Nordiske stormagtsdrømme i Østersøen

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Kom på et smukt og historisk spændende ekspeditionstogt fra Finland til København via Ruhnu, Gotland og Christiansø

At herske over Østersøens landområder har været målet for nordiske konger, tyske riddere og magtfulde købmænd siden middelalderen. 

På dette historiske togt med vores helt nye ekspeditionsskib Ocean Albatros skal vi besøge øer og steder, som var underlagt den ”Svenska Stormakt”. Vi sejler fra Turku i den svensktalende del af Finland og når den lille estiske ø Ruhnu Saar, som svenske bønder og sælfangere beboede gennem mere end 600 år. Herfra krydser vi over Østersøen til Gotland og smukke Visby, en af de vigtigste handelsbyer i det mægtige Hanseforbund. I Kalmar på Sveriges fastland skal vi se det prægtige Kalmar Slott, inden vi fortsætter til Christiansø og til Bornholm. Efter seks spændende dage på Østersøen slutter togtet ved Nordre Toldbod i det centrale København.

Togtet er tilrettelagt med en aktiv vinkel, hvor der ofte er mulighed for vandreture på to til seks kilometer i besøgsbyer eller naturområder.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Krydstogt, Albatros-eventyr i små skibe, Ekspeditionskrydstogt, Krydstogt i Nordeuropa, Kulturkrydstogt

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta USD (onboard) EUR, SEK, DKK

Dagsprogram 6 dage
Dag 1
Flyrejse fra København til Helsinki. Bus til Turku og ombordstigning
Dag 2
Estland og sæl-øen Ruhnu Saar
Dag 3
Gotland, Sverige. UNESCO verdensarv i Hansestaden Visby
Dag 4
Kalmar, Sverige. Kalmar slot og den Nordiske Union. Mulighed for udflugt til Øland
Dag 5
Christiansø og Bornholm, Danmark. Rundt på Ertholmene og skønne Svaneke. Udflugt til Østerlars rundkirke, Hammershus Slotsruin og Gudhjem
Dag 6
København, Danmark. Landgang og afsked med Ocean Albatros på Nordre Toldbod

Ocean Albatros

Det revolutionerende og stilfulde Ocean Albatros har alle de fordele, man finder på et lille ekspeditionsskib kombineret med den stabilitet og komfort, man finder på store krydstogtskibe. Der er plads til 189 passagerer om bord og det gennemarbejdede design skaber en intim atmosfære med fantastisk personlig service fra skibets personale. Det er let at komme rundt om bord, og du slipper for menneskemængder og køer. På Ocean Albatros kombineres den behagelige sejlads, man kender fra større skibe med moderne luksus.

Billeder

Klik på billederne for at se dem større

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Flyrejse fra København til Helsinki. Bus til Turku og ombordstigning

Afrejse fra København om morgenen med ankomst til Helsinki midt på dagen. Efter ankomst kører vi i bus gennem de sydvest-finske landskaber og ankommer sidst på eftermiddagen til havnebyen Turku. Turku er Finlands ældste by, og den har i flere perioder været landets administrative centrum. Under det svenske herredømme hed byen Åbo og mange af indbyggerne har stadig svensk som deres førstesprog. 

Kahytterne anvises og de obligatoriske sikkerhedsprocedurer gennemgås. Mens middagen serveres i den elegante restaurant, sejler kaptajnen skibet forbi tusindvis af smukke klippeskær og små og store øer i det hundrede kilometer brede skærgårdsfarvand, der omgiver Turku.

Dag 2
Estland og sæl-øen Ruhnu Saar

I løbet af natten er skibet sejlet langs Estlands kyst og vi passerer tæt forbi øen Saarema – eller Øsel som den hed i Middelalderen – inden vi er fremme ved den lille estiske ø Ruhnu Saar. Ocean Albatros ligger for anker ud for øen, og med skibets solide Zodiac-gummiflåder sejler vi ind til den lille havn på øens sydkyst. 

Ombordstigningen i gummibådene foregår fra de såkaldte Zodiac-platforme på Dæk 3. Her udleveres selvoppustelige redningsveste, og med cirka ti gæster i hver flåde sejles vi sikkert ind til havnen. 

Ruhnu Saar betyder ’Sæl Ø’ på litauisk, og arkæologerne fortæller os, at sæljagt har været en væsentlig ernæringskilde på den lille ø siden urtiden. Svenske bosættere slog sig ned på øen i midten af 1300-tallet og kaldte den for Runö. I midten af 1800-tallet havde øen 400 indbyggere, der fastholdt svenske traditioner, sprog og klædedragter gennem 600 år. I slutningen af 2. Verdenskrig besatte russiske tropper Ruhnu, og alle med svensk afstamning flyttede fra øen for at slå sig ned i Sverige. Ruhnu har i dag 60 estiske indbyggere. 

Vi går fra havnen til landsbyen midt på øen, en strækning på tre kilometer. Øen har en minibus, som kører strækningen flere gange i hver retning under vores ophold. Dén kan man gratis køre med, hvis vejen føles for lang. I landsbyen skal vi høre om øens fascinerede historie og se de solide tømmerhytter og gårde, der er efterladt af de svenske beboere. Vi besøger også den lille St. Magdalenakirke, der blev bygget i 1644, og som dermed er den ældst bevarede træbygning i Estland. Ruhnu har desuden sit eget Eiffeltårn, et 30 meter højt fyrtårn, som blev bestilt hos den franske ingeniør Gustav Eiffel og opført i 1877.  

Når sidste gæst og Zodiac er tilbage på Ocean Albatros, stævner kaptajnen om eftermiddagen skibet ud af Rigabugten med kurs mod Østersøen og øen Gotland.

Dag 3
Gotland, Sverige. UNESCO verdensarv i Hansestaden Visby
Den UNESCO fredede by Visby

I dag lægger vi til på Gotland, nærmere bestemt i middelalderbyen Visby, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Hvor det var korstogene, der prægede østersøområderne i 1100- og 1200-tallet, blev det handlen mellem stærke byer, der fik størst indflydelse i årene efter. Store mængder af sild ved Øresund, østeuropæisk skind, rav, voks og tømmer, svensk kobber og jern, våben og metalvarer fra Sydeuropa krydsede frem og tilbage over Østersøen. Alt sammen styret af de tyske købmænd i hansestæderne generelt og Lübeck i særdeleshed. Visby blomstrede i disse år, og der blev opført stenhuse og kirkebygninger, som fik østersøegnenes andre kirker til at blegne. 

Men det fik snart sin ende. Valdemar Atterdag angreb Visby i 1361 og hærgede den med mord og brand. Handlen gik herefter sydligere langs Tysklands og Pommerens kyster, og byen sygnede langsomt hen.
Det ændrer ikke ved, at Visby i dag fremstår fascinerende smuk med smalle gader, gamle huse og den solide ringmur, der går hele byen rundt. På vores byvandring skal vi desuden se de imponerende hvælvinger i kirkeruinen St. Nicolai, der i 1525 blev nedbrændt af soldater fra Lübeck. 

Bemærk for øvrigt, at Astrid Lindgrens Pippi-film blev optaget i Visby og på Gotland.

Dag 4
Kalmar, Sverige. Kalmar slot og den Nordiske Union. Mulighed for udflugt til Øland
I Kalmar

Kalmar er en af Sveriges ældste byer, smukt beliggende ud til Kalmarsund og Øland. Vi ligger ved kaj tæt på centrum og vandrer op mod byens centrale del, Kvarnholmen, hvis retvinklede gader ligger beskyttet bag den gamle ringmur. De, som ønsker det, kan deltage i en byvandring, der ender ved Kalmar Slot. Påregn at byvandringen strækker sig over fire-fem kilometer, som tilbagelægges i roligt tempo. 

Kalmar, som er administrationsby for det østlige Småland og Øland, er kendt for sine historiske bygninger, smukke parker og en lang række seværdigheder fra storhedstiden i 1600-tallet, og byen har to gange modtaget ”Europa Nostra prisen” for sit velbevarede bymiljø.
Kalmar Slot, der ligger lidt syd for centrum, blev grundlagt i 1160 og hurtig befæstet til en strategisk vigtig borg, der fungerede som værn mod sørøvere i Østersøen. I 1397 dannede det rammen om en af de vigtigste begivenheder i Nordens historie: dannelsen af Kalmarunionen (1397-1523). Det var en politisk union bestående af det dansk-norske kongerige og Sverige under ledelse af den danske Dronning Margrethe I (1353-1412). Gustav Wasa og hans to sønner ombyggede i 1500-tallet borgen til det renæssancepalads, vi ser i dag.   

Et andet stykke vigtigt Danmarkshistorie udspiller sig også omkring Kalmar. Den 4. april 1611 sender Christian IV fejdebrev til den svenske konge, som efter længere tids oprustning mellem de to nordiske stormagter får eskaleret Danmark-Norge og Sverige til en reel krig. Den såkaldte Kalmarkrig varer i årene 1611-1613, og en del af krigens større slag og belejringer udkæmpes netop her.  Byen, borgen og området omkring indtages af Danmark-Norge og gives først tilbage efter krigen i forbindelse med fredsaftalen.
Frem til 1658, hvor Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge, lå Kalmar i grænselandet mellem Sverige og de danske provinser, og byen var med til at fastholde svensk suverænitet over det østlige og centrale Småland.

Som et ekstra tilbud arrangeres en busudflugt til det nærliggende Øland. Udflugten tager os over broen fra Kalmar til Sveriges længste ø. Historien om den sparsomt beboede ø fortælles på vejen mod Solliden slot. Her skal vi se nærmere på slotsparken der er bygget efter italiensk model. Den svenske kongefamilie bruger slottet ivrigt i sommermånederne. Busturen tager os rundt på øen, så vi får set nogle af øens vartegn i form af: stenhegn, flora og vindmøller.

(Dagens udflugt til Øland og Solliden er en del af udflugtspakken og er ikke inkluderet i rejsens pris. Læs mere under prisinformation).

Dag 5
Christiansø og Bornholm, Danmark. Rundt på Ertholmene og skønne Svaneke. Udflugt til Østerlars rundkirke, Hammershus Slotsruin og Gudhjem

Det er de færreste, der har anløbet Christiansø med et krydstogtsskib. Øerne er små og havnen er endnu mindre. Men Ocean Albatros er netop beregnet til anløb af afsidesliggende naturkyster, og med hjælp fra Albatros’ dygtige rejseledere og ekspeditionsteam, kommer alle gæster på kort tid sikkert i land. 
I 1684 besluttede Chr. V at befæste øerne med Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø. Da indbyggertallet var højst, boede her godt 800 mennesker, men da fæstningen blev nedlagt, faldt tallet drastisk. Forsvarsministeriet lod dog tidligere soldater bo på øerne som fiskere, og de blev grundlaget for den lille civile befolkning. Ca. 90 mennesker bor her i dag, og øerne er stadig ejet af Forsvarsministeriet. 
Vi har tre-fire timer til at gå på opdagelse på et af Danmarks smukkeste steder. Det er næsten som om intet hus er placeret forkert, ikke et græsstrå er overflødigt. Edderfugle yngler overalt på klipperne (som man derfor ikke må gå på), og i havet omkring boltrer sælerne sig. Turen rundt om begge øer (Christiansø og Frederiksø) er på godt to kilometer. 

Midt på dagen sejler vi fra Christiansø, og mens vi nyder frokosten ombord, ankommer vi i Svaneke, hvor vi lægger til.

Fra Svaneke tilbyder vi en ekstra udflugt med Østerlars rundkirke, Hammershus og Gudhjem på programmet. Vi kører i bus til den kendte rundkirke på Bornholm, Østerlars. Kirken er dedikeret til St. Laurentius og er den største af Bornholms rundkirker. Forskere mener, at kirken er det vigtigste tegn på ligheder mellem franske tempelriddere og Østersøens korsfarere. Rundkirkerne menes at have fungeret både som forsvarsværker og kirkebygninger.

Hammershus blev sandsynligvis bygget og beboet af en mægtig biskop, Jens Grand i slutningen af 1200-tallet. Jens Grand lå, som så mange andre gejstlige i strid med samtidens konger, og blev anklaget og fængslet for meddelagtighed i mordet på Erik Klipping i Finnerup Lade. Han flygtede fra fængslet til Bornholm, hvor han efter al sandsynlighed grundlagde en af middelalderens stærkeste Østersøborge.  

Udflugten afsluttes ved bakketopsbyen Gudhjem. Den lille by med den fine udsigt over de røde tage, giver os en skøn krølle på dagen.

Først på aftenen hales ankeret ind, og mens vi nyder afskedsmiddagen, sætter vi kurs mod solnedgangen og København.

(Dagens udflugt til Østerlars, Hammershus og Gudhjem er en del af udflugtspakken og er ikke inkluderet i rejsens pris. Læs mere under prisinformation).

Dag 6
København, Danmark. Landgang og afsked med Ocean Albatros på Nordre Toldbod

Vi er fremme i Københavns Havn kl. 7, hvor vi lægger til kaj lige i centrum ved Nordre Toldbod, tæt på Kastellet. Efter morgenmaden er det tid at sige farvel til skibets besætning og Albatros’ rejseledere.

Udflugtspakke

Vi har udarbejdet en udflugtspakke med ture, der er typiske for de steder, vi besøger. Pakken skal købes hjemmefra. Udflugtspakken inkluderer udflugter i/til:

Dag 4: Busudflugt til Øland og Solliden 
Dag 5: Busudflugt til Østerlars, Hammershus og Gudhjem 

Udflugterne er ledet af Albatros Expeditions team af internationale og skandinaviske rejseledere samt lokale engelsktalende guider. 

Vi forbeholder os retten til kun at gennemføre ekstraudflugter ved tilstrækkelig antal tilmeldte

Pris pr person 648,-

Hammershus menes grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet

Prisinformation

Tillæg for opgradering af kahyt

Læs mere om kahytstyperne under Praktiske oplysninger

  • Pris for Kat. C: 1.998 pr pers.
  • Pris for Kat. E: 998 pr pers.
  • Pris for Kat. B2: 3.998 pr pers.
  • Pris for Kat. B1: 6.998 pr pers.
  • Pris for Kat. A: 11.998 pr. pers.
  • Pris for Premium Suite: 16.998 pr. pers.
Tillæg for enkeltkahyt
  • Tillæg for Kat. G: 2.998,-
  • Tillæg for Kat C: 14.998,-
Børnerabat 2-15 år

Børn, der rejser med to betalende voksne, får 40 % rabat. Børnepris med 2 voksne: 11.398,-

Kahyt for tre personer

30 % rabat ved ekstra opredning i C kahyt. Pr. pers. I Cat C 1.798,-

Prisen inkluderer
  • Skandinavisktalende og engelsktalende ekspeditionsteam
  • Fly København – Helsinki, enkelt
  • Bustransport fra Helsinki Lufthavn til Turku Havn
  • 6-dages/5-nætters krydstogt med aktiviteter og udflugter jf. program
  • Indkvartering i delt dobbeltkahyt (kategori D)
  • Helpension på hele krydstogtet
  • Kaffe og te samt eftermiddagssnacks på skibet 
  • Informationsmøder og foredrag ved ekspeditionsteamet 
  • Minibus shuttle på Ruhnu
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris.
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring. 
  • Eventuelle ekstra udflugter og arrangementer.
  • Tillæg for enkeltværelse/enkeltsuite.
  • Opgradering af kahytskategori.
  • Drikkevarer ud over kaffe, te og isvand døgnet rundt.
  • Drikkepenge til skibets besætning. Vi anbefaler ca. 14 USD pr. dag pr. deltager
  • Personlige fornødenheder.
  • Ekspeditionsgebyr kr. 130,- pr. faktura. (bortfalder ved online bestilling)
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Hvordan er kahytterne og suiterne?

Der er 95 passagerkahytter og -suiter på skibet i alt. Der er både udvendige kahytter, balkonkahytter og suiter med havudsigt. Kahytterne har to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Desuden er der få enkelt- og
triple kahytter om bord. Alle kahytter har eget bad og toilet og individuel temperaturregulering. Der er endvidere hårtørrer og tv.

Premiumsuiten 45 m2 – Kat. PS
Den største af alle kahytterne ombord Ocean Albatros er Premium Suiten. Denne 2-værelses suite har dobbeltseng (eller to enkeltsenge), sofagruppe, bord og stol samt balkon og rummeligt badeværelse. Beliggende på dæk 4. Denne kategori er på forespørgsel. Venligst henvend jer til Albatros Travel for pris.

Juniorsuite 42 m2 – Kat. A
De 4 juniorsuiter ombord Ocean Albatros har et fantastisk udsyn fra deres placering højt oppe på skibet på dæk 7. Suiterne har en dobbeltseng eller to enkeltsenge, sovesofa, siddeområde, rummeligt badeværelse med badekar samt privat balkon. Kahytten kan tage op til 3 personer. Beliggende på Dæk 7.

Standardkahyt med koøje 22 m2 – Kat. D
Standardkahytterne på Ocean Albatros. Kahytterne er perfekte til dem der ønsker en behagelig base. Standardkahytterne har alle 2 enkeltsenge, koøje og badeværelse med badekar. Beliggende på dæk 3 & 4.

Standardkahyt med fransk altan 16 m2 – Kat. E
Standardkahytterne med fransk altan er alle placeret højt i skibet på dæk 7. Kahytten har dobbeltseng og gulv til loft.

Vejret i Østersøen

Rejsen foregår i det sene forår, hvor vi kan forvente temperaturer på 10-15 grader. Samtidigt er maj måned ofte en af de tørreste måneder i den østlige del af Østersøen. Vi anbefaler dog alligevel, at man medbringer godt regntøj, såvel som tøj efter lag-på-lag princippet og gode spadseresko, idet en stor del af rejsen foregår udendørs.

Hvad er et ekspeditionskrydstogt?

Et ekspeditionskrydstogt adskiller sig på mange måder fra almindelige turistrejser og krydstogter. Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn ruten og dagsprogrammet undervejs. På den måde sikrer de det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold. Mange elementer er uforudsigelige, og rutebeskrivelsen og programmet skal derfor ses som det ideelle mål, mens vind, tidevand og strømforhold uundgåeligt vil medføre ændringer i programmet. Det kan være forsinkelser i større eller mindre grad, eller vi kan være nødsaget til at forkorte opholdet på en destination. Et ekspeditionskrydstogt er en rejseform, hvor sejladsen og skibets mange aktiviteter og faciliteter udgør en meget væsentlig del. Der kompenseres således ikke for eventuelle ændringer i sejlplanen. 

En vigtig del af rejsen er sejlads og landgange i de medbragte gummibåde af Zodiac-typen, som bliver ført af Albatros Expeditions’ certificerede ekspeditionsteam. Skibet sejler så tæt som muligt på små byer og havne, seværdigheder og naturområder, hvorefter den sidste transport mod land foregår med gummibåd. 
Adgangen til zodiac-flåderne foregår fra en solid platform på siden af skibet. Skibets matroser hjælper med ombordstigningen. Det er forholdsvist nemt for alle med fuld førlighed, men kan være et problem for handicappede. Så kan det i øvrigt også være en ganske kold og våd fornøjelse. 
Rejsen er underlagt Albatros Travel’s almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Hvem kan deltage?

For at deltage på denne krydstogtrejse kræves det, at du er mobil, selvhjulpen og kan færdes uden hjælp i kuperet terræn. Personer under 18 år skal rejse i følge med og bo sammen med personer over 18 år. Kontakt os, hvis I ønsker at rejse med børn.

Ikke egnet for gangbesværede

Skibet er desværre ikke indrettet til gangbesværede, som ikke kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Dette skyldes primært hensyn til sikkerhed, da rederiet kræver, at alle skal kunne gå fra en båd til en anden uden hjælp fra personale eller medpassagerer. 

Af sikkerhedsmæssige årsager må kørestole og gangstativer/rollator heller ikke tages med på skibet. Der skal være fri passage på gangarealer o.l.

Særlige forhold vedrørende helbred

I henhold til rederiets regler har du pligt til at informere Albatros Travel om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.

Pas og pasoplysninger til Albatros Travel

For at kunne udstede flybilletter skal vi bruge pasoplysninger på samtlige rejsende, senest 14 dage efter bestilling. Pasoplysninger kan sendes elektronisk via https://pas.albatros-travel.org/dk eller med posten. Sender du med post, så husk tydelig tilkendegivelse af fakturanummer, afrejsedato og rejsens navn. Skulle du få udstedt nyt pas i tiden, fra du har indsendt dine pasoplysninger til os og frem til afrejsetidspunktet, så er det meget vigtigt, at du straks sender os oplysningerne på dit nye pas. 

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Tilslutning med indenrigsfly

Det er desværre ikke muligt at bestille tilslutning med indenrigsfly i Danmark.

Gode tips til pakkelisten

En skibsrejse omkring gennem Østersøen i foråret kræver relativt stor variation i beklædningen. På land kan temperaturen godt nå de 15 grader, men på havet må vi forvente temperaturer ned til måske 7 grader. Her vil det varme og vandtætte tøj samt hue og vanter være praktisk. 

Medbring tøj, der kan kombineres, for eksempel langærmet uldtrøje inderst, sweater eller fleecetrøje som mellemlag og vand- og vindtæt jakke yderst. På benene er tætvævede fritidsbukser velegnede. Et par lange underbukser samt lette regnbukser til Zodiac-sejlads vil man også blive glade for. 

Et par kraftige, velprofilerede og skridsikre vandresko er ideelle om bord og glimrende til spadsering i byerne. På dette togt sejler skibet eksklusivt for Albatros Expeditions, og der er derfor ikke pålagt os en dresscode om bord. Praktisk rejsetøj er derfor det eneste, der er nødvendigt, også på de festlige aftener, som vi naturligvis afholder. 

Det er en rigtig god idé at medbringe en kikkert. Håndklæde behøver man ikke at pakke.

Søsygemiddel

Ocean Albatros er kontrueret med stabilisatorer samt en helt special tilbagelænet stævn – en såkaldt X-Bov – som skærer sig gennem søen og helt eller delvist eliminerer søsyge. Men bliver man let ramt af søsyge, kan det være en idé at medbringe søsygepiller. Vær opmærksom på, at søsygemidler kan virke sløvende.

Rejseledere og internationale gæster om bord

Vi gør opmærksom på, at der udover skandinaviske gæster også er internationale gæster med på togtet. Derfor består vores ekspeditionsteam af skandinavisk og engelsktalende ekspeditionsguider, som arbejder på tværs med alle gæsterne. Foredrag og informationsmøder vil som udgangspunkt være på engelsk. 
Når vi går i land som grupper, vil der når muligt blive taget hensyn til nationalitet og sprog.

Skibets besætning

Ud over Albatros’ ekspeditionsteam er der to besætningsgrupper om bord, som arbejder sammen for at gøre din rejse til en særlig oplevelse. Skibets kaptajn, styrmænd og matroser har ansvaret for driften og styringen af skibet og for de udendørs arealer. Hotelchefen og hotelstaben er ansvarlige for kahytterne, suiterne og bespisningen, og de vil gøre deres yderste for at imødekomme dine behov om bord og sørge for et behageligt ophold. Begge besætningsgrupper er engelsktalende.

Vigtige regler ved landgange og udflugter

Når du opholder dig i land er det selvsagt meget vigtigt at udvise dybeste respekt for den unikke natur, det vil sige at handle efter devisen: Efterlad ikke andet end dine fodspor, tag ikke andet med fra naturen end minder. Vi beder også om, at du holder dig i nærheden af din gruppe.

Generelle sikkerhedsregler

  1. Sørg for, at din redningsvest sidder ordentligt fast, inden du bevæger dig ned ad lejderen til Zodiac-flåden.
  2. Sørg for at have begge hænder frie, når du går om bord i Zodiac-flåden. Eventuelt fotoudstyr og andet lægges ned i dagsrygsækken.
  3. Følg ekspeditionsteamets og besætningens anvisninger, når du skal ombord i og ud af Zodiac-flåden.  
  4. Hold øje med tiden, og husk, hvornår skibet sejler igen. Sørg for, at dit ur viser samme tid som skibets, og vær klar over, hvornår den sidste Zodiac-båd skal forlade land.
Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser