Den italienske Adriaterhavskyst – Emilia Romagna, Le Marche

Vores fly sætter kursen mod hovedstaden i Emilia Romagna, den skønne universitetsby Bologna. Herfra kører vi sydpå ad den antikke romerske vej Via Emilia der med sine 260 km. strækker sig gennem Po-sletten fra Piacenza i nord til Rimini.

Vi indleder rejsen med  noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.

Vi kører af ved Bellaria den lille hyggelige og charmerende badeby ud til Adriaterhavskysten, her ligger vores hyggelige hotel Gambrinus, der skal være vores hjem den næste oplevelsesrige uge.
Vi samles i restauranten og spiser vores første fælles middag på hotellet.

I dag drager vi sydpå for at besøge den næste italienske region Le Marche. På vores vej sydover passerer mange af de kendte og herlige kystbyer, som i de varme dovne sommermåneder fyldes med solhungrende italienere. Højsommeren er den tid, hvor hele Italien på det nærmeste lukker ned, og ”familien-Italien” nyder hele august måned, med gult og varmt sand mellem tæerne og spaghetti med alt godt fra havet mellem tænderne.

Vi kommer frem til regionen Le Marche. Her kører vi let og elegant forbi havnebyen Ancona, regionens hovedstad, og her begynder landskabet at ændre sig. Fra et fladt kystlandskab med lange lyse strande bliver landskabet smukt kuperet. Vi bevæger os rundt i det pragtfulde landskab og stopper i en af kystbyerne, hvor der bliver tid til en cappuccino eller en espresso inden turen går videre.

Nu går turen ind i landet og her dukker den lille middelalderby Osimo op. Når man går rundt i byens brostenbelagte gader, så fornemmer man ikke, at der under vores fødder åbner sig en nærmest magisk undergrund af en anden verden. Et netværk af i alt 9 kilometer gange snor sig i flere lag i byens bløde undergrund, som havde en muldvarp været på spil. Allerede for over 2.500 år siden begyndte det lokale Piceni-folk af grave sig ned i den bløde sandsten for at forsvare sig, finde vand, opbevare fødevarer eller slet og ret for at overleve.

Over tid blev det til et kæmpe netværk af grotter, der gennem tiderne har været hjem for alt fra hemmelige selskaber, der har afholdt optagelsesritualer i grotterne, til opbevaring af vin og fødevarer, og senest i forrige århundrede, hvor man under 2. Verdenskrig gemte og behandlede sårede i de underjordiske grotter. De udsmykkede grotter indeholder spor fra Piceni-tiden, romerne, middelalderen – helt frem til vores egen tid. Der findes grotter med symboler der kan dateres tilbage til Tempelridderne, og flotte hedenske symboler med keltisk oprindelse pryder også væggene. Det er en oplevelse at få lov til at stikke hovedet under jorden. Vi besøger en eller to af grotterne og går for en stund under jorden.

Temperaturen er konstant 12-13 grader, og en lun trøje er god at have med.
På vejen tilbage mod vores hotel er der naturligvis tid til at besøge en vingård. Her besøger vi vinbonden Maurizio, som producerer glimrende vine af de lokale druevarianter. Le Marche er mest kendt for vindruer som Verdicchio, som er en herlig frugtig hvidvin, der næsten kun dyrkes i området og den røde Conero Rosso, som er lavet primært på Montepulciano-druen og en smule Sangiovese. På vores besøg på vingården skal vi naturligvis smage lidt på gårdens herlige vine, og vi ser lidt nærmere på produktionen af vin i området.

Efter en dejlig dag med oplevelser ved havet, under jorden og med vin i glasset lader vi bussen transportere os hjem mod vores hotel, hvor endnu en middag venter os.

