Det nye Balkan

Vi lander i Pristina midt på dagen og kaster os straks ud i dagens program. Europas yngste hovedstad er ikke kendetegnet ved smukke palæer, imponerende fæstningsværker eller indbydende og velordnede shoppinggader. Byen er faktisk blevet kaldt Europas grimmeste hovedstad, men bag den elendige infrastruktur og de grimme betonbygninger finder man mange små perler og ikke mindst en befolkning, som er meget stolt over deres nyvundne selvstændighed.

Byens noget rodede fremtoning passer fint til områdets omtumlede historie. Kosovo, der fik sin selvstændighed i 2008, har med sin strategiske placering mellem større nabostater som Albanien og Serbien, været krigsskueplads gennem århundreder.

Vi kører forbi byens imponerende bibliotek opført i 1982, hvis form ifølge lokale er inspireret af den specielle albanske hovedbeklædning, plisi. En sammenligning, der førte til voldsomme protester fra det serbiske mindretal i 1990’erne. Vi ser også nærmere på byens centrale del, hvor vi nyder en sen frokost.

Efter frokost kigger vi forbi Gracanica-klosteret i byens udkant. Det serbisk-ortodokse kloster, der oprindeligt blev opført i 1321, er på UNESCO liste over verdensarv. De nuværende bygninger er af nyere dato, da klosteret er blevet ødelagt et hav af gange. Senest under NATO-bombningerne i 1998-99. Klosteret i sig selv er smukt renoveret og fortæller desuden en spændende historie om den serbiske påvirkning i Kosovo.

Vel tilbage i Pristina checker vi ind på vores hotel og nyder en velfortjent velkomstmiddag.

Efter en god morgenmad er det blevet tid til at forlade hovedstaden og se nærmere på den sydlige del af landet. Vi begiver os mod den historiske by Prizren, der blandt andet er berømt for sit brød og sit filigransølvtøj. Byen var tidligere under osmannisk kontrol og var en vigtig handelsby i et multikulturelt hjørne af Kosovo. I byen og de omkringliggende bjerge findes fortsat flere lokale mindretal, og de mange osmanniske moskeer, broer og tyrkiske bade fortæller sin egen version om den tyrkiske indflydelse i området.

Vi spiser en lokal frokost i den lille by, inden vi fortsætter gennem de smukke Sharr-bjerge, der danner en naturlig grænse mod nabolandene Nordmakedonien og Albanien. En del af området er udlagt som Nationalpark og her findes et rigt plante, fugle og dyreliv. Som et af de få steder på Balkan lever her blandt andet både brunbjørne, ulve og sjakaler. Det uvejsomme terræn med bjergtoppe over 2700 meter og brusende floder skaber glimrende levevilkår for disse sky dyr, som har nydt ekstra godt af fredningen af området, som fandt sted allerede i 1986.

Vi gør stop undervejs og nyder den smukke natur, inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til Nordmakedoniens hovedstad, Skopje.  Efter at vi har checket ind på vores hotel er resten af aftenen til fri afbenyttelse.

Den nordmakedonske hovedstad kan fremvise en lang og omtumlet historie, der præger byen den dag i dag.
Et voldsomt jordskælv i 1963 ødelagde store dele af den gamle by, men gav plads til opførelsen af store boulevarder og flotte pladser. Overalt i byen finder man imponerende marmorskulpturer, hvoraf mange naturligvis forestiller landets mest berømte personlighed, Alexander den Store. Den nordmakedonske konge (356 – 323 f.Kr.) blev kun 33 år gammel, men efterlod sig en arv, der strækker sig helt frem i moderne tid, og som ikke er blevet mindre aktuel af den seneste tids mundhuggeri mellem den græske og nordmakedonske stat om brugen af hans navn.

Vi starter dagen med at besøge mindeboligen for Nordmakedoniens mest berømte personlighed i nyere tid, Moder Teresa. Den katolske nonne, der blev kendt for sit virke blandt fattige børn i Indien, boede i Skopje i perioden 1910 – 28 og i husets lille museum får vi mere at vide om hendes spændende historie og opvækst.

