Rundrejse i Georgien – Ferie alene i fællesskab

Vi flyver mod Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvortil vi ankommer den efterfølgende dag. Mellemlanding i Riga.

Ved ankomst til Tbilisi kører vi til vores hotel, hvor der er mulighed for at slappe af og sove yderligere et par timer, inden dagens program starter.

Tbilisi er en gammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker, senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan brændte byen ned til grunden.

Første stop er en tur i den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da.

Allerede I det 5. århundrede lå her en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.

Vi går derefter op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. “Tbili” betyder da også “varm”, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af lugten fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt, få en massage eller bare en hyggestund.

Vi tager turen op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel. Vi runder turen af med en spadseretur op til Freedom Square, byens hovedtorv, herfra udgår Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse.

Vi spiser herefter middag på en lokal restaurant med typiske georgiske retter, inden vi kan få en tiltrængt nattesøvn efter en lang og indholdsrig dag.

I dag begiver vi os mod Kakheti-regionen, der ligger øst for hovedstaden. Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter, som er nedsænket i jorden, men inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle.

Vores første stop er en af områdets kønneste byer: den lille Signaghi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en lille tur oven på den.

Efter at have set nærmere på den interessante by fortsætter vi mod landsbyen Sagaredjo, hvor vi gør holdt hos en lokal bonde. Her spiser vi en god, solid georgisk frokost, får et indtryk af livet på landet og hører om georgiske traditioner.

Afslutningsvis skal vi naturligvis også smage på det Kakheti er så berømmet for, nemlig deres vin. Vi besøger en vingård i området og smager på de lokale dråber, og får meget mere at vide om den georgiske vintradition.

Sidst på eftermiddagen begiver vi os tilbage mod hovedstaden, hvortil vi ankommer til aftensmadstid.

Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage afsked med Tbilisi, og vi kører til den nærliggende by Mtskheta, der er landets religiøse center. Kristendommen blev statsreligion i Georgien i år 317, og kirkerne i området omkring byen Mtskheta hører til de ældste og vigtigste i hele Georgien. UNESCO har anerkendt kirkernes betydning med en plads på verdensarvlisten.

Det gælder for eksempel Jvari-klostret, som ligger oppe på en bakketop med smuk udsigt over byen og floden Mtkvari, der slynger sig nedenfor. Det lille kloster er bygget i det tidlige 600-tal på et helligt sted, hvor enten Sankt Nino (en kvindelig evangelist) eller kong Mirian, som hun omvendte til kristendommen, satte et stort trækors. Bygningen er strengt symmetrisk, udlagt i en korsform med ekstra rum mellem ’armene’, så hele grundplanen bliver oktagonal.

Inde i Mtskheta by finder vi Svetitskhoveli-katedralen, der er den næststørste kirke i hele Georgien og en af de vigtigste. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken! Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet.

Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde.

Der bliver tid til at gå rundt på egen hånd i de hyggelige gader omkring kirkerne, inden vi fortsætter videre mod Georgiens mest berømte by Borjomi. Berømmelsen skyldes ikke dens prangende hovedgade eller imponerende kirkebygninger, men Borjomi-vandet, naturligt kildevand tilsat kuldioxid, der er Georgiens tredjestørste eksportvare.

Kilderne i Borjomi blev opdaget af russerne i 1820’erne og blev hurtigt anset for at have helbredende karakter. Tusindvis af russiske turister besøgte Borjomi i 1800-tallet, og selv tsarfamilien Romanov byggede et imponerede palads i området. Den dag i dag valfarter folk til byen. Vi skal besøge den smukke park, hvor en af kilderne har sit udspring og naturligvis også smage på Borjomi-vandet, inden vi begiver os videre mod næste spændende stop, Akhaltsikhe.

Byen, Akhaltsikhe har med sin placering kun 20 kilometer fra grænsen til Tyrkiet levet en omskiftelig tilværelse. Under skiftevis ottomansk, russisk eller lokalt overherredømme har området en multikulturel sammensætning, som tydeligt ses i gadebilledet.

Vi cheker ind på vores hotel, hvor vi har de næste to overnatninger og resten af dagen er til oplevelser på egen hånd.

Idag skal vi på udflugt til et af Georgiens største historiske monumenter, dronning Tamars huleby. Opførelsen af de mange huler blev påbegyndt i det 12. århundrede af Giorgi den 3., men tog først for alvor fart under Dronning Tamar, der efter Giorgis død i 1186 overtog magten.

De op mod 80 huler med over 240 ”værelser” rummer såvel almindelige beboelsesområder, som bibliotek og andre kirkelige funktioner. Alle dog centreret om hovedhulen, hvor den smukke kirke, Church of the Dormition, er placeret. Kirken er den dag i dag et vigtigt pilgrimsmål for ortodoks troende georgiere (hvilket er næsten alle), og passende påklædning er naturligvis påkrævet ved indgangen til det imponerende hulekompleks. Da man begiver sig rundt i området via en fastlagt rute kan man ikke undgå at bevæge sig gennem lavloftede huler og stejle trappegange. Der kræves derfor ikke blot ordentlig fodtøj, men også en god fysisk tilstand blandt deltagerne.

Efter nogle spændende oplevelser i hulesystemerne begiver vi os tilbage mod Akhaltsikhe, hvor vi skal besøge byens imponerende og nyrenoverede borgkompleks, Rabati. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige borgkompleks opført i det 9. århundrede af en lokal krigsherre, men inde bag borgens høje mure, finder vi ikke blot en ortodoks kirke og en moské, men også en synagoge.

Vi slutter dagen af med at spise en god middag sammen.

Dagen begynder med et besøg ved byens livlige madmarked, hvor de lokale falbyder deres mange friske produkter. Her kan erhverves alt fra oste og grøntsager til levende høns og gamle reservedele. Store dele af markedet er overdækket, og hvis man er ferm til at prutte om prisen, kan der gøres mange gode handler.

Herfra fortsætter vi mod Josef Stalins fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også udrensningerne og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.

Fra Stalin og Gori vender vi atter næsen mod hovedstaden Tbilisi, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den georgiske hovedstad, og mulighederne er mange. Har du lyst til et museumsbesøg eller to, er der for eksempel Nationalmuseet, som fik den store restaureringstur for få år siden, og hvis oldtidssamling er meget interessant. Ikke langt derfra ligger Nationalgalleriet, som udstiller det bedste inden for georgisk kunst – blandt andet en del malerier af Niko Pirosmani.

Hvis vejret er til udendørs aktiviteter, kan du besøge byens botaniske have i de tidligere royale haver, eller frilandsmuseet, der ligger lidt uden for centrum. Har du fået mod på at besøge et af byens badehuse, kommer du i godt selskab – store personligheder som Pusjkin og Alexandre Dumas har også gjort det, og Pusjkin omtalte det efter sigende som det bedste bad, han nogensinde havde fået. Man kan også bare gå rundt i byen, som hverken mangler caféer eller spisesteder. Og på et eller andet tidspunkt bør man smage den georgiske nationalret nr. 1, khachapuri – en slags ostetærte, som findes i mange varianter. Ikke kalorielet, men god som hurtig mad på vejen.

Om aftenen samles vi alle igen for at sige farvel til det dejlige kaukasiske land og dets udsøgte køkken, som også denne aften vil give os nogle dejlige oplevelser.

Det er blevet tid til at tage afsked med Georgien. Med kufferten fyldt med gode minder kører vi til lufthavnen i Tbilisi og flyver tilbage til Danmark.