Victoria Falls, Rovos Rail og Big Five-safari

group-tour
Rundrejse med dansk rejseleder

Med verdens mest luksuriøse tog gennem Zimbabwe og Sydafrika – kombineret med de imponerende Victoria Falls og Big Five-safari

Eksklusiv Afrikarejse for feinschmeckere! Vi begynder vores eventyr på det legendariske Victoria Falls Hotel, hvor vi skal bo i 3 nætter. Vi vil nyde spændende gåture ved Victoria Falls brusende vandfald. Herefter kører vi med Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – gennem Zimbabwe og Sydafrika med udvalgte stop undervejs. De udsøgte suiter er i gammel engelsk stil og har alle dobbeltseng og eget bad/toilet. Fra togets suiter, panoramasaloner og 5-stjernede restaurant kan du nyde synet af de åbne savanner, baobab-landskaber og det afrikanske folkeliv.

I Pretoria forlader vi toget til fordel for safarioplevelser på Albatros’ egen Honeyguide Ranger Camp. I den stemningsfulde camp venter en ægte bushoplevelse – vi bor i komfortable og simple kanvastelte opført på trædæk og uden indhegning midt i naturen. Campen ligger i det meget varierede og smukke Entabeni Vildtreservat – et af Sydafrikas få reservater, der kan byde på de berømte Big Five: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard samt talrige andre arter.

Klik på kortet for at se det i stor udgave
  • Type Safari, Togrejse

  • Rejseleder Dansk

  • Visum Ja

  • Vaccination Ja

  • Valuta Amerikanske dollar, pula, rand

Dagsprogram 13 dage
Dag 1
Afrejse fra København
Dag 2
Ankomst til Victoria Falls, Zimbabwe. Velkomstmiddag
Dag 3
Victoria Falls. Vandretur til vandfaldene og krydstogt i solnedgang på Zambezi-floden
Dag 4
Victoria Falls. Oplevelser på egen hånd
Dag 5
Victoria Falls. Landsbybesøg. Om bord på Rovos Rail
Dag 6
Rovos Rail. Safari i Hwangwe Nationalpark. Zimbabwe
Dag 7
Rovos Rail. Zimbabwe – Sydafrika.
Dag 8
Rovos Rail. Ankomst til Pretoria. Videre til Honeyguide Ranger Camp
Dag 9–11
Honeyguide Ranger Camp. Safari, naturoplevelser og afslapning
Dag 12
Honeyguide Ranger Camp – Johannesburg. Besøg i Soweto og hjemrejse
Dag 13
Ankomst til København

Hoteller

Victoria Falls Hotel

  • Victoria Falls Hotel fra 1904 emmer af engelsk kolonistil
  • På det legendariske 5-stjernede Victoria Falls Hotel
  • En middag på Victoria Falls Hotel

Det legendariske 5-stjernede Victoria Falls Hotel i Zimbabwe er et af Afrikas mest berømte – ikke mindst på grund af dets smukke beliggenhed og karismatiske atmosfære. Hotellet fra 1904 emmer af engelsk kolonistil og er omkranset af den smukkeste natur, idet den er nabo til det UNESCO-fredede vandfald Victoria Falls. Hotellet har desuden en pool, 3 restauranter, tennisbaner, et bibliotek og en lille kirke. Der er trådløst internet på hele hotellet, og værelserne er udstyret med aircondition, pengeskab og digitalt satellit-tv. Badeværelserne har både badekar, bruser og hårtørrer, og der tilbydes 24 timers roomservice og tøjvask.

Skal middagen indtages i The Livingstone Room, klæder man om til præsentabel aftenpåklædning. For herrernes vedkommende betyder det pæne bukser, langærmet skjorte og pæne, lukkede sko (ingen cowboybukser, safaritøj, shorts, sandaler eller gummisko). Damerne må lade deres egen gode smag råde!

Læs mere om hotellet på http://www.victoriafallshotel.co/

Honeyguide Ranger Camp

Honeyguide Ranger Camp er beliggende i det privatejede Entabeni Vildtreservat, som er en del af det UNESCO-anerkendte Waterberg biosfære-reservat. Ranger Camp ejes af Albatros og består af 15 telte opført i kanvas på et trædæk, som er hævet over jorden, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og bruser under åben himmel. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (standardværelse), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen. Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus – om end vi har sørget for en dejlig pool.

Navnet, Ranger Camp, hentyder til stedets historie som træningsskole for rangers. Når de skulle i praktik i et Big Five-safariområde, boede de lidt afsides i forhold til safarigæster, og derfor forekommer dette område særlig vildtrigt med en stor del af savannens vildt i og omkring campen, der ikke er indhegnet.

Efter solnedgang kommer en flok impalaer ofte for at tilbringe natten i campen for at være lidt i fred for løverne, der – for det meste – holder sig lidt væk fra lyset og uroen. Men løverne kan som alle reservatets andre dyr også finde på at gå en tur gennem campen. Løvebrølene ganske tæt på lejren kan virke lidt skrækindjagende, men bare rolig – der opholder sig hele tiden rangere i lejren.

  • 11 x standard telte
  • 2 x familie telte
  • 2 Deluxe familie telte 

Fra 2020 har vi 2 nye Deluxe famile telte, som har ekstra meget plads med separat rum til børnene. Opgraderingen koster kr. 1000 pr. person for ture med 4-5 nætters overnatning på Ranger camp og kr. 1500 pr. person for 7 nætter på Ranger Camp

Afrejsedatoer

Afrejse Varighed Pris Afrejse fra Bemærk
46.998,–
København
Klik på en dato for at se det tilhørende program

Dagsprogram

Hent samlet program OBS. Nogle af vores rejser findes i flere udgaver. Læg mærke til, om du har valgt den rigtige afrejsedato, før du printer.

Dag 1
Afrejse fra København

Vi flyver fra København om eftermiddagen og ankommer til Johannesburg næste dag.

