Pulserende storbyer, kulinariske oplevelser, tropisk regnskov og kolonihistorie – den malaysiske halvø har alle komponenter til en komfortabel oplevelsesrejse
En rejse til Malaysia er et møde med smuk natur og en mangfoldig befolkning. Vi lægger ud i hovedstaden Kuala Lumpur, hvor moskeer, kinesiske templer, hinduistiske helligdomme og kristne kirker pryder byen i smuk forening med nutidens bygningsværker, herunder verdens højeste tvillingetårne, Petronas Tower.
Fra storbyen går turen til naturskønne omgivelser i Nationalparken Taman Negara – verdens ældste tropiske regnskov. Her tager vi på udkig efter spændende planter, fugle og dyreliv og tager en spadseretur langs hængebroer i trækronerne. Rejsen fortsætter nordpå til højlandet Cameron Highlands med teplantager i koloniale ’engelske’ omgivelser, hvor der dyrkes friske jordbær hele året og serveres five o’clock tea. Rejsen rundes af på øen Penang med tre dage til at nyde øen og hovedstaden George Town, også kendt som Malaysias kulinariske hovedstad.
-
Type Rundrejse, Langtidsferie
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Nej
-
Vaccination Ja
-
Valuta Ringgit
- Dag 1
- Afrejse fra København
- Dag 2
- Ankomst til Kuala Lumpur. Velkomstmiddag
- Dag 3
- Kuala Lumpur. Byrundtur med Little India, Den Nationale Moské og Petronas Towers
- Dag 4
- Kuala Lumpur – Taman Negara
- Dag 5
- Taman Negara. Vandretur gennem junglen og via hængebroer i trætoppene
- Dag 6
- Taman Negara – Cameron Highlands
- Dag 7
- Cameron Highlands
- Dag 8
- Cameron Highlands – Penang
- Dag 9–10
- Penang
- Dag 11–12
- Afrejse fra Penang
- Dag 12
- Ankomst til København
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Kuala Lumpur er en by, der skal ses, føles og opleves. Og det gør vi i dag. Vores byrundtur i KL begynder ved Masjid Jamek, en af byens ældste moskeer, der ikke kan undgå at charmere med sine kridhvide løgkupler, lyserøde mursten og indiskinspirerede buegange. Moskeen er bygget af en engelsk arkitekt, der fik inspiration fra stormogulernes grandiose bygningsværker i Indien. Masjid Jamek står smukt mellem de grønne palmer, dér hvor floderne Klang og Gombak løber sammen, og hvor byen blev grundlagt.
Fra Kuala Lumpurs fødested begiver vi os til fods ud i den gamle del af byen og kan således mærke byens puls helt tæt på. Vi går mod nord, og snart får vi selskab af sarier og Bollywood-musik. Vi er kommet til Little India. Her går vi en tur, før vi fortsætter til Merdeka Square, som er hjertet i kolonitidens Kuala Lumpur og omgivet af smukke kolonitidsbygninger. Her blev landet erklæret uafhængigt i 1957, og briternes cricketbane, der fyldte pladsen, blev skiftet ud med en græsplæne og et kæmpemæssigt malaysisk flag. Den ene side af pladsen domineres af Sultan Abbul Samad-bygningen, der blev opført som sekretariat for kolonitidens administration. Bygningen er tegnet af samme britiske arkitekt, som stod for Masjid Jamek, og igen ser vi tydeligt hans store begejstring for alt indisk.
'Vi ser Den Nationale Moske (Masjid Negara) med den 73 meter høje minaret og turkisblå kuppel, hvis bedehal har plads til 15.000 mennesker, og den meget specielle gamle hovedbanegård. Den er bygget i indisk-islamisk stil, men efter engelske byggevedtægter, som blandt andet foreskrev, at taget skulle bygges så solidt, at det kunne bære vægten af flere tons sne.
Sidste stop på vores byrundtur er ved Kuala Lumpus ikoniske tvillingetårnene Petronas Towers, som i perioden 1998-2004 var verdens højeste bygninger (451,9 meter inklusive antenne). Der er anlagt en stor park i forlængelse af tårnene, hvor lokale og turister kommer for at tage billeder af de enorme bygninger. Herefter kører vi tilbage til hotellet. Det er mulighed for at komme op i den ’skybridge’, der forbinder de to tårne. Ønskes billetter til denne anbefales det at bestille disse på forhånd, og dette kan gøres via Albatros Travel senest 30 dage før afrejse. Se mere under prisinformation. Tilkøber man billetter til tårnene skal I selv finde tilbage til hotellet enten med taxi eller skytrain.
Efter denne introduktion til Kuala Lumpur er resten af dagen på egen hånd.
Eftermiddagen har vi på egen hånd til at kigge nærmere på naturen hvor antallet af fugle, sommerfugle, insekter og eksotiske planter synes uendelig.
Efter mørkets frembrud begiver vi os ud på en guidet gåtur i junglen med en af resortets rangers. Her i junglen er det langt fra alle dyr, der sover om natten, og vi vil kigge efter insekter og andre dyr, der er aktive på denne tid af døgnet. Det er en god ide at have lange bukser og en langærmet bluse på. Desuden kan en lommelygte anbefales.
Vores vandretur afsluttes med en vandretur blandt trækronerne. Vi skal vandre af hængebroer der er spændt op i træerne i 50 meters højde og den længste hængebro her er over 500 meter lang!
