Mongoliet – På sporet af Djengis Khan

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Mongoliet med bølgende græsstepper, et rigt dyreliv og nomader, der lever som deres forfædre har gjort i århundreder

Denne rundrejse giver dig de bedste muligheder for at nyde Mongoliets kultur og fantastiske natur. Vi kommer vidt omkring: fra den sibiriske tajgaskov til de endeløse græsstepper, salte søer, høje bjerge og Gobi-ørkenen med dets rige dyreliv og geologiske formationer. Vi besøger de bedste museer i Ulan Bator, kommer tæt på nomaderne og får rig lejlighed til at opleve deres særegne livsstil i de storslåede landskaber. Nomaderne er meget gæstfrie, de inviterer gerne alle ind, så der er mulighed for at få indblik i deres livsstil og boliger samt smage gæret hoppemælk og andre delikatesser. Overnatning foregår primært i certificerede ger-camps, nomadernes traditionelle runde filttelte.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Mongolsk Tugrik

Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2 Ankomst til Ulan Bator. Byrundtur inkl. Det Nationale Historiske Museum og Uafhængighedspladsen
Dag 3 Ulan Bator. Gandan-klostret og Bogd King-paladset
Dag 4 Ulan Bator – Terelj Nationalpark. Terelj Nationalpark og den gigantiske Djengis Khan-statue
Dag 5 Terelj Nationalpark – Bayangobi. Indkvartering i ger-lejr og tid på egen hånd
Dag 6 Bayangobi – Karakorum. Djengis Khans hovedstad inkl. Erdenne Zuu-klosteret
Dag 7 Karakorum – Khustai Nationalpark. De vilde heste ved Khustain Nuruu
Dag 8 Ulan Bator. Tid på egen hånd og afskedsmiddag
Dag 9 Ulan Bator – København

Hoteller

Khuvsgul Lake Hotel

  • 80 værelser
  • Døgnåben reception
  • 2 restauranter
  • Elevator
  • Spa center
  • 3 minutters gang fra Central Tower

Det nyåbnede og 24 etager høje Khuvsgul Lake hotel slog dørene op i 2016 og byder på 80 komfortable værelser med en smuk udsigt over den mongolske hovedstad. Hotellet har en dejlig rooftop restaurant og kan desuden lokke med fitness og spa faciliter. Alle værelser har eget bad, satellit TV og Wi-fi.

Læs mere her: http://www.khuvsgullakehotel.mn/

Bayalag Camp Resort

  • 21 standard gers med fælles bad- og toiletfacilitter
  • 16 De lux gers med eget bad og toilet
  • Fællesrestaurant med plads til 80 personer
  • 55 km fra Ulan Bataar
  • 10 km fra Terelj National Park

Bayalag Camp resort er beliggende 55 km fra den mongolske hovedstad, nær Terelj National Park. Omgivet af bjerge og løvskov byder stedet på fantastiske naturoplevelser, sammenblandet med en for mongolske standarder, luksuriøs indretning. Resortets hyggelige fællesrestaurant kan rumme op til 80 personer og byder på såvel mongolsk, som international cuisine.

Alle gers er private og udstyret med de mest basale fornødenheder, såsom indlagt strøm, opvarmning og håndklæder.
Fællestoiletter og badefaciliteter i separate gers.

Læs mere her: https://bayalag-resort-hotel.business.site/

I ydersæsonen (Start maj og slut oktober) bruger vi i enkelte tilfælde også det nærliggende Terelj Lodge, da Bayalag Camp Resort ikke altid er åben i disse perioder. Terelj Lodge er samme standard som Bayalag Camp resort og beliggende i samme område. 

Læs mere her: https://www.tereljlodge.com/

Bayangobi resort

  • 36 standard gers med fælles bad- og toiletfacilitter
  • 3 De lux gers med eget bad og toilet
  • Fællesrestaurant med plads til 80 personer
  • Opført 1992
  • 270 km vest for Ulan Bataar

Bayangobi resort ligger i et smukt naturområde omgivet af sandklitter og en mindre flod. Her er mulighed for at både sol- og sandbade, hilse på stedets kameler, samt nyde nogle gode måltider i resortets fællesrestaurant med plads til 80 personer.

