Langtidsferie i Thailand

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Nyd 3 uger med sol, strand og store oplevelser i Smilets Land

Skift den danske vinter ud med sommertemperaturer, og tag med Albatros 3 uger til Thailand med spændende udflugter og god tid til egne eventyr. Vi begynder med 3 nætter i pulserende Bangkok med god tid til at udforske byen. Herfra kører vi til det historisk interessante område omkring Floden Kwai. Der er tid til at nyde de natursmukke omgivelser på en sejltur på floden og ved Erawan-vandfaldet, inden turen går sydpå til Hua Hin – den perfekte ramme til at slappe af i rolige omgivelser tæt på vandet. Vi bor 14 nætter på det lækre førsteklasses strandresort, Amari Hua Hin, med rummelige værelser og egen balkon. Under opholdet i Hua Hin har vi inkluderet 2 udflugter til nogle af de natursmukke steder, som området også byder på. I området finder du også golfbaner i topklasse. Ud over de planlagte udflugter arrangerer rejselederne løbende fællesspisning, foredrag, spilleaftener og ture ud i det blå, som er med til at give rejsen en ekstra hyggelig dimension.
Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Langtidsferie

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Ja

  • Valuta Baht

Dagsprogram
Dag 1 København – Bangkok, Thailand
Dag 2 Ankomst til Bangkok, Thailand. Velkomstmiddag
Dag 3 Bangkok. Sejltur på Chao Praya-floden og Grand Palace
Dag 4 Bangkok. Oplevelser på egen hånd eller tilkøbsudflugt: Bus- og bådtur til Ayutthaya
Dag 5 Bangkok – Kanchanaburi. Togmarked, broen over floden Kwai og krigskirkegården
Dag 6 Floden-kwai. Erawan Nationalpark og Hell Fire Pass
Dag 7 Kanchanaburi – Hua Hin via Det Flydende Marked
Dag 8 Dag til afslapning eller egne eventyr
Dag 9 Udflugt til Phetchaburi
Dag 10 På egen hånd
Dag 11 Udflugt til Kaeng Krachan National Park og Pa-La-U-vandfaldene
Dag 12 Dag til afslapning eller egne eventyr
Dag 13 Hua Hin omegn og vingårdsbesøg (tilkøb)
Dag 14 Dag på egen hånd
Dag 15 Tid på egen hånd eller Sam Roi Yod National Park (tilkøb)
Dag 16–20 Afslapning og egne eventyr
Dag 21 Afrejse fra Hua Hin
Dag 22 Ankomst København

Hoteller

Amari Hua Hin

Skønt internationalt hotel beliggende i udkanten af Hua Hin i et område med flere gode restauranter. Hotellet har sin egen hyggelige Shoreline Beach Club samt et imponerende poolområde med gratis liggestole, håndklædeservice, parasoller og ikke mindst en poolbar. I de lækre deluxe-værelser er der bl.a. en rummelig terrasse eller balkon, aircondition, fladskærm-tv og dvd-afspiller. Hotellet ligger blot fem minutters kørsel fra Hua Hin´s nye shoppingcenter, Market Village, og cirka 10 minutters kørsel fra Hua Hins centrum.

www.amari.com/huahin

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejselufthavn Bemærk
17.998,–
København
17.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Bangkok, Thailand

Fra København flyver vi  til Thailands hovedstad Bangkok, og undervejs bliver der god tid til at nyde en film eller anden underholdning fra flyets omfattende underholdningsprogram.

Dag 2
Ankomst til Bangkok, Thailand. Velkomstmiddag
Velkommen til Hua Hin!

Vi lander i Bangkok, hvor vi modtages af vores rejseleder og kører direkte til vores hotel. Her har du mulighed for at hvile dig lidt oven på flyveturen. Rejselederen holder et velkomstmøde på hotellet, hvor du bliver præsenteret for rejsen, hvorefter vi spiser aftensmad på en lokal restaurant.

Dag 3
Bangkok. Sejltur på Chao Praya-floden og Grand Palace

I dag skal vi på udflugt på Chao Phraya-floden og de omkringliggende klonger, efterfulgt af et besøg på Grand Palace.

