Ecuador og Galápagos – hvor Andesbjergene møder Amazonas
De grillede larver er trukket på et grillspyd. Små, runde och en smule svedne efter mødet med den varme grill. Det sorte hoved sidder stadig på larverne. Neeeej, siger vår lokale guide Esaias og griner... Spis ikke hovedet, det smager forfærdeligt...! Inden jeg tog af sted til Ecuador, lavede jeg et væddemål med mine to døtre derhjemme: Hvis mor spiser en grillet larve, er det slut med at stikke til maden ved middagsbordet – nu skal der spises op! Vel ankommet til Amazonas er det tid til at leve op til mit løfte. Forsigtigt sætter jeg tænderne midt på larven og bider til. En konsistens som minder om grillede rejer spreder sig i munden. Hmmm… faktisk smager det slet ikke så dårligt. Og hvis nogen er i tvivl, så smager det ikke af kylling – hvilket jo ofte er smagen, som de fleste associerer med mad, de ikke har smagt før. Jeg har hørt, at alt fra krokodille til marsvin skulle smage af kylling. Men altså ikke grillede larver.
Læs videre herunder eller klik videre til rejser Ecuador eller krydstogter på Galápagos
Inden min rejse til Ecuador læste jeg, at det lille land – trods sin størrelse – rummer alle Sydamerikas forskellige klimaer. I Amazonasregionen, som udgør næsten halvdelen af landet, råder fugtig varme som i Brasilien. Langs kysten er det hedt som i Caribien, og oppe i Andesbjergene flere tusind meter over havet kan det blive koldt og regnfuldt som i Patagonien. Gletsjerdækkede vulkantoppe følger i horisonten med på din rejse, næsten uanset hvor du er – Ecuador har 28 vulkaner på fastlandet og 15 på Galápagos. At rejse i Ecuador er netop derfor en helt enestående oplevelse – faktum er, at man uden besvær kan opleve flere helt forskellige klimazoner i løbet af én dag. Om morgenen er det skyet og 14 grader i Andesbjergene. Når vi nogle timer senere åbner busdøren i Amazonas, mødes vi af tropisk varme og alle regnskovens lyde.
Vores rejse begynder højt oppe i Andesbjergene, nærmere bestemt i den lille by Otavalo. Markedet i Otavalo er legendarisk med alverdens farvestrålende sjaler, tasker, smykker og tøj. Men Otavalo og dens omgivelser har så meget mere at byde på: Den mægtige vulkan Cotacachi, hvis sneklædte top på 4.944 meters højde for det meste vælger at skjule sig mellem skyerne. Vandfaldet Peguchi, som stadig i dag er helligt for den oprindelige befolkning. Til Inti Raymi – solfestivalen som fejres midt på sommeren – tager man til vandfaldet Peguchi for at få et rensende bad, en tradition som går tillbage til inkatiden.
Her i Otavalo bor vi i historiske omgivelser på Hacienda Pinsaquí. Den store hacienda stammer tilbage fra 1700-tallet og her har selveste frihedshelten Simon Bolívar, som i 1800-tallet kæmpede for at frigøre Sydamerika fra Spanien, overnattet på sine rejser mellem Ecuador og Colombia. Og på sort-hvide fotografier ses Frida Kahlo sammen med en mand, som skal have været hendes elsker dengang. Vi er vel ikke for fine til lidt historisk sladder, vel…?
Efter to dage i Andesbjergene rejser vi nedad igen, fra flere tusind meters højde, gennem den sky-indhyllede tågeskov – cloud forest – hvor de hurtige små kolibrier trives så godt, tll Arajunofloden. Den er en biflod til Amazonasfloden, som snor sig gennem den tætte regnskov. Vi tager plads i en kano, som zig-zagger frem på vandet til vores lodge, Itamandi Eco Lodge. Når vi sidder her, føler vi, at nu begynder eventyret for alvor. At være i en regnskov er nemlig intet andet end magisk. Regnskoven har sine egne dufte, sine egne lyde og sit helt eget lys. Midt i al magien ligger Itamandi, en lodge som arbejder med miljøvenlig turisme midt i junglen. Solpaneler på taget, nedbrydelig shampoo og sæbe, og for at spare på strømmen – og strømstikkene – befinder alle lodgens stik sig på en lang række i restauranten. Jeg kan afsløre, at mere end én telefon ligger her og lader op om aftenen.
At vågne næste morgen i Amazonas-regnskoven er at vågne i en symfoni af lyd og varme. Cikadernes sang. Aber, som kan høres, men ikke altid ses. Floden, som strømmer forbi neden for lodgens myggenetsklædte vindue. Lyden af regnskov er helt sin egen. Solens første stråler sis gennem alt det grønne. Vægge af grønt. Tag af grønt. For ikke at tale om de grønne papegøjer som samles hver morgen præcis kl. 7 for at æde ler på en bakke midt i junglen.
Lådne fugleedderkopper poserer for turisternes kameraer, flittige myrer bærer store blade ned til deres myrebo, og en skildpadde soler sig på en lille sten midt i floden. Vi møder den hjertevarme, og lidt generte, Kichwa-befolkning. Nysgerrige 6-årige som vil se billeder og film på vores telefoner, smilende mødre som ammer sine børn i en kano på vej hjem fra det lokale marked.
En uglesommerfugl, owl butterfly, hviler sine vinger på en træstub. Fra siden er det svært at se, om det er hovedet på en slange eller en sommerfugl. Set oppefra ligner sommerfuglens store pletter på vingerne en ugles øjne. Fantastisk kamuflage for et sårbart dyr, som kun flyver et par meter ad gangen og derfor nemt kan fanges af de hurtige firben, som synes at sommerfugle smager lækkert.
At vende tilbage til vores lodge efter udflugterne – med en sveddråbe eller to glidende sagte ned ad rygraden – bliver til en næsten religiøs oplevelse, når vi hopper ned i den kølige swimmingpool med regnskovens skyhøje trætoppe rundt om os.
Efter en fortræffelig overnatning på spahotellet Termas de Papallacta i Andesbjergene, hvor vandet i boblebadet varmes op af områdets vulkankilder, og en dag i Quito, er vi nu kommet til denne rejses højdepunkt – Galápagos. Efter en uges fantastisk rundrejse i Ecuador er det næsten svært at forstå, hvordan Galápagos skal kunne overgå vores oplevelser her, men for de fleste besøgende slår Galápagos det meste, de tidligere har oplevet.
Da Darwin lagde til på Galápagos, blev han fascineret af det måneagtige landskab og det unikke dyreliv. Og selv om det sandelig er et stykke tid siden, bliver nutidens besøgende mindst lige så betagede. Røde strande, sorte strande, gyldengule strande. Og vulkaner selvfølgelig. Søløvehunner dier sine unger, og sorte havleguaner placerer sig demonstrativt midt på grusstien, hvor turisterne går.
Mens vi turister har fået 2-meters-reglen grundigt indprentet, så har leguanerne det helt sikkert ikke. Og det er ikke kun leguanerne, der helt glemmer at være sky på Galápagos. Vi kommer utroligt tæt på fregatfuglehanner, som i deres iver for at imponere hunnerne blæser deres røde brystparti op til imponerende størrelse, og på søløver, som glider på maven hen over klipperne og ned i havet. Vi kommer tæt på blåfodede suler og rødfodede suler, på søde små Darwinfinker, på de næsten selvlysende røde krabber, der løber sidelæns på de sodsorte klipper så hurtigt, at de næsten altid bliver slørede, når vi prøver at fange dem i kameralinsen. Vi ser lyserøde flamingoer lede efter mad i en sø, og naturligvis det dyr, som Galápagos måske allermest forbindes med – de enorme Galapagosskildpadder.
På vores besøg på Galápagos krydser vi elegant frem om bord på M/Y Galápagos Odyssey. Fartøjet har god plads til de 16 passagerer, som er det maksimale antal gæster. De 8 kahytter på 20 kvadratmeter har store panoramavinduer, og der er endda en restaurant/bar, et loungeområde og en solterrasse med jacuzzi. Båden har desuden snorkleudstyr og våddragter til alle, der vil opleve livet under havets overflade. Undertegnede kan ved egen erfaring bevidne, at følelsen af at snorkle ved siden af pingviner på Galápagos er helt, helt... vidunderlig.
Når solen er gået ned, og aftenmørket har lagt sig, er der en sidste oplevelse, som ingen må gå glip af: Gå op på skibets soldæk. Læg dig på en af solstolene og tag en dyb indånding. Kig nu op på en nattehimmel, som er dækket af et hvidt slør af stjerner. Det føles som at rejse gennem Mælkevejen. Bagefter går du ned og kigger ud over rælingen. Næsten hver aften svømmer søløver og hajer om kap ved siden af båden. Galápagos' dyre- og naturoplevelser er overvældende både nat og dag.
Det er svært at forlade Ecuador og Galápagos efter 12 dages rejse. Der er stadig så meget, vi ikke har set. Men derhjemme venter jo de der unge damer på mig, og de har lovet at være artige og altid spise op, hvis mor spiste en larve. Så det gør de nu.
