Den store Balkanrejse

Vi flyver fra København om morgenen og lander i Sarajevo om eftermiddagen. Sarajevo er en sand smeltedigel af kultur, historie, krig og politik. De seneste 100 år har Sarajevo tre gange været centrum for Europas og hele verdens opmærksomhed. I 1914 for mordet på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand, i 1984 da byen var vært for vinter OL, og under Balkan krigene fra 1992-95. Mange har stadig billederne af den bombede markedsplads, rapporterne om snigskytterne og udhungringen af en befolkning under belejring på nethinden.

I dag er byen kommet oven vande igen og byder turister velkommen med åbne arme. Vi starter dagens udflugt med at besøge byens berømte tunnel, som ligger ved byens lufthavn. Tunnellen var en livsnerve under belejringen af Sarajevo, og blev bygget af den bosniske hær i sommeren 1993. Indtil da var Sarajevo afskåret fra omverden af serberne, men med tunnellen fik de mulighed for at transportere våben, mennesker og nødhjælp ind til den nødlidende by. Tunnellen fungerer i dag som et museum over krigens rædsler, og er en både spændende og tankevækkende oplevelse.

Vi fortsætter nu ind i den gamle del af byen, hvor vi skal se den ikoniske Latin Bridge, hvor mordet på ærkehertug Franz Ferdinand fandt sted i 1914. Vi kører også forbi byens hovedtorv og basarområde, Bascarsija og det imponerende højhus, Avaaz Twist Tower, der er blevet symbol på det nye Sarajevo.

Først på aftenen checker vi ind på vores hotel, hvor vi spiser en god aftensmad.

Efter morgenmaden tager vi afsked med Sarajevo og begiver os mod næste højdepunkt på turen, Mostar.

På vejen besøger vi et af de mest mærkværdige bygningsværker på hele Balkan, Titos bunker i Konjic.

Ex-Jugoslaviens moderne historie er i høj grad forbundet med en mand, nemlig Josip Broz Tito. Født i 1892 og med en opvækst under trange kår med en slovensk moder og kroatisk fader, var der intet der umiddelbart tydede på at Tito skulle blive den mest indflydelsesrige personlighed på Balkan i det 20. århunderede. Som partisan under 2. verdenskrig gjorde Tito sig heldigt bemærket, og efter krigen avancerede han hurtigt i det kommunistiske system, kulminerende med præsidentposten som han besad i perioden 1953 – 1980.

Ved den mindre by, Konjic, blev i perioden 1953-79, i allerdybeste hemmelighed, opført en bunker, der kunne sikre den jugoslaviske ledelse i tilfælde af atomangreb. Med plads til over 350 personer og et samlet areal på 6,4 kvadratkilometer var bunkeren den tredjestørste investering i Jugoslavien under hele Titos regeringsperiode. Vi bliver vist rundt i bunkeren og får et godt indtryk af paranoiaen under den kolde krig.

Først på eftermiddagen fortsætter vi det sidste stykke mod den smukke by Mostar. Byen ligger ved Neretva-floden, og med sine 113.000 indbyggere er det Bosnien-Hercegovinas femtestørste by. Byens historiske bykerne, der ligger på hver sin side af Neretva-floden, blev opført i den osmanniske periode.

Vi går en tur i Mostar, hvor vi ser denne unikke middelalderbys intakte bymidte. Vi skal naturligvis også se broen Stari-Most. Den gamle bro er selve symbolet på Mostar og er et pragteksempel på osmannisk arkitektur. Manden bag er arkitekten Sinan, der også har tegnet nogle af de vigtigste moskéer i Istanbul. Den nuværende bro er en rekonstruktion af den oprindelige bro, som blev ødelagt under Balkankrigen i 1990’erne, og ligeledes er det UNESCO-fredede historiske kvarter omkring broen i dag restaureret, så det nu fremstår som en charmerende bydel med mange caféer og restauranter.

I dag starter vi med en udflugt Medjugorje, hvor 6 børn i 1981 menes at have set og snakket med jomfru Maria. Hændelsen blev i 2017 bekræftet som et mirakel af den katolske kirke, og Jomfru Maria figuren i den lille by tiltrækker hvert år tusindvis af troende.

Herfra går turen til det nærliggende Blagaj, hvor vi ser en såkaldt ”tekke”, der var et slags kloster for islamiske sufi-mystikere. Klosteret ligger smukt placeret lige ved Buna-flodens udspring og har været i brug siden midten af det 17.århundrede. Under det kommunistiske styre var religion bandlyst, og klosteret var underlagt det jugoslaviske nationalmuseum. I 1990’erne forfaldte dele af komplekset, men med hjælp fra lokale muslimske organisationer blev klosteret i starten 2010’erne genopbygget og åbnet for offentligheden.

