Rejs til Aserbajdsjan
Aserbajdsjan spænder vidt, og den olierige stat i det Kaukasus byder på billedskønne bjerglandsbyer, charmerende silkevejsstationer med persiske fyrstepaladser og en hovedstad, hvor nye storstilede og opulente bygningsværker skyder op overalt. Rundtom i landet kan man desuden opleve gigantiske olie- og gasfelter og huler med klippemalerier, der strækker sig mere end 10.000 år tilbage i tiden.
at familien Nobel, som grundlagde Nobelprisen, også grundlagde deres formue ved olieudvinding og handel i Aserbajdsjan? Firmaet Branobel var et af datidens største olieselskaber.
at aserbajdsjanerne elsker te, og at de gerne drikker teen med en form for marmelade som erstatning for sukker?
Om Baku
Aserbajdsjans hovedstad Baku huser velbevarede paladser, moskeer og smukke bygninger bag tykke fæstningsmure. Her er også spændende markedspladser og sjælfulde, brostensbelagte gader. Hovedstaden præges dog også af ny rigdom med store moderne byggeprojekter og skyskrabere i glas og stål.
Rigdommen stammer fra olie og naturgas, der bogstaveligt strømmer op ad jorden her, og været en vigtig indtægtskilde siden 1880’erne, hvor Baku blev betragtet som en slags Østens Paris med et rigt kulturliv og smuk arkitektur. Byen har bl.a. flere end 80 meget fine art nouveau-bygninger, som blev opført af oliematadorer i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Smukt er synet også ved martyrkirkegården for de faldne under oprøret i 1990. Her har man en fabelagtig panoramaudsigt over Baku, Det Kaspiske Hav og vartegnet Flame Towers, en treenighed af skyskrabere hvoraf det højeste er 182 meter. Spektakulært er også tæppemuseet, hvis bygning forestiller et sammenrullet tæppe.
På Absheron-halvøen, der udgør den nordlige del af Baku, ligger det fascinerende Ateshgah-ildtempel, hvor brændende gas strømmer ud af jorden og lidt udenfor byen kan man opleve flere interessante ting herunder det brændende bjerg Yanar, brødrene Ludvig og Robert Nobels hus Villa Petrolea det imposante Heydar Aliyev Kulturcenter tegnet den verdensberømte kvindelige arkitekt Zaha Hadid.
Natur
I Aserbajdsjan møder du en flot og storslået natur midt mellem Europa og Asien. Beliggende i den sydlige Kaukasus-region danner kysten ved verdens største sø, Det Kaspiske Hav, en naturlig grænse mod øst. De store Kaukasus-bjerge ligger mod nord og de store sletter folder sig ud i den centrale del af landet.
Landet består af både slettelandskab og høje bjerge, som dækker næsten halvdelen af arealet.
I landets sydlige og østlige egne er klimaet er subtropisk. Sydpå er der også en del nedbør, mens resten af landet er tørt. I de vestlige og nordlige bjergområder er klimaet som i Alperne. Aserbajdsjan grænser op til Armenien, Iran, Georgien, Rusland og Tyrkiet.
Historie
Lang og begivenhedsrig er en underdrivelse. Aserbajdsjans historie strækker sig helt tilbage til 600-tallet f.v.t., hvor Aserbajdsjan var en del af oldtidsriget Medien. Fra 500-tallet f.v.t. kom området under achaimenidernes herredømme, og senere i 300-tallet nævnes i græske kilder en egentlig statsdannelse i området syd for grænsefloden Araks. Navnet her lød Atropatene.
Omkring Kristi fødsel så Albania, en ny statsdannelse i det nuværende Aserbajdsjan, dagens lys, og i begyndelsen af 300-tallet blev den traditionelle ilddyrkelse erstattet med kristendommen under den armenske kirke. Selvom Albania blev truet af både persere og tyrkisktalende nomadestammer – og også blev inddraget i krigene mellem Rom og Byzans – var perioden, der strakte sig indtil 700-tallet, kendetegnet af økonomisk fremgang og desuden en stærk påvirkning fra armensk kultur.
Fra begyndelsen af 700-tallet blev Aserbajdsjan imidlertid erobret af araberne og lagt ind under det islamiske kalifat. Omvæltningerne var langt fra forbi, og i de næste århundreder opstod diverse småstater, mens det østlige Kaukasien blev invaderet af tyrkiske seldsjukker omkring år 1000. Fra 1100-tallet blomstrede både videnskab, litteratur og økonomi – det sidste ikke mindst på grund af en betydelig eksport af bl.a. silke, uld, olie og keramik.
Mongolernes og Timur Lenks hærgen i området betød nye tilbageslag, men allerede fra 1400-tallet blev byen Shirvan centrum for silkeproduktion, og man fik skabt internationale forbindelser – ikke mindst til Moskva. Under Ismail 1. (1502-1524) blev den shiitiske retning af islam ophøjet til statsreligion.
I begyndelsen af 1800-tallet afstod Iran området nord for Araks til Rusland og hermed blev grænserne for nutidens opdeling af Aserbajdsjan mellem Rusland og Iran lagt fast.
I 1883 blev oliebyen Baku forbundet med Tbilisi via jernbane, hvilket satte yderlige skub i udviklingen. Politisk blev Baku blev centrum for den socialdemokratiske bevægelse i Rusland. Urolige år fulgte i årene omkring 1. Verdenskrig. Sovjetmagten tog magten i Baku i 1917, men der blev gjort modtand og fra september 1918 til april 1920 regeredes Aserbajdsjan af det nationalt orienterede parti Musavat, som vat støttet af bl.a. tyrkiske og engelske invasionsstyrker. I april 1920 indtog Den Røde Hær imidlertid i Baku og genetablerede Sovjetmagten, og frem til 1991 var Aserbajdsjan en unionsrepublik i Sovjetunionen.
1990’erne var præget af politiks uro, hvor man også var indblandet i en blodig konflikt med Armenien om enklaven Nagorno-Karabakh. En konflikt der blussede op i 2020. Landet styres mere eller mindre enevældigt af Ilham Heydar Oğlu Aliyev, der tog over efter sin far, diktatoren Heydar Aliyev 2003.
