Det ukendte Georgien

Vi flyver mod Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvortil vi ankommer den efterfølgende dag. Mellemlanding i Riga.

Ved ankomst til Tbilisi kører vi til vores hotel, hvor der er mulighed for at slappe af og sove yderligere et par timer, inden dagens program starter.

Tbilisi er en gammel by med en historie, der rækker helt tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen er dog flere gange gennem historien blevet nærmest jævnet med jorden af angribende invasionsstyrker, senest i 1795, hvor Persiens Aga Mohammed Khan brændte byen ned til grunden.

Første stop er en tur i den gamle bydel, der med sine snoede gader og skæve balkoner har en atmosfære af tidligere tiders Kaukasien. Vi stopper ved Metekhi-kirken, der er opført i slutningen af 1200-tallet og genopbygget utallige gange siden da. Allerede i det 5. århundrede lå her en kirke, bygget af Kong Vakhtang Gorgasali (ifølge legenden Tbilisis grundlægger). Her finder man et gravsted for den kvindelige martyr Sankt Shushanik, der blev tortureret til døde af sin mand i 544, fordi hun nægtede at opgive sin tro.

Vi går nu op til et af byens gamle badehuse, der er bygget direkte oven på en af de varme kilder, der strømmer op fra undergrunden mange steder i Tbilisi. ’Tbili’ betyder da også ’varm’, og vandet holder en temperatur på 38-40 grader. På trods af lugten fra det svovlholdige vand er badehusene stadig populære, og mange tager hertil for at lindre hudlidelser og gigt, få en massage eller bare en hyggestund. Vi tager turen op til toppen af Sololaki-højdedraget, hvor Narikala-fortet troner som taget ud af en ridderroman. Det er byens ældste fort med rødder tilbage til 200-tallet, men som alt andet i Tbilisi er det ødelagt og genopbygget flere gange. Udsigten heroppefra er dog helt intakt, og giver et godt overblik over den gamle bydel.

Turen går nu videre til byens største synagoge samt Sioni-katedralen og byens ældste overlevende kirke, Anchiskhati, der er bygget i 500-tallet. Vi runder turen af med en spadseretur op til Freedom Square, byens hovedtorv. Herfra udgår Rustaveli-strøget, den absolutte hovedgade i Tbilisi, hvor parlamentet og flere store museer har adresse. Vi spiser middag på en lokal restaurant med typiske georgiske retter, inden vi kan få en tiltrængt nattesøvn efter en lang og indholdsrig dag.

Kristendommen blev statsreligion i Georgien i år 317, 14 år efter Armenien. Kirkerne i området omkring byen Mtskheta hører til de ældste og vigtigste i hele Georgien, og UNESCO har anerkendt kirkernes betydning med en plads på verdensarvlisten. Det gælder for eksempel Jvari-klostret, som ligger oppe på en bakketop med smuk udsigt over byen og floden Mtkvari, der slynger sig nedenfor. Det lille kloster er bygget i det tidlige 600-tal på et helligt sted, hvor enten Sankt Nino (en kvindelig evangelist) eller kong Mirian, som hun omvendte til kristendommen, satte et stort trækors. Bygningen er strengt symmetrisk, udlagt i en korsform med ekstra rum mellem ’armene’, så hele grundplanen bliver oktagonal.

Inde i Mtskheta by finder vi Svetitskhoveli-katedralen, der er den næststørste kirke i hele Georgien, og en af de vigtigste. Ærkebiskoppen af Mtskheta og Tbilisi har sit sæde her, og selveste Jesu kjortel siges at være begravet under kirken. Den oprindelige trækirke fra 300-tallet blev efter omkring 100 år erstattet af en stenkirke, som man endnu kan se resterne af i den nuværende konstruktion, der er fra 1000-tallet. Katedralen har været enorm for sin tid, og den er smykket med udskæringer både ude og inde.