Den nærliggende by Blagaj er en komplet osmannisk by med en helt anden arkitektonisk tradition end byerne langs med Adriaterhavet. Vi spiser en god lokal frokost i byen og returnere til Mostar midt på eftermiddagen.

Resten af dagen er til fri disposition. Det kan anbefales at gå en tur i den gamle bydel og fornemme roen, efter endagsturisterne er forsvundet. Her er masser af gode restauranter og caféer, der lokker med dejlig lokal cuisine, internationale retter og masser af god vin.

I dag kører vi fra Bosnien ind i Kroatien, hvor vi skal opleve én af landets smukkeste byer, Dubrovnik.

Dubrovniks skønhed og elegance er intet mindre end legendarisk. Synet af Stradun, den marmorbelagte hovedgade, samt de mange barokpaladser og bymuren fortsætter med at imponere enhver gæst, der ankommer til Adriaterhavets smukkeste by. Dubrovniks historie går tilbage til 600-tallet, hvor de første huse blev opført, mens den første bymur blev bygget i det 9. århundrede. I slutningen af 1100-tallet havde Dubrovnik etableret sig som en vigtig handelsby, der fungerede som bindeled mellem Balkan og Middelhavet. I 1205 kom Dubrovnik under venetiansk kontrol, men byen brød løs fra venetianerne i 1358 og oprettede republikken Ragusa. I det 15. århundrede strakte Ragusa sig langs med havet fra Ston til Cavtat. 

Dubrovnik havde sin egen handelsflåde med forbindelser til Egypten, Mellemøsten, Sicilien, Frankrig, Spanien og Istanbul. I 1808 fik republikken dødsstødet, da Napoleons hær marcherede ind i byen. Fra 1815-1918 var Dubrovnik en del af det østrig-ungarske rige for derefter at blive en del af det kongerige, der skulle blive til Jugoslavien. Dubrovnik føles på mange måder stadig som en selvstændig republik, løsrevet fra resten af Kroatien både fysisk og historisk.

Indgangen til byen går gennem Pile-byporten fra 1537. I middelalderen blev byen lukket hver aften, og nøglerne blev givet til byens hersker. Inden for muren finder vi Stradun, byens gamle handelsgade, der strækker sig hele vejen ned til den gamle markedsplads Luza. Overalt i byen findes gamle kirker og paladser, og vi stifter naturligvis bekendtskab med det hele på byvandringen, hvor vi også besøger byens imponerende franscikaner-kloster.

Sidst på eftermiddagen kører vi mod grænsen til Montenegro. Efter at have overstået grænseformaliteterne fortsætter vi mod vores hotel, der ligger udenfor Herceq Novi, den første større by ved udmunding af Kotor fjorden. Vi checker ind på vores hotel efter en lang og indholdsrig dag og spiser middag på hotellet.

Efter morgenmaden er det blevet tid til at stifte nærmere bekendtskab med et nyt land, Montenegro. Vi kører langs kysten mod den smukke gamle havneby ved Adriaterhavet, Kotor. Byen ligger smukt placeret i Kotor-bugten, omgivet af kalkstensbjerge. Kotors gamle bydel, byens forsvarsværker og den indre del af Kotor-bugten blev i 1979 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, og når man står midt i byen, er det nemt at se hvorfor. Den gamle bydel stammer fra 1400-1500-tallet og er et unikt eksempel på middelalderlig byplanlægning. De brostens- og marmorbelagte gader former en labyrint, afbrudt af smukke pladser. Ved en af pladserne ligger byens vartegn: Skt. Tryphon-kirken, som er fra slutningen af 1100-tallet. Spredt ud over byen ligger der mindre kirker, hyggelige caféer og gode restauranter. På vores tur rundt i Kotor fordyber vi os i byens historie og ser nærmere på de mange middelalderlige bygningsværker.

Vi forlader nu Kotor og begiver os mod en af de smukkeste og historisk mest betydningsfulde byer i Montenegro, Cetinje. Vi kører ad den nyligt anlagt vej over bjergene, hvor vi undervejs gør stop i den lille hyggelige landsby Njigusi, der er kendt for deres tørrede skinker, som vi naturligvis skal smage.

Cetinje, der ligger for foden Lovcen bjerget, blev grundlagt i slutningen af det 15. århundrede og har været landets hovedstad siden 1878. Den montenegrinske kongefamilie har sat sit tydelige præg på byen med dets mange smukke bygninger. Vi besøger kong Nikolas palads, der i dag er omdannet til museum. Kong Nikolas regererede landet i perioden 1860 – 1918 og er én af de vigtigste personer i landets nyere historie. Det lille museum giver et godt indblik i landets omtumlede historie og kan desuden byde på en hyggelig have grundlagt i 1870.

