Fakta om Budapest

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Budapest.
  • Indbyggere 1,8 mio.
  • Grundlagt 1873
  • Sprog Ungarsk
  • Religion Katolicisme
  • Valuta Forint (HUF)
  • Højde over havoverfladen 96 meter

Værd at vide

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel mellem Ungarn og Danmark.

Transport

Til fods
Der er kun én måde at effektivt se det pulserende liv og befolkningen i denne by, og det er at gå gennem dens gader.

Offentlig transport
Budapests transportsystem, Budapesti Közlekedési Központ (BKK), tilbyder billige og effektive bus-, sporvogns-, tog-, kabel- og metrotjenester i hele byen.

Prisniveau

Priserne i Budapest ligger en del lavere end i Danmark. Prisen på et måltid mad er ganske rimeligt, men det er naturligvis muligt at få et måltid mad i alle prisklasser.

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i Ungarn. Man giver normalt 10-15 % på restauranter og til taxi-chauffører. Massører og andre ansatte på badeanstalter forventer også at få drikkepenge. Der er særlige forhold på krydstogter – se nærmere i rejseprogrammet.

Valuta og kreditkort

Valutaen i Ungarn er forint (HUF). Der er mange hæveautomater i Budapest, hvor man kan anvende VISA, Mastercard m.m., og man kan også betale med kreditkort i de fleste forretninger og restauranter. Man kan også veksle danske kroner til forint i banker og på vekselkontorer.

Elektricitet

I England bruger man 230 V. Elstikkene har tre ben og er af en anden type end de danske, så du vil sandsynligvis få brug for en adapter. 

Telefon og internet

Den internationale landekode for Ungarn er +36. I EU-landene samt i Norge og Island kan du bruge dit mobilabonnement til samme pris som i dit hjemland – både når det gælder telefoni og datatrafik (roaming). Mobilselskaberne kan dog sætte en grænse for, hvor meget mobildata du kan anvende i udlandet, så tjek med dit mobilselskab, hvad der indgår i dit abonnement.

Der er mange muligheder for internetopkobling i Budapests centrum, fx på internetcaféer, i indkøbscentre, større boghandler og på biblioteker.

Drikkevand og hygiejne

Man kan drikke vandet fra hanen i Ungarn, men der er et stort udvalg af billigt mineralholdigt vand af høj kvalitet på flaske. Det koster almindeligvis penge at benytte offentlige toiletter.

 
Takt og tone

Hvis man skal aflægge besøg i en kirke, anses det ikke for passende at vise bare ben. Ellers er påklædningen afslappet.

Rygning

I Budapest er rygning forbudt i offentlige bygninger og i offentlige transportmidler.