Dag 2
Ankomst til Victoria Falls, Zimbabwe. Velkomstmiddag

Ved ankomsten til Victoria Falls kører vi direkte til Victoria Falls Hotel, hvor vi skal overnatte de næste par nætter. Hotellet er et af Afrikas mest kendte, ikke mindst takket være den smukke beliggenhed og den karismatiske atmosfære. Hotellet oser af engelsk kolonistil og er omgivet af fantastisk smuk natur. Om aftenen holder vi fælles velkomstmiddag.

Dag 3
Victoria Falls. Vandretur til vandfaldene og krydstogt i solnedgang på Zambezi-floden
Medbring gerne paraply, når du kigger på Victoria Falls

Efter morgenmaden begiver vi os ud på en dejlig vandretur ved vandfaldene. Vi vandrer gennem haven på bagsiden af ​​hotellet og fortsætter ad stierne rundt om vandfaldene. Der er masser af smukke vandfald i verden, men Victoria Falls kvalificerer sig nok som et af de smukkeste. Vandfaldene er cirka dobbelt så høje og halvanden gange så brede som Niagara Falls mellem USA og Canada. Områdets skønhed og meditative ro er en uovertruffen duo. De eneste lyde, der høres, er naturens egne, og den frodige regnskov danner en perfekt ramme.

Vores rejseleder fortæller os om stedets historie, mens vi udforsker fuglene og dyrelivet omkring vandfaldet. Vandet bryder ofte ud i enorme kaskader omkring vandfaldet, og det er en god idé at medbringe en paraply eller en regnjakke. Sidst på eftermiddagen tager vi på et såkaldt sundowner-cruise på Zambezi-floden over vandfaldet.

Vi nyder en forfriskende drink på dækket, mens vi holder øje med flodheste og krokodiller i vandet, i sikker afstand fra vores skib.

Dag 4
Victoria Falls. Oplevelser på egen hånd
Ved det imponerende Victoria Falls

Alle bruger denne dag, som de vil – og der er meget at opleve! Tag med på safari eller oplev Victoria Falls fra et fugleperspektiv under en flyvning over området. River rafting på Zambezi-floden er også en sjov oplevelse, der giver dig mulighed for at se området fra et nyt perspektiv.

Dag 5
Victoria Falls. Landsbybesøg. Om bord på Rovos Rail
Luksustoget Rovos Rail

Omkring 20 kilometer fra Victoria Falls ligger en afrikansk landsby, som vi i dag besøger og får et indblik i, hvordan hverdagslivet leves af den lokale stamme. Vi bliver budt indenfor i nogle af landsbyens boliger, ser hvordan markarbejdet foregår, og måske får vi endda selv chancen for at give en hånd med i nogle af dag-til-dag gøremålene. Frokost er inkluderet. Bemærk, at vi skal tjekke ud fra hotellets værelser kl. 10, bagagen opbevares herefter på hotellet.

Ud på eftermiddagen vender vi tilbage til Victoria Falls Hotel, som vi kan nyde et par timer, inden vi begiver os ud på en af verdens mest eksklusive togrejser. 50 meter fra hotellets indgang rulles den røde løber ud til toget ”The Pride of Africa”. Vi nyder et glas kølig champagne i togets luksuriøse rammer på 1. klasse, mens personalet sørger for, at bagagen kommer om bord på toget.

Det føles nærmest som at træde ind i en helt anden tid om bord på Rovos Rail. Toget er indrettet i victoriansk stil med træpaneler, fine tæpper på gulvene og antikke møbler. For at indkapsle den historiske stemning er der heller ingen tv-apparater eller radioer om bord. Mobiltelefoner og bærbare computere er begrænset til togets private suiter og Club Loungen. Om bord finder du blandt andet en lille souvenirbutik og spisevogne, som serverer finere sydafrikanske vine og gourmetmåltider tilberedt af friske lokale råvarer.

Efter afgang kører vi i sydøstlig retning med kurs mod Zimbabwes største nationalpark, Hwangwe Nationalpark. Middagen indtages i en af togets spisevogne, og siden trækker vi os tilbage til vores respektive suiter, der alle er komfortabelt indrettet med gode sengepladser, bad og toilet.

At rejse med tog i Afrika er virkelig en rejse tilbage i tiden og en chance for at opleve kontinentet fra et helt særligt perspektiv.

Vær opmærksom på, at jernbaneinfrastrukturen i Afrika ikke altid er under fuldt moderniseret. Derfor kan der lejlighedsvis forekomme mindre forsinkelser og ændringer i Rovos Rail-programmet.

I sådanne tilfælde vil vi natuligvis arbejde for at sikre minimale gener - i mange tilfælde forbedres oplevelsen faktisk.

Dag 6
Rovos Rail. Safari i Hwangwe Nationalpark. Zimbabwe Vær venligst opmærksom på, at ruten fra Hwange Nationalpark til Pretoria kan skifte mellem Botswana og det sydlige Zimbabwe og det nordlige Sydafrika. Dette skyldes logistik, og rejsens program vil ikke ændre sig, da der ikke er udflugter i dette tidsrum.
Restaurantvognene på Rovos Rail er fra før 1940

Dagen begynder tidligt, for allerede kl. 5 bliver morgenmaden serveret, så vi kan være klar til at stige af toget kl. 6 og tage på safari i Hwangwe Nationalpark.

Efter brunchen kører toget ind på en af Afrikas længste lige togstrækninger – 114 km. Middagen serveres på vej til grænsen ved Beitbridge.)

Dag 7
Rovos Rail. Zimbabwe – Sydafrika. Vær venligst opmærksom på, at ruten fra Hwange Nationalpark til Pretoria kan skifte mellem Botswana og det sydlige Zimbabwe og det nordlige Sydafrika. Dette skyldes logistik, og rejsens program vil ikke ændre sig, da der ikke er udflugter i dette tidsrum.
Mens vi nyder morgenmaden, forlader vi baobablandskaberne og kører mod syd. Ved frokosttid krydser vi Stenbukkens vendekreds og fortsætter mod Warmbaths og Nylstroom.
Dag 8
Rovos Rail. Ankomst til Pretoria. Videre til Honeyguide Ranger Camp
Nogle hanløver kan veje over 250 kg

Efter morgenmad på toget ankommer vi til Pretoria, Sydafrikas hovedstad. Her skal vi på en lille byrundtur i den travle storby. Vi gør blandt andet holdt ved den flotte Union Building, hvor Sydafrikas regering holder til. Den halvmåneformede bygning ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Den 285 meter lange bygning stod færdig i 1913, og bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen skulle åbenbart ikke repræsenteres i regeringsbygningens symbolik.

Vi spiser frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka tre timers kørsel foran os gennem det vidtstrakte landskab. Vi bevæger os nordpå fra Sydafrikas rigeste provins, Gauteng, til landets fattigste provins, Limpopo. Det er en udpræget landbrugsprovins, og vi kommer forbi enorme hvede-, majs-, solsikke- og jordnøddemarker. Indimellem passerer vi mindre byer og landsbyer, der mest af alt minder om det vilde vesten.

Længere mod nord rejser den smukke, rødligt glødende Waterberg-bjergkæde sig lidt efter lidt i synsfeltet. Her ligger Entabeni Vildtreservat. Entabeni betyder slet og ret "stedet med bjerget", og når man først har set den imponerende sten-monolit, der hæver sig over området, forstår man så udmærket navnet.

Vi ankommer til vores camp i Entabeni, som er Albatros’ egen Honeyguide Ranger Camp. Den hyggelige lejr ligger uindhegnet midt i naturen og består af 15 nyrenoverede værelser opført i kanvas på trædæk. Vi indlogeres i de komfortable telte, og spiser på campens restaurant.

Dag 9–11
Honeyguide Ranger Camp. Safari, naturoplevelser og afslapning
Afrikansk bøffel er kontinentets største okse

De kommende dage bliver vi på vores dejlige camp. Under opholdet tilbydes der to safarioplevelser hver dag. Vi varierer oplevelserne fra dag til dag, og mulighederne er righoldige i Entabeni.

Vi skal prøve tidlig morgensafari og eftermiddagssafari i firehjulstrækkere samt vandresafari – lette, meget spændende vandreture i bushen. Desuden vil vi variere mellem safari, der foregår for foden af Entabeni-bjergmassivet i det våde lavland, og safari i højlandet, hvor vi vil opleve en ganske anderledes natur og andet vildt.

Der er ikke meget, der kan måle sig med de stærkt krydrede morgendufte og den helt specielle glød over savannen på en morgensafari. Det er køligt, den opstigende sol farver bjergsiden i de smukkeste farver, og vi møder vildtet ved vandhullerne og floderne. Alt ånder som regel fred og ro, nu da nattens jagen og generelle furore er overstået, og impalaer, zebraer og antiloper begiver sig ud på savannen, hvor de kan græsse i nogenlunde fred for rovdyrene, der hviler sig i dagens varme timer.

Gennem årene er vildtet tilvænnet biler og besøgende, hvorfor man ofte ser elefanter, giraffer og forskellige antiloper græsse tæt op ad safarikøretøjet. Det er heller ikke usædvanligt, at en løveflok tager sig en lur midt på hjulsporet og hindrer den fri passage. Safarikøretøjerne er åbne terrængående køretøjer, og det føles ærefrygtindgydende, når man opholder sig få meter fra en gigantisk elefant, for slet ikke at tale om en løve eller et næsehorn, uden et sikkert hegn imellem. Men rovdyrene forbinder ikke en bil med passagerer – det vil sige med mad. Reservatet har dog så mange tætte skovområder og utilgængelige bjerge, at vildtet har masser af skjulesteder. Derfor foregår safarien på vildtets betingelser.

Det kan være en kold fornøjelse at køre safari i åbne køretøjer, specielt i de tidlige morgentimer, og efter mørket er faldet på. Der er tæpper i safarikøretøjerne, men en kraftig, vindtæt jakke, fleece og en hue og handsker kan man snildt få brug for.

En af dagene omkring middagstid forlader vi Ranger Camp til fordel for en tur til den private dæmning, der ligger lige uden for indhegningen til Entabeni naturreservatet og er forbeholdt Honeyguide Ranger Camps gæster. Med de komfortable game drive-køretøjer tager turen cirka 15-20 minutter.

Denne oase er fri for rovdyr og huser bl.a. busksvin, kuduer, dykkerantiloper, desmerdyr samt talrige fuglearter.

Mens vores personale forbereder en traditionel braai, vil der være mulighed for at slappe af omkring dæmningen. "Braai" stammer fra ordet "braden" (steg på hollandsk, en afledning af braaivleis (som er afrikaans for grillet kød) og verbet braai, som betyder "at grille". Fænomenet er en væsentlig del af det sydafrikanske hverdagsliv. Det kan diskuteres, hvad forskellen er mellem en braai og en BBQ, men braai handler om mere end bare mad og er en del af den gastronomiske kulturarv.

Selve dæmningen måler omkring 400 x 100 meter og er fyldt med bl.a. brasen, karper og havkat. Uanset om du er en inkarneret fisker eller nybegynder, er der en gunstig mulighed for at få noget på krogen her. (Fiskestænger udleveres, og vi følger en streng fangst- og udsætningspolitik).

For de mere eventyrlystne er der mulighed for at tage med en af kanoerne ud på dæmningen eller du kan vælge blot at slappe af ved baren. Efter frokost er der tid til at udforske området via vores natursti, som består af enten en times eller 30 minutters gang.

Bagefter er det tid til at tage tilbage til lejren, hvor middagen venter.  Vi forlader søen og tager en alternativ rute/eftermiddags safari tilbage til Ranger Camp hvor vi ankommer lige i tid til dagens middag.

Dag 12
Honeyguide Ranger Camp – Johannesburg. Besøg i Soweto og hjemrejse

I dag forlader vi Honeyguide Ranger Camp i Entabeni og begiver os til Johannesburg, hvorfra vi skal rejse hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer. Joburg er centrum for verdens diamant- og guldhandel.

Vi aflægger besøg i den berømte og berygtede township Soweto for at få et indblik i dagliglivet her. Efter en lang og grum historie, der fysisk set startede i 1944, er Soweto også i dag et enormt vildnis af paradokser. Ikke alt er imidlertid negativt, for der er sket rigtig meget, siden bulldozerne i 1976 tromlede strejkende skoleelever ned. Soweto sprudler i dag af kreativitet og fornyelse og er en smeltedigel for kunst, musik, teater og poesi.

Først på aftenen kører vi til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver til København. Der er også mulighed for at fortsætte på en af de rejseforlængelser, vi tilbyder. Se mere sidst i programmet.

BEMÆRK: På visse afgange, hvor vi bruger en tidligere afgang fra Johannesburg, vil vi ikke have tid til Soweto-turen.

Dag 13
Ankomst til København

Om Rovos Rail

Alle vognene er gamle togvogne, der er restaurerede, så deres oprindelige udseende er intakt, samtidig med at komfort og faciliteter er ført op til nutidens standarder. Her er ordet kupé ikke længere dækkende. Her findes kun dobbeltsuiter i gammel engelsk – edwardiansk – stil med blankpolerede træpaneler, dobbeltsenge og naturligvis privat badeværelse. Deluxe- og Royal suiterne er udstyret med en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønske, hvilket selvfølgelig er inkluderet i prisen.

Derudover er der om bord på toget inkluderet helpension med alle drikkevarer i togets gourmetrestaurant. Restaurantvognene er i øvrigt begge fra før 1940 og er nøje restaureret, så den fine klassiske stil er bevaret. I denne stemning fra svundne tider serveres a la carte-morgenmad samt eksklusive 3-retters frokoster og 3-retters middage med tilhørende – fremragende – sydafrikanske vine.

På toget findes endvidere en special-ombygget udsigtsvogn med panoramalounge, hvorfra der er frit udsyn til de afrikanske landskaber. Endvidere er der to hyggelige salonvogne for henholdsvis rygere og ikke-rygere. Serviceniveauet om bord er også i top – hvor end du befinder dig i toget, vil der blive sørget for, at du ikke mangler noget!

På Rovos Rail-toget er der en stilfuld stemning, som gæsterne er med til at opretholde. Der er derfor nogle forventninger til gæsternes påklædning, som vi beder dig respektere. Om dagen er påklædningen afslappet pæn. Om aftenen er påklædning mere formel. Jakke og slips er et krav for mænd, og for kvinder en pæn nederdel eller kjole.

Rovos Rail er verdens mest luksuriøse tog

Royal-suiter

De royale suiter er på i alt 16 m2 og fylder en halv vogn. De har alle eget loungeområde og badeværelse med victoriansk badekar samt separat bruser. De rummelige og elegante suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.
Royal-suite

Deluxe-suiter

Deluxe suiterne (11 m2) er også beregnet til to passagerer, enten i et dobbelt- eller twin-værelse. Der er loungeområde og eget badeværelse med brusebad. De meget rummelige suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er roomservice tilgængelig hele døgnet.
Deluxe-suite

Pullman-suiter

Pullman suiterne (7 m2) er udstyret med en behagelig sofa, der kan benyttes om dagen og omdannes til en dobbelt- eller twin-seng om natten. De har ligeledes eget badeværelse med brusebad. Suiterne giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Alle er udstyret med skrivebord og personlig sikkerhedsboks til værdier. Roomservice er tilgængeligt hele døgnet.

Læs meget mere om Rovos Rail på www.rovos.com

Pullman-suite

Prisinformation

Rejsens pris

Fra kr. 46.998,– pr. person i delt dobbeltværelse.
Se priser for alle afrejsedatoer

Opgrader din suite på Rovos Rail
  • Tillæg for Deluxe-suite:
    10.498,- kr. pr. person
  • Tillæg for Royal-suite: Oplyses på anmodning
Tillæg for enkeltværelse/-kupé

13-03-2024:

  • Tillæg for enkeltværelse, Pullman-suite: kr. 17.998,- 
  • Tillæg for enkeltværelse, Deluxe-suite: kr. 31.998,-

18-09-2024:

  • Tillæg for enkeltværelse, Pullman-suite: kr. 19.998,- 
  • Tillæg for enkeltværelse, Deluxe-suite: kr. 33.998,-

Tillægget dækker enkeltværelse/-kupé på hele rejsen.

Prisen inkluderer
  • Dansk rejseleder.
  • Fly København – Victoria Falls og Johannesburg – København med mellemlanding/er.
  • Safarier og udflugter jf. program.
  • 3 overnatninger i delt dobbeltkupé, Pullman suite, på Rovos Rail ”Pride of Africa” med helpension og alle drikkevarer om bord.
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel.
  • 4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Honeyguide Ranger Camp i Entabeni Vildtreservat
  • Morgenmad dagligt.
  • Frokost dag 2, 5-7 og 9-11.
  • Middag dag 2 og 5-11.
  • Skatter og afgifter.
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.
    Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring.
  • Tillæg for enkeltværelse.
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. 100 USD).
  • Drikkevarer, når du ikke er om bord på tog.
  • Visum til Zimbabwe (ca. 30 USD.) Læs mere her
  • Eventuelle ekstra arrangementer.
  • Personlige fornødenheder.
  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling).
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer“.
Albatros' tryghedsgaranti

Bemærk at denne rejse ikke er omfattet af Albatros' tryghedsgaranti. Afbestilling sker derfor efter Albatros' almindelige bestemmelser.

Praktiske oplysninger

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Oplysninger om rejsen

OBS!