Først på aftenen kører vi ind i Montenegros regeringsby, Podgorica, og indlogerer os på vores hotel.

Det tidligere Titograd var frem til 1993 de facto hovedstad i Montenegro. Med sine henved 200.000 indbyggere er byen landets absolut største og byder blandt andet på smukke parker, store boulevarder og et hav af hyggelige cafeer og restauranter. Siden 1990’erne har byen desuden været udsat for et sandt byggeboom med opførelse af mange nye offentlige bygninger og private forretningsområder.

Dagens byrundtur starter med et besøg ved byens nye vartegn, Genopstandelseskatedralen, der stod færdigbygget i 2003. Den serbisk orthodokse katedral er opført i moderne stil, der adskiller den væsentligt fra andre nyere kirkebyggerier, og især de politiske motiver, i nogle af de smukke frescoer, skabte stor røre ved indvielsen. I særdeleshed motivet med Tito, Engells og Marx, som brænder sammen i Helvede var lige lovlig provokerende for store dele af befolkningen.

I byens gamle del finder vi byens oprindelige vartegn, Sahat Kula. Klokketårnet er opført under det osmanniske styre og kan dateres helt tilbage til 1667. Tårnet overlevede mirakuløst bombningerne under 2.verdenskrig og er én af de få osmanniske bygningsværker, man fortsat kan se i hovedstaden. Tæt på ligger den undseelige Starodoganjska Moské, som også er af osmannisk oprindelse om end der i dag ikke er meget tilbage af den oprindelige bygning.

Vi begiver os nu ud af byen og gør stop ved det lokale vandfald Niagara, som omend imponerende ikke helt kan måle sig med sin amerikanske navnebroder. Om sommeren er stedet et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen, der sætter stor pris på floden Moracas kølige vand.

Om eftermiddagen kører vi til Podgorica banegård og hopper på toget til Kolasin. De 75 kilometer, der tilbagelægges på ca. 1,5 time, bringer os gennem noget af den mest imponerende natur på Balkan. Strækningen er del af banen, der bandt det store jugoslaviske samfund sammen, fra Beograd i nord til Bar i syd. En rute på næsten 500 km, det tog henved 20 år at opføre og hvis højeste punkt er 1.032 meter over havets overflade, ved byen Kolasin, hvor vi meget passende står af.

Vi kører fra stationen i Kolasin til vores hotel, der ligger smukt placeret i området omkring Biogradska Nationalpark. Vi nyder såvel den friske bjergluft, som en god middag på hotellet.

Efter en god nats søvn, er vi klar til at kaste os over dagens program, der bringer os via Kosovo til Nordmakedonien. De 100 km fra Kolosin til grænsen til Kosovo bringer os gennem de bjergrige og sparsomt beboede egne af Montenegro. Her leves livet som det er blevet gjort i århundreder.

Sidst på formiddagen krydser vi grænsen til Europas yngste nation, Kosovo. Kosovo havde under Titos styre en høj grad af selvstyre, men blev efter Murens fald underlagt Serbien. Spændinger mellem serbere og albanere i området førte i perioden 1996-99 til den såkaldte Kosovo krig, der først blev bragt til ende ved Natos intervention.

Vores første stop i Kosovo er mindesmærket for Adem Jashari og hans familie. Adem Jashari, var øverstbefalende i Kosovos Befrielseshær. Han værdsættes af mange Kosovo-Albaner for sit arbejde for Kosovos selvstændighed, mens Serbien anklagede ham for terrorisme. Han blev dræbt, sammen med sin familie, af det serbiske militær i 1998.

Vi fortsætter herfra til landets hovedstad, Pristina, der med sine 210.000 indbyggere huser mere end 10% af landets samlede befolkning. Byen virker ved første øjekast som en utrolig grim og rodet by, men vinder ved nærmere eftersyn. Vi fortsætter herfra mod den nordmakedonske grænse og spiser ved ankomst til vores hotel en sen og meget velfortjent middag

Den nordmakedonske hovedstad kan fremvise en lang og omtumlet historie, der præger byen den dag i dag.

Et voldsomt jordskælv i 1963 ødelagde store dele af den gamle by, men gav plads til opførelsen af store boulevarder og flotte pladser. Overalt i byen finder man imponerende marmorskulpturer, hvoraf mange naturligvis forestiller landets mest berømte personlighed, Alexander den Store. Den nordmakedonske konge (356 – 323 f.Kr) blev kun 33 år gammel, men efterlod sig en arv, der strækker sig helt frem i moderne tid, og som ikke er blevet mindre aktuel af den seneste tids mundhuggeri mellem den græske og nordmakedonske stat om brugen af hans navn.

