Paladser, templer og tigre i det nordlige Indien – inkl. Taj Mahal og safari i Ranthambore Tigerreservat
Oplev Indiens pragtfulde, farverige kaos, de store landskaber, de travle og summende byer og nogle af verdens mest betagende kulturskatte.
Vi besøger det nordvestlige hjørne af Indien, hvor Delhi, Jaipur og Agra danner en historisk og kulturel trekant. En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, smukke paladser og landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten af en anden tidsalder.
På denne klassiske Albatrosrejse får du også et besøg i Ranthambore Tigerreservat, hvor vi har gode chancer for at opleve den indiske tiger. Et af rejsens andre højdepunkter er det berømte Taj Mahal, som majestætisk og smukt viser sig frem som symbol på kærligheden mellem mennesker. Undervejs til Agra gør vi stop ved endnu en UNESCO-seværdighed: den forladte ruinby Fatehpur Sikri, hvor monumenter, templer og moskeer tavst fortæller historien om Stormogulrigets betydeligste hersker, der i en fart fik opført en overdådig hovedstad for snart efter at forlade den igen.
-
Type Rundrejse, Safari
-
Rejseleder Dansk
-
Visum Ja
-
Vaccination Ja
-
Valuta Rupi
- Dag 1
- Afrejse fra København
- Dag 2
- Ankomst til Delhi. India Gate og på opdagelse i Old Delhi
- Dag 3
- Delhi – Jaipur. City Palace
- Dag 4
- Vindenes Palads, Amber Fort og oplevelser i Jaipur
- Dag 5
- Jaipur – Ranthambore
- Dag 6
- Ranthambore Tigerreservat. Morgen- og eftermiddagssafari
- Dag 7
- Ranthambore – Agra. Spøgelsesbyen Fatehpur Sikri
- Dag 8
- Agra. Taj Mahal og Fortet
- Dag 9
- Agra – Delhi
- Dag 10
- Delhi – København
Afrejsedatoer
Afrejse | Varighed | Pris | Afrejse fra | Bemærk | |
---|---|---|---|---|---|
11.998,– |
København
|
Udsolgt
|
|||
11.998,– |
København
|
|
|||
11.998,– |
København
|
|
|||
11.998,– |
København
|
|
|||
12.998,– |
København
|
|
|||
10.998,– |
København
|
|
Dagsprogram
OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.
Med en historie på mere end 3.000 år har Delhi øvet stor indflydelse på den indiske historie og kultur. Mens Indiens store kystbyer fortsat kun var rene mudderbanker, var Delhi en sydende hovedstad for et ældgammelt rige. Få byer har været bygget, forsvaret, erobret, plyndret, brændt, forladt og genopbygget så mange gange. Herskere er kommet og gået, og ikke færre end 70 konger og to dronninger har regeret her siden 1193. Alle har efterladt sig spor, på godt og ondt. Delhi er en hovedstad, der spænder over fortid og nutid. Eller rettere, den er to byer i én, ”Old Delhi” med fortet, moskéerne og de mange basarer, og ”New Delhi”, bygget og indviet af briterne i 1931. En elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og haver, skabt af dygtige landskabsarkitekter. Den manglende sammenhæng mellem det gamle og det nye er et fælles træk ved moderne indiske byer. Men ingen steder er den mere iøjnefaldende end i Delhi. Den gamle, fattige bydel lever som altid sit eget liv, mens den rige og politiske elite sidder tilbagetrukket bag lukkede døre i sofistikerede diplomatiske enklaver og debatterer den åbenlyse fattigdom. Byen er en afspejling af landet som helhed.
Vi starter med at besøge det smukke Lakhsmi Narayan Templet, som er et af hovedstadens største og mest imponerende hindu templer. Herfra fortsætter vi mod India Gate og den gamle bydel, hvor vi med cykelrickshaw fortsætter videre gennem det spændende basarkvarter. Mellem basarens boder med udbud af alskens fremmede frugter og duftende krydderier ligger små ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt. Vi passerer også den prægtige Jama-moské, der er blandt de største og fineste i Indien. Grundstenen blev lagt i 1650, og det tog mere end 5.000 arbejdere seks år at færdiggøre dette enorme bygningsværk.
