Fakta om Saint Kitts og Nevis

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Saint Kitts og Nevis. Læs bl.a. om valuta, drikkepenge og internetadgang
  • Indbyggere 52.000
  • Hovedstad Basseterre
  • Sprog Engelsk
  • Religion Kristendom
  • Valuta Østcaribisk dollar
  • Areal 261 km2

Værd at vide

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Saint Kitts og Nevis varierer efter vores sommer- og vintertid.

Sommertid: - 6 timer

Vintertid: - 5 timer

Transport i Saint Kitts og Nevis
Det er begrænset med lokalbusser og kan være svært at tyde køreplanerne. Hvis du skal rundt på øerne på egen hånd, kan det anbefales at bruge taxa. 
Prisniveau
Prisniveauet er lidt lavere end i Danmark, men regn med et dagligt mad- og drikkebudget på cirka 300 DKK pr person.
Valuta og kreditkort
Valutaen i Saint Kitts og Nevis er østcaribiske dollars (XCD). Visa og MasterCard er vidt accepteret, og der er hæveautomater i de større byer. Amerikanske dollars er en populær valuta, men vær opmærksom på at du vil få byttepenge i østcaribiske dollars.
Drikkepenge
På restauranter og caféer er det god stil at give 10-15 % i drikkepenge, hvis de ikke allerede er lagt på regningen, og du har været tilfreds med serveringen. Taxachauffører forventer 10-15 % tillagt regningen.
Elektricitet
I Saint Kitts og Nevis bruges der 220 V. Stikkene er anderledes end de danske, så vi anbefaler, at du medbringer et adaptersæt.
Telefon og internet

Den internationale landekode til Saint Kitts og Nevis er +1 869. Forhør dig evt. hos dit mobilselskab om dækning og priser for opkald til og fra Saint Kitts og Nevis og for brug af mobiltelefonens internetadgang.

Internetcaféer er udbredte, men regn med at du skal betale for tilslutning.

Rygning
Der er ingen rygeregler på Saint Kitts og Nevis, men på en del hoteller, restauranter og caféer er det ikke tilladt at ryge indendørs.
Drikkevand og hygiejne

Hoteller, restauranter og caféer har moderne toiletforhold. Der er få offentlige toiletter på Saint Kitts og Nevis, så gør brug af toiletter på caféer og restauranter, de er af god standard. Det er altid en god idé selv at medbringe toiletpapir eller intimservietter.

Vi anbefaler, at du køber vand på flaske.

Takt og tone
Stemningen i Saint Kitts og Nevis er venlig og tilbagelænet.