Vores safariledere vil gøre alt for, at vi ser så mange dyr som muligt på vores game drives. Da der er tale om vilde dyr, er der dog ingen garantier for, at vi ser dem.

Bagage

Hvis du rejser til eller fra Johannesburg lufthavn, er der kommet nye regler for bagage pr. 25. marts 2019.

Det er kun tilladt at checke almindelige kufferter ind. Dvs. en helt almindelig kuffert med mindst 1 flad side. Runde eller uregelmæssige former for tasker er ikke tilladt. Der må heller ikke være lange stropper. Skulle du have en lang strop eller en anderledes taske er der dog mulighed for at få den tapet sammen i Johannesburg lufthavn mod gebyr. Reglerne er til for at undgå blokeringer i bagagebåndet og lange ventetider til følge. De lange stropper er den største årsag til at bagagebåndet bryder sammen. Har du en lang strop på din kuffert, bør du derfor tage den af, inden du checker den ind i Johannesburg eller tape den ind til kufferten.

Klapvogne, golftasker og anden stor bagage er undtaget af reglen, da de bliver håndteret som odd size bagage.

Tilslutning med indenrigsfly

Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager må børn under 6 år ikke deltage i safarikørsler. Desuden er det ikke tilladt at tage børn under 16 år med på den beskrevne vandretur i Entabeni Vildtreservat. Safari-guiderne arrangerer en specifik vandretur, der er målrettet børn i alderen 6-15 år.

Deltagerantal

Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Vandreture

Hvis du ønsker at deltage på en af de planlagte vandreture i Entabeni Vildtreservat, bør du være opmærksom på, at turene kan være lettere strabadserende, da vi vandrer gennem regnskov, op ad klippeskråninger, gennem kløfter osv.

Waterberg-området

Den storslåede natur i Sydafrikas nordlige Limpopo-provins tæt ved Botswana og vest for Kruger Nationalpark har længe været kendt som Waterberg. De tidlige nybyggere døbte området ”vand-bjerg” på grund af de talrige søer, sumpe, vandfald og floder, der karakteriserer dette vildnis i kontrast til det omgivende tørre savanneland. I højsommeren (december-februar), når de mørke tordenskyer samler sig om højsletten og giver en kraftig, kort eftermiddagsskylle, fyldes de mange små og store strømme, og de røde sandstensklitter glimter i solen, inden det meste af vandet ender i Limpopo-floden.

I 2001 fik det 15.000 kvadratkilometer store Waterberg Biosphere Reserve international status som en del af UNESCO’s globale biosfærenetværk. Landskabet er typisk savanne med en vandrig højslette i centrum, hvilket giver mange forskellige biotoper og dermed også en enestående artsrigdom. Waterberg er ikke et sammenhængende reservat, men består af flere private reservater, hvoraf Entabeni Vildtreservat er det største og mest mangfoldige. De smukkeste sandstens-monolitter, kløfter, slugter og vandfald ligger alle i Entabeni. Entabeni er også kendt for at have usædvanligt mange forskellige antilopearter. Næsten alle sydafrikanske arter er repræsenteret. Desuden er der en enestående flora bestående af urgamle cycader, protea (sukkertræ) og sjældne løvfældende træer.

Medbring gerne

Vandrestøvler, hue og en varm fleece/vinterjakke.

Klima

Den sydafrikanske vinter ligger modsat vores i månederne juni til august, hvor der ofte er kolde nætter. Dette kan også være tilfældet i maj og september, hvorimod perioden oktober til marts som regel er forholdsvis varm, også i nattetimerne, uden det dog på nogen måde er trykkende. En typisk sydafrikansk vinterdag kan sammenlignes med en god dansk forårsdag med sol og temperaturer, der kan snige sig over 20 grader, men nætterne bringer ofte frost med sig på udsatte steder. Resten af året vil der fortrinsvist være ganske lunt, og nordpå kan temperaturen sagtens snige sig over de 30 grader. Byger forekommer året rundt med flest nordpå i de varme måneder og flest sydpå i de kolde måneder. Generelt er vejret i Sydafrika mildt og behageligt året rundt. Ekstreme vejrforhold er sjældne, men forekommer dog (især i de senere år).

Mere om dine rejsemål

Vil du vide mere om klima og vejr, tidsforskelle, drikkepenge og se om du skal have visum eller vaccineres, så læs mere herunder.

Zimbabwe: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zimbabwe
Zambia:
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/zambia
Sydafrika:
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydafrika

Mere om safarier

Se alle safarier her: safarirejser

Eller læs vores artikler om at være I lære som ranger og 7 ting du (måske) ikke vidste om elefanter

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen

Som hovedregel gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede. Selv på bus- og togrejser samt krydstogter vil der ofte være behov for at gå til og fra seværdigheder. På mange af vores kulturrejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring

Alle deltagere i Albatros Travels rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.  Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring

Albatros Travel kan hjælpe dig med at tegne en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.

Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Albatros Travels rejseledere og guider

På Albatros Travels grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. På busrejser møder I rejselederen senest ved det sidste opsamlingssted. Chaufføren hjælper til med bagage, informerer om sædeplacering i bussen og sørger for, at I kommer sikkert frem.

På Albatros Travels individuelle rejser vil I blive mødt af en engelsktalende lokal guide på destinationen, ligesom det vil være engelsktalende lokale guider, der leder de udflugter, der indgår i rejsen.

På ekspeditionsrejser med Albatros Expeditions vil I blive mødt af en engelsktalende ekspeditionsguide på destinationen, ligesom det vil være det engelsktalende ekspeditionsteam, der leder de udflugter og afholder de informationsmøder, der indgår i rejsen. Vi gør opmærksom på at der ikke kan forventes en dansk rejseleder ombord.

