Rejs til Falklandsøerne
Hvis den nye verden ikke er ny nok, ligger de omstridte Falklandsøer og lokker i Atlanterhavet. Den lille øgruppe har kun været beboet i 400 år og er en slags Miniengland i meget uengelske omgivelser. Enhver lille café serverer fish and chips, og gaderne er øde, når det er tid til afternoon tea. De fleste rejser til Falklandsøerne for at opleve de store mængder af havdyr og -fugle, der lever ubekymret på øernes dramatiske klipper og strande.
at den engelske kaptajn John Strong i 1690 var den første, der gik i land på Falklandsøerne?
at der ikke er nogen McDonalds på Falklandsøerne?
Geografi på Falklandsøerne
Falklandsøerne er en øgruppe i det sydlige Atlanterhav 500 km øst for Sydamerikas sydspids. Øgruppen består af hovedøerne Øst- og Vestfalkland samt omkring 500 mindre øer. På de fleste kort angives Falklandsøerne som værende under britisk kontrol, men argentinerne ovre på fastlandet anser sig selv som de retmæssige ejere af øerne og insisterer på at kalde dem ved det mere spanskklingende navn, Los Malvines.
Hvor flokke af søløver og pingviner ikke optager pladsen, græsser øernes tusindvis af får. Resten af landskabet består af mose, hvor der hentes tørv til brændsel i beboernes mange brændeovne. Alt landskab uden for hovedstaden Stanley kaldes ’camp’, som betyder ’på landet’. Der skelnes mellem ’soft camp’ og ’hard camp’, alt efter hvor sumpet mosen er.
Falklandsøernes historie
Falklandsøernes attraktioner
