Rejs til Holland

Holland har altid været lavtliggende, men for omkring 1500 år siden begyndte landet for alvor at sænke sig. Nu ligger en tredjedel af Hollands landskab under havoverfladen, og det har været nødvendigt at opbygge et 3000 kilometer langt system af diger til at holde Nordsøen og floder som Rhinen på afstand. Derfor kan man i Holland have den sjældne fornøjelse ikke at gå en tur ned til havet, men derimod op til havet. Det laveste punkt i det lavtliggende land er med 7 meter under havoverfladen Zuidplaspolder nordøst for Rotterdam. Mod sydøst hæver landet sig dog op i et par enkelte bakker med dets højeste punkt på 322 meter.

Holland har været underlagt forskellige herredømmer fra Cæsar og Karl den Store til burgunderne og habsburgerne. Spaniens Filip II var det sidste udenlandske overhoved og herskede indtil 1579, hvor Holland endelig blev selvstændigt. Det betød dog ikke fred og ro i det lille tulipanland, men derimod mange års hidsige kampe mellem forskellige religiøse grupperinger. Måske på grund af denne tradition for religiøse stridigheder vælger langt de fleste af Hollands 17 millioner indbyggere i dag at holde sig helt uden for etablerede religioner. Resten bekender sig til forskellige religioner som den romerskkatolske og calvinismen. Fra 1600-tallet udviklede den lille nation sig til en af verdens førende søfarernationer. Snart havde hollænderne etableret omfattende handelsruter og indbringende kolonier rundt om i verden fra Caribien over Sydafrika til Sydøstasien. Hollænderne fik under kolonitørsten også ”opdaget” Australien og oprettet en lille handelsstation på Amerikas østkyst, som de kaldte Ny Amsterdam. Denne byttede Holland senere til det lille sydamerikanske land Surinam, og endnu senere skiftede Ny Amsterdam navn til New York.

Amsterdam er ikke kun hovedstad for kanaler, cykler og coffee shops, men også hele landets hovedstad, selv om regeringen, ligesom den Internationale Domstol, sidder i Haag. Men rejser man til Amsterdam, bliver man snart enig i, at byen har fortjent en eller anden form for speciel status for sin skønhed og specielle stemning. De smalle farvestrålende pakhuse læner sig ud over kanalerne, mens cyklisterne suser af sted langs bredden og sender misundelige blikke mod husbådene, der vugger på vandet. Amsterdam er i sandhed cyklisternes by. Vejene er smalle og ofte ensrettede, og en bil er kun til besvær. Cykler er faktisk så populære, at de kan være svære at have for sig selv. 1 million cykeltyverier om året må amsterdammerne finde sig i, men der findes kun ½ million cykler i byen. Det svarer altså til, at hver cykel stjæles to gange hvert år.

Hollands storby nummer to, Rotterdam, er præget af ny, moderne arkitektur. Den triste grund til dette omfattende make-over af den ellers gamle by er, at Rotterdam stort set blev jævnet med jorden under anden verdenskrig. Ud over en arkitektur, som får både science fiction-fans og nytænkende arkitekter til at nikke anerkendende, kan Rotterdam prale af at være hjemsted for verdens næsttravleste havn. Rotterdam indgår i en vedvarende rivaliseren mod Amsterdam. Hvor fjollet dette end måtte være, har det resulteret i et sprudlende kulturliv og en hel bunke museer, der er interessante nok til at give Amsterdams ditto lidt sved på panden.

Trods Amsterdams status som Hollands hovedstad findes meget af det, der normalt karakteriserer en hovedstad, i Haag. Det gælder for eksempel regeringen og den kongelige familie. Haag var da også landets hovedstad, indtil Louis Bonaparte blev gjort til konge af sin bror Napoleon og mente, at Amsterdam var en mere passende hovedstad. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol, hvilket betyder beboere fra hele verden og et umiskendeligt internationalt præg. Arkitekturen er storladen med et væld af ambassader og brede boulevarder, og spændvidden i museer og restauranter er så bred, som en storby kræver. Trænger man efter sin sightseeing til lidt tid på langs, ligger hele to fine strandområder kun en kort tur væk fra Haag. Scheveningen er den største og mest besøgte, mens Kijkduin er mindre og mest populær blandt de lokale Haag-beboere.