Enkelte af vores rejser er uden lokal guide, dette vil i så fald tydeligt fremgå af programmet. Alle vores guider og rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse og -kahyt

De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller dobbeltkahyt. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse og/eller -kahyt. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser og kahytter hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas

Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Rejser med mindreårige

Hvis du skal rejse sammen med børn, som ikke er dine egne (fx børnebørn), eller hvis du og dine børn ikke har samme efternavn, kan nogle lande nægte jer indrejse. Det kan derfor være nødvendigt at medbringe en fødsels- og navneattest eller en fødsels- og dåbsattest på engelsk og en underskrevet erklæring, der tillader den mindreårige at rejse i selskab med en navngivet voksen. Husk også at tjekke reglerne for dokumenternes gyldighed – dvs. hvornår de skal være udstedt ift. afrejsedato, hvordan de skal være stemplet osv.

USA er et af de lande, som har ovenstående krav, men der findes ikke nogen endegyldig liste over, hvilke andre lande det gælder. Derfor anbefaler vi dig at kontakte den nærmeste ambassade eller konsulat for det land, du skal rejse til, for at få oplyst reglerne.

Placering i flyet

Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Placering i bussen

På rejser med fly foregår transporten på destinationen oftest med bus. Her kan man ikke reservere en fast plads i bussen, og det er heller ikke muligt at købe en bestemt plads inden rejsens start. Det er selvfølgelig muligt at aftale rokeringer undervejs på rejsen, så alle på skift kommer til at sidde foran såvel som bag i bussen.

På rejser, der foregår med bus fra Danmark, kan du reservere en bestemt siddeplads i bussen, hvoraf nogle kræver en merbetaling. De pladser, der ikke er reserveret, fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Busrejserne er markeret med ”BUSREJSE” på hjemmesiden.

Forplejning om bord på flyet

På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Specialkost

På flyrejser skal specialkost som eksempelvis diabetes- eller vegetarmad bestilles senest 45 dage inden afrejse. Bemærk, at nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost. Vi viderebringer altid ønsker om specialkost på flyrejsen til flyselskabet, men kan ikke garantere den. På busrejser kan vi desværre ikke tilbyde specialkost.

Som udgangspunkt har vi på vores rejser ikke mulighed for at tilbyde specialkost, da der på mange af vores rejser er inkluderet fælles måltider, hvor menuen er bestemt og bestilt på forhånd. Man må derfor forvente at skulle spise samme mad som de øvrige deltagere på rejsen. Vi noterer og viderebringer gerne ønsker om specialkost eller information om allergier, men vi har desværre ikke mulighed for at garantere, at man kan få serveret særlige måltider, eller at der kan tages særlige hensyn ved allergi.

Forbehold/ændringer

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Forlæng rejsen

Badeferie på Sun City Resort

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 4.998,–
Nyd 4 dages afslapning på ferieparadiset Sun City Resort!

Efter nogle dage på safari kører vi til børnenes paradis, Sun City Resort. Her kan du dase ved poolen, tage i Valley of the Waves – det skønne vandland med store bølger og vilde vandrutsjebaner – spille golf eller gå lange ture i den smukke natur. Du kan også få skønhedsbehandlinger eller tage på endnu mere safari.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Sun City Resort – Cabanas

Hotel Cabanas i Sun City Resort er et dejligt børnevenligt hotel. Her er 24 standardværelser med udsigt til søen, 120 standardværelser, 32 familieværelser med udsigt til søen, 201 familieværelser og 3 kørestolsvenlige værelser. Et familieværelse har en dobbeltseng og en foldeud sovesofa, som passer til 2 voksne og 2 mindre børn. Det er mindre værelser, men moderne og praktisk indrettet. Alle værelser har brusebad. Man kan gå til det meste fra Cabanas, men der kører også gratis shuttle busser rundt på resortet. 

Pris per person:
kr. 4.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Cabanas
kr. 8.498,- pr. person i enkeltværelse på Cabanas
Børnepris :
kr. 3.998,- pr. person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/sun-city/

Sun City Resort – The Palace

The Palace er et sofistikeret 5-stjernet hotel, der har omdefineret afrikansk luksus og elegance. Indgangen til The Palace sætter præcedens med sine indviklet malede lofter, mosaikkunstværker og polstrede møbler. Samtlige luksuriøse værelser på hotellet er beliggende i grønne haver og kan prale af håndlavede møbler. Hotellet har to udendørs swimmingpools og en privat gangbro til Valley of Waves.

Pris per person:
kr. 9.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Palace
kr. 16.998,- pr. person i enkeltværelse på The Palace
Børnepris:
kr. 4.998,- pr. Person (gælder for maks. 2 børn under 12 år i følge med 2 voksne)

Læs mere på https://www.suninternational.com/palace/

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • ​4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Storbyferie i Cape Town

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 5.998,–
5 dages kultur, shopping, gastronomi og smuk natur i Cape Town

Smuk, kulturel og fuld af liv. Så enkelt kan Cape Town beskrives. Med Atlanterhavet som nabo, det 1.000 meter høje Taffelbjerg midt i det hele og den naturskønne Kaphalvø i baghaven kan Cape Town slå de fleste storbyer i en skønhedskonkurrence. Læg dertil masser af historiske seværdigheder, fortræffelig shopping, lækker mad, gode vine og pragtfulde strande.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem to hoteller:

Southern Sun Cape Sun
Hotel Cape Sun ligger i hjertet af Cape Town, og der er nem og bekvem adgang til byens mange seværdigheder herfra. Hotellet har 368 værelser, alle med private badeværelser, aircondition og gratis wi-fi (500 MB om dagen). Når du ikke besøger Cape Towns mange attraktioner, kan du tage en dukkert i den indendørs swimmingpool, træne i fitnesscentret eller bestille en behandling i spabadet. Hotellet har sin egen restaurant og bar.