På tilbagevejen til Tbilisi gør vi stop ved en lokal vinproducent, hvor vi spiser frokost og smager på de lokale druer. Vi returnerer til Tbilisi sidst på eftermiddagen, og resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Det er blevet tid til at tage afsked med den georgiske hovedstad, og vi begiver os mod Josef Stalins fødeby, Gori. Overdækket af en pavillon i græsk-romersk stil ligger det ydmyge hus, hvor Stalin – dengang Ioseb Besarionis dze Jugashvili – tilbragte sine første fire leveår. Museet ligger ved siden af, og da det blev bygget i 1957, var det som en hyldest til den nyligt afdøde leder af USSR. Efter Georgiens selvstændighed er skønmaleriet dog blevet nuanceret en smule, og udstillingen berører nu også udrensningerne og den politiske forfølgelse, Gulag og pagten med Hitler i 1939. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien set gennem en nøglepersons livshistorie.  

Fra Stalin og Gori fortsætter vi til den nærtliggende oldtidsby Uplistsikhe, der er hugget direkte ud af klippen. Fra det 6. århundrede f.Kr. til 1. århundrede e.Kr. var byen et førkristent religiøst centrum, hvor solgudinden blev dyrket. Efter den arabiske invasion i området i 645 blev Uplistsikhe residens for de kristne konger, som overtog de hedenske templer og lavede dem om til kirker. Her fik byen sin storhedstid og husede på et tidspunkt hele 20.000 mennesker. Det, vi ser i dag, er dog mindre end halvdelen af den oprindelige by. Den blev nemlig godt og grundigt ødelagt af mongolerne i 1240, og nu er kun resterne af den inderste bykerne tilbage. Vi kan dog stadig beundre det arbejde, der er lagt i udformningen af grotte-rummene for mere end 2.500 år siden. 

Vi fortsætter mod Georgiens 3.største by Kutaisi, hvor vi ankommer sent på eftermiddagen. Vi indlogerer os på vort hyggelige gæstehus, hvor madmor har den varme middagsmad parat.

Bjergene nord for Kutaisi rummer nogle af Georgiens smukkeste naturområder, som vi i dag skal besøge. Vi kører til den imponerende kløft ved Okatse. I 2014 færdiggjordes et imponerende projekt her, der betyder at man i dag kan gå på en 700 meter lang gangbro langs den ene side af kløften. Udsigten er uovertruffen, men desværre også meget vejrafhængig. Vi tager derfor til kløften ved Martvili, såfremt vejret driller denne dag. Martvili-kløften ligger ikke så højt og i et mere tilgængeligt område. Vi sejler en lille tur på den nærliggende flod, hvor vi har frit udsyn til den imponerende natur.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant i de smukke omgivelser, inden vi begiver os tilbage til Kutaisi. På vejen kører vi forbi det georgiske parlament, der blev flyttet til byen i 2012 på ordre af daværende præsident Saakashvili i et forsøg på at sprede magten i landet.

Tilbage i Kutaisi kører vi til byens gamle bymidte, hvor vi går en lille tur. Kutaisi var hovedstad i oldtidsbyen Kolchis og tidligere en af landets vigtigste byer. I dag kæmper byen med arbejdsløshed og manglende investeringer, men i den gamle bymidte er der fortsat tegn på fortidens storhed. Vi krydser over Rioni floden på byens eneste gangbro, og hvis byens gamle kabelbane er åben tager vi en tur op til byens vartegn, Bagrati-kirken.

Det er blevet tid til at forlade Kutaisi, og efter endnu en god og nærende morgenmad begiver vi os mod de imponerende huler ved den lille landsby, Kumistavi. Hulesystemerne blev først opdaget i 1984 og fik navnet Prometeus, efter et georgisk sagn. Hulerne er Georgiens største og mest velbesøgte, og på den 1½ kilometer lange vandretur gennem de smukke huler ser vi stalaktitter, stalagmitter, søer og sale, der kan tage pusten fra selv den mest erfarne huleentusiast.

