordiske ord fara, som betyder at rejse. En ø man skal rejse til, eller måske endda de rejsendes ø.

Øen, som er på størrelse med Samsø, er beboet af cirka 500 faste indbyggere, et tal som vokser til titusinder over sommeren. På selve øen er landskabet mere bart, og sandet er så fint, at det lokker de mange besøgende til at nyde de smukke lange sandstrande. Inde på selve øen komplementeres landskabet af små floder, vådområder og mindre nåletræer. Nogle af Gotlands mest berømte raukeområder, som pryder mange postkort og turistbrochurer, finder vi omkring Langhammar og Digerhuvud, hvor nogle af stenformationerne står så højt som 10 meter og er indrammet af det bare landskab og småstensstranden.

Hele Gotland ligger primært på kalkstensbund og har, siden gletsjerne efter sidste istid trak sig tilbage, langsomt vokset op af havet. Mens øen vokser, slår bølgerne sine konstante slag mod kysten og skaber den ejendommelige kystlinie med de særegne raukestenformationer, som kendetegner Gotland. 

I middelalderen drog goterne i Skandinavien ud som vikinger på handels- og plyndringstogter igennem store dele af verden. Skattene fra disse togter findes stadig i Gotland. Den mest kendte må være Spillingsskatten, som er den største vikingesølvskat, der nogensinde er fundet (omkring byen Slite på den østlige side af øen). Sølvskatten på over 14.295 mønter fra den islamiske del af verden ( sammenlagt 67 kg sølv) vidner om de store skatte, som fandt sin vej mod nord. Selv efter vikingetiden fortsatte folket i Gotland altså med at handle aktivt med resten af verden for at til sidst indgå i Hanseforbundet. Som tidligere nævnt så begynder øens position som magtfaktor i Østersøen at aftage gennem årene, så da øen blev en del af Sverige er det meste ren historie. Det gamle gutiske sprog, som taltes af øens indbyggerne er for længst forsvundet, men folket på Gotland taler dog stadig svensk med en særlig lokal dialekt, hvor der indgår ord fra det gamle sprog. Der er sågar grupper, der mødes til konversation og undervisning i det gutniske sprog/dialekt i dag. 

Fårö kirke er også et besøg værd, om ikke andet for at se Ingmar Bergmans endelige hvilested. Den verdensberømte svenske filminstruktør spenderede det meste af sit liv fra 1960’erne frem til sin død 2007 på Fårö. Da Bergman ledte efter en lokation, der passede til at indspille filmen ”Som i et spejl” i 1960, kommer han til øen og forelsker sig med det samme. Han kaldte øen for sit ”rigtige hjem” og købte en større grund på øen, som blev bebygget i 1965. Grunden og bygningerne beholdt han i de over 40 år til sin død.

Der bliver tid til at finde frokost på øen, inden vi vender retur til færgebyen Fårösund. Herfra skal vi tage et foto-stop ved den Blå Lagune som ligger i kalkbruddet i Ar. Vandet får den fine turkise farve, når solen lyser på det kalkrige vand. Efter et kort stop sætter vi kursen mod det lille fiskerleje Nyhamn, som vi tager en lille spadseretur rundt i, inden vi drager hjem mod Visby.

Vi spiser en middag sammen, på hotellet eller på en nærliggende restaurant.
Efter middagen kan det anbefales at gå en aftentur ud mod havet og kigge til marinaen ved ”Kallis-Kallbadhuset”, hvor der plejer at være leben og stemning om sommeren. 

Dagens samlede kørsel 210 km – 2 timer 45 min.

Lige efter en tidlig morgenmad er det tid til at vinke farvel til Visby og Gotland. Vi kører den korte vej til færgelejet og tager med morgenfærgen mod fastlandet. Vel retur i Oscarshamn kører vi mod Kalmar og sidenhen Karlskrona. Frokosten indtages enten på færgen eller under dagens færd (ikke inkl.).

Vi forventer at ankomme til Kalmar i løbet af middagstid og går på en spadseretur rundt i byen, der afsluttes med at passere Kalmar slot udefra. Vi går ikke ind i selve slottet, da vi skal videre mod Karlskrona.
Kalmar, som er administrationsby for det østlige Småland og Øland, er kendt for sine historiske bygninger, smukke parker og en lang række seværdigheder fra storhedstiden i 1600-tallet, og byen har to gange modtaget ”Europa Nostra prisen” for sit velbevarede bymiljø.

Frem til 1658, hvor Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge, lå Kalmar i grænselandet mellem Sverige og de danske provinser, og byen var med til at fastholde svensk suverænitet over det østlige og centrale Småland.
Med omkring 34.000 indbyggere er Karlskrona den største by i Blekinge. Det er også den by i Sverige med flest solskinstimer om sommeren. Karlskrona byder på historisk arkitektur, som vi skal se nærmere på.

Karlskrona blev i 1680 grundlagt af Karl 11. som hovedbase for den svenske flåde. Sverige var dengang en stormagt med interesser langt ind i Østersøen. Blandt ærkefjenderne var Rusland og Danmark. I 1658 erobrede den svenske konge Karl XI Blekinge fra Danmark, og Karl XI ønskede at holde på den nyerhvervede landsdel. Med grundlæggelse af byen og flådebasen Karlskrona ville Karl XI skabe et stærkt forsvar og manifestere det svenske riges storhed og magt. Resultatet blev en by med brede gader og flere monumentale bygninger inspireret af italiensk byggestil.

I dag er Karlskrona på FN-institutionen UNESCOs liste over kulturel verdensarv på grund af sin unikke indretning som fæstningsby med flådebase – herunder de omkringliggende fæstningsanlæg Kungsholms fort og Drottningskärs kastell, som bevogtede indsejlingen til Karlskrona og bydelene Trossö og Stumholmen.

Når vi ankommer er det tid til en hyggelig gåtur gennem Karlskrona. Her skal vi opleve byens store torv, Stortorget, der er skabt til store militærparader. Her indrammes vi af bygninger med spænd fra mere end 300 år. Frederikskirken med sine tvillingetårne og Trefaldighetskirkan, byens nyklassiske rådhus og i nærheden også Sveriges ældste trækirke Admiralitetskirken Ulrica Pia. 

Efter besøget kører vi mod Øresundsbroen, og snart er vi tilbage i København. Vores veje skilles for denne gang, men vi håber på et snarligt gensyn. Vi regner med at være tilbage i København ca. 18:00 og kører derefter videre til de næste afsætningssteder.

Dagens samlede kørsel til og med afsætning i København ca. 428 km – 5 timer 40 min.

NB. De nøjagtige færgetider bliver ikke sluppet, før vi nærmer os afrejse, hvorfor vi må forvente, at der kan komme ændringer i dagens program. Vi skal ud fra vores erfaringer regne med, at færgen rejser fra Visby om morgenen så den er fremme i Oscarshamn ved middagstid.