Læs mere på https://www.southernsun.com/southern-sun-cape-sun

Pris
kr. 5.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på Southern Sun Cape Sun
kr. 10.498,- pr. person i enkeltværelse på Southern Sun Cape Sun

The Cullinan
Hotellet ligger en kort gåtur væk fra indgangen til Waterfront, hvilket er centrum for Cape Towns turismecenter. Det 4-stjernede hotel tilbyder professionel service og luksuriøs indretning i et område rigt på kulturarv. Hotellet har naturligvis de faciliteter, man kan forvente af et Tsogo Sun-hotel, inkl. restaurant, bar og udendørs pool.

Læs mere på https://www.southernsun.com/the-cullinan

Pris per person
kr. 6.998,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Cullinan
kr. 11.498,- pr. person i enkeltværelse på The Cullinan

Udflugter
I Cape Town kan du deltage i en række udflugter. Se beskrivelser og priser her: Udflugter i Cape Town

Prisen inkluderer
  • Transport til og fra hotellet ved ankomst og afrejse
  • Indenrigsfly
  • 4 nætter på hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad dagligt
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Luksus ved Victoria Falls

Type Rejseforlængelse
Varighed 5 dage
Pris Fra 8.498,–
5 dages afslapning i luksusomgivelser ved et af verdens smukkeste vandfald

Med en højde på 100 meter, en bredde på to kilometer og tæt regnskov hele vejen rundt er Victoria Falls et imponerende sted at tilbringe fire dage som afslutning på din Afrika-rejse. På bantusprog kaldes vandfaldene ’mosi-oa-tunya’ (’røgen, der tordner’), og det er netop, hvad Victoria Falls ligner – en kæmpe røgsky parret med et tordenbrag.

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

Du kan vælge mellem 2 hoteller:

The Explorers Village

Skønt 3-stjernet lodge med swimmingpools, restaurant og bar. Ejendommen har udsigt over den afrikanske bush og et vandhul, der ofte besøges af elefanter og bøfler. Lodgen ligger kun 400 meter fra Victoria Falls Nationalpark.

Læs mere på www.shearwatervictoriafalls.com

Pris i 2024
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 9.998,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Pris i 2025
kr. 8.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls
kr. 10.298,- pr. person i enkeltværelse på The Explorers Village at Victoria Falls

Victoria Falls Hotel
Vidunderligt 5-stjernet hotel, der oser af atmosfære og kolonihistorie. Her er alle tænkelige faciliteter, inkl. flere gourmetrestauranter i topklasse. Vandfaldene ligger 10 minutters gang fra hotellet og kan både ses og høres fra hotellets område.

Læs mere på www.victoriafallshotel.com

Pris i 2024 og 2025
kr. 12.498,- pr. person i delt dobbeltværelse på Victoria Falls Hotel
kr. 19.498,- pr. person i enkeltværelse på Victoria Falls Hotel

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg – Victoria Falls t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 3 nætter på hotel ved Victoria Falls i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel i Johannesburg i delt dobbeltværelse
  • Sejltur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Gåtur omkring vandfaldene
Prisen inkluderer ikke
  • Diverse visa, som kan købes ved indrejse, hvis du har dansk pas. Er du ikke dansk statsborger, henviser vi til ambassaden.
  • Visa til Zimbabwe Pris fra 30 USD.(Læs mere her)

  • Vaccinationer (Læs mere her)


  • Ved Victoria Falls, kan du deltage i mange forskellige udflugter. Læs mere om beskrivelser og priser her: Udflugter ved Victoria Falls

     

  •  
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Afslapning på Mauritius

Type Rejseforlængelse
Varighed 6 dage
Pris Fra 11.998,–
Palmestrande, afslapning og lækker gastronomi midt i Det Indiske Ocean.

Nyd 4 dages afslapning ved poolen eller på stranden i det tropisk paradis. For de mere aktive er der mange muligheder for at udforske øen eller tage på udflugter.

Dag 1 Overnatning i Johannesburg eller Cape Town
Dag 2 Johannesburg/Cape Town – Mauritius, transfer til hotellet
Dag 3-6 Afslapning på Mauritius
Dag 7 Fly Mauritius – Johannesburg (om morgenen). Hotelværelse til rådighed i Johannesburg. Fly Johannesburg – Danmark (om aftenen)

Billeder
Klik på billederne for at se dem større
Hotel

På denne forlængelse kan du vælge mellem tre hoteller:

Casuarina Hotel
Det 3-stjernede hotel ligger på den nordvestlige kyst af øen med udsigt over lagunen ved den verdensberømte kridhvide sandstrand, Trou aux Biches. Der er 5 km til den livlige by Grand Bay og 18 km til hovedstaden Port Louis. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
www.hotel-casuarina.com 

Pris per person i 2024
kr. 11.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 16.996,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Pris per person i 2025
kr. 12.998,- per person i delt dobbeltværelse på Hotel Casuarina
kr. 17.496,- per person i enkeltværelse på Hotel Casuarina

Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
Dette 5-stjernede luksushotel ligger på vestkysten, og her får du forkælelse for alle pengene. Der er flere restauranter og spa på hotellet, som ligger ned til stranden omgivet af en stor tropisk have. Halvpension er inkluderet i opholdet.
Læs mere på:
https://sofitel.accorhotels.com/gb/hotel-1144-sofitel-mauritius-l-imperial-resort-spa/index.shtml

Tillæg for opgradering af hotel i 2024
kr. 2.500,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 5.498,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Tillæg for opgradering af hotel i 2025
kr. 4.000,- per person i delt dobbeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa
kr. 8.998,- per person i enkeltværelse på Sofitel Mauritius l'Impérial Resort & Spa

Prisen inkluderer
  • Fly Johannesburg/Cape Town – Mauritius t/r
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 1 overnatning på hotel i Johannesburg eller Cape Town
  • Hotelværelse til rådighed i Johannesburg på hjemrejsedagen
  • 5 nætter på Casuarina Hotel/Le Meridien Ile Maurice/Sofitel Mauritius Imperial
Bestilling

