Albanien med Montenegro

Vi flyver fra København til Tirana, hvor vi lander først på eftermiddagen.

Efter at have fået vores bagage udleveret kører vi direkte på byrundtur i den albanske hovedstad.

Vi kører ad en af byens hovedfærdselsårer, boulevarden Deshmoret e Kombit, ”De nationale martyrers Boulevard”, som tidligere hed Mussolinis Boulevard. Her ligger flere universiteter, administrative bygninger og banker, og vi fortsætter til Skanderbegpladsen, som er opkaldt efter Albaniens absolutte nationalhelt, der troner som rytterstatue et prominent sted på pladsen. Gjergj Kastrioti (1405-1468) var i osmannisk tjeneste, hvor han fik tilnavnet Skanderbeg – sammensat af navnet Iskander + den tyrkiske titel bey.

På vores sightseeing kører vi også forbi Moder Teresa-pladsen, der er opkaldt efter den berømte nonne af albansk afstamning, der viede sit liv til at hjælpe Indiens fattige. Vi fortsætter forbi Albaniens nationalmuseum og Pyramiden, der oprindeligt blev opført som museum for diktatoren Enver Hoxha. Nu er det konferencecenter og selskabslokaler, men nedrivningstruet på grund af byggeplaner om en ny albansk parlamentsbygning.

Tiranas indre by er præget af forskellige arkitektoniske stilarter, der knytter sig til forskellige perioder af landets historie: Der er for eksempel de noget pompøse bygninger fra perioden 1939-44, hvor landet var under italiensk besættelse, og i efterkrigstidens kommunistiske æra var det den monumentale sovjetiske stil – og elementbyggeriet – der dominerede. I de senere år er der udskrevet arkitektkonkurrencer til en fornyelse af bymidten, og blandt vinderforslagene er projekter fra danske Henning Larsens Tegnestue og Bjarke Ingels Group. Så måske vil fremtidens Tirana også få et dansk islæt.

Først på aftenen indlogerer vi os på vores hotel, hvor vi spiser en velfortjent aftensmad.

I dag går turen videre til byen Berat, hvis historie går hele 2.400 år tilbage i tiden. På vejen passerer vi Elbasan, landets fjerdestørste by, som i 1970’erne husede landets største industrikompleks opført med kinesisk bistand. I dag ligger det meste af området øde hen, og de tomme bygninger ligger som et minde om Albaniens forsøg på at finde sin plads i det kommunistiske samfund efter bruddet med USSR i 1961.

Vi fortsætter herfra til Berat i den centrale del af landet. Den gamle bydel i Berat er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og de historiske huse med de mange vinduer, bygget på terrasser op ad klippesiden, illustrerer på bedste vis tilnavnet ”Byen med de tusind vinduer”.

Berat har en smuk borg oppe på en bakketop, og i middelalderen boede de fleste af byens indbyggere inden for borgens område. Beboerne var for størstedelens vedkommende kristne, og i borgområdet har ligget omkring 20 kirker, de fleste opført i 1300-tallet. Nogle af dem har værker af Albaniens mest berømte ikonmaler, Onufri, som har fået sit eget museum i Mariakirken. Byen huser også nogle fine moskéer, blandt andet Kongemoskéen, bygget i slutningen af 1400-tallet. Berats etnografiske museum hører til et af de bedste i landet, og vi kigger forbi og får et indblik i, hvordan livet leves i byens storhedstid under det osmanniske rige.

Osum floden bugter sig gennem Berat, og vi skal naturligvis se den smukke Gorica bro, der forbinder byens to gamle bydele, Mangalem og Gorica. Den oprindelige træbro blev opført under Ahmet Kurt Pasha, mens den nuværende konstruktion er af nyere dato. Ahmet Kurt Pasha regerede Berat i slutningen af det 18.årh. under det kortvarige Pashalik-regime i Berat, som var én af grundstenene i den senere albanske statsdannelse i 1912.

Sidst på eftermiddagen kører vi videre til byen Gjirokastra, hvor vi tjekker ind på vores hyggelige hotel.

Gjirokastra er over 2.500 år gammel og er meget smuk med små brolagte veje og mange små huse med skifferstenstage. Byen er meget poetisk beskrevet i den albanske forfatter Ismail Kadares bog ”Chronicles of Stone”, og den var også hjemby for Albaniens diktator Enver Hoxha. Hans tilhørsforhold til byen sikrede, at den blev holdt nogenlunde ved lige under diktaturet, og da det faldt, forfaldt husene. Fæstningen og byen er UNESCO-bevarede, og i dag er det UNESCO, der betaler de 20.000 USD, som hvert tag rundt regnet koster at vedligeholde – et beløb, som den almindelige albaner ikke har en jordisk chance for selv at betale. Byen har en hel del traditionelle håndværksforretninger, en gammel hyggelig bydel og en spændende basar.

Vi har afsat hele dagen til at opleve denne smukke by, og vi starter med at vandre op til fæstningen, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen. I dag har fæstningen mistet sin strategiske betydning, men helt frem til 1970’erne blev stedet brugt som fængsel for politiske fanger.

Vi fortsætter ned ad de små kringlede gader i den gamle bydel og kigger forbi det interessante lille museum for Albaniens største nulevende forfatter Ismail Kadare. Museet er indrettet i hans barndomshjem og giver et spændende indblik i hans liv og gøren.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden vi om aftenen går ud og spiser sammen.