Efter en velfortjent frokost fortsætter vi østpå mod hovedstaden Tbilisi. Undervejs gør vi holdt ved den lille landsby Shrosha, der har specialiseret sig i keramikproduktion. Vi besøger en lokal familie og bliver introduceret til det fine håndværk.

Vi fortsætter nu mod hovedstaden og ankommer til Tbilisi sidst på eftermiddagen, hvor vi indlogerer os på vores hotel. Aftenen er til fri afbenyttelse.

I dag begiver vi os mod Kakheti-regionen øst for hovedstaden. Der er blevet lavet vin i Georgien de sidste 7.000 år, og særligt i Kakheti-regionen præger vinmarkerne landskabet. Den traditionelle metode er at lade druesaften gære i lerpotter (qveri), som er nedsænket i jorden, men inden for de senere år har både druesorter og produktionsmetoder fra Europa vundet indpas – uden dog at udkonkurrere de gamle.
Vi kører mod en af områdets kønneste byer: den lille Signaghi, der ligger på en bakketop med udsigt over Alazani-dalen og Kaukasus i det fjerne. Her er smalle, stejle, brolagte gader og pastelfarvede huse fra 17- og 1800-tallet med udskårne træbalkoner. Den gamle bymur fra 1700-tallet er stadig intakt, og man kan gå en lille tur oven på den.

Vi besøger en traditionel familie i området, ser deres produktion og hvordan de laver vin, spiser en god frokost og lærer om georgisk brød bagt i underjordiske ovne samt ser, hvordan den søde Churchkhela laves af grapefrugtjuice.

På tilbagevejen mod Tbilisi besøger vi en af de fineste vingårde i Kakheti, Tsinandali Wine Estate. Omgivet af den engelskinspirerede park ligger det smukke hovedhus, opført af prins Alexander Chachavadze i det 19. århundrede. Prins Alexander var født i Skt. Petersburg i 1786 og er en af de mest berømmede personer i nyere georgisk historie. Han bidrog desuden til, at oplysningstidens idéer også nåede til Georgien. Chachavadze-familien selv led en krank skæbne, da oprørere fra Dagestan i 1854 angreb Tsinandali og bortførte husets 23 kvinder og børn. Oprørerne krævede en stor løsesum, og Alexanders søn, David, måtte låne af den russiske tsar for at få frigivet de mange kvinder og børn. Et lån med renter så høje, at familien aldrig kom sig over det.

Vi er tilbage i hovedstaden sidst på eftermiddagen, hvor aftenen er til fri afbenyttelse.

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd i den georgiske hovedstad, og mulighederne er mange. Har du lyst til et museumsbesøg eller to, er der for eksempel Nationalmuseet, som fik den store restaureringstur for få år siden, og hvis oldtidssamling er meget interessant. Ikke langt derfra ligger Nationalgalleriet, som udstiller det bedste inden for georgisk kunst – blandt andet en del malerier af Niko Pirosmani.

Hvis vejret er til udendørsaktiviteter, kan du besøge byens botaniske have i de tidligere royale haver, eller gå på yderligere opdagelse i den gamle bydel. Fik du mod på at besøge et af byens badehuse, kommer du i godt selskab – store personligheder som Pusjkin og Alexandre Dumas har også gjort det, og Pusjkin omtalte det efter sigende som det bedste bad, han nogensinde havde fået. Man kan også bare gå rundt i byen, som hverken mangler caféer eller spisesteder. Og på et eller andet tidspunkt bør man smage den georgiske nationalret nr. 1, khachapuri – en slags ostetærte, som findes i mange varianter. Ikke kalorielet, men god som hurtig mad på vejen.

Om aftenen samles vi alle igen for at sige farvel til det dejlige land og dets udsøgte køkken, som også denne aften vil give os nogle dejlige oplevelser.

Vi lander i København først på formiddagen.