Rejs til Litauen
Litauen er et smukt og frodigt land, hvor du møder landsbyidyl, hvidstrakte strande, middelalderbyer med imponerende borge og fæstninger, hvor blandt andet korstogsriddere og storfyrster har huseret - og en befolkning, der er stolt, værner om den nationale identitet og har god humor. Litauen er det sydligste af de tre baltiske lande - og det største og folkerigeste.
at Litauens kvindelige præsident, Dalia Grybauskaité, har det sorte bælte i karate?
at der i Litauen findes en høj med omkring 100.000 kors? Foruden kors har pilgrimme efterladt krucifikser, statuer og rosenkranse, og Korshøjen har stor national og religiøs betydning for litauerne.
Natur i Litauen
Det litauiske landskab blev jævnet ud af de smeltende gletsjere efter sidste istid. De højeste områder er morænebakkerne i det vestlige og østlige højland. Terrænet har talrige søer og vådområder, og over 30 procent af landet er dækket af skove, som ikke kun gemmer på masser af fisk, kantareller og bær, men også på vildsvin, elge, ulve og bjørne. Skovene og moserne er nogle af de største i Europa og rummer enestående flora og fauna.
Længst mod syd er den litauiske kyst skærmet af den 95 kilometer lange nationalpark Det Kuriske Næs, der er en sandtange med smukke, langstrakte, hvide sandstrande og fyrretræsskove.
Litauens historie
Vilnius
Vilnius er hovedstad i Litauen. Byen ligger meget smukt, hvor floderne Neris og Vilnis løber sammen. Vilnius’ gamle bydel er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv på grund af en imponerende arkitektur med eksempler på gotisk stil, renæssance, barok og klassicisme. En tur gennem Vilnius’ gader vil bringe dig fra middelalderen over Sovjettiden og frem til nutiden.
Centralt i Vilnius ligger Storfyrsternes Palads, som for nyligt er blevet genopbygget og er symbol på landets historie, på staten Litauen og på den nationale identitet og bevidsthed. Alt er meget publikumsvenligt, og selv om paladset er nyt, giver det et fint indtryk af alt det, der var engang.