Rejseforlængelsen skal bestilles i forbindelse med bestilling af selve rejsen eller allersenest 75 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du bestiller din forlængelse i så god tid som muligt, da vi ikke kan garantere ledige pladser på hotel og fly på alle afrejsedatoer. Bemærk venligst, at prisen på forlængelsen kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Rated 4 out of 5 by from En god rejse med mange gode oplevelser Rejsen var godt tilrettelagt med gode ture og indslag. Dog ville det være korrekt af Albatros at oplyse om korrekt flyve program (ikke meddelt, at der var mellemlanding i Wien mellem København -Addis Ababa)
Date published: 2024-04-03
Rated 4 out of 5 by from Spændende 3 i 1 rejse igennem Afrika Selve Victoria Falls var en meget smuk naturoplevelse og Victoria Falls Hotel var en luksus hotel oplevelse som en af de bedste i verden. Selve togrejsen med Rovos Rail var en oplevelse i et luksuriøst tog med et ualmindeligt venligt personale. Rent ud sagt var Rovos Rail perfekt ned til mindste detalje. Ankommet til Pretoria stod ejeren af Rovos Rail selveste Rohan og gavhånd til hver enkelt og viste rundt i værkstederne. Albatros Honeyguide Ranger Camp var meget hyggelig og aldrig har vi set så mange vilde dyr så tæt på.
Date published: 2024-03-31
Rated 5 out of 5 by from En fantastisk rejse med en perfekt kombination af oplevelser. Kombinationen af Victoria Falls, togrejse og safari var bare spot on. Oplevelserne stor i kø. Vi var kun omgivet af venlige mennesker, så alt levede fuldt op til vores forventninger.
Date published: 2023-02-08
Rated 5 out of 5 by from En rejse langt bedre end beskrevet af Albatros Alt fungerede rejsegruppen i fin harmoni og rejselederen Karina i særklasse.
Date published: 2023-01-31
Rated 5 out of 5 by from God safari tur Så mange dyr i lodgen.Dog ikke "hele" Big Five.Leoparden er svær at se.
Date published: 2020-03-07
Rated 4 out of 5 by from Super mix Spændende og oplevelses rig tur. Rigtig sjovt at der var SÅ stor forskel. Nemlig lige fra “mer end luxus” og så til det ret så primitive og der i mellem en aaaal det andet. Kan bestemt anbefale at tage Cape Town forlængelse med. MEN vi synes måske det ville ha været bedre med en udflugt eller to arrangeret af Albatros istedet for så fine hoteller. VI bruger jo kun hotellet til bad og sove. “Kun” 4 stjerner pga Guiden. Vi er (heldigvis) vant til fra tidligere Rundrejser at vores Guide ved utroooooolig meget, og ikke mindst om alle de lokale forhold. Vi ved det er svært at leve op til, men synes vi bør nævne det.
Date published: 2020-03-07
Rated 5 out of 5 by from En rejse - tre skønne oplevelser Rejsen levede fuldt ud op til de forventninger vi havde fået efter at have læst rejsebeskrivelsen. Ja - de blev faktisk overgået. Victoria Falls Hotel har formået at bibeholde den atmosfære, som må have været til stede i begyndelsen af sidste århundrede. Det eneste forstyrrende element var nok helikopterne, der konstant fløj rundt og forstyrrede idyllen. De to planlagte ture var meget fine - især solnedgangscruiset var spændende, da vi her vi en forsmag på at spejde efter dyr. Ligeledes med Rovos Rail blev vi sat tilbage i tiden, hvad de fine kupeer og spisevogne angik. Maden og vinene var en dejlig oplevelse at nyde de lokale råvarer på. Dejligt at selskabet overholdt den givne dresscode for middagene. Det gjorde oplevelsen større. Vi havde valgt opgradering til Deluxe-suiten, som viste sig at være en rigtig god ide med den ekstra plads den gav. Den afsluttende rundvisning vi fik af Rohan Vos i Pretoria gav en forståelse af, hvorfor vi havde fundet alt personale under togrejsen så dedikeret. Det kom ovenfra. Den sidste skønne oplevelse var Honeyguide Ranger Camp med det glade personale, der lavede og serverede mad for os. Og så selvfølgelig de tre rangers! Uden dem havde oplevelsen ikke nået det højdepunkt, den blev. Antallet af dyr kan selvfølgelig ikke sammenlignes med de store savanneområder andre steder i Afrika, men intensiteten i mødet med dyrene var i særdeleshed til stede. Næsehornshunnerne, der blankt afviste den dominerende han, giraffen, der nedstirrede geparden og til sidst fik den til at rejse sig og sammen med sin fælle påbegynde en jagt på impalaer, som de dog ikke vandt. Men især mødet med de 8 elefanter, hvor den ene gerne ville have haft en plads i bilen, men hvor Bea fik snakket den fra det, gjorde indtryk. Hun kendte den og påstod, at den altid var så nysgerrig. Vi kunne ikke have ønsket en bedre rejseleder end Karina. Omsorgsfuld og altid i godt humør. Vidende og vejledende. Hvor vi end kom kunne vi mærke, at hun var vellidt. Det giver tryghed.
Date published: 2020-03-07
Rated 5 out of 5 by from oplevelsesrig rejse Det var et fantastisk program. Det passer os fint med forskellige slags oplevelser og forskellige lande. Vi begræder at Rovosturen floppede, hvilket ikke kan lastes Albatros og når det er sagt arbejdede rejseleder dag og nat med at holde informationsniveauet højt og med at mindske generne af omlægningen af turen - og det med et smittende godt humør.
Date published: 2019-11-10
  • y_2024, m_4, d_19, h_6
  • bvseo_bulk, prod_bvrr, vn_bulk_3.0.41
  • cp_1, bvpage1
  • co_hasreviews, tv_3, tr_61
  • loc_da_DK, sid_ZWRTR06, prod, sort_[SortEntry(order=SUBMISSION_TIME, direction=DESCENDING)]
  • clientName_albatros-travel

Lignende rejser