Herfra går turen videre til byens største plads, Makedonia Square, hvor en 15 meter høj statue af netop Alexander den Store skuer ud over byen. Fra pladsen kan man krydse over Stenbroen, der forbinder det nye Skopje med den gamle bydel. I de små, hyggelige gader falbydes alt fra lokalt kunsthåndværk til støvsugerposer, og vi skal naturligvis også se nærmere på det smukke Kale Fort, der ligger i samme område.

Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd, og Skopje har meget at byde på. Bymuseet i den gamle jernbanestation giver et glimrende indtryk af byens omtumlede historie. Som et kuriosum kan nævnes, at stationsuret, der fortsat pryder facaden, er gået i stå kl. 05.17. Det tidspunkt byen blev ramt af det voldsomme jordskælv i 1963. Er man mere til afslapning og god kaffe, findes masser af cafeer i området omkring bazaaren og Makedonia-pladsen.

Efter morgenmad kører vi vestpå mod byen Tetovo, der ligger smukt placeret i bunden af Pologdalen og med Sharr-bjergene som smuk baggrundskulisse. Undervejs gør vi holdt ved den imponerende Matka kløft, der ligger blot 20 km udenfor hovedstaden. I området findes en del imponerende huler, som vi kan se fra vores båd, der sejler os gennem det smukke landskab. 

Midt på dagen ankommer vi til Tetovo. Byen gennemskæres af Pena-floden og har i århundrede været et vigtigt handelscenter. I dag har byen omkring 70.000 indbyggere og lokker med en hyggelig gammel bymidte centreret omkring byens gamle stenbro. Vi skal naturligvis også se nærmere på Nordmakedoniens mest berømte moské, som oprindelig blev opført i 1483 af to lokale søstre. Helt specielt for denne moske er den smukke ydre dekoration. I 2011 blev en renovation af moskeen afsluttet, og resultatet er imponerende.

Vi fortsætter nu sydpå mod byen Ohrid, smukt placeret ved Ohridsøens bred, som tiltrækker mange besøgende og feriegæster. Søen er Balkanhalvøens dybeste, med en dybde på op til 288 meter, og de 358 km2 vand er fordelt mellem Albanien og Nordmakedonien. Både søen og Ohrids gamle bydel oppe ad bjerget er på UNESCO’s lister over henholdsvis verdens natur- og kulturarv. Med mere end 3.000 år på bagen er byen en af de ældste på hele Balkan. Legenden siger, at Ohrid engang havde 365 kirker, en for hver dag, og derfor blev kaldt Balkans Jerusalem. I dag er tallet ikke helt så stort, men stadig imponerende!

Vi indlogerer os på vores hotel, og aftenen er fri til oplevelser på egen hånd.

Vi starter dagen med en rundtur til byens største seværdigheder, blandt andet Samuels Fort på toppen af bjerget, hvorfra der er en flot udsigt over byen og søen. Lige neden for fortet ligger en arkæologisk udgravning af et tidligt kristent anlæg, centreret omkring Skt. Clemensklostret, der nu er genopbygget. Man mener, at flere tusinde disciple her blev uddannet til at skrive bibelmanuskripter i det glagolitiske alfabet, det ældste slaviske alfabet. Vi ser også Sofiakirken, som blev bygget under Det 1. Bulgarske Rige, lige efter den officielle overgang til kristendommen omkring år 1.000. Det indre af kirken er flot udsmykket med middelalderfreskoer, og kirken er så vigtig en del af den nordmakedonske kulturarv, at den er at finde på 1.000- denar-pengesedlen.

Efterfølgende skal vi på en kort sejltur på Ohrid-søen og nyde den smukke natur helt tæt på, inden vi i skifter båden ud med mindre køretøjer og begiver os til den nærliggende landsby Elshan. Her venter en helt speciel oplevelse, da vi skal i køkkenet og hjælpe til med madlavningen. Vi indtager vores hjemmelavede frokost sammen med familien og hører nærmere om hverdagslivet og de mange omvæltninger, den nordmakedonske befolkning har gennemlevet.

Herefter kører vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er fri til afslapning i den hyggelige by ved søens bred. Har man energi til overs kan man også overveje at kigge forbi byens flotte etnografiske museum, der fortæller mere om byens lange og spændende historie.

Det er blevet tid til at sige farvel til Ohrid, og hvad er mere passende end en afsked ved Skt. Naumkirken, som ligger smukt placeret ved Ohridsøen. Kirken er opkaldt efter missionæren Sankt Naum, som spillede en central rolle i oversættelsen af biblen til oldkirkeslavisk – et sprog, der har haft stor indflydelse på Østeuropas sprog og kultur. Ifølge traditionen kan man stadig høre helgenens hjerte slå, hvis man lægger øret til hans grav inde i kirken. På gårdspladsen uden for kirken kan man være heldig at se de lokale påfugle stoltsere rundt.

Vi krydser grænsen til Albanien og kører snart ind i byen Elbasan, landets fjerdestørste by, som i 1970’erne husede landets største industrikompleks opført med kinesisk bistand. I dag ligger det meste af området øde hen, og de tomme bygninger ligger som et minde om Albaniens forsøg på at finde sin plads i det kommunistiske samfund efter bruddet med USSR i 1961.

Vi ser også nærmere på byens gamle centrum, som domineres af fæstningen og den oprindelige bymur fra det 15. århundrede. Bymuren er for nylig genopført i sin oprindelige form, og området omkring er spækket med små hyggelige cafeer, hvor der er mulighed for at indtage en god lokal frokost (frokost er ikke inkluderet i rejsens pris)

Vi fortsætter herfra mod en af Albaniens mindre vingårde, UKA, der ligger i udkanten af Tirana. Vinproduktionen i Albanien hører til blandt de ældste i Europa, og man finder her nogle druer, som ikke dyrkes andre steder. De mest berømte er Shesh og Kalmet-druen. Vi skal naturligvis smage på de lokale druer, og i de hyggelige omgivelser spiser vi også aftensmad, inden vi kører mod vores hotel i Tirana.

I dag skal vi se nærmere på den albanske hovedstad.

Efter morgenmad begiver vi os afsted og starter med en tur til det nyåbnede Bunk’art museum i udkanten af byen. Indrettet i Enver Hoxhas personlige atomsikrede bunker fortælles her historien om den albanske hær og dagligdagen under det kommunistiske regime. Museet åbnede i slutningen af 2014 og fortæller en anden og mere ærlig historie om Albaniens fortid end mange andre museer.

Tilbage mod byen kører vi op ad en af byens hovedfærdselsårer, boulevarden Deshmoret e Kombit, ”De nationale martyrers Boulevard”, som tidligere hed Mussolinis Boulevard. Her ligger flere universiteter, administrative bygninger og banker, og vi fortsætter til Skanderbegpladsen, som er opkaldt efter Albaniens absolutte nationalhelt, der troner som rytterstatue et prominent sted på pladsen. Gjergj Kastrioti (1405-1468) var i osmannisk tjeneste, hvor han fik tilnavnet Skanderbeg – sammensat af navnet Iskander + den tyrkiske titel bey.

Vi fortsætter forbi Albaniens nationalmuseum og Pyramiden, der oprindeligt blev opført som museum for diktatoren Enver Hoxha. Nu er det konferencecenter og selskabslokaler, men nedrivningstruet på grund af byggeplaner om en ny albansk parlamentsbygning.

Tiranas indre by er præget af forskellige arkitektoniske stilarter, der knytter sig til forskellige perioder af landets historie: Der er for eksempel de noget pompøse bygninger fra perioden 1939-44, hvor landet var under italiensk besættelse, og i efterkrigstidens kommunistiske æra var det den monumentale sovjetiske stil – og elementbyggeriet – der dominerede. Her findes tillige masser af gode restauranter og cafeer, hvor man kan spise godt og billigt, samt følge med i det lokale liv.

Resten af dagen er derfor også på egen hånd, inden vi om aftenen mødes og spiser vores sidste middag sammen.

Efter morgenmaden begiver vi os mod den nærliggende by Kruja, det autonome Albaniens første hovedstad. Det var fra Kruja, nationalhelten Skanderbeg bekæmpede osmannerne, og byen har da også et museum viet til ham. Museet har meget passende til huse i byens borg, som modstod hele tre langvarige tyrkiske belejringer. Her er udstillet historiske genstande relateret til 1400-tallets albansk-osmanniske krige.

Vi slutter besøget med lidt tid på egen hånd i byens gamle basar, hvor der er mulighed for at købe håndlavede souvenirs og meget andet.

Midt på dagen kører vi mod Tirana lufthavn, hvor vores fly venter.