Rejs til St. Maarten
St. Maarten har været beboet i hundredvis af år. Nu er øen mest kendt for sine skønne strande, nattelivet og selvfølgelig også det behagelige hav, der omfatter denne lille del af Holland – i Caribien.
Natur og klima på St. Maarten
St. Maartens historie
St. Maartens navn stammer tilbage fra 1493, hvor Columbus gik i land på øen, der dengang hed Sualouiga. Eftersom det var den 11. november, som er Mortens aften, besluttede man at opkalde øen efter helgenen, der i den katolske del af verden hedder St. Martin. Dog var det franskmænd og hollændere, der endte med at erobre St. Maarten og siden dele øen mellem sig. Det betyder, at St. Maarten er indehaver af en særpræget verdensrekord. Den er det mindste stykke land i verden, der deles af to nationer. Arealmæssigt når St. Maarten ikke op på størrelse med Amager, men alligevel kontrollerer to lande hver sin del af den lille tropeø. Den nordlige del af øen er fransk og kaldes Saint-Martin, mens den sydlige – St. Maarten – har en fortid som hollandsk koloni og som del af De Nederlandske Antiller. St. Maarten opnåede pr. 1. oktober 2010 selvstyre inden for Kongeriget Nederlandene.
St. Maarten er efterhånden også blevet den mest etnisk mangfoldige ø i Caribien. Med en frembrusende turistindustri tales der nu over 80 forskellige sprog på øen, ligesom både kinesere, dominikanere og andre udlændinge har slået sig ned på øen.
Seværdigheder i St. Maarten
