Rejs til Belgien

Belgien er et spændende og broget land med en dramatisk historie og en blandet befolkning. I det østlige Vallonien ligger Ardennerbjergene, en bølgende bakkekæde med floder og dybe skove, der kalder på at blive oplevet. I det sydlige Vallonien er gammel industriarv forvandlet til fascinerende kunst- og kulturattraktioner i tidligere minebyer som Mons og Charleroi, mens Flanderns kulturbyer Gent, Brugge, Antwerpen og Leuven byder på opulente bygningsværker, kunstskatte og studenterliv. Midt i det hele ligger Bruxelles, hele Europas hovedstad.

Indbyggere 11,5 mio.
Hovedstad Bruxelles
Sprog Nederlandsk, fransk , tysk
Flagets farver er hentet fra det tidligere hertugdømme Brabants våbenfarver, som er en gul løve med rød tunge og røde klør på sort felt. Flaget blev indført i 1831, efter løsrivelsen fra Holland.
Vidste du...

at det kommunistiske manifest blev forfattet i Bruxelles af Engels og Marx, der boede her i flere år?

at der hvert år produceres mere end 220.000 tons chokolade i Belgien?

Natur

Med et areal på blot 33.990 km2 er Belgien ekstremt tæt befolket. Landet kan opdeles i tre hoveddele: Syd for floden Maas (fransk Meuse) og dennes biflod Sambre, ligger højsletten Ardennerne i ca. 500 meters højde med Belgiens højeste punkt Botrange, der rejser sig 694 meter i vejret. Flere steder i Ardennerne findes malme med jern, bly og zink. Landskabet i Ardennerne er afvekslende med skov på højdedragene og landbrugsland længere nede i dalene. Langs nordkanten af Ardennerne når tynde, kulførende lag fra Karbontiden op til jordoverfladen, og der er blevet brudt kul her i adskillige århundreder. Udvindingen sluttede dog i 1984.

Den centrale del af Belgien er præget af sletter og floddale og frugtbar jord, der da også udnyttes til dyrkning af diverse afgrøder.

Den nordligste del af landet er meget flad. Øst for Antwerpen, i Kempen, finder man sandede flodaflejringer, mens jorderne vest for Antwerpen bliver intensivt dyrket. Belgiens 65 kilometer lange kyst ved Nordsøen er prydet med sandstrand og klitter foran et smalt bælte af marskenge, der blev dannet tilbage i middelalderen.

Kun omkring 2,5 pct. af arealet i Belgien er naturfredet, hvilket er et godt stykke under gennemsnittet i forhold til andre lande.

Løven af Waterloo

Historie

Belgierne og deres forfædre har været kastebolde for skiftende magthaveres kamp om magt og rigdom igennem århundreder, hvor imperier og overherrer som romerne, frankerkongerne, den tysk-romerske kejser, burgunderne, habsburgerne, englænderne, Ludvig 14., Napoleon og den hollandske konge har siddet øverst på magtens trone.

Først i 1831 blev landet selvstændigt, og Leopold 1. udråbt til at være Belgiens første konge. Efter Napoleons nederlag på slagmarkerne på dørtærsklen til Bruxelles i 1815, var det ellers ved Wienerkongressen blevet besluttet, at Holland, Belgien og Luxembourg skulle lægges sammen under Kongeriget Nederlandene, men modsætningerne, ikke mindst de religiøse, var for store og eksperimentet mislykkedes. Hvor de fleste belgiere er katolikker, er hovedparten af hollænderne protestanter. Allerede med fredsslutningen efter Trediveårskrigen i 1648 skiltes vejene dog for de nordlige og sydlige Nederlande eller det der omtrent svarer til de senere stater Holland og Belgien.

 

I løbet af 1800-tallet oplevede Belgien en stærk økonomisk vækst, dels baseret på kul- og stålindustrien, dels på kolonierne i Afrika. Den belgiske konge fik tilkendt Congo som sin personlige ejendom, og kolonien blev groft udnyttet. Penge fra guld-, sølv-, kobber- og diamantminer og gummiplantager strømmede i de næste årtier til landet fra Congo. Afrikamuseet, Justitspalæet og triumfbuen i Parc du Cinquantenaire blev alt sammen finansieret af congolesernes hårde arbejde og landets råstoffer og det samme gjaldt nogle af de store avenuer i Bruxelles. I årtier blev millioner af afrikanske mænd, kvinder og børn ofre for et umenneskeligt, kolonialistisk system, hvor tvangsarbejde, interneringslejre, pisk og lemlæstelser var på programmet. I dag diskuteres det, hvor mange der døde af sult, misrøgt og udmattelse. Nogle historikere mener, at op mod halvdelen af den indfødte befolkning døde under Leopold 2., men det er under alle omstændigheder et meget mørkt kapitel i landets historie.

 

Blodig var også både Første og Anden Verdenskrig. Belgien var neutralt, men blev invaderet under begge krige. Efter Anden Verdenskrig var Belgien et af de grundlæggende medlemmer af NATO og Kul- og Stålunionen, det senere EU. Begge organisationer har i dag deres hovedkvarterer i Bruxelles.

 

I 1950 var kongehuset tæt på at blive afviklet. Leopold 3. havde efter manges mening været for tyskervenlig under Anden Verdenskrig, men katolikkerne støttede kongen og en folkeafstemning, hvor 58 pct. var for kongens genindsættelse og 42 pct. imod, fik kampe til at bryde ud i gaderne. De voldsomme begivenheder delte landet op i to: det katolske Flandern, hvor godt to tredjedele var for kongen, og det socialistisk-sindede Vallonien, hvor under halvdelen støttede kongen. I dag er bøtten vendt. Kongehuset er blevet et symbol på et forenet land. Der er dog store økonomiske og sociale uligheder mellem de to dele. Minerne er lukkede i Vallonien, og metalindustrien lider. Flere gamle industribygninger bruges nu til kulturelle formål, bl.a. har Charleroi et af Europas bedste fotomuseer beliggende i en gammel fabriksbygning. Arbejdsløsheden er dog stadig særligt høj i de tidligere mine- og industribyer. Anderledes positivt ser det ud i Flandern, hvor man også finder de byer, der trækker flest turister til landet.

Skyttegrav fra 1. verdenskrig

Bruxelles

Hovedstaden Bruxelles er en kompleks og sammensat by med et virvar af forskellige kvarterer med hver deres stil og stemning. Bysaneringer blev i efterkrigstiden udført usentimentalt og med hård hånd, og til tider kan byen virke lidt kaotisk.

Omkring Grand-Place ligger byens smukke historiske centrum med snævre gader og huse, der står tæt. Omkring Place de Brouckère bliver gaderne til boulevarder, og selve pladsen og husene langs boulevarderne videner om, at nogle drømte store tanker om at Bruxelles skulle være en storby i stil med Paris. 

De trendy caféer og stilige modeforretninger, finder man omkring Rue Antoine Dansaert. Et stenkast herfra ligger det gamle havnekvarter omkring Place Sainte-Catherine, der i dag er hjemsted for mange af byens gode restauranter. Matongé er Bruxelles’ afrikanske kvarter, og øst for centrum finder man EU-kvarteret med bygninger i glas og stål. I Laeken-området nord for centrum bor kongefamilien. Ikke langt herfra funkler Atomium, Bruxelles’ vartegn, der blev skabt til verdensudstillingen i 1958.

Europa-Parlamentet

Antwerpen

Havnebyen Antwerpen er bl.a. kendt for diamanthandel, der er centreret omkring hovedbanegården, men også for flamsk barokkunst og for at være Rubens’ hjemby. I de senere år er byen også blevet berømmet for en spirende modescene. Den gamle del af byen er skabt rundt om byens katedral, der er Belgiens største. Langs de brostensbelagte gågader kan man se huse fra middelalderen. Området nordvest for Franklin Rooseveltplaats er præget af de mange tyrkiske, afrikanske og kinesiske indvandrere, der bor her, mens den sydlige del af byen især er populær blandt forretningsfolk og folk fra den kreative klasse.

Saint Charles Borromeo Church

Gent

Spændende er der også i universitetsbyen Gent, som er hovedstad i den belgiske provins Østflandern. Omkring den tidligere Graslei-havn, hvor flere bygningsværker er udnævnt til UNESCO-verdensarv, finder man den velbevarede middelalderbykerne med klokketårnet Belfort der måler hele 83 meter. Med sine ca. 240.000 indbyggere er Gent Belgiens tredjestørste by, og akkurat som nabobyen Antwerpen er den et godt alternativ til Bruxelles, der ligger en kort køretur væk.

En del af byens gamle industribygninger bruges til nye formål, og på det grønne område Bijloke ved Leie-flodens bred – et område der tidligere dannede ramme om kloster og hospitalsbygninger – er der i dag blevet plads til højere læreanstalter, kreative erhverv, koncertbygninger og Gents nye bymuseum, STAM.

Brugge

Omkring 40 kilometer fra Gent ligger Brugge, der i usædvanlig grad har bevaret sin middelalderarkitektur. De smalle, brolagte gader, skæve huse og maleriske broer over stille kanaler har givet byen en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Byens storhedstid blev grundlagt på uldhandlen med England i højmiddelalderen, hvor flamsk klæde var berømt. Velstanden gjorde, at indbyggerne fik råd til at bygge deres huse i sten. Da byens havn senere sandede til, mistede den sin betydning, men den oprindelige middelalderbykerne blev i udstrakt grad bevaret. Byen er en af de mest besøgte i Belgien, og den blev kendt viden om med den kulsorte engelske lejemorderkomedie In Bruges fra 2008 med bl.a. Colin Farrell og Ralph Fiennes i hovedrollerne.

Sensommertogt til de Britiske øer

Oplev Skotland, Irland og England på den helt rigtige årstid på dette komfortable krydstogt med mange historiske oplevelser og skøn natur

  • 05-09-2022
  • 11 dage
  • 15.498,–
fra København
Del denne side