I dag skal vi udforske kyststrækningen syd for vores egen lille by. Det er lørdag og det er markedsdag i nærliggende Rimini. I Rimini finder vi den gamle hærvej Via Flaminia, der i antikken gik fra Rom til Ariminum, nutidens Rimini. Her mødes den med den anden antikke vej Via Emilia fra 187 f.Kr, der ligger udlagt næsten som om romerne havde tegnet en streg ved hjælp af en lineal, og forbinder Piacenza og Rimini. Byen emmer altså af historie, og er meget mere end en badeby – den har spillet en stor rolle i Italien i flere tusinde år. 

Byen har været romeres, goternes, lombardernes og frankernes, og byen blev en fri kommune i det 13. århundrede. Rimini var også den berømte italienske filminstruktør Federico Fellinis hjemby. Vi drager på en kort vandretur til den farverige bydel San Gugliano, det område som var hans favoritdel af byen. Her krydser vi den gamle antikke bro fra omkring år 20, da den romerske kejser Tiberius regerede. Om lørdagen og onsdagen flokkes folk til pladserne i det historiske centrum, der fyldes med over 400 markedsstader, og vi har valgt at lægge vores besøg på netop en markedsdag. Man kan altid fristes til at tage lidt godt med hjem, hvad end det er strømper, grydeskeer eller en elegant italiensk sko til en rimelig pris – det er op til dig. 

Efter besøget i Rimini kører vi yderligere sydpå og passerer den langsomt strømmende flod Tavollo, der er grænsen mellem Emilia Romagna og regionen Le Marche. Vi får tid til et kort stop i kystbyen Cattolica, inden vi kører ind i landet til den lille by Gradara, hvor der naturligvis bliver tid til en kop kaffe eller måske et glas vin på en af de lokale barer. Og måske fristes nogen til at kigge nærmere på den smukke borg, der har en fabelagtig udsigt over Adriaterhavskysten.

Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen.

Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig var han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen. Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen, der gik i krig og sejrede, hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.

Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri, hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, resultatet af en kirurg, der fjernede næseryggen, så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia-arbejde, når det er bedst – altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.

Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, der er en helt speciel oliven, som egner sig til denne ret. 

Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet, hvor vi spiser middag. 

Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere. Pris 400 DKK

Den lille by Ravenna har spillet en stor rolle i Europas historie. Faktisk har den været hovedstad hele tre gange. Men dens vigtighed begyndte da det store Romerrige blev delt i to: den østlige del med Konstantinopel som hovedstad og det vestlige rige som blev styret fra Rom. I efteråret 401 satte hærgende germanske barbarer kursen sydpå over de juliske alper og slog sig ned på Po-sletten, og herfra angreb de det vestlige rige. Kejseren i Rom valgte i 402 at flygte til Ravenna som var lettere at forsvare, og derved var byen hovedstad i det Vestlige Romerrige frem til sammenbruddet i 476. 

Perioden betød dog en kulturel opblomstring for Ravenna, og dette finder man spor efter i de helt fantastiske mosaikker som har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvsliste. Mosaikkerne i Ravenna regnes for at være Europas bedst bevarede og største samling af 1.500 år gamle mosaikker.

Mosaikkerne finder man i syv kirker og et enkelt kapel, og udefra ser de ikke ud til at være noget særligt. De blev opført på en tid, hvor det var kirkernes indre, som skulle imponere, og når man træder ind i kirkerne, føles det næsten som at gå rundt i et smykkeskrin. Vi besøger at par af kirkerne, og her er det blandt andet den ottekantede kirke San Vitale, som lokker den besøgende til. Her ser vi mosaikker der viser kejser Justinian, og som traditionen foreskriver finder vi det meste af bibelhistorien levendegjort i farvede stykker sten. Sant'Apollinare Nuovo står også, som en af de bedste eksempler på mosaikkunst i byen.

Efter vores fælles rundvandring er der tid til en dejlig frokost på egen hånd i den lille by, og den nysgerrige kan besøge Basilica di San Francesco, gå ind i kirken og helt i bunden ved apsis finder man krypten. Her kan man smide en mønt i en boks og så åbenbarer magien sig for øjnene af os. Her er gulvet i krypten dækket af gamle mosaikker, som ligger under vand, og med lidt held spotter vi et par guldfisk der svømmer rundt i imponerende, næsten royale omgivelser. Ravenna er en fantastisk by, og her har selveste Dante Alighieri, forfatteren til Den Guddommelige Komedie, boet de tre sidste år af sit liv. Mens kunstnere som George Byron, Gustav Klimt og Oscar Wilde alle var forelskede i byen.

I dag er middagen på egen hånd. Rejselederen kommer med forslag til egne eventyr.

Vi starter dagen med at besøge den lille by San Leo, som af den italienske forfatter Umberto Eco blevet kaldet "den smukkeste by i Italien". Byen San Leo hed tidligere Mons Feretrius og var grundlagt tidligt at Romerne. Det nuværende navn San Leo har byen fået af stenhuggeren Leone, der sammen med vennen Marino grundlagde det nærliggende San Marino. De var begge flygtet fra Dalmatien, i vor tids Kroatien, under kejser Diokletians kristenforfølgelser.

Leone slog sig ned i Mons Feretius, som gennem tiderne har oplevet mange forskellige herskere. De har således været under Romerriget, Byzans og Lombarderne, og tillige har byen været en kastebold mellem de store adelsfamilier i Italiens komplicerede historie. 

For at komme til det historiske centrum af byen skal man via en enkelt vej hugget direkte ind i klippen. Byen var engang en militær fæstning, og går tilbage til kampene mellem byzantinerne og goterne i det 6. århundrede, og dét som fascinerer den besøgende er det strategisk beliggende forts storhed og scenografiske elegance.
Byen er en fantastisk middelalderby, og på mange måder en spændende kontrast til den nærliggende storebror San Marino, hvor vi tilbringer resten af dagen. 

Vi forlader nu Italien og tager til San Marino, som er den tredjemindste stat i Europa. Det er en uafhængig republik som rettelig lyder det flotte navn ”Serenissima Repubblica di San Marino” på trods af den lille størrelse på kun 61 km2.Da Marino flygtede fra Dalmatien slog han sig ned på toppen af Monte Titano, hvor han grundlagde et kloster. Helt fra starten erklærede man sig for uafhængig og på trods af adskillige forsøg på at erobre magten i den lille stat, har man her altid formået at spille sine kort rigtigt og forblive en suveræn stat midt i Italien. Selv under samlingen af Italien hvor den Italienske folkehelt Garibaldi fra 1860-1870 forsøgte at samle et forenet Italien, formåede San Marino endnu engang at sikre sin status.

Den billøse by har en fantastisk panoramaudsigt over Adriaterhavskysten, og det er specielt at gå rundt i byen. De stejle gader snor sig på klippen og måske ser vi de flotte militæruniformer fra San Marinos eget militær, når vi bevæger os gennem byen på bjerget. Man mærker den særlige atmosfære der hersker i byen og det er en helt speciel oplevelse at besøge den lille republik på bjerget. Byen kan prale af dens flotte tårne, og vi går en tur rundt i den lille stat, og hører lidt om dens styreform og oplever hvordan det er at bo i en lilleput stat, som for enhver der har samlet frimærker i barndommen, kender for deres farvestrålende frimærker. Og vidste du, at San Marino har alt fra eget TV-selskab og fodbold-liga til sin helt egen version af euromønter?

Vi får tid til at opleve byen og måske nyde en kop kaffe eller et glas vin på en af de små serveringer i byen, inden vi kører hjem til vores hotel ved kysten for at spise middag.

I dag er dagen til egne eventyr. Rejselederen foreslår en fælles udflugt til en af de nærliggende byer. En udflugt som vil blive præsenteret og udbudt i starten af rejsen. 
Det er også muligt blot at nyde vejret, og måske skinner solen, og så kalder stranden og det varme vand i Adriaterhavet. 

Om aftenen spiser vi vores sidste middag sammen, og kan tale om ugens mange oplevelser. 

Efter morgenmaden kører vi til Bologna for hjemrejse efter en spændende og lærerig uge ved den smukke Adriaterhavskyst.