Georgien – Kaukasus’ kronjuvel

Vi flyver mod Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvortil vi ankommer den efterfølgende dag. Mellemlanding i Riga.

Ved ankomst til Tbilisi kører vi til vores hotel, hvor der er mulighed for at slappe af og sove yderligere et par timer, inden dagens program starter.

Tbilisi er en gammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker, senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan brændte byen ned til grunden.

Første stop er en tur i den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. 
’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af den ikke ubetinget behagelige lugt fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt, få en massage eller bare en hyggestund. 

Vi tager derefter turen op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. 

Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel.

Vi runder turen af med en spadseretur op til Freedom Square, som er byens hovedtorv. Herfra udgår Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse. 

Vi spiser middag på en lokal restaurant med typiske georgiske retter, inden vi kan få en formentlig tiltrængt nattesøvn efter en lang og indholdsrig dag.

Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage afsked med Tbilisi og nu begiver vi os mod den nærliggende by Mtskheta, der er landets religiøse centrum. 

Kristendommen blev statsreligion i Georgien helt tilbage i år 317, og kirkerne i området omkring byen Mtskheta hører til de ældste og vigtigste i hele Georgien. UNESCO har da også anerkendt kirkernes betydning med en plads på verdensarvslisten.

Det gælder for eksempel Jvari-klostret, som ligger oppe på en bakketop med smuk udsigt over byen og floden Mtkvari, der slynger sig nedenfor. 

Det lille kloster er bygget i det tidlige 600-tal på et helligt sted, hvor enten Sankt Nino (en kvindelig evangelist) eller kong Mirian, som hun omvendte til kristendommen, satte et stort trækors. Bygningen er strengt symmetrisk udformet, udlagt i en korsform med ekstra rum mellem ’armene’, så hele grundplanen bliver oktagonal.

Inde i Mtskheta by finder vi Svetitskhoveli-katedralen, der er den næststørste kirke i hele Georgien og en af de vigtigste. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet.

Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde.

Det er nu blevet tid til at fortsætte vestpå mod vinområdet Kaspi, hvor vi nyder vores frokost og smager på de gode georgiske dråber. Vi besøger en lokal vingård, som har specialiseret sig i den helt specielle georgiske vin. 

Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i området omkring Kaspi præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter (i stil med den romerske amfora), som er nedsænket i jorden. Inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle, og en lang række georgiske naturvinsproducenter har i dag en høj stjerne i både Danmark og andre dele af Europa. Nogle af de bedste vine ender på bordet på prominente gourmetrestauranter som Noma, så der er grund til høje forventninger.

Efter nogle spændende smagsoplevelser fortsætter vi det sidste stykke til Kutaisi, hvor vi indlogerer os på vores hotel. Hvis tiden tillader det går vi en kort tur i lokalområdet inden middag.

Efter morgenmad begiver vi os mod Georgiens tredjestørste by Batumi, som ligger smukt placeret ved Sortehavets kyst. Batumi, oprindelig en græsk handelsstation, kan bryste sig af et subtropisk klima, der de sidste mange årtier har tiltrukket turister til området.

I kølvandet er fulgt byggerier af nye, moderne hoteller, casinoer og andre former for let underholdning. Der findes dog stadig en hyggelig gammel bymidte, ligesom den store industrihavn er forsøgt shinet op. Batumi Boulevard, grundlagt i 1884, strækker sig langs kysten og byder på et væld af udendørsrestauranter, barer og cafeer. Det er her livet leves, og byens sjæl for alvor folder sig ud.

Vi slentrer langs havnepromenaden og kigger forbi byens vartegn, The Alphabet Tower, som er en hyldest til det georgiske skriftsprog. Vi kigger naturligvis også forbi nogle af byens mange smukke pladser. Vi promenerer desuden lidt ned af den imponerende strandpromade, der med sine næsten 7 kilometer hører til blandt de længste i verdenen.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og rundt om i byen er der mange spændende butikker og fredfyldte parker. I udkanten af byen finder man desuden landets smukkeste botaniske have. Haven blev oprettet i 1912 af den russiske botanist Andrej Krasnov, og ligger smukt placeret i det bakkede landskab nord for centrum.

Sidst på eftermiddagen kører vi retur til Kutaisi, hvor vi slutter dagen af med at spise middag sammen på vores hotel.

Vi starter dagen med at at kigge forbi byens markedsplads. Her falbydes alt lige fra gummistøvler til æbler, barbergrej og georgiske krydderier – gerne fra bagsmækken af en rusten lada – og priserne er så afgjort til at prutte om.

Herfra begiver vi os mod et meget specielt område lige udenfor Kutaisi. På vejen kører vi forbi det georgiske parlament, der blev flyttet til byen i 2012 på ordre af daværende præsident Saakashvili i et forsøg på at sprede magten i landet.

Snart er vi omgivet af store, nedslidte bygninger, som tidligere husede Georgiens største sanatorium. Da Tskaltubo var på sit største i midten af 1960’erne kom her hvert år mere end 100.000 besøgende, som overnattede på stedets mange hoteller og herberger. Mange fik desuden behandlinger med det helbredende kurvand, som Tskaltubo var så berømmet for. 

Efter den russiske invasion af Abkhasien i 1992-93 blev en del af bygningerne brugt som midlertidig bolig for fordrevne flygtninge, men i dag er livet langsomt ved at vende tilbage til området. Nye hoteller skyder op og blander sig med de gamle kurbade, der kun i et vist omfang er blevet restaureret.

Vi fortsætter efterfølgende mod de imponerende huler ved den lille landsby, Kumistavi. Hulesystemerne blev først opdaget i 1984 og fik navnet Prometeus, efter et georgisk sagn. 

Hulerne er Georgiens største og mest velbesøgte, og på den 1,5 kilometer lange vandretur gennem de smukke huler ser vi stalaktitter, stalagmitter, søer og sale, der kan tage pusten fra selv den mest erfarne huleentusiast.

Vi returnerer til Kutaisi sidst på eftermiddagen, hvor aftenen er på egen hånd.

Det er blevet tid til at tage afsked med Kutaisi, og i dag begiver vi os mod oldtidsby Uplistsikhe, der er hugget direkte ud af klippen. Fra det 6. århundrede f.Kr. til 1. århundrede e.Kr. var byen et førkristent religiøst centrum, hvor solgudinden blev dyrket. 

Efter den arabiske invasion i området i 645 blev Uplistsikhe residens for de kristne konger, som overtog de hedenske templer og lavede dem om til kirker. Her fik byen sin storhedstid og husede på et tidspunkt hele 20.000 mennesker. 

Det vi ser i dag, er dog mindre end halvdelen af den oprindelige by. Den blev nemlig godt og grundigt ødelagt af mongolerne i 1240, og nu er kun resterne af den inderste bykerne tilbage. Vi kan ikke desto mindre stadig beundre det arbejde, der er lagt i udformningen af grotte-rummene for mere end 2.500 år siden.

Tæt på Uplistsikhe finder vi Josef Stalins fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. 

Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. 

Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også den brutale diktators udrensninger og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.

Fra Stalin og Gori fortsætter vi det sidste stykke tilbage til hovedstaden Tbilisi.

I dag er mulighed for at deltage på en spændende tilkøbsudflugt til Kakheti-regionen øst for hovedstaden. Vores første stop er en af områdets kønneste byer: den lille Signaghi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. 

Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en lille tur oven på den. Vi kigger også forbi det smukke Bobde kloster, der siden det 9. årh. har været et af landets største pilgrimsmål.

Efter at have set nærmere på denne meget interessante by fortsætter vi mod landsbyen Sagaredjo, hvor vi gør holdt hos en lokal bonde. Her spiser vi en god, solid georgisk frokost og får et indtryk af livet på landet og hører om georgiske traditioner.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os tilbage mod hovedstaden, hvortil vi ankommer til aftensmadstid.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den georgiske hovedstad, og mulighederne er mange. Har du lyst til et museumsbesøg eller to, er der for eksempel Nationalmuseet, som fik den store restaureringstur for få år siden, og hvis oldtidssamling er meget interessant. 

Ikke langt derfra ligger Nationalgalleriet, som udstiller det bedste inden for georgisk kunst – blandt andet en del malerier af Niko Pirosmani. 

Hvis vejret er til udendørs aktiviteter, kan du besøge byens botaniske have i de tidligere royale haver, eller frilandsmuseet, der ligger lidt uden for centrum. Har du mod på at besøge et af byens badehuse, kommer du i godt selskab – store personligheder som Pusjkin og Alexandre Dumas har også gjort det, og Pusjkin omtalte det efter sigende som det bedste bad, han nogensinde havde fået. 

Man kan også bare gå rundt i byen, som hverken mangler caféer eller spisesteder. Og på et eller andet tidspunkt bør man smage den georgiske nationalret nr. 1, khachapuri – en slags ostetærte, som findes i mange varianter. Ikke kalorielet, men god som hurtig mad på vejen. 

Om aftenen samles vi alle igen for at sige farvel til det lille dejlige land og dets udsøgte køkken, som også denne aften vil give os nogle dejlige oplevelser.

Det er blevet tid til at tage afsked med smukke Georgien. Med kufferten fyldt med gode minder kører vi til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.