Vi kører i bus til byen Jaipur. Turen går gennem et typisk indisk landskab med marker og små landsbyer. Jaipur er Rajasthans sydende hovedstad, også kendt som ”den lyserøde by”. Byen, som er omgivet af bjerge, blev grundlagt i 1727. Da blev den hovedstad, en status, som den overtog fra den nærliggende by Amber. I Jaipur finder man en overdådighed af fornemme paladser, farvestrålende basarer og det nærliggende fort Amber.
I dag besøger vi det imponerende paladskompleks City Palace i det centrale Jaipur, der næsten er en by i byen. Sidst på eftermiddagen indkvarteres vi på vores hotel.
I dag besøger vi først Hawa Mahal, ” Vindenes Palads”, hvorfra maharajaens harem i sin tid kunne iagttage det farvestrålende gadeliv uden selv at blive set. I det nærliggende Amber finder vi Amber Fort, beliggende højt og dramatisk på en bakkekam og omgivet af vagttårne. Herfra har vi en enestående udsigt over Moata-søen og det omkringliggende landskab.
Tilbage i Jaipur er der afsat tid til at handle i byens spændende basar samt opleve det hektiske liv i en af Indiens mest levende byer.
Om morgenen forlader vi Jaipur og sætter kursen mod Ranthambore. Turen, som tager noget tid, går gennem et landskab med imponerende bjergformationer og maleriske landsbyer. Overalt myldrer det med mennesker. På vejen besøger vi en landsby og får indblik i hvordan beboerne herude dyrker jorden og tjener til dagen og vejen.
Vi er fremme i Ranthambore ud på eftermiddagen og tager til vores hotel.
Ranthambore er et naturreservat, hvor vi finder det ene af Rajasthans to tigerreservater. Det ligger i nærheden af byen Sawai Madhopur, hvis omgivende skove tidligere var privat jagtområde for maharajaerne i Jaipur, og man kan stadig se mange af de gamle jagthytter, der i dag er omdannet til mindre hoteller. Med sine vidtstrakte skove og åbne græssletter dækker parken et areal på mere end 400 km2. Ud over leoparder, sjakaler, sambhar-hjorte, vildsvin, læbebjørne og krokodiller er der omkring 35 tigre i reservatet, hvilket betyder langt større sandsynlighed for at se tigre her end i andre naturreservater. Men selvom dyretætheden er stor, skal man dog huske på, at man stadig skal være heldig for at se tigre, og vi giver ingen garanti.
Tidligt om morgenen kører vi ind i naturparken. På grund af parkens mange tørre og åbne områder er det let at se dyrene, og dyrelivet er særligt aktivt ved de mange søer, hvor dyrene søger hen for at drikke og køle af. Parken er en af de efterhånden mange parker i Indien, der hører under det såkaldte ”Project Tiger”. Her gøres der et stort arbejde for at bevare den indiske tiger. Tigeren er verdens største kattedyr, og en voksen han kan veje over 250 kilo. Det er i sandhed en spændende oplevelse lige pludselig at se den stolte kat komme spankulerende ud af buskadset eller se den liggende midt i græsset og slikke solskin. Efter morgensafarien kører vi tilbage til hotellet for at spise frokost og slappe lidt af, inden vi om eftermiddagen tager afsted på dagens anden safari.
Om morgenen kører vi til den nærliggende by Sawai Madhopur, hvor vi stiger på toget for at køre til Agra. Det må her, som med al anden transport i Indien, forventes, at der kan opstå forsinkelser, men imens kan vi opleve det leben, der altid omgiver indiske jernbanestationer. Tidligere foregik en togrejse i Indien i tætpakkede, faldefærdige togvogne, hvor selv trappetrin og tag var fyldt til bristepunktet med mennesker. I dag er indiske jernbaner måske ikke blandt verdens mest punktlige. Men eksprestogene er hurtige, og vi kører på en komfortabel klasse med eget sæde til Bharatpur, og derfra med bus til storbyen Agra, hvor vi indkvarteres på vores hotel.