Alle gers er private og udstyret med de mest basale fornødenheder, såsom indlagt strøm, opvarmning og  håndklæder.
Fællestoiletter og badefaciliteter i separate gers.

Læs mere her: https://bayalag-resort-hotel.business.site/

Munkhtenger Ger Camp

  • 30 standard gers med fælles bad- og toiletfacilitter
  • 12 De lux gers med eget bad og toilet
  • Fællesrestaurant med plads til 80-120 personer
  • Opført 2007
  • 2 km fra Karakorum og Erdenne Zuu klosteret
  • 135 km vest for Ulan Bataar

Munkhtenger Ger camp er med sin placering tæt på Djengis Khans gamle hovedstad, Karakorum en af Mongoliets mest besøgte Gercamps. Stedet tilbyder som et af de få steder i Mongoliet gratis wi-fi og de historiske omgivelser gør stedet til en helt speciel oplevelse.

Alle gers er private og udstyret med de mest basale fornødenheder, såsom indlagt strøm, opvarmning og håndklæder.
Fællestoiletter og badefaciliteter i separate gers.

Læs mere her: http://besttouristcamp.com/camp-1

Khustai Ger Camp

  • 35 standard gers med fælles bad- og toiletfacilitter
  • 1 De lux ger med eget bad og toilet
  • Fællesrestaurant med plads til 60 personer
  • 100 km vest for Ulan Bataar

Khustai Ger camp er placeret lige op af Khustain Nuruu National Park og byder udover dejlige naturoplevelser på muligheden for at ride på en af stedets mange heste. 

Alle gers er private og udstyret med de mest basale fornødenheder, såsom indlagt strøm, opvarmning og håndklæder. Fællestoiletter og badefaciliteter i separate gers. 
Læs mere her: http://besttouristcamp.com/camp-1

På enkelte afgange bruger vi Ger camp Moltsog Els, der har samme standard som Khustai Ger Camp
Læs mere her: http://www.mongoliagercamps.net/home/campview/moltsog_els_ger_camp

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Klik på Bestil for at se ledige værelser
Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
17.998,–
København
17.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program
Klik på Bestil for at se ledige værelser

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København til Ulan Bator i Mongoliet med mellemlanding i Moskva.

Dag 2
Ankomst til Ulan Bator. Byrundtur inkl. Det Nationale Historiske Museum og Uafhængighedspladsen Ca. 30 km
I Ulan Bator

Ligesom halvdelen af Mongoliets befolkning er Ulan Bator en nomade. Mongoliets største by og hovedstad har skiftet placering mere end 20 gange de sidste 350 år, inden byen fandt sin nuværende placering ved Tuul-floden for foden af Bogd Khan-bjerget. Selv om landet er 36 gange så stort som Danmark, er befolkningen kun på omkring 2,7 millioner indbyggere. En fjerdedel af dem bor i hovedstaden Ulan Bator.

Ulan Bator er fuld af kontraster, der reflekterer livet i Mongoliet. På den ene side en moderne storby med fine restauranter og velassorterede shoppingcentre. På den anden side ses nomader ride gennem byen på hesteryg iført deres traditionelle dragter. Ulan Bator er vinduet til resten af Mongoliet og udgangspunktet for vores tur i ”Den blå himmels land”. 

Når indrejseformaliteterne er overstået, kører vi til vores centralt beliggende hotel. Efter et kort hvil og et forfriskende bad begiver vi os på en byrundtur i hovedstaden. 

Vi begynder med frokost på en af byens gode madsteder og fortsætter til Nationalmuseet, der udmærker sig ved en fin kronologisk gennemgang af Mongoliets meget spændende historie. Udstillingerne er fint sat op med engelske beskrivelser. Især afdelingen med forskellige dragter er fantastisk. 

Næste punkt på programmet er Djengis Khan-pladsen (tidligere Sukhbaatar, Uafhængighedspladsen), Mongoliets magtcentrum. Rundt om pladsen finder vi bl.a. Mongoliets regeringsbygning, børs og nationalbank. Vi ser nærmere på mindesmærket for Djengis Khan og Kublai Khan og introduceres her for første gang til de to vigtigste historiske skikkelser i Mongoliets historie.

Vi spiser fælles aftensmad på en nærliggende restaurant.

Dag 3
Ulan Bator. Gandan-klostret og Bogd King-paladset Ca. 30 km
Vinterpaladset i Ulan Bator

Efter en opkvikkende nattesøvn fortsætter vi byrundturen i Ulan Bator. Vi begynder ved Gandantegchinlen-klostret, eller bare Gandan-klostret, et tibetansk-buddhistisk klosterkompleks, især kendt for den 27 meter høje statue, som Dalai Lama indviede i 1996. Klostret er det største i Mongoliet, som ikke blev ødelagt i den kommunistiske periode. Det har været i funktion fra starten af 1838 og fik en ny opblomstring i 1990. I dag bor der omkring 500 munke. Vi indtager frokosten i en typisk mongolsk buffetrestaurant, hvor maden tilberedes af gæsterne ved små rundborde med en grill i midten. 

Eftermiddagen tilbringes ved det smukke Bogd King Palace Museum (også kendt som Vinterpaladset). Det blev bygget i 1903 og omfatter seks templer. Bygningen var vinterbolig for den sidste konge af Mongoliet, Bogd Khan, som boede her med sin dronning i 20 år. Bogd Khan var også kendt som den ottende levende Buddha hierarkisk efter Dalai Lama og Panchen Lama. Da Bogd Khan døde i 1924, blev paladset omdannet til et museum, og det er et af de få templer, som ikke blev jævnet med jorden af Sovjetunionen. Templerne og pagoderne er arkitektonisk spektakulære, for det meste malet i grønne og dybrøde farver. Tagene er komplekse strukturer med udskæringer og små dragefigurer. 

En af bygningerne er i russisk stil og malet i gule og hvide farver. Det er selve Vinterpaladset og i sig selv en enklere struktur med møbler, gyldne Buddhaer, malerier og andre elementer, der blev benyttet til religiøse ceremonier. Her ses også den trone, som blev benyttet af kongeparret ved officielle lejligheder, samt tøj, personlige ting og billeder. Der er en ger lavet af sneleopardpelse samt kongens personlige samling af udstoppede fugle og pattedyr. Vi fortsætter til nogle højdedrag i byens udkant hvor der er et fantastisk vue over byen og det omgivende landskab. Er der tid til overs, prioriteres et besøg på en af byens salgssteder, hvor der med fordel kan handles kashmir-uld. Aftensmaden indtages i fællesskab på et af byens mange spisesteder.

Dag 4
Ulan Bator – Terelj Nationalpark. Terelj Nationalpark og den gigantiske Djengis Khan-statue Ca. 150 km
Genghis Khan-statuen i Ulan Bator er over 40 meter høj

Fra Ulan Bator kører vi østpå ad asfalterede veje mod Terelj Nationalpark, som ligger i den sydlige del af Sibiriens tajgaskove. Undervejs standser vi ved Djengis Khan-komplekset med den 40 meter høje statue af Djengis Khan. Legenden fortæller, at det var her, Djengis Khan fandt den gyldne pisk, og selve statue-komplekset består af et museum og 36 statuer, der hver især symboliserer forskellige khaner fra Djengis Khan til Lengdis Khan. 

Vi fortsætter til Terelj Nationalpark. Her kan man opleve tajgaens mytiske natur med dets friske dufte, myriader af skovblomster og smukke klippeformationer, hvoraf nogle har form som dyr og mennesker. Skoven rummer spændende dyr og fugle og giver den besøgende et fantastisk indblik i den sibiriske tajgas natur. Vi besøger en af de mange nomadefamilier og får et imødekommende indblik i, hvordan de mongolske nomader i årtusinder har levet på de endeløse stepper under åben himmel. Der bliver også mulighed for en ridetur for dem som har lyst – et must!

Overnatning i Terelj Nationalpark i lodge eller ger-lejr.

Dag 5
Terelj Nationalpark – Bayangobi. Indkvartering i ger-lejr og tid på egen hånd Ca. 330 km
Traditionel indkvartering for nomaderne i Mongoliet

Efter morgenmaden kører vi mod Bayangobi i den nordlige Gobi-provins. Efter at have passeret hovedstaden breder steppen sig ud med fantastiske udsigter til bjergene og græsklædte stepper med græssende flokke af heste og yakokser. Her støder man på nomaderne i deres sommerboliger, de traditionelle ger (små runde filtboliger). Dette er essensen af Mongoliet! 

Efter ankomsten og indkvartering i vores ger-camp får du mulighed for at fotografere og botanisere i de smukke landskaber. Der er også mulighed for at prøve en ridetur og opleve naturen til hest. Der er mulighed for en let vandretur, og det er værd at holde blikket mod himlen – den flyvende drage, som kineserne kalder lammegribben, holder til langs dalenes bjergsider, og måske får vi også set den sibiriske Stenbuk, der fouragerer på de stejleste klippepartier.

Overnatning i Bayangobi ger-camp.

Dag 6
Bayangobi – Karakorum. Djengis Khans hovedstad inkl. Erdenne Zuu-klosteret Ca. 100 km
I Mongoliets hovedstad Karakorum

Efter morgenmaden kører vi 100 km til et af rejsens historiske højdepunkter, Djengis Khans berømte hovedstad, nemlig hovedstaden Kharakorum, der er et af klodens mytiske seværdigheder og fredet af UNESCO. Her lå hovedstaden for det mongolske imperium i årene 1235 – 1260. I Djengis Khans tid blev der ikke bygget permanente bygninger i byen, som dengang var en stor teltby. Først efter herskerens død i 1227 blev der bygget mere permanent i området. 

I dag findes ruiner overalt i byen af den gamle hovedstad. En af de helt store seværdigheder er Erdenne Zuu-klostret. I 1586 blev dette første buddhistiske kloster i Mongoliet bygget i ruinerne af den gamle hovedstad. På tempelområdet lå oprindeligt mellem 60 og 100 templer, omkring 300 gers var slået op, og 1.000 munke boede på området. I dag er der tre templer tilbage, og vi går en tur i tempelområdet og ser nærmere på dem. Vi besøger også det nyåbnede Karakorum museum, der giver en god introduktion til livet i det centrale Mongoliet.

Det omkringliggende landskab i Orkhon-dalen omgiver på smukkeste vis vores overnatningssted i Munkhtenger ger-camp.

Dag 7
Karakorum – Khustai Nationalpark. De vilde heste ved Khustain Nuruu Ca. 280 km
Traditionel ger-camp på steppen

Denne morgen kører vi østpå mod Khustain Nuruu Naturreservat, som er beliggende i et særpræget skovsteppelandskab. Stedet er kendt for dets smukke landskaber og rige dyreliv. Mest berømt er nationalparken for dens bestand af genindførte Przewalski-heste. Det er en sjælden og truet underart af den vilde hest (Equus ferus) hjemmehørende på stepperne i Centralasien. På et tidspunkt var den uddød i naturen, men er nu genudsat på sit oprindelige levested i Mongoliet, præcis hvor vi befinder os. Dens mongolske navn er takhi, og på dansk er hesten opkaldt efter den russiske geograf og opdagelsesrejsende Nikoláj Przjeválskij, der var en af de første til at beskrive hesten, som han iagttog på sine ekspeditioner i Mongoliet og det vestlige Kina. Nogle videnskabsfolk mener at takhien var den hest, som Alexander den Store stræbte efter at få fat i på sit togt mod øst – kinesernes flyvende himmelheste. 

På en nem vandretur kan vi opleve de smukke gyldne heste, der færdes blandt buske og træer på højderyggene. Med lidt held får vi også et glimt af den smukke amurfalk, som hvert år foretager en utrolig rejse fra ynglepladserne i Mongoliet til overvintringspladserne i det sydlige Afrika.

Overnatning i ger-camp.

Dag 8
Ulan Bator. Tid på egen hånd og afskedsmiddag Ca. 120 km
Munk i traditionel dragt

Vi returnerer efter morgenmaden til den nuværende hovedstad Ulan Bator, hvor resten af dagen er afsat til at gå på opdagelse på egen hånd.

Byen har masser at byde på, og den permanente udstilling på Nationalmuseet er altid et besøg værd. Her kan man opleve traditionelle mongolske klædedragter, våben, smykker og en stor udstilling om Djengis Khans imperium. Der findes også en del buddhistiske genstande, bl.a. det berømte ganlin-horn, der er lavet af menneskelårknogler, og som de buddhistiske munke brugte til eksorcisme. Har man mod på en lille tur ud af byen, kan man besøge Zaisan-mindesmærket, der blev bygget af kommunisterne for at mindes de faldne i 2. Verdenskrig. Fra mindesmærket er der en fantastisk udsigt over Ulan Bator, og for foden af Zaisanhøjen ligger Buddhaparken, som også er et besøg værd.  

Vi samles senere på dagen og fortsætter til et af byens teatre, hvor vi skal opleve en af sæsonens folklorekoncerter. Forestillingen kan variere og er typisk mongolsk i form af folkemusik og/eller dans. Overnatning på hotel i Ulan Bator.

Dag 9
Ulan Bator – København Ca. 20 km

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen og begynder vores hjemrejse mod Danmark.

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 17.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
1.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder 
  • Fly København – Ulan Bator t/r med mellemlanding 
  • Udflugter jf. program 
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse på hotel dag 2-3 og 8 
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse i standard ger på dag 4-7 
  • Helpension (undtagen frokost dag 8)
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 
  • Rejseforsikring 
  • Eventuelle ekstra arrangementer 
  • Tillæg for enkeltværelse 
  • Opgradering til Deluxe ger ved Terelj Nationalpark og Karakorum
  • Visum til Mongoliet
  • Drikkevarer (ud over dem, der er nævnt under ”Prisen inkluderer”) 
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. 60 USD) 
  • Eventuelle foto-gebyrer ved seværdigheder 
  • Personlige fornødenheder 
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling) 
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Transport på turen

Cirka 6 % af Mongoliets 47.000 km store vejnet er asfalteret, resten af vejnettet består af grusveje eller jeepspor. På vejene udenfor Ulan Bator er der ikke meget trafik, og køreturene er derfor meget afslappede. Al transport foregår i bus eller minivans.

Visum

I forbindelse med din rejse til Mongoliet gør vi opmærksom på at visum er påkrævet.
Du kan læse mere om dette på nedenstående link, hvor du også kan information om hvordan og hvorledes du ansøger om visum:
https://www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/mongoliet/visum

Påklædning

Medbring varmt tøj til nætterne i lejrene. En vindjakke, vandresko, solbriller og lommelygte er også godt at have med.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Indkvartering

I Ulan Bator bor vi på hotel og på resten af turen i traditionelle filttelte, som hedder gers.  Vi bor i gerlejre, som er tilpasset turister, og der er fælles badeværelser samt toiletter i en bygning eller en ger. Restaurant ligger også typisk i en separat ger.

Der er mulighed for at opgradere til Deluxe ger med eget bad og toilet. Opgradering dog kun muligt på 3 ud af 4 camps grundet begrænset antal Deluxe gers.

Prisen er kr. 1.298,- per person og skal bestilles min. 60 dage før afrejse. Grundet begrænset antal kan Albatros ikke garantere opgradering til Deluxe ger.

Hånden på hjertet

Hånden på hjertet

Overnatningsformerne foregår primært i certificerede ger-camps, nomadernes traditionelle runde filttelte.  Standarden kan være lige så god eller bedre end landets hoteller. Toilet og bad er i en bygning for sig, omend ikke altid i den standard, vesterlændinge forventer. Standarden er dog på ingen måde afskrækkende for den eventyrlystne, som vil opleve Mongoliets storhed.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

På rejser med fly foregår transporten på destinationen ofte også med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser

20MNRTR02ADK1905