Fakta Norge

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Norge
  • Sprog Norsk
  • Hovedstad Oslo
  • Indbyggere 5, 2 mio.
  • Religion Protestantisme
  • Valuta Norsk krone
  • Areal 323.802km2

Værd at vide

Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Norge.
Transport i Norge
På Albatros' rejser i Norge bruger vi ofte skibe som transportmiddel mellem de smukke fjorde, øer og kystbyer. På udflugter i land tager vi toget eller kører med moderne busser med aircondition.
Prisniveau i Norge
Prisniveauet i Norge er generelt højere end i Danmark. Landet har det næsthøjeste prisniveau i Europa, kun overgået af Schweiz. Især priserne for alkohol og tobak ligger noget højere end de danske.
Drikkepenge

Drikkepenge er ikke så udbredt i Norge som i mange andre dele af verden. Dog vil personalet på restauranter og hoteller samt taxichauffører sætte pris på, at du runder regningen lidt op, hvis du har været tilfreds med servicen.

Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.

Valuta og kreditkort

Valutaen i Norge er norske kroner (NOK). Du kan både veksle penge hjemmefra og i Norge.

Alle de gængse internationale kreditkort kan bruges som betalingsmiddel langt de fleste steder. Der findes hæveautomater i alle byer, hvor du kan hæve kontanter.

Elektricitet
I Norge bruger man 230 V. Elstikkene er af samme type som de danske, så det er ikke nødvendigt at medbringe en adapter.
Telefon og internet

Den internationale landekode for Norge er + 47. Det kan være dyrt at ringe hjem og bruge mobiltelefonens internetadgang i Norge, tjek evt. med dit eget mobilselskab om dækning og priser for opkald til og fra Norge samt brug af datatrafik.

Langt de fleste hoteller, restauranter, caféer og lignende har trådløst internet, som du kan benytte gratis eller mod betaling. Internetcaféer er ikke så udbredte i Norge som i mange andre europæiske lande.

Drikkevand og hygiejne

Vandet fra vandhanen er sikkert at drikke overalt i Norge. På vandreture i naturen kan det være fristende at drikke fra små bække og lignende. Men pas på, vandet kan indeholde parasitter, selv om det ser friskt og indbydende ud.

I Norge fungerer toiletforholdene som i Danmark, og det er ikke svært at finde offentlige toiletter. Det kan være en god ide at have en flaske hånddesinfektionsmiddel med i tasken.

Takt og tone
I Norge foregår omgangstonen nogenlunde som i Danmark. Hvis du taler tydeligt på dansk, vil de fleste nordmænd forstå dig.
Rygning
Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Ligesom i Danmark må man ikke ryge indendørs på offentlige steder, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum.

Norgesrejser

  • Lofoten til lands og til vands

    Eventyret venter nord for polarcirklen! Oplev Lofotens smukke landskaber og spejd efter nordlysets fortryllende skær

    • 23-10-2019
    • 5 dage
    • 9.498,–
    fra København
  • Busrejse

    Norges fortryllende fjorde

    Billedskønne fjordlandskaber, sejltur på Geirangerfjorden og byrundture i Stockholm, Bergen og Oslo

    • 01-09-2019
    • 8 dage
    • 8.998,–
  • Norge – fra fjorde i syd til Arktis i nord

    Oplev Norges vidder og fjorde med tog og verdens smukkeste sørejse med Hurtigruten gennem midnatssolens rige

    4,8
    • 5 afrejser
    • 10 dage
    • Fra 18.998,–
    fra København
  • Forårskrydstogt i Nordsøen og de Britiske øer

    Oplev de Norske fjorde samt Skotland, Irland og England på den helt rigtige årstid på dette komfortable krydstogt med mange historiske oplevelser og skøn natur

    • 16-05-2020
    • 15 dage
    • 25.998,–
    fra København