Alle i normal fysisk form kan deltage, men man skal være forberedt på, at de forskellige naturstier er anlagt oven på rødder og klipper og af og til i stærkt kuperet terræn. Der er ofte glat og mudret, så et par gode vandresko med en skridsikker sål kan anbefales til vandreturen. Lider man af højdeskræk kan hængebroerne være en udfordring, og har man ikke lyst til at gå på disse kan man blive nede med fast grund under fødderne.
Eftermiddagen har vi på egen hånd til at nyde naturen og dens mange lyde.
Efter morgenmaden siger vi farvel til Taman Negara og sætter kursen mod øst. En spændende opstigning ad snoede veje fører os til den gamle engelske bjergstation Cameron Highlands i 1.800 meters højde. Stedet er opkaldt efter William Cameron, der i 1885 kortlagde det centrale højland og bjergene i regnskoven. Bjergenes behagelige klima, i modsætning til lavlandets varme og fugtighed, medvirkede til, at stedet hurtigt blev populært blandt de englændere, som var stationeret i Malaysia for at arbejde i kolonimagtens tjeneste. Veje blev anlagt, huse bygget, klassiske haver anlagt og plantager med te og grøntsager blev skabt. Dette er stedet, hvor man midt i troperne finder jordbær, der smager himmelsk.
Vi når vores Resort i løbet af eftermiddagen og vi spiser middag sammen på hotellet senere om aftenen.
I løbet af dagen bevæger vi os gennem smukke landskaber og passerer marker med blomster, grøntsager og jordbær, der hver dag plukkes og sendes ned til markederne i KL. Klimaet her i højderne er også ideelt til dyrkning af te. Vi besøger en teplantage, hvor vi indvies i tedyrkningens hemmeligheder. Vi gør holdt i de små landsbyer med flotte blomsterhaver og charmerende huse bygget i engelsk stil.
I dag skal vi sige farvel til højlandet omkring Cameron Highlands og sætter kursen mod øen Penang, stedet for briternes første koloni i Malaysia. Hovedbyen George Town blev grundlagt i 1786 som handelsstation af Britisk Ostindisk Kompagni, men nu bor her flere kinesere end noget andet folkeslag. Øen er stadig et økonomisk kraftcenter for Malaysia, men trods den moderne udvikling har George Town bevaret fortidens engelske og kinesiske arkitektur.
Vi indkvarteres på et skønt hotel midt i Georgetown få skridt fra byens gamle bydel.
Udover hotellet og Georgetown har Penang masser af attraktioner at byde på. Man kan blandt andet nyde udsigten fra toppen af Penang Hill (821 m.), hvor vejen til toppen i dag består af caféer og restauranter, som er omdannet fra gamle villaer fra den britiske kolonitid.
Malaysias største buddhistiske tempel ligger på Penang, ligesom templet Wat Chayamangkalaram rummer en 33 meter lang bladguldsbelagt liggende buddha. På øens vestkyst ligger Panang Butterfly Farm med mere end 3.000 sommerfugle.
Udflugt Penang
På dag 9 arrangeres en udflugt til et par af Penangs serværdigheder, der ligger lidt uden for Georgetown. Vi starter med at køre til foden af Penang Hill, hvor vi stiger på et lille tog der tager os op ad den stejle bakke til toppen af Penang Hill. Her i 821 meters højde kan vi nyde udsigten ud over Penang. Her oppe findes i dag caféer og restauranter, som er omdannet fra gamle villaer fra den britiske kolonitid.
Herefter besøger vi Malaysias største buddistiske tempel; Kek Lok Si. Templet blev bygget i 1890-1930 og er derfor relativ nyt. Alligevel tiltrækker det mange buddistiske pilgrimme fra Hong Kong, Singapore, Filippinerne og andre lande i Sydøstasien. Hovedattraktionerne er den 7 etagers store Rama VI pagode med over 10.000 alabast- og bronzestatuer af Buddha samt den næsten 37 meter høje bronzestatue af Kuan Yin – barmhjertighedens gudinde.
Turen skal bestilles og købes hjemmefra senes 45 dages inden afrejse og gennemføres med minimum 5 tilmeldte.
kr. 398,.
Prisinformation
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Kuala Lumpur t/r med mellemlanding
- Indenrigsfly Penang – Kuala Lumpur.
- Udflugter og transport jf. program
- Morgenmad dagligt på hotellet
- 2 x middage; dag 2 og 6
- 2 nætter på Swiss Garden Hotel i Kuala Lumpur
- 2 nætter på Mutiara Taman Negara Resort.
- 2 nætter på Strawberry Park Resort i Cameron Highlands
- 3 nætter på Bayview Hotel Georgetown på Penang
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Drikkevarer
- Øvrige måltider
- Tillæg for enkeltværelse
- Drikkepenge til lokalguider og chauffører ca. 300 kr. pr. person
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Billet til Petronas Towers ’Skybridge’ 198,- kr pr. person
- Udflugt på Penang dag 9 kr 398,-
- Personlige fornødenheder
- Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved online-bestilling)
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Gode tips til pakkelisten
Klimaet i regnskoven er fugtigt, og der kan forekomme regnskyl. Derfor er det en god idé at medringe tøj, der tørrer hurtigt, og er behageligt at have på, når vi skal færdes i naturen. Et par gode vandresko med en skridsikker sål kan anbefales til vandreturene.
Bagage
Deltagerantal
Mere om dine rejsemål
Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.
Malaysia: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/malaysia
Borneo: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/borneo
Eller læs vores artikel med 7 fakta om Borneo
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.