Gouda sikrer fortsat tryghed - ud over alle grænser!

COVID-19 pandemien har som bekendt ramt verden hårdt, og mange er usikre i forhold til mulighederne for udenlandsrejser.

Hos Albatros er vi derfor glade for at kunne fortælle dig, at vi samarbejder med Gouda, som behandler COVID-19 som enhver anden akut opstået sygdom - betingelsen er blot, at du har købt din rejseforsikring inden afrejse. En rejseforsikring fra Gouda dækker rejser til grønne, gule, orange såvel som røde områder.

OBS! Afbestillingsforsikring skal senest købes samme dag som rejsen bestilles!

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg får COVID-19 på min rejse?

Hvis du bliver testet positiv for COVID-19 dækker forsikringen på samme måde som ved anden type sygdom dvs. at du har ubegrænset sygdomsdækning og dermed dækning af udgifter til lægebehandling, hospitalsophold mm.
 

Dækker forsikringen udgifter til en COVID-19 test under min rejse?

Ja - forsikringen dækker udgifter til en COVID-19 test, hvis du har symptomer. Hvis testen alene foretages på opfordring fra myndigheder, flyselskaber eller lignende, er udgiften ikke dækket af forsikringen.


Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne fordi, jeg er smittet med COVID-19 og ikke kan rejse hjem som planlagt?

Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraudgifter til indhentning af den fastlagte rejserute. Det vil sige, at forsikringen vil dække nødvendige ekstraudgifter til ny hjemrejse samt evt. ophold.


Hvordan dækker forsikringen, hvis jeg skal i karantæne i udlandet, uden selv at være syg?

Hvis myndighederne i det land du rejser i, kræver, at du skal i karantæne, hvor du ikke selv er syg, er udgifter til f.eks. indkvartering, ny hjemrejse, feriekompensation mv., ikke dækket af forsikringen. 

Har du købt en enkelrejseforsikring med Super dækning dækker forsikringen dog ekstraudgifter til ophold og indhentning af rejserute i tilfælde af, at du forpasser din videre rejse pga. karantæne på destinationen.


Hvad sker der, hvis en pårørende hjemme i Danmark bliver syg med COVID-19?

Forsikringen dækker hjemkaldelse, så du kan vende hjem til din familie hurtigst muligt – der skal dog være tale om en af dine nærmeste pårørende samt sygdom af alvorlig karakter (der som minimum medfører hospitalsindlæggelse).


Hvordan er jeg dækket hvis jeg efter hjemkomst skal i karantæne?

Dækningen på rejseforsikringen ophører ved hjemkomst, og der er derfor ikke dækning for udgifter efter hjemkomst.


Vi anbefaler, at du bliver testet inden afrejse

Inden afrejse anbefaler vi, at du bliver testet for COVID-19, så du ikke er medvirkende til yderligere smittespredning, når du rejser ud i verden.

For nærmere information omkring Gouda og deres forsikringsprodukter se her

Har du brug for vejledning, kan du kontakte Gouda direkte på telefon 88 20 88 20