Rejs til Hviderusland
Hviderusland går officielt under navnet Republikken Hviderusland og ligger i den østlige del af Europa, og har for mange stået for at være et ukendt og lukket land. Hviderusland grænser op til Polen, Litauen, Letland, Rusland og Ukraine. I Hviderusland finder du prægtige UNESCO-fredede slotte, mægtig stalinistisk arkitektur i Minsk, bevægende og dramatisk historie i byen Brest og betagende smuk natur som fx kan ses i nationalparken Belovezhskaya Pushcha, der byder på urskov og bisonokser. I Hviderusland vil du blive mødt af en meget gæstfri befolkning.
Hvideruslands natur
Hvideruslands historie
Minsk
Minsk er hovedstad i Hviderusland og har ca. 1,9 mio. indbyggere. Byen har flere gange stået på randen til udslettelse, og efter 2. Verdenskrig var 80% af byen ødelagt. Halvdelen af byens befolkning omkom, herunder de fleste af byens 50.000 jøder. Efter krigen blev Minsk generobret af den sovjetiske hær, og en genopbygning af byen gik i gang. Arkitektonisk er byen et stalinistisk mesterværk med brede paradeboulevarder, prægtige bygningsværker og overdimensionerede statuer. Også en del af byens gadenavne vækker mindelser om Sovjettiden med gader som Leningade, Marxgade og Engelsgade.
Der er i dag en kosmopolitisk stemning over Minsk. Det er en moderne by med smarte caféer, spændende restauranter og livlige natklubber – og byen betegnes af mange som en af verdens reneste byer.
