Nepal og Bhutan – Himalayas højdepunkter

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev det bedste af Nepal og Bhutan med storslåede naturoplevelser og særegen kultur i både landsbyer og hovedstæderne Kathmandu og Thimphu

Oplevelserne er helt bogstaveligt i top på denne rejse til de meget bjergrige lande Nepal og Bhutan.


På afslappede vandreture kombineret med komfortable busture udforsker vi små og store bjergbyer, afsidesliggende klostre og ikke mindst Himalayas uforlignelige natur. Blandt højdepunkterne er det isolerede Taktsang-kloster (Tiger´s Nest), der ligger klinet næsten naturstridigt op ad bjergsiden, det store naturreservat i Chitwan samt de mange kulturelle oplevelser i hovedstæderne Kathmandu og Thimphu.


Nøje udvalgte lodges og hoteller med fantastisk beliggenhed, enten midt i naturen eller midt i byen, giver rejsen en ekstra dimension.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse, Albatros aktiv

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Nepalesiske Rupee, Bhutansk Ngultrum

Dagsprogram 13 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Kathmandu, Nepal. Afslapning og rundtur til Durbar Square og Thamel-kvarteret
Dag 3
Kathmandu. Udflugt til Bhaktapur og kongebyen Patan, samt besøg ved tibetansk bosættelse
Dag 4
Kathmandu – Pokhara. Med bus til Nepals andenstørste by inkl besøg i lokal landsby
Dag 5
Pokhara. Byrundtur inklusive Fredspagoden, Davis vandfald og sejlads på Phewa-søen
Dag 6
Pokhara – Chitwan. Mod lavlandet og eftermiddagssafari i Chitwan
Dag 7
Chitwan National Park. Morgensafari og andre aktiviteter
Dag 8
Chitwan National Park – Kathmandu. Swayambunath-stupaen og tid på egen hånd
Dag 9
Fly Kathmandu – Paro - Thimpu, Bhutan. Nationalmuseet, Den største siddende Buddha og Minde chorten
Dag 10
Thimpu – Punakha – Thimpu . Lokalt museum og kunsthåndværk, samt besøg ved Punakha Dzong og Drukpa Kunleys klosteret
Dag 11
Thimpu - Paro. Vandretur til Taktsang-klostret (Tiger´s Nest) og tid på egen hånd
Dag 12
Fly til Kathmandu, Nepal. Tid på egen hånd, afskedsmiddag og fly mod København
Dag 13
Ankomst til København

Hoteller

Hotel Barahi, Kathmandu

  • Antal værelser: 77 værelser
  • Afstand til centrum: 200m til Thamel området
  • Reception: Ja 24/7
  • Restaurant: Ja
  • Bar: Ja
  • Elevator: Ja
  • Swimmingpool: Ja, udendørs
  • Wifi: på alle værelser
  • Afstand til supermarked: 100 meter
  • Afstand til busstoppested: 50 meter

Dette nyåbnede hotel ligger midt i Kathmandu og danner den perfekte ramme om et ophold i den nepalesiske hovedstad. I gåafstand for byens bedste handelsgader og dejlige restauranter er hotellet ideelt som udgangspunkt for aktiviteter efter dagens sightseeing.

Hotellet har egen restaurant, swimmingpool og byder fra dets roof top på en storslået udsigt over byen med dets mange historiske bygninger.

Alle værelser er udstyret med alle moderne faciliteter, såsom aircondition, satellit TV og eget bad/toilet.

Læs mere om hotellet her: www.barahi.com/properties/hotel-barahi-kathmandu/

Hotel Barahi, Pokhara

  • Antal værelser: 78 værelser og to suiter
  • Afstand til centrum: 200m til Phewa søen
  • Reception: Ja 24/7
  • Restaurant: Ja
  • Bar: Ja
  • Elevator: Ja
  • Swimmingpool: Ja, udendørs
  • Wifi: på alle værelser
  • Afstand til supermarked: 100 meter
  • Afstand til busstoppested: 50 meter

Med udsigt over den legendariske Phewa sø byder dette hotel ikke blot på en unik beliggenhed, men også på en komfort og elegance, som ikke er sædvanen i denne del af verdenen. Hotellet råder over en skøn udendørs swimmingpool med dertilhørende bar og dets wellness facilitet hører til blandet byens bedste.

Hotellets restaurant Pokhara Flavour byder på en god blanding af såvel international som asiatisk cousin.

