Kajakekspedition i Vestgrønland

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Glid lydløst i kajak forbi isbjerge og gletsjere og oplev Diskobugten på et eventyr, som få mennesker har prøvet

Hop i med begge ben på denne ekspeditionstur og oplev Grønland på inuitternes vis. Her i vandhøjde fra kajakkanten virker isbjergene højere, og fjordene dybere. Her mærker vi de strabadser, som inuitterne i tusinder af år har set i øjnene, når de har bevæget sig rundt i Grønland. Vi søsætter kajakkerne i isbjergenes hovedstad, Ilulissat, og vores destination er den smukke Eqi-gletsjer, en af Grønlands mest aktivt kælvende gletsjere. At se isen buldre fra gletsjerkanten og ned i det isblå hav er en oplevelse af de helt store. Og den bliver kun endnu større, når vi er nået frem til dette smukke, afsidesliggende sted ved egen pagajkraft. Intet andet sted i verden end her i Diskobugten kommer du tættere på den autentiske kajakoplevelse!

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta DKK

Dagsprogram
Dag 1 Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing
Dag 2 Kajakekspedition 1. etape: Ilulissat – Oqaatsut
Dag 3 Kajakekspedition 2. etape: vildmarken kalder!
Dag 4–5 Kajakekspedition 3. og 4. etape: vildmarksdage
Dag 6 Kajakekspedition 5. etape: ankomst til Eqi-gletsjeren
Dag 7 Retur til Ilulissat og afskedsmiddag
Dag 8 Fly Ilulissat – København

Hoteller

Hotel Hvide Falk

Hotellet ligger lige midt i byen med fantastisk udsigt ud over Diskobugten og Isfjorden. Restauranten serverer retter af glimrende international standard baseret på friske grønlandske råvarer, og du kan forkæle smagsløgene med retter fra det thailandsk-grønlandske køkken skabt af hotellets thailandske chefkok. I hotellets bar er det muligt at nyde en drink skønt akkompagneret af det smukke syn af drivende – eller måske fastfrosne isfjelde.
Værelserne er lyse og venligt indrettet og har eget bad og toilet, TV, telefon samt internetforbindelse mod betaling.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
19.498,–
København
19.498,–
København
19.698,–
København
19.698,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat. Velkomst og sightseeing

Efter flyrejsen fra København til Kangerlussuaq og derfra videre til Ilulissat ankommer vi til Albatros’ Hotel Hvide Falk. Her vil rejselederen introducere os til kajakkerne og gennemgå sikkerhedsprocedurerne og den rute, vi påbegynder i morgen. Herefter tager vi ud på en sightseeingtur i Ilulissat og omegn. Vi kigger nærmere på byen og vandrer ud til Sermermiut-sletten. Sermermiut betyder ”folket ved bræen”, og stedet har været beboet helt tilbage fra 1400 f.Kr. og frem til 1737. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”, som er fundamenter til husene, man boede i. Således lidt klogere på området, vi befinder os i, vender vi tilbage til hotellet og en dejlig velkomstmiddag.

Dag 2
Kajakekspedition 1. etape: Ilulissat – Oqaatsut
Oqaatsut

Vi står tidligt op og får os en god, solid morgenmad. Sammen med rejselederen gennemgår vi det sidste og pakker os en frokostmadpakke, før vi stævner ud på havet. I dag er vores mål bygden Oqaatsut, ca. 8 sømil (15 km) nord for Ilulissat.

Kun ledsaget af stilhed, den ultimative fornemmelse af frihed og måske af en nysgerrig sæl eller pukkelhval i ny og næ ror vi langs kysten nordpå og kommer forbi lufthavnen og det igangværende byggeri. Vi krydser Bredebugt og kan hele tiden se vores mål i den klare, grønlandske luft. Vi er startet stilfærdigt ud med en relativt kort rute i dag, og vi er snart fremme i Oqaatsut og bygdens vandrehjem. Vi parkerer kajakkerne for natten og går på restaurant. En sidste luksus før vi forlader civilisationen!

Vi sover i et par sovesale i forlængelse af H8. Sengene er simple men behagelige og vi bruger soveposerne.

Dag 3
Kajakekspedition 2. etape: vildmarken kalder!

Vi spiser morgenmad, pakker frokostmadpakker og hopper i kajakkerne og ror videre nordpå. Fra i dag er vi selvforsynende og alt hvad, vi skal bruge på resten af ekspeditionen, er pakket ned i kajakkerne. Foran os venter eventyret og en fængslende natur, som vi sidder midt i med pagajerne i hænderne. Dagens rute er på omkring 11 sømil (21 km) og fører os ind i mundingen af Ataa Sund, omsluttet af øen Alluttoq (Arveprinsens Ejland) i vest og fastlandet mod øst.

Vi holder kajakkerne mod fastlandssiden og krydser Paakitsoq Fjord, hvorefter vi finder et passende sted at slå teltene op. Vi hjælper alle hinanden med at sætte teltene op, lave mad og forberede morgendagen. Efter en velfortjent aftensmad på kanten mellem kysten og Ishavet kan vi gå til ro her midt i den ægte, grønlandske vildmark. Efter 6-8 timers roning vil søvnen hurtigt falde over os og midnatssolen vil ikke mærkes som et problem!

Dag 4–5
Kajakekspedition 3. og 4. etape: vildmarksdage

Disse to dage vil foregå på nogenlunde samme måde som dagen forinden. Vi spiser morgenmad, pakker ned og hopper i kajakkerne. Vi tilbagelægger omkring 11 sømil (21 km) på det kølige hav ledsaget af isbjerge, smukke udsigter til den vestgrønlandske kystlinje og måske en hval i ny og næ. Hen på eftermiddagen finder vi en passende teltplads og sørger for alt det praktiske sammen. Overnatningsstederne vil variere, alt efter hvor langt vi når pr. Dag. Det eneste sikre er, at vi hver aften kan gå til ro mit i den lyse, uberørte polarnat langt væk fra hverdagens jag.

Dag 6
Kajakekspedition 5. etape: ankomst til Eqi-gletsjeren

I dag tager vi den sidste tørn i kajakkerne op mod Eqi-gletsjeren. Vi forventer at ankomme først på eftermiddagen, hvorefter vi sætter teltene op og bevæger os ud og kigger nærmere på området.

Eqi-gletsjeren en af de nemmeste gletsjere at komme til i Grønland, med sine omkring 4 km brede og 150-200 meter høje isvæg er Eqip Sermia et syn der kan få de fleste til at gispe. Stilheden er betagende og kun afbrudt af tordendrøn når gletsjeren kælver i fænomenale brag.

Derfor er det også vigtigt at vi flytter kajakkerne op af fjeldsiden ved ankomst da store kælvninger har skyllet rigtig meget udstyr ud i gennemtiden. Som et yndet mål for turister i dag bærer området stadig spor af polarforskerne der brugte Eqi området som en nem vej op til indlandsisen.

Om aftenen spiser vi aftensmad med udsyn til den kælvende gletsjer. 

Dag 7
Retur til Ilulissat og afskedsmiddag
Gletsjeren Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne

Dagen i dag bruger vi på at opleve området omkring Eqi-gletsjeren. Den aktive gletsjer er noget for sig, og det tager tid at opleve og nyde den fuldt ud.

Alt efter humør og tid vil vi kunne gå en tur til morænen på gletsjerens østlige side, eller gå en meget tidlig vandretur til indlandsisen. Turen der vælges bliver bedømt af vore to guider på turen.

Derefter er det tid til at pakke kajakkerne og teltene sammen og først på eftermiddagen bliver vi afhentet i en båd, der skal sejle os tilbage til Ilulissat. Vi kan nu genopleve den rute, vi har roet, men i et noget hurtigere tempo. Vi ankommer til Ilulissat efter et par timer. Ved ankomsten pakker vi kajakkerne ud og checker ind på hotellet.

Om aftenen spiser vi en afskedsmiddag sammen og binder en sløjfe på de seneste dages oplevelser på havet.

Dag 8
Fly Ilulissat – København

Vi pakker minderne ned, siger farvel – eller på gensyn – til Grønland og stiger om bord på flyet til København. 

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 19.498,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Enkeltværelser

kr. 998,–

Bemærk

Enkeltværelse er kun muligt på Hotel Hvide Falk, desværre ikke i teltene.

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Dansk kajakguide
  • Fly København – Ilulissat t/r
  • Byvandring Ilulissat
  • Vandring til Sermermiutsletten
  • Informationsmøde
  • Leje af single kajak og udstyr
  • Al nødvendig lokal transport
  • 2 nætter på Hotel Hvide Falk i delt dobbeltværelse med eget bad & toilet
  • 1 nat på vandrehjem
  • 4 nætter i telt
  • Helpension
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Tilslutning med dansk indenrigsfly i Danmark
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Øvrige måltider · Drikkevarer · Personlige fornødenheder · Ekspeditionsgebyr pr. faktura
  • kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) · Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 6 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage

Det er en god ide at tage vandtæt rygsæk med. Vi har nogle vandtætte poser, og etuier til mobiltelefoner, som du kan låne under turen.

Det er muligt at indtjekke mere end ét stykke bagage uden meromkostning med Air Greenland, så længe de vejer under 20 kg tilsammen. Derfor er det muligt fx at tage sin egen pagaj med.

Beklædning

Vi rejser tidligt på sommeren eller i sensommeren, og temperaturen er omkring 10 grader. Derfor er det vigtigt med en god lag-på-lag-beklædning. Vi anbefaler, at du også har tøj til at bruge i teltlejren med. Bl.a. et par gode sko eller støvler, du kan vandre i. I rejsens pris indgår leje af vest, sprayskirt, tørdragt og uld-inderdragt – alt sammen af højeste kvalitet. Derfor er det ikke nødvendigt at tage sit eget udstyr med.

Forventninger

Denne rejse er en ekspeditionstur. Det betyder, at vi forventer mere af dig som gæst end på en almindelig rundrejse. Vi forventer, at du hjælper til med at pakke kajakkerne, sætte telt op, sætte kajakkerne i vandet og op igen. Dette er en anderledes rejse, som vil give dig en oplevelse ud over det sædvanlige!

Krav til deltagerne

Det er påkrævet, at du har IPP2-bevis og er vant til at ro i kajak på længere ture. Vi forventer at ro op til 20 km (11 sømil) om dagen flere dage i træk. Dette svarer til omkring 6-8 timers roning pr. dag Mindst 14 år gammel og erfaring med at ro kajak. Kun ifølge med forældre en til en.

Generelle forhold

En tryg rejseoplevelse

Vi vil så gerne have, at du føler dig tryg som Albatros-rejsende, lige fra du bestiller din rejse, til du kommer hjem med en masse gode oplevelser – også i en verden med coronavirus. Derfor har vi lavet en række tiltag for at minimere risikoen for smitte, samtidig med at du får alle de rejseoplevelser, du drømmer om. Vores tiltag omfatter bl.a.:

  • Alle rejseledere er certificeret i WHO’s retningslinjer for smittebegrænsning
  • Ekstra høje krav til vores samarbejdspartnere i forhold til rengøring
  • Vi informerer alle vores rejsedeltagere om rejseforsikring og minimering af smitte

Læs om alle vores tiltag her

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser

21GLRTR13ADK2906