Island - Jagten på Nordlyset

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med Albatros til Islands hyggelige hovedstad, og oplev snedækkede landskaber med varme kilder, sprudlende gejsere og vulkaner under nordlysets skær

Miniferie i Islands livlige hovedstad, der for alvor har markeret sig på verdenskortet med design, kunst, musik og gourmetmad lavet af friske islandske råvarer. Det kulinariske niveau er som bekendt højt i Island, og Albatros’ erfarne rejseleder giver en introduktion til området tæt på hotellet, så du også kan orientere dig på egen hånd. På vejen fra lufthavnen til Reykjavik gør vi et stop ved Den Blå Lagune, hvor de, der har tilkøbt badepakke hjemmefra, får tid til at bade, hvorefter vi kører til vores hotel og tager en kort gåtur i byen, der blandt andet er kendt for sine mange gallerier, modebutikker og ikke mindst sin interessante historie og venlige indbyggere. Den enestående natur er lige uden for døren, og en af aftnerne skal vi ud og spejde efter det fascinerende nordlys, når vi kører ind i landet, hvor det menneskeskabte lys fortager sig, og muligheden for at se det grønne skær stiger. Du har også mulighed for at tilkøbe to udflugter: Den klassiske rundtur ”Den Gyldne Cirkel” samt en hvalsafari, hvor du sejler ud på Atlanterhavet og skuer efter de prægtige dyr. Ønsker du i stedet at udforske på egen hånd, er der således rig mulighed for dette.
Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Islandsk krone

Dagsprogram 5 dage
Dag 1
Fly København – Keflavík. Stop ved Den Blå Lagune og videre til Reykjavík
Dag 2
Gåtur i Reykjavik, fri til at udforske på egen hånd og Nordlystur om aftenen
Dag 3
Tid til egne eventyr. Udflugten ”Den Gyldne Cirkel” (tilkøb)
Dag 4
Tid til egne eventyr. Hvalsafari (tilkøb)
Dag 5
Afrejse fra hotellet og fly Keflavik – København

Hoteller

City Park Hotel

  • 24 timer reception
  • Flersproget personale
  • Strygejern og strygebræt
  • Sikkerhedsboks
  • Bagageopbevaring
  • Elevator
  • Hotel bar og lounge
  • Gratis wi-fi
  • Satellit-tv
  • Hårtørrer

City Park Hotel har 57 værelser og tilbyder 3-stjernet indkvartering i Reykjavik. Hotellet har en god beliggenhed, hvis du bare vil nyde alt, hvad byen har at tilbyde med familie og venner. City Park Hotel er et ikke-ryger hotel og ligger tæt på Laugardalur Park og Reykjaviks Botaniske Have. Man finder også både supermarked og restauranter indenfor et par hundrede meter fra hotellet, mens Laugavegur indkøbsgaden og Kringlan Shopping Mall begge ligger ca. 20 minutters gang (eller henholdsvis 1000 og 1300 meter) fra hotellet.

Standardværelser

Alle værelser har parketgulv, mørklægningsgardiner, lydisolering i henhold til islandske byggestandarder og med vinduer, der kan åbnes, så du kan nyde den friske islandske luft. Badeværelse med brus og toilet.

Hotellets adresse

City Park Hotel, Hallarmúli 1, 108 Reykjavík, Iceland

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Keflavík. Stop ved Den Blå Lagune og videre til Reykjavík
Den berømte Blå Lagune, eller “Bláa Lónið” på Islandsk

Vi flyver fra Billund, og efter cirka tre timers flyvetur lander vi i Keflavík Lufthavn, der ligger yderst på Reykjaneshalvøen. Allerede i Keflavík får man indtryk af de barske islandske lavamarker. Området er tilmed et af de mest geotermisk aktive områder på Island, og det får vi fornøjelsen af med det samme, når vi stopper ved den berømte Blå Lagune, eller “Bláa Lónið”, som den hedder på islandsk. Selvom luften om foråret kan være lidt kølig, er der her mulighed for et helsebringende bad i det lyseblå og 37-39 grader varme vand. Farven skyldes opslæmmet kiselmudder og en speciel blågrøn alge, der har en helende effekt på blandt andet psoriasis. Husk badetøj og eget håndklæde (dette kan du også få brug for i Reykjavíks svømmebade).

Selve Badepakken til den Blå Lagune er et tilkøb, og fravælger man Badepakken skal man forberede sig på noget ventetid, som kan bruges på at se lidt på omgivelserne, tage sig en kop kaffe eller besøge gaveshoppen. Entré til området, hvor café og gaveshop befinder sig, koster ca. 10 Euro og inkluderer ikke adgang til bassinerne.

Vi kører fra den Blå Lagune og videre til vores hotel i Reykjavik. Hvis tiden er til det, tager Albatros-rejselederen dig med på kort gåtur i området rundt om hotellet, så du har mulighed for at finde et passende sted at spise om aftenen.

Dag 2
Gåtur i Reykjavik, fri til at udforske på egen hånd og Nordlystur om aftenen
Reykjavík

Efter morgenmaden tager rejselederen os med på en vandretur i Reykjavik og fortæller om byens historie, arkitektur og kultur. Byen byder ud over historie og kultur på et spændende udvalg af gallerier og modebutikker, hvor vi også finder et stort udvalg af de smukke og traditionsrige islandske strikvarer. Når kaffetørsten og sulten melder sig, er der ikke langt til den nærmeste café eller prisvindende restaurant. Den lille nation har nemlig gennem det seneste årti markeret sig godt og grundigt på det gastronomiske verdenskort med et nytænkende og moderne køkken baseret på friske nordiske råvarer.

Efter vandreturen kan vi vælge at følge rejselederen tilbage eller blive i centrum af byen og shoppe, udforske og iagttage.

For mange er chancen for at se nordlys årsagen til at besøge Island om vinteren. Dette er forståeligt, da nordlys er smukt, mystisk og magisk, og derudover har Island rigtigt gode optegnelser, når det gælder observationer af nordlys, og Island tilbyder nogle af de bedste muligheder for at observere stjerner som følge af den rene, friske luft og den minimale ”forurening” fra menneskabt lys i dette tyndtbefolkede land. Vi har derfor valgt at inkludere denne udflugt som et fast indlæg, og i håbet om en skyfri aften, begiver vi os samlet ud i landskabet bag byen, slukker lyset og med vidtåbne øjne skuer efter Nordlyset og en nattehimmel, der adskiller sig fra den, vi oplever i Danmark.

Vi vender tilbage til hotellet over midnat.

Dag 3
Tid til egne eventyr. Udflugten ”Den Gyldne Cirkel” (tilkøb)
Strokkur spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften

I dag har vi muligheden for enten at udforske Island på egen hånd eller at deltage i en heldagsudflugt til nogle af de mest spektakulære udflugtspunkter på øen.

Den klassiske rundtur ”Den Gyldne Cirkel” er navnet på en af de mest oplevelsesrige udflugter, man kan foretage på Island. Du kan således både se frem til storslåede naturscenerier og et spændende indblik i islændingenes dramatiske tusindårige historie – og på denne årstid klædt i sin smukke vinterdragt. Vi begynder ved den UNESCO-fredede nationalpark Þingvellir – et utroligt geologisk område, der samtidig danner ramme om verdens ældste parlament, som kan dateres helt tilbage til år 930. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798. Vi hører også historien om det geometriske bageri Laugarvatn Fontana, hvor brødet bages udelukkende ved brug af varmen fra jordens indre – en af Islands vigtigste naturressourcer.

Vi lægger vejen forbi Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud sidst i 1200-tallet. Efter i nogle år at have ligget i dvale blev den i år 2000 igen aktiv efter et vulkanudbrud, men i dag må den atter betegnes som værende i dvale, og der kan således gå op til flere måneder mellem udbruddene. Lige i nærheden finder man gejseren Strokkur, der med forholdsvis korte intervaller spyr sine kraftfulde vandmasser mere end 20 meter op i luften – et imponerende syn! Udflugten slutter med en af Islands største attraktioner, vandfaldet Gullfoss, der falder 32 meter i terrasser gennem en dyb kløft. Her om vinteren er vandfaldet ofte frosset, men det gør det ikke til et mindre imponerende syn.

Udflugten ”Den Gyldne Cirkel” skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage før afrejse.

Dag 4
Tid til egne eventyr. Hvalsafari (tilkøb)
Hvalsafari

Dagen er fri til egne eventyr eller muligheden for at deltage i en spændende sejlads på Atlanterhavet.

Ombord på båden finder vi flere forskellige udendørs udsigtsplatforme, en stor indendørs salon med en café, hvor du kan købe en let forfriskning, samt en garderobe, hvor man kan låne et tæppe eller et par overalls til særligt kolde dage. Det er muligt at opholde sig udenfor i den friske luft, men vi er også velkomne til at blive indenfor i den opvarmede lounge og nyde udsigten gennem de store panoramavinduer. Under sejladsen vil en af bådens ansatte kommentere og fortælle om de ting, vi passerer, og der vil under hele turen være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Udflugten ”Hvalsafari” foregår på engelsk og ledes af en lokalguide. Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage før afrejse.

Dag 5
Afrejse fra hotellet og fly Keflavik – København

Vi spiser morgenmad på hotellet og har formiddagen fri – måske til de sidste indkøb i byen. Herefter kører vi mod lufthavnen, hvor vi siger farvel – og måske på gensyn – til den smukke vinterklædte lavaø.

Badepakke til den Blå Lagune (tilkøb)

På vejen fra lufthavnen stopper vi ved den Blå Lagune eller “Bláa Lónið”, som den hedder på islandsk. Hvis du køber denne Badepakke, kan du tage et helsebringende bad i det 37-39 grader varme og meget lyseblå vand. Den ekstraordinære farve på vandet skyldes kiselmudder og en speciel blågrøn alge, som også har en helende effekt på bl.a. psoriasis. Stilfulde omklædnings- og badefaciliteter er en del af besøget. Husk badetøj og evt. ekstra badehåndklæde.

Pakken indeholder:

• Entré til den Blå Lagune – og fri benyttelse af bassinerne

• Silica mudder-maske

• Lån af 1 håndklæde

• 1 drink – efter eget valg

Pris pr. person: 698,-

NB! Fravælger du Badepakken, skal du forberede dig på noget ventetid, som kan bruges på at se lidt på omgivelserne, tage sig en kop kaffe eller besøge gaveshoppen. Entré til området koster ca. 10 Euro.

Den berømte Blå Lagune hedder “Bláa Lónið” på islandsk

”Den Gyldne Cirkel” (tilkøb)

Den klassiske rundtur ”Den Gyldne Cirkel” er navnet på en af de mest oplevelsesrige udflugter, man kan foretage på Island. Du kan således både se frem til storslåede naturscenerier og få et spændende indblik i islændingenes dramatiske tusindårige historie, og på denne årstid klædt i sin smukke vinterdragt. Vi begynder ved den UNESCO-fredede nationalpark Thingvellir – et utroligt geologisk område, der samtidig danner ramme om verdens ældste parlament, som kan dateres helt tilbage til år 930. Det islandske Alting, hvor alle større historiske beslutninger blev taget, samledes her frem til 1798. Vi hører også historien om det geotermiske bageri Laugarvatn Fontana, hvor brødet bages udelukkende ved brug af varmen fra jordens indre – en af Islands vigtigste naturressourcer.

Vi lægger vejen forbi Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud sidst i 1200-tallet. Efter i nogle år at have ligget i dvale blev den i år 2000 igen aktiv efter et vulkanudbrud, men i dag må den atter betegnes som værende i dvale, og der kan således gå op til flere måneder mellem udbruddene. Lige i nærheden finder man gejseren Strokkur, der med forholdsvis korte intervaller spyr sine kraftfulde vandmasser mere end 20 meter op i luften – et imponerende syn! Udflugten slutter med en af Islands største attraktion, vandfaldet Gullfoss, der falder 32 meter i terrasser gennem en dyb kløft. Her om vinteren er vandfaldet ofte frosset, men det gør det ikke til et mindre imponerende syn.

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage før afrejse. Gennemføres ved minimum 20 deltagere

Pris: 698,- pr. person

Strokkur-gejseren

Hvalsafari, 3 timer (tilkøb)

Ombord på båden finder vi flere forskellige udendørs udsigtsplatforme, en stor indendørs salon med en café, hvor du kan købe en let forfriskning, samt en garderobe, hvor man kan låne et tæppe eller et par overalls på en specielt kold dag. Det er muligt at opholde sig udenfor i den friske luft, men vi er også velkomne til at blive indenfor i den opvarmede lounge og nyde udsigten gennem de store panoramavinduer. Under sejladsen vil en af bådens ansatte kommentere og fortælle om de ting, vi passerer, og der vil under hele turen være rig mulighed for at stille spørgsmål, som vil blive besvaret på bedste vis.

Udflugten foregår på engelsk og ledes af en lokalguide.

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage før afrejse. Intet minimumsantal

Pris: 1.198,- pr. person

Mulighed for at se hvaler

Prisinformation

Prisen inkluderer
  • Direkte fly København – Keflavik t/r
  • Dansktalende rejseleder
  • Bustransport fra Keflavik lufthavn – Den Blå Lagune – Reykjavik
  • Bustransport Reykjavik – Keflavik lufthavn
  • Byvandring i Reykjavik
  • Nordlystur om aftenen/natten (dag 2)
  • 4 x morgenmad
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • * Entré til den Blå Lagune på vejen fra lufthavnen til hotellet (dag 1) (entré og comfort-pakke (adgang til bassinerne): 698,- bestilles og betales forud for afrejsen / entré til området ved den Blå Lagune (uden adgang til bassinerne): 10 euro, der betales ved indgangen)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Måltider

Morgenmaden indtages i hotellets restaurant.

 

Vintervejr på Island

Island ligger langt mod nord. I februar og marts skal du være forberedt på, at højeste temperatur måske kun er 0-2 grader eller lavere. Det typiske vejrmønster er skiftende, så husk på, at snebyger hurtigt afløses af perioder med sol.

Beklædning

En vintertur til Island kræver, at du har pakket godt med forskelligt tøj. Når du skal på tur i naturen udenfor Reykjavík, kan det være nødvendigt med varmt og vindtæt tøj, hue og vanter. Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet trøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er tætvævede fritidsbukser velegnede sammen med evt. uldne underbukser, samt et par vandafvisende og vindtætte overtræksbukser.

I Reykjavík kan samme beklædning som en koldere vinterdag i Danmark være nok.  Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre sko er ideelle i byen og til brug i flyet hjem, mens et par vinterstøvler kan være nødvendige til brug i naturen.

Medbring gerne badetøj, da udendørs svømmepools på Island har åbent året rundt og er en meget populær aktivet b.la. de lokale. Vi håber også på at komme forbi en af de naturligt opvarmet sø undervejs, hvor der vil være mulighed for at tage en dukkert i det varme vand med frosten biddene i næsen. 

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Mere om Island

Her kan du få mere at vide om Island: www.albatros-travel.dk/destinationer/europa/island

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser