Rejs til Østrig
Solen kaster et gyldent lys på de sirligt blomsterudsmykkede træhuse. Fra den massive altan folder alpeskråningerne sig ud med farverige blomster, der ligner et patchworktæppe. I det fjerne høres lyden af køernes bjælder, der lidt efter lidt bliver til en melodi, når de trasker nærmere landsbyen. Langt derfra, på de smukke, gamle wienercaféer i hovedstaden, blander klirren af teskeer sig med samtale over kaffe og den berømte Sachertorte. Det er ferie i Østrig.
at tysk er østrigs officielle sprog, men ungarsk, kroatisk og slovensk også er anerkendt som officielle sprog på regionalt plan.
at wienerschnitzlen er beskyttet ved østrigsk lov? Grundbestanddelen af en wienerschnitzel er således kalvekød, og ikke svinekød eller andre former for kød.
Tyrol
Kärnten
Salzburg
Wien
Selv om Østrig er rig på postkortsmukke landskabsscenarier og store muligheder for aktiv ferie, så vil mange forbinde en rejse til Østrig med kulturferie og hovedstaden Wien, der stadig har bevaret sin gamle kejserlige stråleglans omkring Kejser Franz Josef I, og ånden fra de store komponister Mozart, Schubert, Mahler, Beethoven og Strauss lever i bedste velgående i Wiener Staatsoper og gennem de verdenskendte Wiener Filharmonikere.
Der bor 1,6 millioner mennesker i Wien – eller omkring en femtedel af Østrigs befolkning. Oplev den smukke centraleuropæiske hovedstad på begge sider af Donau-floden og se blandt andet det nye, 60.000 m2 store MuseumsQuartier, eller MQ, Freuds museum, Den Spanske Rideskole med de berømte, hvide lipizzanerheste, der kan ses i aktion i Hofburg-komplekset, samt den gotiske domkirke Stephansdom, fra hvis 137 meter høje tårn der er en formidabel udsigt over byen.