Det er blevet tid til at tage afsked med Gjirokastra, og vi begiver os nu ud mod kysten. På vej gør vi holdt ved et interessant naturfænomen, Det blå øje. Navnet refererer til det krystalklare vand ved kilden, der er udspring for Bistrice-floden, der løber ud i havet 25 km sydligt. Vandet springer fra et hul i det imponerende bjergmassiv, og det er stadig uklart, hvor dybt hullet er. Der har efter sigende været dykkere så langt ned som 50 meter uden af støde på bunden.

Herfra går turen til Sarandë, en af Albaniens populære badebyer, der i højsæsonen oversvømmes af gæster fra Korfu. Den græske påvirkning er ikke til at tage fejl af, og vi slentrer en tur ned af byens smukke strandpromenade, hvor der er god mulighed for at spise frokost på en af de mange hyggelige restauranter langs vandet.

Vi forlader Sarandë efter frokost og kører ned langs kysten. Det er en meget smuk køretur til Vlora, hvor vi passerer igennem nogle af de mest spektakulære bjergpas, mens vi kan følge kystlinien, der bugter sig flere hundrede meter nede. Undervejs gør vi stop i en lille landsby og besøger en lokal familie, der glædeligt viser deres hjem frem. Vi ankommer til Vlora sidst på eftermiddagen og spiser en god middag på en af byens bedste fiskerestauranter.

I dag kører vi til Apollonia, hvor vi skal besøge ruinerne og resterne af Apollonia, opkaldt efter guden Apollon. Byen blev grundlagt af tilrejsende grækere fra Korinth og Korfu ca. år 500 f.v.t. De næste 800 år var byen et handelscenter med blandt andet slavehandel, indtil et større jordskælv ødelagde byen og ændrede de omkringliggende vandområder til sumpe med malariamyg.

Vi nyder byens prægtige beliggenhed og ser, hvordan byen ville se ud, hvis ikke den var blevet ødelagt, og vi får et indtryk af livet i antikken. Nord for Vlora passerer vi de store saltområder, der har fungeret siden 1800-tallet, og vi nærmer os nu Albaniens badeby nummer 1, Durrës. I dag et inferno af hoteller og turister, overvejende fra Italien, som kan nås med rutefærge, der dagligt afgår til både Bari, Brindisi og Ancona. Vi skipper de mest turistede områder og kigger i stedet forbi byens gamle romerske amfiteater fra det 2.årh., der i sin storhedstid havde plads til mere end 20.000 tilskuere.

Fra Durrës fortsætter vi nordpå, hvor de mange oliventræer efterhånden afløses af vinmarker. Vi besøger vingården Kalmet og smager på de lokale druer. Vinproduktionen i Albanien hører til blandt de ældste i Europa, og man finder her nogle druer, som ikke dyrkes andre steder. De mest berømte er Shesh og Kalmet-druen – sidstnævnte har lagt navn til vores vingård.

Vi ankommer til den største by i den nordlige del af Albanien, Shkodra sidst på eftermiddagen. Placeret kun 30-40 km fra grænsen til Montenegro danner byen et perfekt udgangspunkt for morgendagens udflugt.

Efter en god og nærende morgenmad begiver vi os mod grænseovergangen til Montenegro og fortsætter herfra til den lille by Virpazar ved bredden af Skadar søen. Søen er den største på Balkan og dækker et areal på over 450 kvadratkilometer. Udpeget som nationalpark i 1983 kan området i dag byde på et rigt fiske- og fugleliv og kan som det eneste sted i Europa fremvise en lille koloni af pelikaner.

Vi tager på en sejltur på søen og kommer helt tæt på fuglelivet og den imponerende natur. Efter sejlturen bliver der tid til at slentre lidt rundt i Virpazar, inden vi fortsætter mod den montenegrinske kyst.

Om eftermiddagen begiver vi os videre til Budva, der er hovedby på Budva-rivieraen i den sydligste del af Dalmatien. Budva blev grundlagt for 2.500 år siden og er dermed den ældste by på Adriaterhavskysten. Den gamle bydel ligger på en tange, omgivet af venetianske bymure. For enden af tangen ligger byens gamle fæstning. Vi går en tur i den historiske, bilfrie bydel og stifter bekendtskab med pladser, brolagte gader, kirker og fæstningen. Fra Budva kører vi tilbage til vort hotel i Shkodra.

Shkodras historie kan spores helt tilbage til kongedømmet Illyrien, hvor den i en længere periode fungerede som hovedstad. I dag er byen et vigtigt økonomisk og kulturelt center med en levende handelsgade. Vi besøger et lokalt marked og går på opdagelse i byens centrum, hvor den lille gågade byder på hyggelige cafeer, museer og souvenirbutikker.

Vi fortsætter til Kruja, det autonome Albaniens første hovedstad. Det var fra Kruja, nationalhelten Skanderbeg bekæmpede osmannerne, og byen har da også et museum viet til ham.

Museet har meget passende til huse i byens borg, som modstod hele tre langvarige tyrkiske belejringer. Her er udstillet historiske genstande relateret til 1400-tallets albansk-osmanniske krige. Vi slutter besøget med lidt tid på egen hånd i byens gamle basar, hvor der er mulighed for at købe håndlavede souvenirs og meget andet. Vi spiser middag og overnatter i Kruja.

Formiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden vi indtager vores sidste frokost sammen og kører til lufthavnen uden for Tirana for at flyve til Danmark.