Om morgenen spadserer vi ned til Skytrain-stationen, hvorfra vi kører til Chao Phraya-floden, som deler Bangkok i to. Her stiger vi på en traditionel ’long tail boat’ og tager på en sejltur langs floden. Det er hyggeligt at se dagligdagen udspille sig på bredden, og ved at sejle kan vi nyde byen, uden at sidde fast i trafikpropper. Undervejs passerer vi blandt andet Wat Arun, Morgengryets Tempel, hvis pragt bedst nydes fra floden. Det porcelænsbelagte tempel er ganske betagende, og takket være den imponerende højde på 79 meter, kan vi nyde synet allerede fra lang afstand.

I land igen besøger vi det overdådige Grand Palace, der blev påbegyndt i 1782, Bangkoks første år som hovedstad. Dette enorme, farvestrålende kompleks med forgyldte stupaer, prangende bygninger, templer og talrige kolossale gudestatuer er formodentlig Thailands mest berømte turistattraktion – og ikke uden grund. Grand Palace tjente tidligere som residens for landets konger og er et af de bedste eksempler på det gamle thaihofs prangende arkitektur. Paladset består af over 100 forskellige bygninger, blandt andet kroningssalen og modtagelsessalen. Men mest imponerende er uden tvivl Wat Phra Kaew-templet, der indeholder Thailands helligste buddhafigur – den lille jadebuddha. Denne lille statue vises stor ærbødighed fra de troendes side, og hele templet bærer tydeligt præg af, at buddhismen er en særdeles vigtig del af thaiernes hverdag.

Herfra går turen tilbage til hotellet.

Dag 4
Bangkok. Oplevelser på egen hånd eller tilkøbsudflugt: Bus- og bådtur til Ayutthaya

Endnu en dag til at opleve Bangkoks mylder. I dag er der også mulighed for at tilkøbe en udflugt til den gamle hovedstad Ayutthaya.

Hvis du vælger tilkøbsudflugten til Ayutthaya, er der afgang fra hotellet tidligt om morgenen. Ayutthaya var hovedstad i Siam i perioden fra 1350 til 1767. Dengang var Ayutthaya en af Asiens største og mest storslåede byer med et blomstrende handels- og kulturliv. Her åbnede Danmark sin første ambassade i cirka 1689 – som det andet land i verden efter Portugal.

De mange paladser og templer i den engang så storslåede hovedstad står i dag tilbage som en samling fine ruiner. Vi kommer rundt til fods og ser blandt andet ruinerne af det gamle kongepalads, som var forbilledet ved bygningen af Grand Palace i Bangkok, som vi så i går. Her mellem levnene af de historiske bygninger får man en god fornemmelse af, hvilken pragt og skønhed, der omgav de få europæiske besøgende, der dengang kom i audiens hos den thailandske kongefamilie. Turen rundt i Ayutthaya tager os også forbi templerne Wat Phra Si Sanphet og Wihaan Mongkhon Bophit med en af Thailands største buddha-figurer, en siddende bronzebuddha.

Efter at have set byen og templerne stiger vi ombord på The Grand Pearl Cruise Liner, en flodfærge, som vil sejle os langs Chao Praya-floden tilbage til Bangkok. Der serveres kaffe og te, og vi spiser en lækker frokost ombord, mens vi nyder udsigten og livet langs floden, som efterhånden bliver mere og mere hektisk, jo tættere vi kommer på Bangkok. Fremme i Bangkok kører vi tilbage til hotellet.

(Frokost inkluderet)

Dagens udflugt kan købes særskilt eller som del af en udflugtspakke. Udflugten skal købes senest 45 dage før afrejse. Se mere længere nede på siden.

Dag 5
Bangkok – Kanchanaburi. Togmarked, broen over floden Kwai og krigskirkegården

Efter morgenmaden forlader vi Bangkok og kører sydpå til provinsen Samut Songkhram, som ligger i floddeltaet Maeklong. Her skal vi besøge et helt unikt marked, som er placeret langs en jernbane. Når toget nærmer sig, er varerne væk i en fart, og lige så snart toget er passeret, er varerne tilbage på deres oprindelige plads. Herefter fortsætter vi mod Kanchanaburi ved floden Kwai. Vi ser nærmere på den berømte bro, som blev udødeliggjort i Pierre Boulles roman ”Broen over floden Kwai” og den senere filmatisering. Den oprindelige bro blev bombet af de allierede i 1945 og stod ikke samme sted som den nuværende. Broen, vi ser, står som et mindesmærke for de grusomheder, der fandt sted her.

Vi besøger også byens krigskirkegård, hvor faldne soldater fra Anden Verdenskrig ligger begravet. Ved siden af ligger et museum, som vi også besøger.

Vi spiser frokost sammen på en lokal restaurant, og bagefter stiger vi om bord på “bumletoget”, der kører ad ”Dødens Jernbane”. Opførelsen af ”Dødens Jernbane” under anden verdenskrig kostede 16.000 mennesker livet – deraf det makabre navn. Togturen går langs Kwai-floden, og vi kommer blandt andet over en lang, skrøbeligt udseende træ-viadukt.

Dag 6
Floden-kwai. Erawan Nationalpark og Hell Fire Pass

Hele området omkring floden Kwai byder på et væld af både historiske og naturskønne oplevelser. I dag skal vi opleve den smukke vandfald Erawan, det historiske Hell Fire Pass og naturligvis en sejltur ned af floden Kwai på en bambustømmerflåde.

Lidt uden for Kanchanaburi ligger Erawan Nationalpark, som er et populært udflugtsmål for både lokale og turister. Nationalparkens hovedattraktion er vandfaldet med hele syv niveauer, og mange mener, at nationalparkens navn stammer fra vandfaldets øverste niveau, som skulle ligne den trehovedede elefantgud Erawan fra hinduistisk mytologi. Du får mulighed for selv at bedømme ligheden, når vi besøger vandfaldet, som er omgivet af frodig regnskov og vilde orkidéer. Hvis du vil nyde udsigten fra toppen af vandfaldet, er der en sti, du kan følge op til sjette niveau. Men for at komme helt op til det syvende og øverste niveau, er du nødt til at kravle det sidste stykke op ad klippen.

Herefter besøger vi det nærliggende og legendariske Hellfire Pass, hvor asiatiske og allierede krigsfanger, der opførte Dødens Jernbane, under frygtelige forhold blev tvunget til at føre jernbanen tværs igennem en næsten ufremkommelig klippe, for at forbinde Thailand med Burma. Det tog kun seks uger at skabe gennemskæringen gennem den massive klippe, men til gengæld måtte arbejderne knokle 18 timer i døgnet, og flere hundrede af dem mistede livet. Arbejdet foregik fortrinsvis om natten ved det svage lys fra brændende fakler – deraf fik gennemskæringen sit navn. Vi besøger også det tilhørende museum, som illustrerer områdets historie med billeder, kort og modeller.

Dag 7
Kanchanaburi – Hua Hin via Det Flydende Marked

Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Hua Hin. På vejen dertil kører vi til ”Det Flydende Marked”, hvor vi skifter bussen ud med de såkaldte longtail-både og ser, hvordan alskens frugter, afgrøder og andre varer naturligvis transporteres med båd. Hvorfor ikke ordne køb og salg fra båden også, nu når varerne er læsset om bord?

Vi skifter igen båden ud med bus og sætter kursen mod vores hotel i Hua Hin ved Thailandbugten. Vores hotel ligger 5-10 minutters kørsel fra centrum af Hua Hin. Stranden ligger blot 3 minutters gang fra hotellet, hvor hotellet har sin egen lille beach club med lækre solsenge og en lille pool helt nede ved stranden. Er strandtasken for stor, sørger en lille golfbil for at transportere jer den korte vej derned. Ud over beach club’en har hotellet en stor pool og masser af grønne områder. Omkring hotellet finder du mange småbutikker og små lokale restauranter, hvor der serveres både frokost og middag til yderst rimelige priser.

Efter at have fået anvist vores værelser er der mulighed for at hvile sig lidt eller nyde de nye omgivelser. Der vil også være rundvisning på hotellet, hvor vi bliver fortrolige med hotellet og de mange faciliteter og muligheder for aktiviteter. Herefter tager vi en tur i hotellets nærområde og orienterer os om restauranter, butikker m.v.

På de dage, hvor vi ikke har et fastlagt program, vil rejselederne arrangere forskellige aktiviteter for dem, som ønsker det. I løbet af opholdet holder rejselederne foredrag, arrangerer filmforestillinger og ekstra udflugter. Vil du for eksempel gerne spille bridge, kan rejselederne hjælpe dig med at finde ligesindede. Kort sagt er vores rejseledere hele tiden til stede for at sikre, at du får den bedste oplevelse og har mulighed for at nyde andres selskab i det omfang, du ønsker det.

Dag 8
Dag til afslapning eller egne eventyr

Dagene er fri til egne eventyr, og uanset hvilken grad af aktivitet eller inaktivitet, du foretrækker, kan Hua Hin med stor sandsynlighed tilfredsstille dine behov.

Dag 9
Udflugt til Phetchaburi

Vi tager på en dagsudflugt til den lille charmerende kystby Phetchaburi væk fra den gængse turistrute. Byen ligger i en af Thailands ældste provinser, og vi starter med at kigge på byens frugt- og grønsagsmarked, inden vi fortsætter til det gamle Khmer-tempel Wat Mahathat i byens centrum.

Vi lægger også vejen forbi King Rama den IV´s palads. For at komme dertil må vi tage en kabelbane til toppen af en lille bakke. Herfra kan vi nyde panoramaudsigten ud over byen og området omkring. Vi kigger naturligvis også nærmere på selve paladset og det lille tilhørende museum.

Sidste stop bliver ved Khao Luang-grotten, hjemsted for mere end 170 buddha-figurer. Vi er tilbage på hotellet i Cha Am i løbet af eftermiddagen, og frokosten nyder vi undervejs på en lokal restaurant.

Dag 10
På egen hånd

Måske er det i dag, du har lyst til at få din 10 minutters gratis massage i hotellets spaafdeling. Under dit ophold får du 20% rabat på massagebehandlinger i spaafdelingen.

Dag 11
Udflugt til Kaeng Krachan National Park og Pa-La-U-vandfaldene Dag på egen hånd

Vi kører godt 50 km vestpå mod Nationalparken Kaeng Krachan. I den mere end 1.000 år gamle regnskov ser vi nærmere på de 16 forskellige fald der udgør Pa-La-U-vandfaldene (dog skal det nævnes, at vandstanden er lavest i perioden januar-april). Vi går en tur op til nogle af de højere beliggende fald, hvor vi finder en lille pøl med karper i, og hvis vandstanden tillader det, kan vi tage en afkølende dukkert i det klare vand.

Vi forlader nationalparken og kører til en lokal restaurant, hvor vi får lidt frokost inden vi fortsætter til templet Wat Huay Mongkol, hvor der står en stor statue af Luang Phor Thuad – en legendarisk munk fra Sydthailand, som er kendt i Thailand for sin evne til at udføre diverse mirakler. Herefter kører vi hjem mod Cha Am og passerer små landsbyer og marker med forskellige afgrøder. Vi laver et stop ved en af disse landsbyer og bliver lidt klogere på livet på landet i Thailand.

Dag 12
Dag til afslapning eller egne eventyr
Dag 13
Hua Hin omegn og vingårdsbesøg (tilkøb)

Om eftermiddagen tager vi på tur i området omkring Hua Hin. Første stop bliver ved ’Abebjerget’ Khao Takiab, kendt for de mange aber, der bor her på klippen. Her findes også en Buddhastatue og ikke mindst en fin udsigt over området og Hua Hins kystlinje.

Herefter lægger vi vejen forbi en af områdets nyeste attraktioner, det flydende marked Sam Phan Nam, hvor der måske kan gøres et godt køb. Det flydende markeds arkitektur er inspireret af nogle af Hua Hins historiske bygninger, bl.a. Maruekhathaiyawan Paladset og togstationen.

Vi slutter dagen med et, på disse kanter, noget usædvanligt stop idet vi skal besøge vingården Hua Hin Hills Valley. Lokale vinentusiaster startede projektet i 2001 med en vision om at skabe en thailandsk vinkultur og vise resten af verden, at Thailand rent faktisk kan producere god vin. Hvor langt de er kommet i projektet får vi mulighed for at vurdere, når vi får en rundvisning og muligheden for at smage deres druer, mens vi nyder udsigten over de kuperede vinmarker.

Dagens udflugt kan købes særskilt eller som del af en udflugtspakke. Udflugten skal købes senest 45 dage før afrejse. Se mere længere nede på siden.

Dag 14
Dag på egen hånd
Dag 15
Tid på egen hånd eller Sam Roi Yod National Park (tilkøb)

På denne heldagstur skal vi opleve en af Thailands mest spectakulære nationalparker,  Sam Roi Yod. Trods sin beliggenhed kun 60 km syd for Hua Hin er parken forholdsvis ukendt, og det kan virkelig undre. Her i Thailands ældste kystnære nationalpark oplever vi imponerende naturscenerier, der virkelig tager pusten fra en. Området består af en gigantisk ferskvandsmarsk omkranset af kalkstensklipper. En gangbro i træ giver os mulighed for at spadsere en smuk tur igennem marskomrødet, der også er kendt for sit rige dyre og fugleliv. Vi besøger også et par storslåede drypstenshuler, blandt andet Phraya Nakhon med sin ikoniske “kongelige pavilion.”

På vej til parken stopper vi ved en ananasplantage og smager på de friske frugter. Frokost er inkluderet i dagens udflugt.

Dagens udflugt kan købes særskilt eller som del af en udflugtspakke. Udflugten skal købes senest 45 dage før afrejse. Se mere længere nede på siden.

Dag 16–20
Afslapning og egne eventyr
Dag 21
Afrejse fra Hua Hin
Formiddagen er til fri disposition. Efter frokosttid kører vi med bus mod Bangkok og påbegynder vores hjemrejse.
Dag 22
Ankomst København

Udflugtspakke

Vi har lagt nogle ekstra udflugter ind i programmet. Ønsker du at komme med på en eller alle de ekstra udflugter, bedes du bestille og betale dem med hjemmefra senest 45 dage før afrejse. Du kan spare 100 kr. ved at købe alle tre udflugter som en samlet pakke.

  • Bus- og bådtur til Ayutthaya på dag 4, kr. 498,- per person
  • Hua Hin omegn og vingårdsbesøg på dag 13, kr- 448,- per person
  • Sam Roi Yod Nationalpark på dag 15, kr. 448,- per person

Udflugtspakke – alle tre udflugter som samlet pakke, kr. 1.294 kr. per person (spar 100 kr.)

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 17.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
5.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder.
  • Fly København – Bangkok t/r direkte med Thai Airways.
  • 3 x Udflugter jf. program.
  • Indkvartering 21 nætter på Amari Hua Hin i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).
  • Morgenmad dagligt og øvrige måltider jf. program.
  • Skatter og afgifter.
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring og Seniorrejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. kr. 200,- pr. person)
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Ekstra udflugter

Vi har lagt nogle ekstra udflugter ind i programmet. Ønsker du at komme med på en eller alle de ekstra udflugter, bedes du bestille og betale dem hjemmefra senest 45 dage før afrejse. Du kan spare 100 kr. ved at købe alle tre udflugter som en samlet pakke.

  • Bus- og bådtur til Ayutthaya på dag 4, kr- 498,- per person
  • Hua Hin omegn og vingårdsbesøg på dag 13, kr. 448,- per person
  • Sam Roi Yod Nationalpark på dag 15, kr. 448,- per person
  • Udflugtspakke – alle tre udflugter som samlet pakke, kr. 1.294 kr. per person (spar 100 kr.)

Bagage

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse, eller ved ankomst til destinationen. Det vil fremgå af afrejsepapirerne, hvor gruppen møder sin rejseleder.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet.

Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.

Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Placering i bussen

Hos Albatros tilbyder vi ikke, at man kan have faste pladser i bussen, og det er derfor heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Ved ikke at tilbyde køb af bestemte pladser, risikerer man således ikke, at købstidspunktet er afgørende for, hvilken plads i bussen, man får adgang til. Derimod kan der aftales rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Anmeldelse af rejsen

Her kan du se anmeldelser fra andre gæster, som har været på turen. Vi håber, du kan bruge deres ærlige meninger, gode tips, ris og ros til at få en idé om, hvad der venter på rejsen – så du kan vælge den helt rigtige tur for dig. Anmeldelserne samles ind af et eksternt firma, som er din garanti for anmeldernes validitet. Læs mere her

Bemærk venligst, at flyselskab, flyrute, hoteller, rejseleder og/eller rejsens rute kan variere fra afgang til afgang, og dermed kan en anmeldt rejse være lidt anderledes end de rejser, som aktuelt er til salg.

Du har også mulighed for at stille spørgsmål, som drejer sig om selve rejsen, eller læse andres spørgsmål. Bemærk, at andre gæsters evalueringer kommer efter sektionen med spørgsmål og svar.

Lignende rejser

19THVLT01CDK1001