Vi indlogerer os på hotellets Deluxe værelser, som alle har egen balkonm, aircondition, wifi, satellit TV, kogekedel og safety box.

Læs mere om hotellet her: www.barahi.com/properties/hotel-barahi/

Jungle Villa Resort

  • Antal værelser: 42 villas
  • Reception: Ja 24/7
  • Restaurant: Ja
  • Bar: Ja
  • Elevator: Nej
  • Swimmingpool: Ja, udendørs
  • Wifi: på alle værelser

Jungle Villa Resort ligger ideelt placeret ved indgangen til Chitwan National Park i et smukt og frodigt område langs Rapti-floden. Fra hotellets udendørs restaurant kan man nyde den smukke udsigt, hvis man da ikke foretrække at slænge sig ved resortets nyåbnede swimmingpool.

Vi bor på resortets dejlige safari villas, der alle har egen balkon, air condition, samt bad og toilet. De enkelte villaer ligger spredt ud på resortets område og turen til restauranten og øvrige fællesfaciliteter er en oplevelser i sig selv.

Læs mere om hotellet her: https://junglevillaresort.com/

Norkhil Boutique Hotel, Thimpu

  • Antal værelser: 44 værelser
  • Reception: Ja 24/7
  • Restaurant: Ja
  • Bar: Ja
  • Elevator: Ja
  • Swimmingpool: Nej
  • Wifi: på alle værelser
  • Afstand til supermarked: 700 meter
  • Afstand til centrum: 900m til Thimpu Clock Tower

Norkhil Boutique hotel er placeret i den centrale del af byen med gåafstand til alle byens seværdigheder.

Det lille boutique hotel byder på en god restaurant, en lille bar, samt en skøn tagterrasse. Alle værelser er nyistandsat og udstyret med alle moderne faciliter, såsom wifi og satellit TV.

Hotellet har desuden en skøn spa afdeling, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med den lokale massageform.

Læs mere om hotellet her: www.norkhil.com

Udamwara Resort, Paro

  • Antal værelser: 30 værelser
  • Reception: Ja 24/7
  • Restaurant: Ja
  • Bar: Ja
  • Elevator: Ja
  • Swimmingpool: Nej
  • Wifi: på alle værelser

Fra sin beliggenhed lidt udenfor Paro by byder Udamwara Resort på smuk natur, god service, samt ikke mindst masser af frisk luft.

Det 4 stjernede resort er opført i en blanding af traditional og moderne stil, og resortet restaurant byder på en udsøgt blanding af international og lokal cuisine.

Resortet ligger på en bakketop med en smuk udsigt over Paro dalen. Her leves livet som det er blevet gjort i århundrede og stedet indbyder til fordybelse og ro.

Vi indkvarterer os på Deluxe værelserne i hovedbygningen, som alle er udstyret med air condition, satellit TV, samt andre moderne nødvendigheder.

Læs mere om resortet her: www.udumwararesort.com

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
41.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra Danmark med en mellemlanding undervejs.

Dag 2
Ankomst til Kathmandu, Nepal. Afslapning og rundtur til Durbar Square og Thamel-kvarteret

Vi lander i Kathmandu om morgenen og kører straks til vores hotel, hvor der bliver mulighed for at slappe lidt af, inden vi kaster os ud i dagens program

Kathmandu er en af Asiens mest eksotiske og fascinerende hovedstæder med en spændende kultur og en farverig befolkning.

I maj 2008 udråbtes Republikken Nepal, som indtil da var verdens eneste hindukongedømme. Beliggende på Himalayas sydside mellem Tibet og Indien er landet domineret af lange bjergkæder og gennemskåret af dale og floder. Der bor over en million mennesker i Kathmandudalen koncentreret omkring de tre gamle hovedbyer Kathmandu, Bhaktapur og Patan, som vi alle skal se nærmere på i de kommende dage. Vi begynder eftermiddagens rundtur ved den gamle bydels Durbar Square, hvor vi finder nogle af de smukkeste pagoder: den store Kasthamandap-pagode – bygget i 1625 af træet fra ét eneste træ – Shiva-Parvati-templet og Hanuman Dhoka, der er det gamle kongepalads. Desuden ligger her to templer, Taleju-templet og Den Levende Gudinde Kumaris Tempel.

Ud over fantastiske pagoder, træudskåren tempelarkitektur og gudestatuer kæmper to kæmpemæssige trommer, et virvar af frugtboder, krydderidufte, små senede mænd belæsset med enorme byrder på ryggen, cykelrickshaws, skabede hunde, hellige køer samt en hel del souvenirbutikker om vores opmærksomhed! Siden hippiebevægelsen gjorde byen populær i 1960’erne, har bydelen Thamel været centrum for udenlandske besøgende, og også vi aflægger kvarteret en visit. Her falbydes alt fra billigt tøj og trekkingudstyr, til finere antikviteter og kunsthåndværk. Her er desuden et overflødighedshorn af gode barer og restauranter, der ofte er placeret på en åben tagterrasse med smuk udsigt over byen.

Vi afslutter dagen med en god middag, inden vi formentlig trætte og fyldt med de mange indtryk går til ro på vores hotel. Morgenmad (ombord på flyet), frokost og middag er inkluderet.

Dag 3
Kathmandu. Udflugt til Bhaktapur og kongebyen Patan, samt besøg ved tibetansk bosættelse

Efter en god nats søvn er vi klar til at kaste os ud i nye eventyr. Vi begynder med den hinduistiske kongeby Bhaktapur, den tredje af de 3 kongebyer grundlagt i Malla-kongernes tid fra det 13.-18. århundrede. Med sine 50.000 indbyggere er det en stor og nænsomt restaureret landsby, hvor man stadig kan se aftryk fra middelalderen.

Her er finurligt udskåret træværk, røde teglsten og rustbrune tegltage, smalle gyder og små og store hindutempler på hvert gadehjørne. Vi finder bl.a. det berømte palads med 55 vinduer og dalens højeste og eneste 5-tagede pagode, Nyatapola.

Dagens program fortsætter i Patan, som er den buddhistisk prægede af de tre kongebyer i Kathmandudalen. Vi kører mod syd og krydser Bagmati-floden, og lidt efter drejer vi ind i Patan, som har ikke færre end 136 klostre og 55 templer. Den bliver også kaldt De Gyldne Tages By og City of Fine Arts. På Durbar Square, paladspladsen, oplever man et væld af eksotiske pagodetage og fine træskærerarbejder på alle bærepiller, gesimser og vinduer.

Vi besøger også en tibetansk bosættelse. Efter den kinesiske annektering af Tibet i 1959 flygtede mange tibetanere til Indien, Nepal og Bhutan. Størstedelen er her endnu og en del af dem har bosat i et område af Kathmandu, der blandt andet rummer et større center, hvor der produceres tibetanske tæpper m.m. Vi kigger forbi og hører mere om stedet, inden vi returnerer til vores hotel.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd i den nepalesiske hovedstad, inden vi samles til en fællesmiddag. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 4
Kathmandu – Pokhara. Med bus til Nepals andenstørste by inkl besøg i lokal landsby

I dag forlader vi hovedstaden og kører til Pokhara. Der er tale om en lang, men interessant køretur langs Trisuli-floden, der forbinder de to byer. Her kommer vi helt tæt på den nepalesiske landbefolkning, der fortsat udgør langt størstedelen af landets befolkning. Vi spiser frokost undervejs og går på opdagelse i en af de mindre landsbyer, der ligger langs hovedvejen. Livet på landet har ikke ændret sig med samme fart som i de større byer, og her leves livet i det store hele som for 100 år siden. Efter en tur tilbage i tiden fortsætter vi mod Pokhara. Pokhara er Nepals næststørste by og ligger væsentligt lavere end Kathmandu – i en dal nede i 884 meters højde.

Fra byen er der fuld udsigt til den berømte Annapurna-bjergkæde og det smukke bjerg Machhapuchhare, Fiskehalebjerget, hvis næsten 7.000 meter høje top ligger blot 25 kilometer fra Pokhara. Mest berømt er byen for den smukke sø, Phewa, som med sine 4,4 kvadratkilometer er Nepals næststørste.

Her spejles Himalayas snedækkede bjergtinder som i et perfekt maleri. Pokhara er også udgangspunkt for trekkingture til Annapurna-området, og man finder alt fra tyske bagerier til tibetanske bosættere. Ved ankomst checker vi ind på vores hotel, inden vi om aftenen går ud og nyder en lokal middag. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 5
Pokhara. Byrundtur inklusive Fredspagoden, Davis vandfald og sejlads på Phewa-søen

Vi begynder med at besøge Fredspagoden, som er bygget af en japansk buddhistisk munkeorganisation, der, inspireret af Gandhis filosofi, arbejder for verdensfred. Herfra er der en god panoramaudsigt over byen i dalen og Annapurna-bjergkæden med Fiskehalebjerget.

Vi kører derefter videre til Davi’s vandfald og Gupteshwar-grotten, som ligger lige ved siden af vandfaldet. Grotten er næsten tre kilometer lang og består både af store hallignende rum og passager så små, at man må ned og kravle på alle fire. Grotten har særlig betydning for hinduer fordi et fallisk symbol af Lord Shiva ligger bevaret herinde.

Vi slutter dagen af med en sejltur på Phewa-søen, hvor vi også kigger forbi Barahi-templet. Den to etagers høje pagode ligger næsten lige midt ude i søen og er bygget til ære for den kvindelige gudinde Shakti. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 6
Pokhara – Chitwan. Mod lavlandet og eftermiddagssafari i Chitwan

Vi kører fra Pokhara i højlandet ned i lavlandet til Royal Chitwan National Park, som ligger tæt ved den indiske grænse. Området var gennem mange år et kongeligt jagtreservat, hvor blandt andet tigerjagt var populært. I 1973 blev det erklæret for nationalpark.

Nationalparkerne kan man kalde »det andet Nepal«. De er langt mindre kendte end bjergene og Kathmandu. Nepals smukke nationalparker og jungleområder er en stor, spændende og overset del af landet. De fleste ligger i Tarai – det varme og frodige lavland – på grænsen til Indien. Nepal har gjort en del for naturbevarelse, og efterhånden findes der ni nationalparker og fire reservater.

Chitwan har et varieret landskab, som mest er dækket af løvskov, men 20-25 % er græssteppe, hvor der kan findes græsarter på op til tre meters højde. Her er desuden et bredt udvalg af eksotiske dyrearter som tiger, pansernæsehorn, sambarhjort, axishjort, svinehjort, indisk muntjak, gaur, grå langur, rhesusaber og en meget stor bestand af fugle. Chitwan er faktisk et af de bedste steder i hele Sydasien, når det gælder om at se fugle. Mindst 440 forskellige arter er registreret her, nogle kilder nævner helt op til 590 arter!

Vi bor i en af parkens bedre lodges, hvor vi er helt tæt på det fantastiske dyreliv. Vi spiser sen frokost på vores lodge, inden vi om eftermiddagen tager på safari.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 7
Chitwan National Park. Morgensafari og andre aktiviteter

For de morgenfriske er der mulighed for at deltage på en morgentur i nationalparken. Ad små stier, som leder ind parken, skal vi frem til nogle af de områder, hvor mange af de flotte og sjældne fuglearter traditionelt opholder sig.

Vi har resten af dagen i Chitwan til afslapning og ture i junglen. Med jeeps begiver vi os ind i vildnisset, hvor der forhåbentlig bliver mulighed for at se nogle af områdets mange pansernæsehorn. Der vil også blive sejlture på nogle af de vandløb og floder, som skærer sig gennem parken, floder hvor der blandt lever gavialer, krokodiller og delfiner.

Om aftenen nyder vi en god middag, inden vi bliver introduceret til et interessant kulturelt indslag af medlemmer fra den lokal Tharu stamme.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 8
Chitwan National Park – Kathmandu. Swayambunath-stupaen og tid på egen hånd

Vi spiser morgenmad på lodgen, inden vi i bus begiver os tilbage mod hovedstaden. Vi gør flere stop undervejs, bl.a. for at nyde en frokost. Vi kigger også forbi den imponerende Swayambunath-stupa, som ligger på en lille bjergtop vest for Kathmandu. Stupaen er også kendt som Monkey Temple på grund af den store flok rhesusaber, der opholder sig her. De er frække og sjove; men lad være med at fodre dem, de kan finde på at bide.

En lang trappe fører op til stupaen og templet på toppen. Stedet æres af både buddhister og hinduer; en af de forunderlige ting i Kathmandudalen er netop at buddhisme og hinduisme deles om helligdommene, og at der findes talrige blandingsformer af de to religioner.

Hvis vi er heldige, overværer vi måske pujaceremonien, der næsten altid ledsages af sælsom tibetansk musik på dungchen (lange alpe-trompeter), store trommer, gonger, gyaling (oboer), samt konkylie og lårbenstrompeter.

Der er en dejlig udsigt over hele dalen herude. Stupaen er behængt med bedeflag, og i små nicher sidder meditations-buddhaerne, og Buddhas altseende øjne, inklusive det 3. øje, visdomsøjet, skuer mod alle fire verdenshjørner ud over dalen.

Vi ankommer til vores hotel i Kathmandu sidst på eftermiddagen. Aftenen er afsat til oplevelser på egen hånd og rejselederen og den lokale guide er naturligvis behjælpelig med forslag til egnede spisesteder. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 9
Fly Kathmandu – Paro - Thimpu, Bhutan. Nationalmuseet, Den største siddende Buddha og Minde chorten
Nationalmuseet der oprindeligt var et vagttårn

I dag er det tid til at sige farvel til Nepal og goddag til Bhutan. På den spektakulære flyvetur til Paro er der – hvis vejret er klart – udsigt til Himalaya, inklusive Mount Everest og Kangchenjunga. Efter at være landet på den lille landingsbane fortsætter vi i bus til Bhutans hovedstad, Thimphu.

Undervejs gør vi holdt ved Bhutans Nationalmuseum, der har til huse i et tidligere vagttårn fra 1600-tallet. Her er 6.000 års historie repræsenteret med arkæologiske fund, historiske våben, tekstiler, smykker og religiøs kunst, for at nævne et lille udvalg fra udstillingen.

Vi fortsætter efter et spændende besøg mod Thimpu. Byen med omkring 80.000 indbyggere blev først hovedstad i 1961, og her blander nyt sig med gammelt på en afslappet måde. For eksempel dirigeres trafikken stadig af hvidhandskede politibetjente, for Thimphu er verdens eneste hovedstad uden trafiklys. Efter at have checket ind på vores hotel er det tid til at se nærmere på Thimphu, og vi lægger ud med et besøg ved landets største Buddhastatue. Statuen er rejst i forbindelse med 60-året for den fjerde kong Jigme Singye Wangchuck. Statuen rummer over hundrede tusinde mindre Buddhastatuer, som hver, ligesom den store Buddha Dordenma selv, er lavet af bronze og forgyldt med guld.

Vi besøger en chorten bygget i 1974 til minde om landets tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck. En chorten er det samme som en stupa; en rundet, buddhistisk helligdom, som kan indeholde relikvier eller aske fra munke. Denne minde-chorten bliver brugt af mange mennesker i den daglige udøvelse af deres religion, og dagen igennem kommer folk forbi og tager en runde rundt om chorten. Hvis det er markedsdag, lægger vi også vejen forbi bøndernes boder med frugt og grønt.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 10
Thimpu – Punakha – Thimpu . Lokalt museum og kunsthåndværk, samt besøg ved Punakha Dzong og Drukpa Kunleys klosteret

I dag skal vi på udflugt ud af byen, men vi starter dog med et besøg på Thimpus folkearvsmuseum, hvor vi får et rigtig godt indtryk af, hvordan livet leves i store dele af Bhutan. Derudover besøger vi også det nationale institut for kunsthåndværk, hvor vi ser nærmere på den bhutanesiske tradition indenfor malerier, træskærerarbejde m.m.

Vi kører herefter ud af Thimpu, og på vejen gør vi holdt ved Dochula-passet i 3.140 meters højde, hvor bedeflagene blafrer i vinden, og ikke mindre end 108 miniature-chortener pryder tinden. På en klar dag kan man herfra se nogle af Himalayas største tinder trone i horisonten.

Resten af turen går det gradvist nedad, til vi når Punakha-dalen. Her skal vi besøge Punakha Dzong, vinterresidensen for Bhutans religiøse leder. Dzong betyder frit oversat ”klosterfort” og er de religiøse, militære og administrative distriktscentre i Bhutan.

Oprindelig var en af deres funktioner helt konkret at hindre militære angreb, og derfor er de bygget som forter, ofte på klippetoppe. Punakhas klosterfort er strategisk placeret mellem to floder: Pho chhu (Den Mandlige Flod) og Mo chhu (Den Kvindelige Flod).

Vi tager en halv times smuk spadseretur forbi rismarker og typiske buthanesiske huse til landsbyen Lobesa. Her ligger Chimi Lhakhang, et frugtbarhedskloster bygget af en af bhutanernes yndlingshelgener, Lama Drukpa Kunley.

Tilnavnet Den Guddommelige Galning fik han på grund af sin ukonventionelle og temmelig skandaløse opførsel, som indbefattede utallige seksuelle erobringer, også af andres koner. Han brugte humor og sange, når han som yogi skulle fortolke religionen for almindelige mennesker, og han mente, at de gejstliges stivhed og konventioner stod i vejen for forkyndelsen af buddhismen.

Vi returnerer til Thimpu sidst på eftermiddagen.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 11
Thimpu - Paro. Vandretur til Taktsang-klostret (Tiger´s Nest) og tid på egen hånd

Vi spiser morgenmad på hotellet, og så er det på med vandrestøvlerne – for dagens højdepunkt bliver helt bogstaveligt en vandretur op til Taktsang-klostret. Turen, der er i bakket terræn, bliver delt over i to: Efter cirka to timers vandring når vi et tehus, hvor der bliver serveret forfriskninger. Herfra er der en flot udsigt til klostret.

Har man fået nok af at gå, kan man blive her, mens resten af gruppen fortsætter den sidste times vandring op til klostret. Taktsang fra 1692 er bygget omkring en grotte som en hyldest til guruen Padmasambhava, som siges at have mediteret i grotten i det 8. århundrede. Taktsang betyder ”Tigerens hule”, og der findes 13 taktsanger i Bhutan og Tibet, som guruen menes at have mediteret i.

Det hvidkalkede kloster med det farvestrålende tag er et imponerende syn, som det ligger klinet op ad bjergsiden i 3.120 meters højde, 700 meter over Paro-dalen. Nedstigningen foregår til fods. Efter denne helt specielle oplevelse fortsætter vi mod Paro, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. For de friske er der desuden mulighed for at gå på opdagelse i Paro på denne sidste aften i Bhutan Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Dag 12
Fly til Kathmandu, Nepal. Tid på egen hånd, afskedsmiddag og fly mod København

Vi flyver til Kathmandu, og fra lufthavnen bliver vi kørt til Thamel. Her er resten af dagen til fri disposition – måske skal der gøres nogle indkøb – indtil vi om aftenen mødes til en hyggelig afskedsmiddag.

Efter maden kører vi til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.

Morgenmad og middag er inkluderet.

Dag 13
Ankomst til København

Vi lander i København tidligt om morgenen

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 41.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Tillæg for enkeltværelse
2.998,–
Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København – Kathmandu t/r med mellemlanding
  • Fly Kathmandu – Paro t/r
  • Visum til Bhutan. Læs mere her
  • Turistskat, Bhutan (Gebyr for bæredygtig udvikling, SDF)
  • Udflugter jf. program
  • Indkvartering på gode hoteller og lodges i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad, frokost og middag dagligt (undtagen middag på dag 8 og frokost på dag 12)
  • Skatter og afgifter
Priset inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Visum til Nepal. Læs mere her
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn ca. USD 70,- i alt)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Information om resan

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 12 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Højder

Rejser i Himalaya involverer nødvendigvis ophold i store højder. Dette kan bevirke en risiko for højdesyge, kaldet AMS (Acute Mountain Sickness). Rejsen er planlagt med nødvendig tid til akklimatisering, men derfor kan man alligevel føle lette symptomer som hovedpine, appetitmangel og søvnløshed. Det går som regel hurtigt over.

Sørg dog altid for at tale med rejselederen, inden det bliver alvorligt. Hovedpine er almindeligt, og de lidt hårdere symptomer inkluderer træthed, svær hovedpine, svimmelhed og opkastning. Den tynde og tørre bjergluft kan forårsage dehydrering, så drik derfor rigeligt med vand.

Udstyr og bagage

På denne rejse indgår vandreture af let til middel sværhedsgrad. Især turen til Taktsang klosteret.

Medbring vandresko eller -støvler samt tøj, der egner sig til aktive dage med varierende temperaturer, samt solbriller, solhat og solcreme.

Det er også en god ide at medbringe en mindre rygsæk til vandreturene og de rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde. Nogle af de hoteller, vi benytter, har pool, så husk badetøj, hvis du vil have et dyp.

Visum Nepal

Der kræves visum til Nepal. Læs mere her

Visum Bhutan

Visum til Bhutan er inkluderet i rejsens pris og udstedes ved ankomst til Nepal. Læs mere her

Fly Katmandu – Paro t/r

Vi flyver med Druk Air, Royal Bhutan Airways, som flyver dagligt mellem Kathmandu og Paro.

Luftfartsselskabet har et max på 20 kg på deres fly, så evt. overskydende bagage kan efterlades på hotel i Kathmandu inden afrejse til Bhutan.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser