Albatros’ safarieventyr i Kenya: Den store migration

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Få en førsteklasses safarioplevelse og kom på tæt hold af den store vildtvandring i Masai Mara og Serengeti-økosystemet

MAX 18 DELTAGERE

Den helt store naturoplevelse venter, når turen – via vores moderne Land Cruisere – går til Masai Mara National Reserve. Her tilbringer vi fem intense dage med at følge de trækkende vildtflokke krydse Mara-floden for at nå frem til Masai Maras frodige græsgange. 

Først i august plejer flokkene at være nået et godt stykke op i Masai Mara, hvor man næsten dagligt kan opleve dem krydse den vandrige flod, hvor store krokodiller venter på det forudsigelige bytte. Det er en særlig tid, hvor safarirejsende oplever ekstraordinært mange godbidder på den evigt medrivende savanne. De gulgrønne sletter er fyldt med græssende antiloper, mens rovdyr som løve, hyæne, leopard og gepard lusker rundt i periferien på jagt efter føde til årets kuld. 

Vi tilbringer alle dage i selve nationalparken tæt op ad grænsen til Tanzania, hvorfra vildtet kommer trækkende. Forinden skal vi dog først omkring og opleve de store søer i The Great Rift Valley og senere går turen til Diani Beach, Mombasa og det dejlige førsteklasses hotel Leopard Beach. 

En helt igennem førsteklasses rejse, med maksimalt 18 deltagere i 3 af Albatros specialbyggede ottesæders Landcruisere med vinduesplads til alle (max seks deltagere pr. bil).

Dansk rejseleder følger med på hele safaridelen.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Safari

  • Rejseleder Dansk Rejseleder

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Kenyanske shilling

Dagsprogram 14 dage
Dag 1
Afrejse fra København til Nairobi
Dag 2
Nairobi til Lake Naivasha. Sejltur til Crescent Island og gåtur
Dag 3
Lake Nakuru, på jagt efter næsehorn, flamingoer og giraffer
Dag 4
Turen går videre gennem Great Rift Valley til vores Lodge i Masai Mara
Dag 5
Heldagssafari i Masai Mara
Dag 6
Heldagssafari i Masai Mara
Dag 7
Masai Mara og Masailandsbys
Dag 8
Masai Mara til Nairobi. Karen Blixens Farm og Girafcenteret
Dag 9–12
Leopard Beach Resort & Spa, Diani Beach, Mombasa
Dag 13
Hjemrejse
Dag 14
Ankomst København

Hoteller

Lake Naivasha Simba Lodge

  • Restaurant
  • Svømmepøl
  • Sikkerheds Boks
  • Gavebutik
  • Pool bar
  • Poolbord
  • Massage
  • Tennis

Lake Naivasha Simba Lodge er et helt fortryllende sted, hvor moderne komfort blander sig stilfuldt med naturen. Her tilbydes et miljø, hvor gæsterne kan genopfriske deres sanser, genfinde kærligheden til at rejse og genoprette forbindelsen til verden omkring dem. Hvert værelse er dejligt privat; du kan eks. sidde på din altan og stille betragte det rige dyreliv på nært hold, tage en lur og vågne op til en fantastisk udsigt over bushen. Fordyb dig selv i dette eksklusive miljø, og lad dit hjerte begynde at banke i takt med Afrika.

Mara Simba Lodge

  • Restaurant
  • Svømmepøl
  • Sikkerheds Boks
  • Gavebutik
  • Poolbord
  • Bar & lounge tv

Mara Simba-lodgen tilbyder en herlig jungle-atmosfære og er en skøn ramme for dem der besøger Masai Mara. Mara-oplevelsen fortsat enhver safarielskers ultimative drøm. Det naturlige hjemsted for "Big 5" dyrelivet, og en safari til Kenya er ikke komplet uden denne oplevelse. Fra august til november kommer tusindvis af besøgende ned til Maasai Mara for at opleve et af de mest spektakulære fænomener på jorden. Kom med og oplev den store migration: En myldrende masse af zebraer, gnuer og topi, efterfulgt af ådselædere, vandrer i denne periode ind på Mara-sletten. En helt spektakulær oplevelse.

Leopard Beach Resort & Spa

Leopard Beach Resort ligger cirka 35 kilometer syd for Mombasa på Kenyas flotteste strand. Det eksklusive resort ligger direkte på stranden med en smuk, hvid arkitektur i typisk arabiskpræget kyststil. Bygningerne er opført omkring et stort parkområde med flere swimmingpools både til strand- og landsiden. Resortet har to sportscentre for henholdsvis land- og vandsport, hvor man kan dyrke tennis, styrketræning, squash, dykning, windsurfing, fiskeri og meget mere.

Den lange kridhvide sandstrand indbyder til badeture, men mange vælger også at bade i hotellets pools på grund af konstant varierende vandstand i havet som følge af tidevand, og fordi der kan være lidt anmassende sælgere på stranden.

I Uzuri Spa and Fitness Forest kan du forkæle dig selv med boblebad, sauna, dampbad og pool. Du kan få sved på panden i fitnesscentret, og i massageafdelingen og skønhedssalonen er der tilknyttet kvalificerede kropsterapeuter.

Alle værelser er store og flotte med alle tænkelige faciliteter og spænder fra pæne standardværelser over superiorværelser til de helt eksklusive private suiter (se under Prisinformation for opgraderingsmuligheder). Standard- og superiorværelserne ligger dejligt placeret rundt i haven, og nogle af superiorværelserne har begrænset havudsigt. Dette kan dog hverken bookes eller forespørges om hjemmefra. Alle Chui Class-værelserne har direkte udsigt til havet. Honeymoon- og executive-suiterne er en hel del større og mere luksuriøse. De har et stort rum med tilstødende sofaarrangement, samt et stort og lækkert badeværelse med blandt andet jacuzzi. For dig, der ønsker endnu mere eksklusive omgivelser, tilbyder Leopard Beach Resort en villa med separat soveværelse. Her er naturligvis også udsigt til havet.

Resortet har flere barer og restauranter placeret både på stranden, ved poolområderne og i den fine have. Morgenmåltiderne er overdådige, og middagene indtages i resortets buffetrestaurant. Til frokost (for egen regning) kan du udforske de øvrige restauranter eller besøge nogle af lokalområdets spisesteder.

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
34.998,–
København
34.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København til Nairobi

Vi flyver fra København med kurs mod Kenya og har en mellemlanding undervejs. 

OBS: På enkelte afgange vil afrejsen fra København foregå om dagen, hvor vi har en ekstra overnating i Nairobi.

Dag 2
Nairobi til Lake Naivasha. Sejltur til Crescent Island og gåtur

Vi ankommer tidligt om morgenen, og vi kører ca. to timer til Lake Naivasha, den højest beliggende sø i The Great Rift Valley og indkvarteres på det eksklusive hotel Naivasha Simba Lodge, som er smukt beliggende på søbredden omgivet af papyrus og gule akacier. Efter indkvartering tager vi en sejltur mellem sovende flodheste til Cresent Island, hvor vi kan gå frit rundt mellem giraf, elend og zebra og måske spotte nogle af de 450 fuglearter, der er registreret i nabolaget.

Dag 3
Lake Nakuru, på jagt efter næsehorn, flamingoer og giraffer

Vi lader bagagen stå og kører gennem det landbrugsprægede kenyanske højland til sodasøen Lake Nakuru, der er kendt for sine store, smukke flamingopopulation og rige fugleliv i øvrigt. Det er en ganske lille nationalpark midt i et meget udviklet område, men ikke desto mindre er her den største sandsynlighed for at begge arter af næsehorn og den sjældne Baringo eller Rotchilds giraf. På en enkelt dagssafari er der gode muligheder for at se det meste af det kendteste savannevildt på nært hold. Vi kører tilbage til Naivasha og overnatter i Simba Lodge

Dag 4
Turen går videre gennem Great Rift Valley til vores Lodge i Masai Mara

Kørslen varer alt mellem fem og seks timer afhængigt af vejrforholdene. Som nævnt foregår turen i Albatros specialbyggede og komfortable Land Cruisere, den eneste sikre måde at gardere sig mod vejrlig og savannens ofte ufremkommelige veje. 

Turen går gennem The Great Rift Valley – den store gravsænkning i Østafrika -– og dagens mål er de altid vildtrige Masai Mara-sletter i det sydvestlige Kenya. Umiddelbart efter vi har forladt Nakuru, begynder savannevildtet at dominere, og når vi ankommer til Mara hen på eftermiddagen, har det formentlig allerede været en god safaridag. Masai Mara er en samlet betegnelse for et stort område med flere forskellige fredningsområder. Vi kører ind i det ældste, oprindelige områder Masai Mara National Reserve, der grænser op til Tanzania midt på vildttrækkets hovedvej. 

De kommende dage kører vi safariture i de tidlige morgentimer og sidst på eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive. Mindst en af dagene køres heldagstur med frokostpakker. Vejrforhold og vildtforekomsten er afgørende for dagsprogrammet, men under alle omstændigheder vil vi opleve store mængder af dyr, og få uforglemmelige oplevelser i et af verdens mest storslåede naturområder.

Indkvarteringen foregår på den udsøgte Mara Simba Lodge ( 4*) i reservatet. 

Dag 5
Heldagssafari i Masai Mara

Masai Mara udgør den nordvestlige del af Serengeti-økosystemet, karakteriseret af en meget tæt og artsrig vildtbestand som følge af de mange floder og relativt hyppige nedbør. I de seneste år har der ikke været lange tørkeperioder (teoretisk set er efterårsmånederne tørre og afsvedne inden efterårsregnen i november), hvorfor vildtbestanden er vokset voldsomt. Løve, gepard, elefant, giraf og de fleste andre karakteristiske savannedyr er meget hyppige her. Hele dagen er afsat til safari.

Dag 6
Heldagssafari i Masai Mara

Hele dagen tilbringes i Masai Mara. Normalt køres safari tidlig morgen, før frokost og sidst på eftermiddagen, eller heldagssafari, hvor frokosten medbringes. Står de store vildtflokke koncentreret omkring vores lodge, vil vi fortrinsvist køre flere kortere ture og modsat færre, lange ture, når vildtmængden er begrænset i området. Vores køretøjer kan komme frem overalt, om end det kan tage ekstra tid hvis vejene er fedtede efter regn.

Dag 7
Masai Mara og Masailandsbys

De mange floder samt en regnskylle i ny og næ giver vand og næring til Kenyas største vildtbestand, der inkluderer den tætteste løvebestand, den sjældne roan antilope, topi antilope, store elefantflokke, tusindvis af krokodiller og flodhesteflokke, der kan iagttages fra brinkerne langs Mara River.

Masai Mara tæller næsten alle typiske savannedyr – endda i rigt mål – og de gunstige vandforhold betyder, at man næsten har garanti for at se det hele året rundt, men vandringstiden er noget ganske særligt, for her topper alt samtidigt. Bedste tidspunkt er tiden fra tidlig august til sen oktober med september som højdepunkt. Det kan dog variere lidt fra år til år. 

Mara er gammel Masailand og i områderne omkring den indre park, kan man se det farvestrålende krigerfolk drive deres kvægflokke hen over savannen. Efter planen får vi tid til at besøge en lokal landsby. 

Dag 8
Masai Mara til Nairobi. Karen Blixens Farm og Girafcenteret

Efter en morgensafari køres mod Nairobi. Vi kører i roligt tempo og stopper måske i “masai-hovedstaden”, Narok og besøger Karen Blixens hus og Girafcenteret, der ligger i udkanten af Nairobi. Indkvarteringen foregår på det lækre Ole Sereni Hotel, med udsigt udover Nairobi Nationalpark.

Dag 9–12
Leopard Beach Resort & Spa, Diani Beach, Mombasa

Denne uge er afsat til den eksklusive kyst- eller strandferie på en af verdens bedste strande.

Dag ni kører vi med toget ” Madaraka Express” til Mombasa. Toget afgår kl. 8 og kører gennem Amboseli forbi Kilimanjaro og videre gennem Tsavo Nationalbark til Mombasa. Turen forventes at tage seks timer med ankomst omkring kl 14. 

Leopard Beach Resort & Spa er et af Mombasas tophoteller beliggende direkte på stranden og med alle tænkelige faciliteter, der inkluderer alle former for vandsport, koralrev og eksklusive a la carte restauranter, pools, jacucuzzi, motionsrum. Dejlige store værelser med aircondition, fladskærme WI-FI, kaffe og testation, minbar mv.    

I Mombasa er der, foruden de store strandområder, også mange aktiviteter som fx golf, lystfiskeri og dykning. Her er ligeledes utallige udflugtsmuligheder til Mombasa by, Gedi-ruinen i Malindi og Marinereservatet, og endelig kan man fortsætte safarien med et besøg i Tsavo. Fiskespisere kan få drømmen om daglige hummere til favørpris opfyldt. Prisniveauet er generelt lavt.

Dag 13
Hjemrejse

Efter morgenmad kører vi til Diani lufthavn (ca. 15 minuters kørelse fra vores hotel), hvorfra vi flyver tilbage til Nairobi og videre til Jomo Kenyatta lufthavnen. Her sætter vi kurs mod København.

OBS: På enkelte afgange vil afrejsen fra Nairobi foregå omkring midnat. På disse afgange flyver vi fra Diani lufthavn efter frokost og spiser middag i Nairobi før vi begynder vores fly hjem.

Dag 14
Ankomst København

Efter 14 begivenhedsrige dage med store naturoplevelser og en afsluttende luksusbadeferie er vi tilbage på dansk grund.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 34.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
11.998,–
Børnepris

Fra: 22.998,- for børn 2-11 år

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Nairobi t/r * med mellemlanding med femstjernet Qatar Airways
  • Envejstog Nairobi-Mombasa med Madaraka Express
  • Enkeltvejs rutefly Diani -Wilson bagagerum 15 kg
  • Safari og udflugter jf. program i Landcruisere med vinduesplads til alle 
  • 2 nætter på Lake Naivasha Simba Lodge (Helpension)
  • 4 nætter på Mara Simba Lodge   (Helpension)
  • 1 nat på femstjernet Ole Sereni Hotel
  • 4 nætter på Leopards Beach Resort & Spa (halvpension)
  • Morgenmad alle dage, 7 frokoster el. madpakker og 10 middage
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7 % af rejsens samlede pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge (beregn ca. 130 USD pr. Person)
  • Eventuelle ekstra arrangementer 
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum til Kenya (50 USD)
  • Drikkevarer
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor I oftest ikke ser jeres bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Plasticposer i Tanzania og Kenya

Vi skal gøre opmærksom på, at myndigheder i Tanzania og Kenya for nylig har vedtaget en lov, der forbyder indførsel og brug af plastikposer, hvorfor de gængse tax-free plastikposer heller ikke må medbringes ved indrejse til Tanzania og Kenya. For at undgå, at de af jer, der måtte have planer om at gøre indkøb i forbindelse med flyrejsen, skal få inddraget jeres plasticpose ved ankomst til Tanzania og Kenya, vil vi opfordre jer til at medbringe eksempelvis en stofpose til opbevaring af jeres indkøb.

Når I ankommer til lufthavnen i Tanzania eller Kenya skal I derfor smide den plasticpose ud, som I modtog i forbindelse med jeres tax-free køb – der er opsat store affaldscontainere netop til dette – og lægge jeres tax-free varer ned i jeres medbragte stofpose, eller, hvad I har valgt at tage med som alternativ til plasticposen. 
I og med, at lovgivningen som sagt forbyder al indførsel – og brug – af plasticposer, så er det heller ikke tilladt at medbringe plasticposer i sin bagage.

Det er således AL brug af plasticposer, der er forbudt ved lov i Tanzania og Kenya, og man risikerer store bøder, hvis man ikke overholder dette.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis I ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal I oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Vejret og sæsoner

Man kan dele året i Kenya ind i tre sæsoner. Januar til sidst i marts og igen sidst i juni til slutningen af oktober kaldes for tørtiden. Den lange regntid finder sted fra sidst i marts til slutningen af juni, mens den korte regn falder i november. Bortset fra midt i april til midten af maj er det fantastisk at rejse i Kenya. Hvis man vælger at rejse i april, juni og november skal man være forberedt på lidt regn, der oftest falder om natten eller som en kort skylle midt på eftermiddagen. Dette betyder på ingen måde at man skal holde sig væk i disse måneder – tværtimod. I de senere år, er der dog en tendens til, at man kan forvente regn året rundt. Målinger viser, at der ikke kommer mere regn, men at nedbøren er blevet bedre fordelt gennem året, hvilket er særdeles gunstigt for plantevæksten og dermed vildtet.

Mange bliver overrasket over klimaet i Kenya. Landet ligger på ækvator, og alligevel er temperaturerne yderst behagelige. Dette skyldes, at safariområderne ligger mellem 700-2.200 meter over havets overflade. Dagtemperaturerne er stort set de samme året rundt og ligger mellem 25-32°C. Nat- og morgentemperaturerne er lidt lavere, og det er en god idé at medbringe en vindjakke til morgensafarierne. Klimaet på kysten er naturligvis lidt fugtigere og varmere, men det føles sjældent alt for varmt. Temperaturerne om dagen ligger mellem 28-34° C, og den konstante brise gør, at det er meget behageligt. Det skal selvfølgelig nævnes, at det hele året kan regne, samt at temperaturerne kan afvige fra det nævnte.

Transport

Man skal være indstillet på, at nogle veje er i en meget dårlig forfatning.

Mere om Kenya

Her kan du få mere at vide om Kenya: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/kenya 
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel og drikkepenge, og se om I skal have visum eller vaccineres.

Læs også vores artikel om en strabadserende rejse til Kenya i Albatros' spæde begyndelse i 1980'erne: Et familieeventyr i Kenya

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser