Peloponnes – den europæiske kulturs vugge

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Historie, kultur og oplevelser på det græske fastland fra Athen til Tolo

På Peloponnes finder vi mange af de klassiske græske attraktioner, og der venter os en uge, hvor vi når at komme lidt tættere på det dejlige græske folkeliv. På en uge kan vi nå at lære meget om Grækenland. Vi kommer godt rundt i antikken, religion, historie og kulturen. Området rummer mange af antikkens berømte steder, de steder som har haft så stor betydning for Europas kultur 

På vores ture venter der os oplevelser fra den mykenske kultur omkring 1600 f.Kr og helt frem til det moderne Grækenland. Vi når et kort besøg i storbyen Athen, oplever arkæologen Schliemanns udgravninger i Mykene, det imponerende teater i Epidauros, den gamle hovedstad Nafplio, og så skal vi ind i Peloponnes’ indre og besøge små hyggelige bjergbyer.

Vores smagsløg sendes ud på en rejse, når vi drikker ouzo, græsk kaffe, og vi nyder lokale græske retter i bjergene midt på Peloponnes – og mon ikke vi skal prøve at danse som Zorba efter et glas ouzo.

Vi har valgt at bo på Peloponnes i den lille fiskerby Tolo, som kun er to timers kørsel fra Athen. Her bor vi på et hyggeligt familiedrevet hotel direkte ved vandet. 

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Rundrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Nej

  • Vaccination Nej

  • Valuta Euro

Dagsprogram 8 dage
Dag 1
København – Athen. Panoramasightseeing i Athen og Tolo
Dag 2
Tolo med vandring til Asini fra den Trojanske Krig og introduktion i Grækenland og græsk sprog
Dag 3
Den gamle hovedstad Nafplio med Palamidi-borgen
Dag 4
En rejse i historien med Epidauros-teateret og besøg hos en olivenproducent
Dag 5
Antikkens Mykene med løveporten
Dag 6
En dejlig fridag
Dag 7
Arkadia-bjergenes små landsbyer med lokal frokost
Dag 8
Hjemrejse til København

Hoteller

Hotel Minoa

  • Hotel Knossos
  • Hotel Knossos
  • Hotel Knossos

Vi skal bo på det familiedrevne og nyrenoverede hotel Minoa, som er beliggende direkte i vandkanten lige ved stranden i den hyggelige by Tolo. Hotellet er drevet af familien Giorgidakis og deres fantastiske personale som er med til at gøre oplevelsen hyggelig og familiær.

Hotellet er et godt, velholdt og hyggeligt 3-stjernet hotel, med dejlig restaurant og hyggelig bar – og så ligger det så tæt på havet at man næsten ligefrem kan kalde det et ”papirsfly-kast” fra havet. Der er gratis internet på hotellet. Morgenmad og middag indtages i hotellets restaurant og serveres som buffet.

Hotellet har flere typer værelser, og det er muligt at bestille værelse med havudsigt, større værelser eller en suite og balkon mod et tillæg.

Alle værelser er nyrenoverede, og værelserne er velindrettede og funktionelle og har balkon, badeværelse med bruseniche og toilet, minikøleskab og aircondition.

Hotellets enkeltværelser kan være beliggende i hotellets søsterhotel Hotel Knossos, som ligger 50 meter fra Hotel Minoa langs stranden. Værelserne på Hotel Knossos er dobbeltværelser der enten vender mod byen eller havet.
Spisning foregår naturligvis på Hotel Minoa. Skulle hotel Minoa ikke være fyldt, er det muligt at man bliver indkvarteret på Hotel Minoa. Brugen af Hotel Knossos giver os mulighed for at sælge flere enkeltværelser og derved tilgodese vores gæster, der vælger at rejse alene. Værelserne bliver først fordelt af hotellet ved ankomst, og vi kan ikke oplyse om hvor man skal bo før ankomsten.  

Værelsestyper 

TYPE 1 Standardværelse med balkon og udsigt mod byen.
Dobbeltværelse med udsigt til  have, byen og bjergene. Inkluderet i prisen

TYPE 2 Standardværelse med balkon og havudsigt.
Værelset med udsigt mod vandet og har fuld havudsigt. Disse værelser har vi flest af. 

TYPE 3 Større standardværelse med balkon og havudsigt.
Værelset med udsigt mod vandet og har fuld havudsigt. 

TYPE 9 Junior suite med stor balkon og havudsigt
Beliggende på øverste etage på hotellet. Store dejlige junior suiter med stor balkon og fuld havudsigt.

TYPE SGL Enkeltværelse med balkon.
Dobbeltværelse med balkon med udsigt til byen eller havet. Værelset sælges som enkeltværelse. Indkvartering bliver på enten Hotel Knossos eller Hotel Minos.

Billeder

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
6.998,–
København
Udsolgt
6.998,–
København
Udsolgt
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
København – Athen. Panoramasightseeing i Athen og Tolo
Velkommen til Grækenland!

Vi ankommer til Athens lufthavn og kører til millionbyen Athen, som er den europæiske civilisations vugge. Her har moderne demokrati og naturvidenskab sin oprindelse, og byen var allerede i antikken et attraktivt turistmål. Husenes og lejlighedernes balkoner prydes af geranier, og byens gader og pladser er tilplantede med appelsintræer. Højrøstede gadesælgere og farvestrålende markeder minder om Østens basarer, mens de lidt forfaldne neoklassicistiske palæer leder tankerne hen på den svundne tid, hvor Athen var kendt som ”Middelhavets perle”. Efter ankomsten til Athen og en mindre busrundtur i centrum, stopper vi for at smage på en typisk græsk specialitet, den klassiske ”street food” Pita Souvlaki eller Pita Gyros – som navnet antyder er det de lækre græske brød fyldt med tyndt skåret oksekød, tzatziki, tomat og løg. For at udnytte vores tid bedst muligt gør vi som de lokale og spiser ”på gaden”. Så fortsætter vi turen til fods rundt i de labyrintiske gader omkring Plaka-kvarteret tæt på Akropolis. Grundet nærheden til Akropolis kaldes Plaka også for gudernes kvarter. Udover at rumme fascinerende gudefortællinger med Zeus og Pallas Athene i hovedrollerne, var det her, at store filosoffer som Sokrates og hans elev Platon havde deres gang. 

Vi forlader Athen og sætter kursen vestpå og passerer Korinthkanalen. Kanalen forkortede søvejen rundt om Peloponnes med små 400 km. Den blev påbegyndt af kejser Nero, som anvendte jødiske krigsfanger, men den blev aldrig fuldført. I slutningen af 1800-tallet blev den 6,5 km lange og ca. 25 meter brede kanal med op mod 80 meters høje sider færdiggjort. Den revolutionerede skibsfarten for en tid, men i dag er det kun mindre skibe, der kan komme igennem den.

Vi sætter kursen mod vores endemål, den lille skønne fiskerby Tolo, som om sommeren lever af turisme, men resten af året ernærer de ca. 2.000 indbyggere sig af blandt andet fiskeri og landbrug samt olivenproduktion.

Vi spiser middag på hotellet efter ankomst. 

(Dagens kørsel 185 km, køretid ca. 3 timer)

Dag 2
Tolo med vandring til Asini fra den Trojanske Krig og introduktion i Grækenland og græsk sprog
Tolo

I dag starter vores eventyr med en lille morgenvandring i den græske historie, og vi træder direkte ind i to af den græske litteraturs hovedværker, nemlig Homers digte Iliaden og Odysseen. Vi kender alle historierne om Odysseus, men vi skal høre historien om den skønne Helena og om kongen af Mykene, Agamemnon, der går i krig mod Troja efter en medrivende og spændende kærlighedshistorie, hvor de medvirkende bl.a. er Pallas Athene, Hera og Afrodite, prins Paris og sagnhelten Achilleus. Men før vi hører denne historie, skal vi på en vandretur gennem Tolo. Vi starter langs vandet og går gennem hovedgaden, hvor vi lærer vores lille by at kende, inden vi fortsætter mod den antikke akropolis i Asini.

Byen Asini deltog i den Trojanske Krig med en flåde på 80 skibe, ledet af kong Diomedes. Det er alt sammen beskrevet af Homer, og her får vi det første sus af antikkens historier. Vi kan roligt love, at det er lidt mere spændende end timerne i oldtidskundskab, for dem som mindes de timer. Byen blev ødelagt af Argos i 740 f.v.t., fordi den havde støttet Sparta, og de hjemløse indbyggere blev tilbudt land i Messenia af spartanerne, og denne nyopførte by kaldte de naturligvis også Asini.

Vi ser ruinerne fra afstand og hører lidt mere om antikkens verden, hvorefter det er tid til at vandre tilbage til Tolo, og her stopper vi for en lille skål – og byder velkommen til Grækenland. De, som har lyst, kan følge med rejselederen ud at spise frokost på en af de lokale restauranter.

Om eftermiddagen skal vi høre meget mere om Grækenland og lidt om grækernes spændende historie. Der er nok at tale om, og vi kan komme ind på alt fra skolegang til den ortodokse kirke, traditioner og familie til arbejde, pensioner og forholdet mellem grækerne i de forskellige dele af den store nation.

Grækenland har en lang og spændende historie helt tilbage fra antikken, hvor Grækenland var demokratiets vugge, over militærkup til den moderne tid, hvor EU-støtte og et økonomisk kollaps præger nyhedsbilledet.
Vores rejseleder giver en introduktion til nogle af disse emner, hvoraf flere vil blive berørt i løbet af rejsen.

Derefter bliver det tid til den første lektion i græsk – vi skal nemlig lige lære de første par fraser, som kan gøre besøget i Grækenland lettere. Man kommer langt med et lille ευχαριστώ πολύ, et ”mange tak”. Og måske kan vi bruge en af Grækenlands kendte sange, f.eks. ”Børnene fra Piræus” fra filmen ”Aldrig om søndagen”, til at lære os lidt flere græske fraser. Det er lige før, man får lyst til at kaste sig ud i en græsk dans, men det skal der nok blive tid til.

(Dagens gåtur 2,5 km hver vej).
 

Dag 3
Den gamle hovedstad Nafplio med Palamidi-borgen
Burtzi fortet, Nafplio

I dag skal vi om på den anden side af bjerget til byen Nafplio, som er en meget smuk by. Den var fra 1829-31 hovedstad i Grækenland for en kort periode. Her ser vi rester fra den byzantinske, den venezianske og den ottomanske periode. Ude i havet ligger et lille fort, Burtzi, bygget af venezianerne, og over byen knejser på en ca. 200 meter høj klippe et fantastisk veneziansk bygningsværk, Palamidi-fæstningen, hvortil en trappe på næsten tusind trin fører op. Fæstningen blev omkring år 1700 bygget til at forsvare byen mod fjender fra havet. Yderligere er der ruiner fra et knap så velbevaret fæstningsanlæg fra den østromerske og byzantinske periode, Akronafplio.

Vi starter vores besøg i byen med at køre op til den imponerende Palamidi-fæstning, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over byen og havet. Fæstningen er opført under veneziansk tid, da den berømte italienske handelsrepublik havde magten over byen fra 1686-1715. Det  er en typisk barokfæstning, og i 1715 blev byen indtaget af tyrkerne, som beholdt kontrollen over området frem til 1822, hvor byen endelig blev befriet af grækerne. Inde i fortet finder man de venezianske forsvarsværker, som består af 8 bastioner og derudover Agios Andreas-kirken, som er bygget ind i en af bastionerne, og ikke mindst Kolokotronis-fængslet, hvor Theodoros Kolokotronis, en af heltene fra den græske frihedskrig, sad fængslet.

De, som er friske til bens, får et forspring og tager trapperne ned til Nafplio, hvor de mødes med de mere magelige, som kører med vores bus. Der er 999 trin fra toppen til bunden, omkring 50 etager, og det må siges at udgøre dagens træning. Vi mødes igen for foden af trappen, og så begiver vi os ud på en lille rundvandring i byens hyggelige gader.

De mange høje og storslåede bygninger vidner om en tid, hvor byen var en vigtig havneby og ikke mindst om tiden som hovedstad i Grækenland. Her er der små hygelige torve, gader med blomster og små gyder, og byen indbyder til en lille kop kaffe på en cafe, mens man studerer livet, som passerer forbi.

Ved frokosttid bliver der tid til at spise på egen hånd på en af de små dejlige taverner, og der bliver også tid til at nyde den dejlige by lidt for sig selv, inden vi om eftermiddagen kører tilbage til Tolo.

Dag 4
En rejse i historien med Epidauros-teateret og besøg hos en olivenproducent
Det smukke teater i Epidauros

I dag skal vi besøge et af Grækenlands måske mest berømte steder, nemlig det smukke teater Epidauros, som ligger en times kørsel fra Tolo. Hvor steder som Akropolis og de græske templer på Sicilien var bygget for at imponere fra lang afstand, så har formålet været et andet på Peloponnes. Det berømte og imponerende teater i Epidauros ligger i sammenligning diskret og hengemt, men når man kommer tæt på, imponeres man, måske endnu mere, ved at finde et så storslået byggeri midt ude i den græske natur. Stedet var faktisk så uvejsomt beliggende, at det ikke er mere end godt hundrede år siden, at det blev udgravet. Teateret er, som det er tradition for de græske teatre, bygget ind i det omkringliggende terræn, omgivet af duftende pinjetræer, og lange rækker af oliventræer, hvis krogede stammer får en til at tro, at de har stået der ligeså længe som teateret selv.

Teateret havde oprindelig kun 34 rækker, men blev i 100-tallet e.v.t. udvidet med yderligere 21 rækker, så det kunne rumme hele 14.000 tilskuere. Den græske operasangerinde Maria Callas (1923-1977) flyttede fra Grækenland i 1957 og svor, at hun ikke længere ville optræde i moderlandet. Men da hendes gamle støtte, Κostis Bastias, overtog National Teateret, fik han hende overtalt til at optræde netop i teateret i Epidauros. Her sang hun Bellinis opera ”Norma”, og det blev starten på en ny tradition med opera i det gamle teater. Og det er ikke underligt, at Maria Callas elskede at synge i teateret, akustikken er formidabel.

Naturligvis skal trapperne prøves og udsigten fra de højeste pladser skal nydes, mens de, som ikke orker anstrengelserne, kan demonstrere den unikke akustik, som de dygtige grækere meget nøjagtigt havde udregnet. Det foregår ved at stille sig på pladen midt på scenen, og måske fremsige et lille digt til de medrejsende.

Der bliver også tid til at se det lille museum, hvor smukke græske buster og statuer af mænd og kvinder i klassiske gevandter er udstillet sammen med andre spændende fund. Museet i sig selv er ikke særligt stort, men fokuserer på helligdommen for lægekunstens gud Asklepios, på dansk Æskulap.

I løbet af 300-tallet f.v.t. blomstrede stedet som et berømt kursted, og folk fra hele den græske verden strømmede til for at få medicinske behandlinger.
Vi vandrer rundt og ser resterne af det arkæologiske område, blandt andet det gamle stadion, der bringer minderne frem om de antikke olympiske lege, der jo netop opstod her på Peloponnes.

Efter besøget kører vi til en af de nærliggende småbyer og her bliver der tid til at spise frokost på egen hånd, inden vi skal høre lidt om oliven. Grækenland producerer nogle af verdens bedste oliven, den berømte Kalamata oliven, som er stor, kødfuld og velsmagende, og som netop kommer fra byen af samme navn, ikke langt fra ”vores” Grækenland. Vi hører om oliventræets betydning for de lokale, og om hvor mange måder man kan bruge det på. Og selvfølgelig skal vi smage den fantastiske silkebløde olivenolie. Kommer vi i høstperioden, kan vi være heldige at se presningen til olivenolie, men der bliver også gode muligheder for at købe god olivenolie med hjem. Der er også mange andre specialiteter at hente i området. Man producerer en fantastisk honning, traditionelt græsk slik, og flotte håndarbejder lavet i oliventræ. 

Vi er tilbage på hotellet tidligt på eftermidagen.

(Dagens kørsel 80 km, 2 timer)
 

Dag 5
Antikkens Mykene med løveporten
Løveporten i Mykene

I Mykene træder vi for alvor ind i den antikke græske historie, og direkte ind i den Trojanske Krig. Den mykenske kultur stammer fra Kreta og blev ført til fastlandet, man regner med, at storhedstiden var mellem 1600 og 1100 år f.v.t. Her byggede man mellem to bjergsider en befæstet by, hvor der kun var adgang fra vest. Byggeriet var meget kompliceret med store tykke bymure. Der var underjordisk vandtilførsel, som på den tid var meget enestående. Stedet siges at være det kongelige palads for selveste Agamemnon og hans frygtelige familie. Historien om Atreus’ slægt var en både blodig og voldelig historie, hvor familiemedlemmer myrdede hinanden i hævn og gengældelse, og rejselederen skal nok genoplive historien. Det er nærmest en lille gyser i sig selv. Det gamle kongelige palads klynger sig massivt til en klippe og strækker sig over toppen med en vidunderlig udsigt over omgivelserne. Det er svært at forestille sig historiens forfærdeligheder, når man træder ind gennem den smukke løveport, hvor tre store sten danner rammen, hvorpå en flot tilhugget trekantet sten med to løvekroppe, der mangler hovederne, vogter byen.

Lidt uden for den befæstede by finder vi det såkaldte ”skatkammer”, opkaldt efter den store sagnkonge Atreus. Det er nu et gravkammer, mener arkæologerne i dag. Den berømte kong Agamemnons grav har også været knyttet til stedet, men graven har vist sig at være langt ældre.  Det var her, at arkæologen Schliemann, der udgravede området i 1876, fandt en smuk dødsmaske i rent guld og telegraferede følgende hjem: ”Jeg har set Agamemnons ansigt.”

På vejen hjem stopper vi, så det er muligt at spise en frokost eller blot nyde en afslappende stund, inden vi er tilbage ved hotellet.  (Dagens kørsel 70 km, 1:30 time)

Dag 6
En dejlig fridag
Lækre oliven på markedet

Der skal også være tid til lige at se de ting, man endnu ikke har nået. Måske skal der handles lidt oste, oliven eller andre specialiteter, der skal tages med hjem. Eller bare slappes af. Dagen er til egne eventyr.

Om aftenen samles vi efter middagen. Nu skal vi nemlig lære lidt om græsk dans. Vi får en introduktion til de græske danse og Albatros serverer lidt vin, som skal være med til at smøre bentøjet, så vi også selv får mod på at optræde som Zorba; med flotte dansetrin og den herlige græske musik i ørerne. Det bliver helt sikkert en herlig aften, og mon ikke vi som rigtige grækere får udråbt et ”Opa”, et par gange eller to i ren begejstring over livet.

Dag 7
Arkadia-bjergenes små landsbyer med lokal frokost
Lokal frokost i hygge landsby

I dag skal vi ind i det indre af Peloponnes. Vi kører gennem Tripoli op på i bjergene. Her finder man skisportssteder, biavlere, små hyggelige landsbyer og en smuk natur. På vores tur i disse naturskønne områder stopper vi i et par af landsbyerne og oplever dem tæt på.

Frokosten i dag bliver netop i en af disse små landsbyer, og vi skal smage på noget af den lokale og rustikke mad. Med lokal vin, papirsdug og kluntede vinglas hygger vi os på græsk vis, og kommer så tæt på det at være græker som man kan. Det er virkelig lokalt, og hvis vi vil se andre udlændinge i dette område, så skal man normalt anstrenge øjnene.

I løbet af eftermiddagen er vi tilbage – mætte og trætte af den friske luft. Og om aftenen mødes vi igen til vores sidste middag sammen. Mon ikke nogle mødes i baren før middagen og tager en lille ouzo eller andet og taler om de seneste ugers oplevelser.

Dag 8
Hjemrejse til København

Efter morgenmaden siger vi farvel til hyggelige Tolo og sætter kursen mod Athen for hjemrejse.

Prisinformation

Værelsestyper

TYPE 1 Standardværelse med balkon og udsigt mod byen.
Dobbeltværelse med udsigt til have, byen og bjergene. Inkluderet i prisen

TYPE 2 Standardværelse med balkon og havudsigt.
Værelset med udsigt mod vandet og har fuld havudsigt. Disse værelser har vi flest af.
Tillæg 350 DKK

TYPE 3 Større standardværelse med balkon og havudsigt.
Værelset med udsigt mod vandet og har fuld havudsigt.
Tillæg 500 DKK

TYPE 9: Junior suite med stor balkon og havudsigt
Beliggende på øverste etage på hotellet. Store dejlige junior suiter med stor balkon og fuld havudsigt.
Tillæg 1350 DKK

TYPE SGL: Enkeltværelse med balkon.
Dobbeltværelse med balkon med udsigt til byen eller havet. Værelset sælges som enkeltværelse. Indkvartering bliver på enten Hotel Knossos eller Hotel Minos.
Tillæg 1200 DKK

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder
  • Fly København - Athen t/r 
  • Udflugter og transport jf. program
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse
  • Halvpension (græsk morgenmad hver dag og 7 middage)
  • Frokost i Arkadia-bjergene
  • Skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Personlige drikkepenge, f.eks. til chauffør (beregn ca. 8 euro)
  • Personlige fornødenheder
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved online-bestilling)
  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

Vandringer

På dage, hvor der vandres, kan det hænde, at vi grundet vejret lægger ruten om. Vandringen på bakken/bjerget bag om Tolo er forholdsvis stejl, men kan gåes af alle med almindelig førlighed. Tempoet er naturligvis anpasset det bakkede terræn. Det er muligt at gå mindre dele eller vende om tidligere, hvis man har behov for det. Skulle man ikke ønske at gå i terræn, er det muligt at gå selv langs vandet.

Hotellet

Vi har valgt at bo på gode mellemklassehoteller, som vi kender gennem mange år. Det trestjernede hotel er hyggeligt, og gør alt for at få vores gæster til at føle sig hjemme. De inkluderede middage indtages på hotellet, der laver veltillavet og folkelig græsk mad – som ejeren siger: ”Det er ikke fine kokke, vi har i køkkenet, det er rigtig græske husmødre, der laver rigtig græsk mad. Sådan har vi altid gjort det”. Maden er buffet. Hotellerne er opført som strandhoteller, hvilket betyder, at værelserne ikke er indrettet til at man skal opholde sig indenfor hele dagen. Værelserne kan det, som et værelse skal kunne, men man skal ikke tro det er en lille dagligstue. Der er dog god plads i stueetagen med sofaer og en dejlig bar.

Tolo

Ideen med rejsen er at bo et og samme sted, og her er Tolo et ideelt sted, da den ligger godt for vores udflugter. Peloponnes har massevis af historie og beliggenheden lige ved vandet er ideel. Tolo er primært en by der lever af turisme og landbrug, men når charterselskaberne lukker deres sommerflyvninger, så falder der ro over Tolo. Så Albatros kommer i den rolige sæson, hvor byen lever sin almindelige hverdag og de mest turistede butikker har lukket. Men til gengæld oplever vi det rigtige Grækenland, og heldigvis kender vejret ikke flyselskabernes kalender, og det gode vejr fortsætter ufortrødent langt ind i november og starter i marts måned med en ny dejlig sæson. 

Bagage

Det er en god idé at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Bemærk, at hvis du rejser uden for Europa, er fyldt 70 år eller lider af kroniske sygdomme, skal du udfylde en helbredserklæring. Gouda anbefaler, at du udfylder denne sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Lignende rejser