Rejs til Georgien

Hvor Europa møder Asien, og de storslåede Kaukasus bjerge troner, ligger Georgien. De prægtige landskaber er besmykket med kulturperler som oldtidsbyer, imponerende klostre og ældgamle kirker. Georgien er verdens næstældste kristne land og har et væld af kultuhistoriske minder fra den tidlige kristne periode. I den gamle hovedstad Mtskheta findes nogle af de ældste og vigtigste kirker i Georgien, og UNESCO har anerkendt kirkerne for deres betydning med en plads på verdensarvlisten. Nutidens hovedstad Tbilisi er en moderne storby med alt, hvad dertil hører.

Indbyggere 4 mio.
Hovedstad Tbilisi
Sprog Georgisk
Skt. Georgskors flaget blev officielt i 2004 under Rosenrevolutionen efter en pause på 500 år. I middelalderen var det kongedømmet Georgiens flag.
Vidste du...

at i følge et georgisk ordsprog er enhver gæst sendt fra gud?

at Jesu kjortel siges at være begravet under en kirke i Georgien?

Natur

Georgien har en prægtig og afvekslende natur. Landets nordlige del er præget af Store Kaukasus’ sneklædte tinder og sydvendte bjergskråninger. Mod syd ligger Lille Kaukasus, hvis lavere bjergkæder fortsætter ind i Tyrkiet og Armenien. Herimellem ligger frugtbare dallandskaber, hvor man blandt andet finder en omfattende og traditionsrig vinavl. Landbruget er det vigtigste erhverv i Georgien, og da en stor del af landet har subtropisk klima kan der dyrkes citrusfrugter, tobak, bomuld, te, majs og meget andet.
Du kan læse spændende historier om georgisk vin her: Georgien Vin

Kazbek-bjerget er Georgiens højeste punkt

Historie

Der har levet mennesker i Georgien siden 5.000 f.Kr. – fra den tidlige stenalder. I 300-tallet blev Georgien kristnet, og sammen med Armenien er det et af de ældste kristne lande i verden.  Landet har et utal af historiske, kristne bygningsværker. Georgiens nationalsymbol er Den Hellige Treenighedskirke, som ligger isoleret langt oppe i Kaukasusbjergene.

Georgien oplevede en storhedstid som kongerige og lokal stormagt i 1100-tallet, men i det 13. århundrede blev landet invaderet af mongolerne og senere underlagt Osmannerriget  og Persien. I 1800-tallet blev det annekteret af Det Russiske Kejserige og senere underlagt Sovjetunionen som en del af den Transkaukasiske Føderative Socialistiske Sovjetrepublik (TFSSR) sammen med Armenien og Aserbajdsjan. Georgien har været en selvstændig, demokratisk republik siden 1991. I 2003 stormede utilfredse demonstranter parlamentsbygningen i Tbilisi, den nyvalgte præsident måtte træde tilbage, og et nyt præsidentvalg blev udskrevet.

En stærk tradition for at fortælle historier gør Tbilisis gamle bydel til et mekka for bogelskere

Om Tbilisi

Hovedstaden Tbilisi ligger ved den gamle karavanerute mellem Europa og Asien, og den gamle bydel har et særligt strejf af orientalsk kultur. Men byen er også præget af moderne storbyliv med mange cafeer og restauranter. Her kan man prøve nationalretten khachapuri, som er en slags ostetærte.  Tbilisi kan også byde på særlige svovlbade i underjordiske badehuse, hvor man kan blive skrubbet, renset og masseret, så man føler sig som genfødt. Byens nationalmuseum har en interessant oldtidssamling, og Nationalgalleriet huser georgisk kunst.  Stalin var født i Georgien, og en times kørsel fra Tbilisi kan man besøge hans fødeby Gori, hvor man kan se det lille bondehus, han voksede op i og det museum, byen har æret ham med.

Et af Tbilisis mange badehuse

Georgienrejser

  • Georgien – Kaukasus’ kronjuvel

    Få den bedste bid af Kaukasus med blændende natur, storslåede kulturoplevelser og gastronomi i verdensklasse

    4,2
    • 14-09-2024
    • 9 dage
    • 11.998,–
    fra København
  • Armenien og Georgien – hvor Europa møder Asien

    Oplev tusindårige kristne klostre, bjergtagende natur, spændende mad- og vintraditioner samt de charmerende og farverige storbyer Jerevan og Tbilisi.

    4,5
    • 09-09-2024
    • 12 dage
    • 13.998,–
    fra København
  • Uden singletillæg

    Rundrejse i Georgien – Ferie alene i fællesskab

    Tag med til Georgiens tusindårige kristne klostre, bjergtagende natur, Stalins barndomsby, solide mad- og vintraditioner og den charmerende storby Tbilisi.

    • 04-10-2024
    • 8 dage
    • 13.998,–
    fra København
Del denne side