Sort sol og Nationalpark Vadehavet

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Sort sol er et enestående naturfænomen, og det skal opleves i Vadehavet, som byder på natur i verdensklasse. Inkl. besøg i hyggelige Ribe

Busrejse

Kom med til Danmarks vildeste nationalpark i Vadehavet og marsken, og oplev en natur, hvor himlen er stor, og hvor luftrummet bliver fyldt af titusindvis af stære, der kommer for at gå til nattero i rørskoven. Er vi heldige, vil vi opleve stærenes luftballet, der styres af de jagende rovfugle.

Vi varmer op til besøget i Vadehavet med at se udstillingen i det prisbelønnede Vadehavscenter. Vi skal på ørundtur på Rømø og til Vidåslusen. Vi skal også besøge Ribe, Danmarks og Nordens ældste by, med de gamle, snævre gader og velbevarede middelalder- og renæsancebygninger.

Vores base er det hyggelige Hotel Ballumhus, som ligger helt centralt i forhold til Vadehavets attraktioner.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Busrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Dansk krone

Dagsprogram 3 dage
Dag 1
Afrejse mod Vadehavet og Vadehavscentret
Dag 2
Ørundtur på Rømø, Vidåslusen og Sort sol
Dag 3
Nordens ældste by, Ribe, og hjemrejse

Hoteller

Hotel Ballumhus

  • Gratis wi-fi
  • TV på værelset

Hotel Ballumhus ligger direkte op ad Nationalpark Vadehavet, så vi bor centralt i forhold til vores oplevelser og ikke mindst Sort sol.

Det nyrenoverede hotel har 50 værelser og en glimrende restaurant, hvor vi spiser vores middage (to-retters menuer) samt morgenmad. Hotellet tilbyder desuden wi-fi i fællesområder og bar.

Hotellets værelser er udstyret med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, badeværelse med bruser og toilet. Samtlige værelser har desuden TV og gratis wi-fi.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
2.498,–
2.498,–
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse mod Vadehavet og Vadehavscentret
Ved Vadehavet

Vi stiger på bussen i København, Sjælland og Fyn og kører direkte til Vadehavscentret, hvor vi skal opleve den meget smukke udstilling ’Vadehavets trækfugle’, der fortæller om Vadehavets natur og landskab gennem trækfuglene. Vadehavscentrets arkitektoniske fremtoning understreger tilknytningen til naturen og er en oplevelse i sig selv. Der er mulighed for at købe frokost på Vadehavscentret.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Ballumhus, og efter at have tjekket ind bliver der lidt tid på egen hånd, inden vi mødes til en dejlig middag.

Dag 2
Ørundtur på Rømø, Vidåslusen og Sort sol
Luftrummet bliver fyldt af titusindvis af stære

Efter en dejlig morgenbuffet tager vi på ørundtur på Rømø, som har Nordeuropas bredeste sandstrand. Der bliver mulighed for at besøge Kommandørgården og en af Danmarks ældste og mindste skolebygninger ved Toftum, som begge hører under Nationalmuseet. Vi besøger Sankt Clements Kirke med den enestående samling kommandørsten, og blandt andet også en mindesten for A.P. Møller-familiens slægt, der stammer fra Rømø.

Efter Rømø kører vi forbi hotellet, hvor det er muligt at spise frokost, inden vi kører sydpå langs Vadehavets kyst forbi Hjerpsted til Højer Sluse, hvor Vidåen har sit udløb i Vadehavet. Vi ser slusen og den lille udstilling, inden turen fortsætter gennem Tøndermarskens koge til Møgeltønder med dens store landsbykirke, hvorfra vi kører direkte til stærenes overnatningsplads.

Når stærene er gået til ro ca. kl. 20 kører vi tilbage til Ballumhus, hvor aftensmaden venter. Husk varmt tøj, siddeunderlag og godt fodtøj, og glem ikke at medbringe pas, da vi kan komme til at køre ind på tysk område.

Dag 3
Nordens ældste by, Ribe, og hjemrejse
Den imponerende Ribe Domkirke

Efter morgenbuffet tager vi til Ribe. Vi begiver os ud på en spadseretur i de smalle, brostensbelagte gader og oplever middelalderlig stemning og bindingsværkshuse fra det 15. århundrede, og der er mulighed for at besøge den imponerende Ribe Domkirke, hvor man fra Borgertårnet har en formidabel udsigt over byen og det flade marskland til Vadehavet. Vi skal også se Skibbroen med stormflodssøjlen og Ribe Stampemølle.

Fra Ribe kører vi tilbage til vores respektive påstigningssteder.

Busrejse

Vi ved, at busrejser er en populær rejseform. Der er ikke langt til på- og afstigningsstedet, og din eneste opgave er at holde ferie. Albatros’ dygtige rejseledere sørger for, at oplevelserne kommer til dig i bedste Albatros-stil i vores komfortable busser. Alt du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde turen i ro og mag mens vores kyndige chauffør sørger for at finde vej. Ferien starter ganske enkelt allerede når du stiger ind i bussen.

Vi kører i moderne busser, der minimum er 4-stjernede

Hvordan er busserne

Alle sæder har:
Komfortable vippestole med fodstøtte (undtaget sæde 1-4 og 33-34), klap-borde og god benplads
Sikkerhedssele
Læselamper
Stik til 220V, så telefoner og computere kan oplades under kørslen.

Alle busser har
store tv-skærme med mulighed for at vise film
musikanlæg
Køkken med kaffemaskine. Der kan derfor købes kaffe, te og kolde øl og vand om bord
mikrofonsystem til rejselederen
Klima-anlæg
”Nød-toilet”
Erfarne, venlige og hjælpsomme chauffører

Alle busser er røgfri!

Valg af sæde

På busrejser med Albatros foretager vi sædefordeling efter ”først-til-mølle”-princippet fra bussens forreste del og bagud. Hvis du gerne vil have en bestemt plads i bussen, kan du allerede ved tilmelding sikre dig den på hele rejsen.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at sædereservationen/din faste plads ikke gælder i eventuelle transferbusser.

Hvor vil du gerne sidde i bussen? Venligst kontakt os for reservation af sæde.
Sæderne 1-4 (række 1)
Koster 30 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæderne 5-16 (række 2-4)
Koster 20 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæderne 17-54 (række 5-14)
Koster 15 kr. pr. dag/sæde at reservere.

Sæder sælges kun for hele turen og ikke dele af turen.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 2.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
600,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Bus København – Sjælland – Fyn til Ballumhus  t/r
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering på godt hotel i delt dobbeltværelse
  • 2 x morgenmad og 2 x middage
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Entreer: Vadehavscenteret (80 kr.), Kommandørgården (50 kr.), Ribe Domkirke/tårn (20 kr.)
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Personlige drikkepenge f.eks. til chauffør
  • Personlige fornødenheder og drikkepenge
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Fast plads i bussen: 90 kr./60 kr./45 kr. Kontakt os for ønskepladsen på tlf. 36 98 98 98 eller via mail til info@albatros.dk
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Værd at vide

På denne tur skal vi opholde os en del i naturen, og da vi ikke er herre over vind eller vejr, anbefaler vi, at man medbringer vandtæt fodtøj og et regnslag eller lign. Ikke alle steder findes der borde og bænke, og vi kan risikere at skulle sidde på diger, træstammer m.m., hvorfor en vandfast knæpude (fås fx i byggemarkeder) vil være kærkommen at sidde på. 

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Det er absolut en god idé at medbringe en kikkert – man går glip af meget uden.

Påstigningssteder og -tider

Påstigningssteder og -tider

Ved bestilling, noter venligst ønsket opsamlingssted i bemærkninger!

3400 Hillerød Hillerød Station v. HT pladsen, Nordre Jernbanevej, kl. 07:00

3450 Blovstrød Circle K, Kongevejen, kl. 07:10

3460 Birkerød Station, Stationsvej, kl. 07:15

2840 Holte Station, Holte Stationsvej, kl. 07:25

2800 Lyngby Station, Jernbanepladsen 1, kl. 07:35

1705 København, Ingerslevsgade v DGI Byen, kl. 08:00

4100 Ringsted E20, v. afk. 35, pendler P-plads, Østre Ringvej, kl. 09:00

4200 Slagelse Circle K, Trafikcenter Allé (afk. 39), kl. 09:20

4220 Korsør Q8 Storebæltsvej afk. 43, kl. 09:35

5800 Nyborg Rutebilstationen, Banegårdsalléen, kl. 09:50

5250 Odense SV Bondovej ud for Lidl (afk.52), kl. 10:20

5500 Middelfart P-Plads, Jyllandsvej ved afk. 58B, ved bus- og lastvognsparkering, kl. 10:50

Hjemkomststeder og -tider

5500 Middelfart P-Plads, Jyllandsvej ved afk. 58B, ved bus- og lastvognsparkering, kl. 16:25

5250 Odense SV Bondovej ud for Lidl (afk.52), kl. 16:55

5800 Nyborg Rutebilstationen, Banegårdsalléen, kl. 17:25

4220 Korsør Q8 Storebæltsvej afk. 43, kl. 17:40

4200 Slagelse Circle K, Trafikcenter Allé afk. 39, kl. 17:55

4100 Ringsted E20, v. afk. 35, pendler P-plads, Østre Ringvej, kl. 18:15

1705 København, Ingerslevsgade v DGI Byen, kl. 19:05

2800 Lyngby Station, Jernbanepladsen, kl. 1 19:30

2840 Holte Station, Holte Stationsvej, kl. 19:40

3460 Birkerød Station, Stationsvej, kl 19:50

3450 Blovstrød Circle K, Kongevejen, kl. 19:55

3400 Hillerød Hillerød Station v. HT pladsen, Nordre Jernbanevej, kl. 20:05

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Rated 5 out of 5 by from En skøn tur med nogle dejlige oplevelser Alt var godt tilrettelagt og en afslappet asmofære
Date published: 2022-10-15
Rated 4 out of 5 by from Sort Sol Rejsen var god og spændende - og Rejseleder Jeppe fortalte mange ting han var god og inspirerende
Date published: 2022-10-11
Rated 4 out of 5 by from Fin rejse Det var lidt underligt, at tilrettelæggerne ikke havde taget højde for myldretidstrafik en mandag morgen. Vi i København var bedt om at møde "i god tid" inden afgang klokken 8.00. I god tid er ret elastisk og vi kom først afsted klokken 8.30 ! Andre ventede længere tid på de forskellige opsamlingssteder - og uden at kunne gå i ly - vejret var godt, men havde det nu øset ned, ville det være ret surt. Til gengæld var vi hjemme før tid - kunne vi i virkeligheden have fået en time mere i Ribe ? Det ville have været fint. Inden afrejsen blev vi bombarderet med mails og konti og jeg ved ikke hvad - det var unødvendigt. Og Albatros kunne måske have et brev for flyrejsende og et brev for ikke-flyrejsende ?
Date published: 2022-10-11
Rated 4 out of 5 by from En dejlig og spændende oplevelse Hotellet Ballumhus var OK og personalet og maden vi fik serveret var 5 stjernet. Guiden Jeppe virkede desværre, som om han var træt af sit job - meget negativ og talte alting ned, hvilket ikke gav os de store forventninger til rejsens program !
Date published: 2022-10-09
Rated 5 out of 5 by from Oplevelsesrige dage Godt program og gennemført på smukkeste måde.
Date published: 2022-10-07
Rated 4 out of 5 by from En dejlig oplevelse Fin arrangeret rejse hotellet kedeligt men rigtig dejlig mad. Rejseleder lidt utålmodig
Date published: 2022-10-06
Rated 3 out of 5 by from Fin tur med lidt bump på vejen Vore rejseleder var ny på turen til Sort sol og hendes guidening bar præg af hendes store kendskab til fugle og ikke så meget til de historiske facts undervejs. Hun var ikke opdateret på entreudgifter, og det var i øvrigt et minus, at entreerne ikke var inkluderet i rejsens pris, da vi skabte stor kødannelse både ved Vadehavscentret og Kommandørgården. Hun var i øvrigt meget imødekommende, serviceminded, smilende, sød og rar og gjorde alt, hun kunne, for at løse problemerne undervejs. Hotellet levede ikke op til forventningerne i forb. med service: Ingen isterninger i baren, ingen fadøl i fadølsanlægget anigiveligt p.g.a. strømspareforanstaltninger . Men det havde formentlig hjulpet lidt at vide det på forhånd. Maden på hotellet var ganske udmærket. Ellers passende med oplevelser og tid på egen hånd.
Date published: 2022-10-04
Rated 3 out of 5 by from Mange oplevelser men dårlig tidsplan Tidsplanen var ikke tilfredsstillende. Nogle steder havde vi brug for mere tid - især Kommandørrgården og Lalolk, hvor der kun lige var mulighed for at spise men slet ikke at komme ned til havet. Til gengæld meget lang tid på at se en kirke og en kirkegård på Rømø, til gengæld samme dag over 1 time på hotellet til at skifte til varmt tøj før vi skulle ud og vente på sort sol.
Date published: 2022-10-03
  • y_2023, m_5, d_30, h_22
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.35
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_8, tr_94
  • loc_da_DK, sid_DKBUS01, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser