Toscana – 40 år og en uge i vinens tegn

Det toscanske landskab er præcis som klichéen siger – bølgende
Albatros' tekstforfatter Teresa fejrede sin 40-års-dag i guddommelige Toscana med venner og vin.

"Next exit, turn right". Gps'ens robotlignende stemme dirigerer os væk fra motorvejen syd for Firenze og ud mod de bølgende vinmarker i Chiantiregionen. Netop ordet "bølgende" kan jo lyde som en kliché, når det handler om Toscana. Men faktum er, at omgivelserne her er netop bølgende.

Læs mere nedenfor eller klik her for rejser til Toscana og resten af Italien

Lejebilen ruller efterhånden gennem et landskab, som lever op til alle de forventninger jeg havde, da jeg bookede rejsen. Vinmarker til højre og venstre. Oliven- og citrontræer, cypresser og velplejede vingårde, så langt øjet rækker. Og selvfølgelig også italienere! Nu er jeg her ikke for at fraternisere med Guido, Silvio eller Ricardo, men for at fejre min 40-års fødselsdag med min mand og vores venner. 40 år... Hverken ung eller gammel. For en 20-årig er jeg døden nær, for en 80-årig knapt tør bag ørerne. For den 40-årige selv er det en eftertænksom alder. Men vi er ikke kommet til Toscana for at spekulere over hvad det indebærer at være midaldrende, kroppens forfald eller andre lignende scenarier. Nej, vi er her for at nyde hinandens selskab, den gode vin og Toscanas andre fantastiske specialiteter.
Vinmarker til højre og venstre i Toscana

Tænk at her faktisk er så postkortsmukt i virkeligheden. Idyllisk. Her i oktober måned er Toscana virkelig akkurat som på billederne. Grønt, bakket, frodigt. Det er svært at beskrive stedet uden at lyde som en kliché. Men Toscana ligner præcis de beskrivelser, vi har hørt så mange gange.

Og mellem alt det bølgende og grønne ligger små pittoreske byer med tusindårig historie, brostensgader, kunst og kultur. Firenzes imponerende katedral. De fantastiske butikker i Greve in Chianti, som jeg fluks tømmer for porcelænsskåle, kopper og al slags pynt. San Gimignanos fjorten tårne, som får byen til at ligne et middelalderens Manhattan. Og når du alligevel er her, så tag et glas mousserende vin på Enoteca di Vinorum og sug den storslåede udsigt ind i ro og mag.

San Gimignano – middelalderens Manhattan

Her i begyndelsen af oktober er vinhøsten i fuld gang. Desuden er det trøffeltid om efteråret – og hvem kan sige nej til trøfler? Nej, vel? Trøfler til pasta, kød, kylling… For ikke at nævne de italienske oste: en lagret taleggio med lufttørret bresaola… det er jo helt umuligt ikke at blive fristet.

Det er ikke uden grund, at det er skrevet så mange kogebøger om det toscanske køkken, som også afspejler mentaliteten i Toscana: ærlig, enkel og fyldt med nydelse. Man mærker tydeligt, at køkkenet er et autentisk udtryk for en landlig kultur, hvor de lokale råvarer er i centrum. Faktum er, at retter fra andre regioner og lande næsten ikke findes på menuen, når man bevæger sig uden for de større byer.

Hvem kan sige nej til det toscanske køkken

Her er det nemt bare at være sammen. Lære lidt mere om kunst, kultur, vin og mad. Tage billeder af den berømte udsigt, gå på verdensberømte museer og naturligvis tage god tid til hvert måltid. Her afrunder vi måltiderne med espresso, og måske var der til og med en af os som drak en cappuccino efter middagen, selv om det strider imod de italienske madtraditioner og tjeneren rystede næsten usynligt på hovedet, når vi bestilte. Til sidst lærte jeg også, hvorfor det ikke er helt comme-il-faut med cappuscino efter middagen: mælk i kaffen er ikke godt for fordøjelsen. Efter en omfattende italiensk middag bliver det slet og ret for tungt for maven med så meget mælk, som en cappuccino indeholder. Derimod glider en kulsort espresso nemt ned gennem halsen efter et klassisk italiensk måltid, som for eksempel kan bestå af bruschetta, pasta, grillet fisk og panna cotta. Men morgenstunden derimod – det er cappuccino-tid!

Når jeg kommer til Toscana næste gang bliver det måske Uffiziene i Firenze, Puccinifestivalen i herlige Lucca eller en afstikker til naboregionen Umbrien. Men et besøg i Toscana kræver ingen specielle planer, ingen forhåndsbestilte besøg eller oplevelser. Bare at være her er i sig selv en oplevelse, som er mere end stor nok.

Morgenstunden er cappucino-tid i Toscana