Gotland og Øland

Om morgenen forlader vi København og kører via Øresundsbroen til Malmø og fortsætter derefter østpå igennem det tidligere danske len Skåne.

Skåne har været dansk område siden 800-tallet. Om Blekinge og Halland ved man, at områderne fra vikingetidens slutning omkring år 1050 hørte under den danske krone. På det tidspunkt var der fastlagt en grænse mellem Danmark og Sverige med Skånelandene (Skåne, Blekinge og Halland) som danske grænseegne. De næste par hundrede år kom det til flere konflikter mellem Sverige og Danmark om Skånelandene, indtil det endeligt overgik til Sverige i 1658.

Skånelandene har altså principielt været en del af det danske rige i længere tid end de har været en del af det svenske. Vi kommer til at se flere spor efter de danske konger og adel, som kaldte områderne deres hjem. Østdanmark, som det blev kaldt, blev i middelalderen og frem til afståelsen det rigeste område af kongeriget. Ud over at holde sin del af Øresundstolden, så var de givtige markeder i Malmø og Ystad med til at skæppe til statskassen. Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo var faktisk i en periode Danmarks næststørste indkomstkilde (efter Øresundstolden). Sild blev i området fanget, konserveret i salt og lagt i lag, for herefter at blive solgt i hele Europa. Da der var beskatning på selve saltet, tjente kongen godt på dette. Interessen for gode skånske sild var særligt stor fordi der i fasten ikke måtte spises kød, men man kunne spise fisk.

Vores første stop på turen er Karlshamn, den næststørste by i Blekinge. Byen er opkaldt efter den svenske konge Karl X. Gustav, som grundlagde byen som købstad i 1664 efter at Blekinge blev svensk. Før byen blev anlagt lå der i området en mindre eksporthavn, der modtog og videresendte jern fra smålandske jernværker. Da byen blev udvidet og anlagt, stod den i datiden som en moderne by med brede og lige gader, der skar hinanden vinkelret. I 1800-tallet var Karlshamn blevet en driftig havneby der modtog kolonialvarer. Der var også tobaksproduktion og brændevinsproduktion, der tilførte byen værdi. Der går også rygter om en del smuglergods i denne periode.

I moderne tider er byen og havnen særligt kendt fra Wilhelm Mobergs bøger om de svenske udvandrere, der rejser mod Nordamerika i midten af 1800-tallet. Netop karaktererne fra romanen ”Udvandrerne” rejser herfra, hvor der i dag er opsat en statue af Karl-Oskar og Kristina Nilsson. Alene fra Blekinge drog 40.000 mennesker af sted.

Der er afsat tid til at vi kan opleve byen og spise frokost i løbet af besøget (på egen hånd).
Vi ankommer til Kalmar i løbet af eftermiddagen og bliver indtjekket på vores centralt beliggende hotel. Her skal de som vil med på en spadseretur rundt i byen, der afsluttes med at passere Kalmar slot udefra. Vi går ikke ind i selve slottet, da det lukker tidligt om eftermiddagen/aftenen.

Slottet er dog historisk interessant, da det var her Margrete I underskrev aftalen om Kalmarunionen. Kalmarunionen var en politisk alliance mellem Danmark, Norge og Sverige, som varede 1397 - 1523. Rigerne blev samlet under fælles dansk konge og indgik en aftale om at stå sammen mod ydre farer.

Kalmar, som er administrationsby for det østlige Småland og Øland, er kendt for sine historiske bygninger, smukke parker og en lang række seværdigheder fra storhedstiden i 1600-tallet, og byen har to gange modtaget ”Europa Nostra prisen” for sit velbevarede bymiljø.

Frem til 1658, hvor Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge, lå Kalmar i grænselandet mellem Sverige og de danske provinser, og byen var med til at fastholde svensk suverænitet over det østlige og centrale Småland.

I aften spiser vi vores første middag sammen.  

Dagens samlede kørsel (afhængig af opsamlingssted) ca 355 km – 4 timer 30 min.

I dag skal vi på heldagsudflugt over den 6 km lange bro til Øland, Sveriges næststørste ø, der byder på et unikt landskab. Begge af Sveriges to største øer, Gotland og Øland, har en fortid i det danske rige i kortere og længere perioder. Vi lægger ud med at køre helt ned på den sydlige spids af øen. Den sydlige del af Øland består overvejende af flade kalkstenssletter med en mængde af spændende planter. Her passerer vi et stykke UNESCO verdenskulturarv i form af ”Södra Ölands odlingslandskap”, som er 56.000 hektar marker og landbrug, der har spor af menneskelig aktivitet, som kan spores helt tilbage til stenalderen. Vi nyder den flotte natur, rækkerne af sten, vindmøller og små byer.

Historisk blev Danmark-Norges nyerobrede Øland altså sammen med Kalmar og Borgholm givet tilbage til Sverige i forbindelse med afslutningen af Kalmarkrigen 1613, da fredsaftalen blev underskrevet i Knäred i Halland. I den forbindelse overgik Elfsborgfæstningen og herved kontrollen af Göteborg til sejrsherren Danmark. Disse blev dog på mirakuløst vis endnu engang købt tilbage af Sverige for den nette sum af 1 mio. rigsdaler, dette inden for en nærmest umulig tidsfrist på kun 6 år efter den dyre krigs afslutning. De næstkommende konflikter med Sverige gik Danmark-Norge mindre godt.

Vores mål er det berømte fyrtårn Lange Jan, der ligger længst ude på Ølands sydlige spids. Fyret er med sine 41,6 m.o.h. Sveriges højeste fyr og der findes hele 197 trappetrin op til toppen af fyret. Fyret er bygget i 1785 af krigsfanger fra Rusland. Dengang brugte man stenkul til at give lys i fyret.

Lige ved fyret finder vi også Ottenby fuglestation, hvor der forskes og mærkes fugle. Sydspidsen af Øland har nemlig et meget rigt fugleliv. Det er trækfugle i milliontal, der passerer området. Der er udstillinger og informationer om både trækfugle og øens geologi.

Herefter sætter vi kurs mod øens velsagtens mest kendte by Borgholm og den svenske kongefamilies sommerresidens, slottet Solliden. Her besøger vi den fine slotspark og kan beskue slottet fra ydersiden, og hvis vi er heldige, kan vi måske få et glimt af nogen fra kongefamilien, hvis de er hjemme. Under vores køretur hjem kan vi måske høre historien om søslaget ved Øland i maj 1564, hvor admiral Herluf Trolle ledte den dansk-lybiske flåde mod den svenske flåde.

Ved slotsparken bliver der tid til at spise frokost på egen hånd ved den hyggelige café, der ligger i naturskønne omgivelser.

Herefter sætter vi kursen mod Oskarshamn og færgelejet, hvorfra færgen til Visby afgår. Vi spiser en fælles middag inden afrejsen om aftenen.

Ved sen aftentid lægger vi til på Gotland i middelalderbyen Visby, som er på UNESCO’s liste over bevaringsværdige steder. Allerede på et tidligt tidspunkt markerede byen sig som et vigtigt handelscentrum, og den var den vigtigste af hansestæderne i Østersøen. Derfor lod man en bymur opføre, så man kunne holde eventuelle fjender ude. Bymuren kan man stadig se, når man bevæger sig rundt i den idylliske by. 

Efter ankomsten i Visby kører vi direkte til vores hotel, får vores værelser og går til køjs.

Dagens samlede kørsel 300 km – 4 timer.

NB. De nøjagtige færgetider bliver ikke sluppet, før vi nærmer os afrejse, hvorfor vi må forvente, at der kan komme ændringer i dagens og morgendagens program. Vi skal ud fra vores erfaringer regne med, at færgen først er fremme i Visby ved midnatstid og i enkelte tilfælde senere end midnat.

Gotland fik sit navn fra den gamle germanske stamme goterne. Helt tilbage fra romertiden har goterne haft forbindelser og indflydelse i det centrale og nordlige Europa. Selvom vi i vore dage bruger betegnelsen til for eksempel gotisk arkitektur, goth-musik og -tøjmode og sikkert en masse andre sammenhænge, så stammer navnet altså tilbage fra dengang goterne var et handlende folk, der både over land og vand havde en handelsstation på øen. I dag kaldes indbyggerne på øen guter.

Hvor det var korstogene, der prægede østersøområderne i 1100- og 1200-tallet, blev det handlen mellem stærke byer, der fik størst indflydelse i årene efter. De store mængder af sild ved Øresund, østeuropæisk skind, voks og tømmer, svensk kobber og jern, våben og metalvarer fra sydeuropa var alt sammen styret af de tyske købmænd i hansestæderne og Lübeck specielt. Visby blomstrede i disse år, og byen fik stenhuse og kirkebygninger, der fik østersøegnenes andre kirker til at blegne. Men det fik snart en ende. Valdemar Atterdag angreb Gotland i 1361 og hærgede den forsvarende bondehær med mord og brand.

Det forlyder, at Visby åbnede sine porte for at undgå, at den danske konge ville lægge byen øde. Siden gik historien, at kongen krævede en såkaldt brandskat. Han stillede tre kar (øltønder) på torvet, som så skulle fyldes med guld, sølv og andre kostbarheder, hvis han ikke skulle brænde byen ned. Om det er fakta eller delvis fiktion, er dog fortsat under diskussion. Historien eller myten om Valdemar Atterdags brandbeskatning er i hvert fald blevet levendegjort i et af Sveriges mest kendte oliemalerier af Carl Gustaf Hellqvist fra 1882 under titlen ”Valdemar Atterdag brandskattar Visby”. Maleriet hænger på det svenske Nationalmuseum.

I årene herefter gik handlen sydligere langs Tysklands og Pommerens kyster, og Visby sygnede langsomt hen. Det ændrer dog ikke ved, at Visby i dag fremstår smuk med smalle gader, gamle små huse og den solide ringmur, der går hele byen rundt. Vi skal også se de imponerende hvælvinger i kirkeruinen St. Nicolai, der i 1525 blev brændt ned af soldater fra Lübeck.

Valdemar Atterdags angreb indledte i øvrigt Gotlands danske periode, som varede over 300 år fra 1361 til 1645. Dette med enkelte undtagelser, hvor Gotland var nærmest uden for dansk kontrol i årene 1467-1487, og i perioden lidt før dette, hvor den danske konge Erik af Pommern brugte Gotland som base for sine mange sørøverier. Gotland blev i øvrigt i nogle sammenhænge kendt som Gylland eller Gulland på dansk.

På den guidede byrundtur til fods skal vi opleve middelalderbyen med dens bymur, domkirken Sankta Maria, de velbevarede middelalderhuse samt indsnuse den historiske atmosfære.

Bemærk i øvrigt her omkring 75-året for Astrid Lindgrens udgivelse af den første Pippi Langstømpe-bog (1945), at de kendte tv-serier og film om Pippi er optaget i Visby og på Gotland 1968. Måske vil du nærmest kunne genkende gaderne Fiskargränd og Sankt Hansgatan.

Ideen til Folkemødet, som i Danmark afholdes på Bornholm, kommer faktisk her fra Gotland, hvor man hvert år afholder Almedalsveckan med besøg af svenske politikere og det svenske folk. Repræsentanter for Bornholms Regionskommune deltog i Almedalsveckan i 2008 og 2009, og de blev så begejstrede, at kommunen gik i gang med arbejdet for at skabe en lignende begivenhed på klippeøen. I sommeren 2010 var daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder inviteret til Almedalsveckan. Også han blev begejstret og begyndte at tale for et lignende arrangement i Danmark. Det første folkemøde i Allinge blev derfor afholdt i 2011.

Efter byrundturen er resten af dagen fri til på egen hånd at nyde og gå på opdagelse i den skønne by. Rejselederen kommer gerne med forslag til hvad man kan se og steder, hvor man kan spise en god frokost. 

Byder dagen på solskin, kan man gå en tur ned til Glassvillan på Hotel Breda Blick og smage byens bedste hjemmelavet is. Man kan også kombinere det med en frokost, da stedet byder på begge dele. Glassvillans hyggelige baghave er åben for gæster og her er der tid til at slappe af og nyde en lækker forfriskning. Man kan også tage en is med i hånden og gå forbi den smukke botaniske have hvor bl.a. lavendler og roser i forskellige farver blomstrer om sommeren eller gå en tur langs stranden og nyde havets duft.

Om aftenen er middag på egen hånd og i Visby findes flere hyggelige og gode spisesteder i de middelalderlige stræder og torv.

Efter en tidlig morgenmad kører vi fra Visby med kurs mod Fårö. Fårö er anderledes end resten af Gotland, selvom det kun tager 7 minutter at krydse strædet over til øen. Navnet kommer ikke fra de mange fåreavlere, som man ser i området ved Gotland og Fårö, men derimod fra det oldnordiske ord fara, som betyder at rejse. En ø man skal rejse til, eller måske endda de rejsendes ø.

Øen, som er på størrelse med Samsø, er beboet af cirka 500 faste indbyggere, et tal som vokser til titusinder over sommeren. På selve øen er landskabet mere bart, og sandet er så fint, at det lokker de mange besøgende til at nyde de smukke lange sandstrande. Inde på selve øen komplementeres landskabet af små floder, vådområder og mindre nåletræer. Nogle af Gotlands mest berømte raukeområder, som pryder mange postkort og turistbrochurer, finder vi omkring Langhammar og Digerhuvud, hvor nogle af stenformationerne står så højt som 10 meter og er indrammet af det bare landskab og småstensstranden.

Hele Gotland ligger primært på kalkstensgrund og er, siden gletsjerne efter sidste istid trak sig tilbage, langsomt vokset op af havet. Mens øen voksede, slog bølgerne sine konstante slag mod kysten og skabte den ejendommelige kystlinie med de særegne raukestenformationer, som i dag kendetegner Gotland.

I middelalderen drog goterne i Skandinavien ud som vikinger på handels- og plyndringstogter igennem store dele af verden. Skattene fra disse togter findes stadig i Gotland. Den mest kendte må være Spillingsskatten, som er den største vikingesølvskat, der nogensinde er fundet (omkring byen Slite på den østlige side af øen).
Sølvskatten på over 14.295 mønter fra den islamiske del af verden ( sammenlagt 67 kg sølv) vidner om de store skatte, som fandt sin vej mod nord. Selv efter vikingetiden fortsatte folket i Gotland med at handle aktivt med resten af verden for til sidst at indgå i Hanseforbundet. Som tidligere nævnt så begyndte øens position som magtfaktor i Østersøen at aftage gennem årere, så da øen blev en del af Sverige var det meste ren historie. Det gamle gutiske sprog, som taltes af øens indbyggerne er for længst forsvundet. Folket på Gotland taler dog stadig svensk med en særlig lokal dialekt, hvor der indgår ord fra det gamle sprog. Der er sågar grupper, der mødes til konversation og undervisning i det gutniske sprog/dialekt i dag.

Fårö kirke er også et besøg værd, om ikke for andet så for at se Ingmar Bergmans endelige hvilested. Den verdensberømte svenske filminstruktør tilbragte det meste af sit liv fra 1960’erne frem til sin død 2007 på Fårö. Da Bergman ledte efter en lokation, der passede til at indspille filmen ”Som i et spejl” i 1960, kom han til Fårö og forelsker sig med det samme i øen. Han kaldte den for sit ”rigtige hjem” og købte en større grund på øen, som blev bebygget i 1965. Grunden og bygningerne beholdt han i de over 40 år til sin død.

Vi spiser frokost sammen på øen, inden vi vender retur til færgebyen Fårösund. Herfra skal vi tage et foto-stop ved den Blå Lagune som ligger i kalkbruddet i Ar. Vandet får den fine turkise farve, når solen skinner på det kalkrige vand. Efter et kort stop drager vi igen hjem mod Visby.

I aften er middag på egen hånd. Har man lyst til en spadseretur efter den sidste middag i charmerende Visby, kan det anbefales at gå en aftentur ud mod havet og kigge til marinaen ved ”Kallis-Kallbadhuset”, hvor der plejer at være leben og stemning om sommeren.

Dagens samlede kørsel 210 km – 2 timer 45 min.

Efter en dejlig morgenmad pakker vi bussen og begiver os ud på nye eventyr. Turen går ned langs den flotte Ekstakyst, hvor vi på vejen holder et fotostop. Kyststrækningen betegnes af mange som det smukkeste sted på Gotland. Kysten præges af de mange rullesten, og lidt længere fra havet kommer strandskovene med nåletræer, som vidner om perioder med prygl fra både vind og saltvand.

Når vi har fyldt kameraets hukommelseskort op, sætter vi kursen mod Gotlands sydlige ”hovedstad” Burgsvik, hvor vi spiser en fælles frokost sammen.

Efter opholdet og frokosten sætter vi kursen mod Hoburgsgubben, som er en større rauke, der befinder sig i det sydligste af øen. Stenformationen i sig selv er måske ikke så interessant, men her får vi en fantastisk udsigt over Østersøen.

Vi aflægger besøg ved Grötlingbo kirke, hvor Asger Jorn er begravet,  på vores vej tilbage mod Visby, hvorfra vi skal med færgen retur til fastlandet.

Ombord på færgen bliver der god tid til at spise aftensmad, inden vi er fremme.
Vel retur til Oskarshamn kører vi mod Kalmar og indlogerer os på vores hotel.
 
Dagens samlede kørsel 290 km – 4 timer 15 min.

Efter morgenmaden er det tid til at begynde vores rejse fra Kalmar mod Danmark, via først Karlskrona og siden Kristianstad.

Med omkring 34.000 indbyggere er Karlskrona den største by i Blekinge. Det er også den by i Sverige med flest solskinstimer om sommeren. Karlskrona byder på historisk arkitektur, som vi skal se nærmere på.
Karlskrona blev i 1680 grundlagt af Karl 11. som hovedbase for den svenske flåde. Sverige var dengang en stormagt med interesser langt ind i Østersøen. Blandt ærkefjenderne var Rusland og Danmark. I 1658 erobrede den svenske konge Karl X Blekinge fra Danmark, og Karl XI ønskede at holde på den nyerhvervede landsdel. Med grundlæggelse af byen og flådebasen Karlskrona ville Karl XI skabe et stærkt forsvar og manifestere det svenske riges storhed og magt. Resultatet blev en by med brede gader og flere monumentale bygninger inspireret af italiensk byggestil.

I dag er Karlskrona på FN-institutionen UNESCOs liste over kulturel verdensarv på grund af sin unikke indretning som fæstningsby med flådebase – herunder de omkringliggende fæstningsanlæg Kungsholms fort og Drottningskärs kastell, som bevogtede indsejlingen til Karlskrona og bydelene Trossö og Stumholmen.
Når vi ankommer er det tid til en hyggelig gåtur gennem Karlskrona. Her skal vi opleve byens store torv, Stortorget, der er skabt til store militærparader. Her indrammes vi af bygninger med spænd fra mere end 300 år. Frederikskirken med sine tvillingetårne og Trefaldighetskirkan, byens nyklassiske rådhus og i nærheden også Sveriges ældste trækirke Admiralitetskirken Ulrica Pia.

Efter den korte spadseretur er der afsat tid på egen hånd og til at spise frokost på en af byens mange cafeér og restauranter.

Vores næste mål er Christians by, Kristianstad. Byen har mange historiske bygninger og er den by i Skåne, som bærer mest præg af at være tidligere dansk område. Vi tager en kort rundtur i Kristianstad og ser byens vartegn, den imponerende Heliga Trefaldighetskyrka. Kirken kaldes også Nordens skønneste renæssancetempel og er opført i 1617-1628 af Christian IV. Dens størrelse og udformning viser, at den danske konge må have haft store planer for sin dengang nye by.

Ikke kun økonomisk, men også gejstligt, var Skånelandene i front, da der i middelalderen blev bygget flere kirker end noget andet sted i riget og ikke mindst den store domkirke i Lund. Domkirken blev ærkebiskoppens hjem, den danske kirkes hovedsæde, og den var også centrum for Valdemar Sejrs kroning. 

Vi afslutter vores rejse med et besøg i Lund og den store domkirke. Vi strækker benene og har mulighed for at tage en kop kaffe omkring stortorvet, inden vi fortsætter rejsen hjem.

Efter besøget i Lund kører vi mod Øresundsbroen, og snart er vi tilbage i København. Vores veje skilles for denne gang, men vi håber på et snarligt gensyn. Vi regner med at være tilbage i København ca. 18:00 og kører derefter videre til de næste afsætningssteder.

Dagens samlede kørsel til og med afsætning i København ca. 350 km – 4 timer 30 min.