Vi starter dagen med at kigge forbi byens største plads, Makedonia Square, hvor en 15 meter høj statue af netop Alexander den store skuer ud over byen. Fra pladsen kan man krydse over Stenbroen, der forbinder det nye Skopje med den gamle bydel. I de små, hyggelige gader faldbydes alt fra lokalt kunsthåndværk til støvsugerposer, og vi skal naturligvis også se nærmere på det smukke Kale Fort, der ligger i samme område.

Senere begiver vi os uden for byen for at se nærmere på den imponerende Matka kløft, der ligger blot 20 km uden for hovedstaden. I området findes en del imponerende huler, som vi kan se fra vores båd, der sejler os gennem det smukke landskab. Vi returnerer til Skopje sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd.

Vi står tidligt op og tager afsked med den nordmakedonske hovedstad. Efter en lille times kørsel ankommer vi til grænseovergangen til Serbien. Efter at have overstået grænseformaliteter fortsætter vi mod Serbiens tredjestørste by, Nis. Undervejs gør vi holdt ved en vingård, hvor vi spiser en let frokost, samt smager på de lokale druer.

Vi fortsætter herfra til det nærliggende Nis. Byen, der hører til en af de ældste på Balkan, har en lang og indholdsrig historie bag sig. Vi besøger det berømte kranietårn, der oprindelig gemte mere end 900 kranier fra faldne krigere i kampen mod osmannerne i starten af 1800-tallet. I dag huser det morbide bygningsværk kun omkring 60 kranier, som dog stadig er en skræmmende vidnesbyrd om fortidens brutale historie. I den centrale del Nis finder vi byens smukke borganlæg og den imponerende bymur, der omkranser byens største parkområde. Den over 2 kilometer lange bymur er opført i starten af det 18.århundrede af osmannerne. Hovedporten Istanbul er placeret med udsigt over Nisava floden og byens centrale torv, hvor lokalbefolkningen ofte mødes over en kop kaffe.

Vi ankommer til den serbiske hovedstad først på aftenen. Med godt to millioner indbyggere er Beograd en af Sydøsteuropas største byer, og med en historie, der strækker sig flere tusind år tilbage, er det også en af de ældste. Beliggenheden ved floderne Donau og Sava har gjort byen eftertragtet for skiftende overherredømmer fra romerne til osmannerne. Byen fik en hård medfart under Anden Verdenskrig, men blev siden politisk og kulturelt centrum i Jugoslavien. I dag er Beograd den storby i det tidligere Jugoslavien, der har størst fremdrift med masser af spændende områder at udforske.

I dag skal vi stifte bekendskab med Beograds største seværdigheder. Efter morgenmad begiver vi os til byens centrale plads, Republik pladsen og slentrer ned af hovedstrøget Knez Mihailova med dets mange hyggelige butikker, cafeer og restauranter.

Vi besøger naturligvis også Beograds vartegn, Kalemedan-fortet. Fortet har i århundreder fungeret som værn for byen og dens skiftende overherrer. Foruden at huse legepladser, sportsfacilitter, byens militær museum og steder, hvor man kan spise og få en kop kaffe, byder området omkring fortet også på en blændende udsigt over floderne Donau og Savas. Vi fortsætter forbi landets parlament og den smukke Slavia Plads, inden vi gør hold ved Saint Sava kirken, som er en af verdens største ortodokse kirker. Ikke langt fra Sava kirken finder vi Museum of Yugoslavia, der blandt andet rummer masuolæet for den tidligere jugoslaviske præsident Josip Broz Tito. Opført i 1975, 5 år før Titos død, fik masoulæet det kunstfærdige navn Blomsterhuset grundet de mange smukke blomster i området. I dag er blomsterne fjernet om end Tito stadigvæk nyder stor agtelse blandt den menige serber.

Om aftenen mødes vi for at gå ud og nyde vores sidste fællesmåltid.

Beograd har utroligt meget at byde på, og i dag er formiddagen afsat til oplevelser på egen hånd. Det gamle industriområde nær floden Sava emmer i dag af liv med masser af små forretninger og gallerier. Hvis man mere er til god kaffe og til at kigge på folkelivet er området omkring Knez Mihailova med dets mange smukke palæer et perfekt sted. Alternativt byder Skadarlija-området på masser af cafeer med et mere ungdommeligt islæt.

Vores rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med yderligere gode råd og vejledning.

Vi mødes midt på dagen og begiver os mod lufthavnen, hvor vores fly venter.