Undervejs ser vi spøgelsebyen Fatehpur Sikri. Denne by nåede at være hovedstad i Stormogulriget i 14 år under herskeren Akbar, indtil den blev forladt i 1585. Byen blev i sin tid opført til ære for sufimystikeren Shaikh Salim Chisti, som forudsagde hele tre mandlige arvinger til Stormogulrigets trone. Historien er smuk, men Akbar skulle måske have overvejet placeringen af sin nye hovedstad en ekstra gang, for området led under heftig vandmangel, og der gik ikke mange år efter Akbars død, før byen var fuldkommen forladt. Akbar nåede dog at opføre både paladser, moskéer og monumentale gravmæler, og den velbevarede by står tilbage som et tavst vidne om stormogulernes vælde.
Man kender kun lidt til Agras tidlige historie, men i begyndelsen af 1500-tallet blev byen hovedstad i stormogulernes rige og blev dermed for alvor et magtcentrum på det indiske subkontinent. Stormogulerne havde deres oprindelse i det afghansk-persiske område og invaderede store dele af det nordlige Indien. Med en regeringstid, der strakte sig fra ca. år 1500 til 1700, regnes stormogulerne for de mest betydningsfulde af alle udefrakommende herskere i Indien.
Dagens højdepunkt er uden tvivl vores besøg i Taj Mahal. Shah Jahan opførte Taj Mahal som gravmausoleum for sin yndlingshustru, Mumtaz Mahal, der døde i barselsseng. Mausoleet, der er anlagt på en fire meter høj sokkel, er bygget i 1631 i persisk stil og er omgivet af fire slanke minareter. Det står i tindrende hvidt marmor og er dekoreret med millioner af halvædelstene. Hele bygningen udstråler en unik ro og harmoni, og det kan være meget svært at løsrive sig fra denne perle.
Dernæst besøger vi Agra Fort, som er opført i rød sandsten af herskeren Akbar i årene 1565-73. Fortet er et imponerende og velholdt bygningsværk, der dog tydeligt bærer præg af tidernes skiftende herskere: fra Akbars røde sandsten til Shah Jahans silkehvide, ædelstensindlagte marmorflader. Udsigten ved Yamuna-floden til Taj Mahal er blændende.
Da stormogulen Shah Jahans magtsyge søn Aurangzeb efter et oprør i 1658 overtog magten efter sin far, dræbte han sin yngre bror, og Aurangzeb gjorde herefter sin far til fange på netop Agra Fort. Herfra kunne Shah Jahan, indtil han døde i 1666, nyde udsigten fra en smukt udskåret marmorbalkon til Taj Mahal.
Vi forlader Agra og kører til Delhi. Før i tiden tog det det lang tid at køre denne strækning, men nu går det hurtigt via den relativt nye Yamuna Expressway. Når vi er fremme i Delhi, indkvarteres vi på vores hotel.
Vi afslutter vores oplevelsesrige rejse med en god afskedsmiddag, inden turen går tilbage til Danmark.
Efter en oplevelsesrig rejse er det tid til at sige farvel til det nordlige Indien.
Prisinformation
- Rejsens pris
-
Fra kr. 10.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer
- Tillæg for enkeltværelse
- 2.698,–
- Prisen inkluderer
-
- Dansk rejseleder
- Fly København – Delhi t/r med mellemlanding
- Udflugter jf. program
- Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse
- Helpension
- Skatter og afgifter
- Prisen inkluderer ikke
-
- Sygeafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris
- Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring
- Eventuelle ekstra arrangementer
- Tillæg for enkeltværelse
- Visa til Indien. Beregn ca. USD 25 (læs mere her)
- Drikkevarer
- Drikkepenge til guide, chauffør og assistent (beregn ca. USD 30,-)
- Ekspeditionsgebyr kr. 130,- per faktura (bortfalder ved onlinebestilling)
- Personlige fornødenheder
- Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”
Praktiske oplysninger
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Oplysninger om rejsen
Bagage
Håndværksbesøg
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 20 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Mere om Indien
Her kan du få mere at vide om Indien: www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/indien
Læs blandt andet om klima og vejr, tidsforskel, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres.
Visum til Indien
Albatros anbefaler at du selv søger e-Visa til Indien.
Læs mere: her
Generelle forhold
Rejsens krav til fysisk formåen
Rejseforsikring
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.
Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Albatros Travels rejseledere og guider
På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.
På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.
På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.
Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.
Drikkepenge
Tillæg for enkeltværelse og -kahyt
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.
Pas
Rejser med mindreårige
Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.
USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.
Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.
Placering i bussen
På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.
På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.
Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.
Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Specialkost
På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.
Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.
Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.
Forlæng rejsen
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 6 dage |
Pris | Fra 8.498,– |
Strandferie ved Indiens uopdagede perle på lækkert hotel
Billeder
Hotel
Holiday Inn Resort 5*, Cavelossim
Det 5-stjernede Holiday Inn Resort ligger ved Mobor Beach, Cavelossim kun få minutters gang fra den kridhvide strand og det krystalklare Arabiske Hav.
Hotellet er omgivet af smukke og velplejede haver, samt en flot udendørs pool. Der er en hyggelig bar og en rigtig god restaurant på hotellet, der tilbyder et varieret udvalg af kulinariske fristelser. På hotellet findes naturligvis også en spaafdeling, der tilbyder behandling i den 5.000 år gamle ayurveda tradition. Man skal betale ekstra for disse ydelser.
Hotellet består af 205 værelser. Hotellet har flere værelsestyper og vi bor i Garden View rooms med udsigt til hotellets flotte have. Alle værelser har enten terrasse eller balkon, eget bad og toilet, aircondition, tv, hårtørrer og minibar. Der er te- og kaffefaciliteter på værelset og Wi-Fi og sikkerhedsboks er også til rådighed.
Læs mere på hotellets hjemmeside https://www.ihg.com/holidayinnresorts/hotels/us/en/goa/goiin/hoteldetail
Pris
kr. 8.498,- per person i delt standard-dobbeltværelse; Plaza Garden View
kr. 14.496,- per person i standard-enkeltværelse; Plaza Garden View
kr. 9.198,- per person i delt dobbeltværelse; Plaza Pool View
kr. 15.198,- per person i enkeltværelse; Plaza Pool View
kr. 9.798,- per person i delt dobbeltværelse; Premium
kr. 15.798,- per person i enkeltværelse; Premium
Prisen inkluderer
- Fly Delhi – Goa t/r
- Al transport mellem lufthavn og hotel i Delhi og Goa
- 5 nætter på Holiday Inn Resort i delt dobbeltværelse i kategorien Garden View Suite
- 1 nat på hotel i Delhi i delt dobbeltværelse i forbindelse med hjemrejsen
- Morgenmad dagligt og middag på hotellet dag 6
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 6 dage |
Pris | Fra 9.498,– |
6 dages livsnyderferie og oplevelser på Sydindiens Malabarkyst
Vi flyver fra Delhi til delhovedstaden Trivandrum og befinder os snart ved den smukkeste kyststrækning i det sydlige Indien.
Vi indlogerer os på vores skønne hotel og kan med dette som base slappe af og nyde livet de næste mange dage.
Kovalam-området er med sin 17 kilometer lange kyststrækning og tre fantastiske hovedstrande et badeparadis uden sidestykke.
Oversat betyder Kovalam noget i stil med ’kokospalmelund tæt ved havet’ – og det løfterige navn snyder ikke. Lad dig ikke afskrække af sandets nogle gange delvist sorte farve – det er ikke forurening, men blot det sorte mineral ilmenit, der farver sandet.
På dag 5 begiver vi os mod byen Alleppey. Alleppeys baghave udgøres af Keralas såkaldte backwaters – et enormt område, hvor havet har kastet sig ind over land og skabt et helt system af søer, laguner og småfjorde. Her står flotte kokospalmer side og side ved kanalerne, og antallet af gader overgås langt af antallet af kanaler. Her både sover, lever og transporterer man sig på vandet. Rigtig mange indbyggere i Alleppey bor på husbåde, og det skal vi også! Vi sejler ud og oplever nogle af de 900 kilometer snirklede vandveje, der udgør the backwaters. Om bord på vores husbåd, der er overdækket med et tag af kokosfibre, glider vi stilfærdigt rundt langs de palmekransede bredder mellem arbejdende fiskere og små landsbyer klemt inde på landtanger på få meters bredde. Hver båd indeholder fra tre til seks kahytter med egen kaptajn, kok og tjenerstab. Om natten vil bådene ligge ved kaj. Den efterfølgende morgen begiver vi os tilbage og tager flyet til Delhi, hvor vi har en enkelt overnatning inden hjemrejse.
Billeder
Hotel
Det 4-stjernede Uday Samudra lokker ikke blot med en fantastisk beliggenhed, men kan også byde på velvære af højeste karat. På hotellet kan du således forkæle dig selv med en behandling i den 5.000 år gamle ayurvedatradition, der i særlig grad holdes i hævd her i Kerala.
Formålet med ayurveda er at skabe balance mellem de tre livsenergier – ild, vand og luft – og behandlingerne består blandt andet af massage, dampbade, diæter og brug af æteriske olier.
Fra hotellet er der kun få minutters gang ned til den kridhvide strand og det krystalklare Arabiske Hav.
Vi bor i atriumværelser med eget bad/toilet, og alle værelser er udstyret med altan, tv og kaffe-/tefaciliteter. Der er desuden mulighed for at opgradere til Ocean View Balcony værelser. Dette skal efterspørges ved køb og kan ikke garanteres på forhånd.
Læs mere om resortet på: https://www.udshotels.com/uday-samudra-leisure-beach-hotel-spa/
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
kr. 9.498,-
Tillæg for enkeltværelse
kr. 3.998,-
Tillæg for opgradering af hotelværelse
Ocean View Balcony - dobbeltværelse: kr. 1.898,- pr. person
Ocean View Balcony - enkeltværelse: kr. 3.798,-
Prisen inkluderer
- Fly Delhi – Trivandrum t/r
- Al transport mellem lufthavn og hotel i Delhi og Trivandrum
- 4 nætter på Hotel Uday Samudra i delt dobbeltværelse i kategorien Atrium Rooms
- 1 nat på traditionel husbåd inkl. måltider
- 1 nat på hotel i Delhi i delt dobbeltværelse i forbindelse med hjemrejsen inkl. middag
- Morgenmad dagligt
Type | Rejseforlængelse |
---|---|
Varighed | 6 dage |
Pris | Fra 9.998,– |
Afslapning i Nepals hovedstad Kathmandu
Nepals eksotiske og fascinerende hovedstad byder på masser af spændende kultur. Byen ligger på kanten af Himalaya-bjergene i den smukke Kathmandu-dal, der er fyldt med risterrasser og små maleriske landsbyer. Her kan du tage på vandreture mellem bjergskråningerne eller på udflugt til Patan, Bhaktapur, Thamel eller nogle af de andre spændende byer i Kathmandu-dalen.
Billeder
Hotel
Du bor på den hyggelige Chhahari Lodge, der ligger under en halv times kørsel fra Kathmandus pulserende bymidte. Her står den på afslapning i fredelige omgivelser og med noget af Kathmandu-dalens smukkeste natur lige uden for vinduet. Værelserne er udformet med traditionelle nepalesiske landsbyhjem som forbillede i toetagers huse med balkon på første sal.
Læs mere om lodgen på www.chhahari-retreat.com
Pris
Kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse
Kr. 13.896,- pr. person i enkeltværelse
Prisen inkluderer
- Fly Delhi – Kathmandu t/r
- Transport mellem lufthavn og hotel
- 5 nætter på Chhahari Lodge i delt dobbeltværelse
- 1 nat på hotel i Delhi i delt dobbeltværelse
- Morgenmad dagligt
- Ved køb af denne forlængelse, er det vigtigt at du søger om visum med dobbeltentry til Indien (eftersom du rejser ind i Indien to gange).
Bestilling
Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller senest 75 dage før afrejse. Vi kan desværre ikke garantere ledig plads på hotel, fly osv. på alle afrejsedatoer.