Fakta om Spanien
Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Spanien. Læs fx om tidsforskel, drikkepenge og takt og tone-
Indbyggere 50 mio.
-
Hovedstad Madrid
-
Sprog Spansk, catalansk, galicisk og baskisk
-
Religion Romersk-katolicisme
-
Valuta Euro
-
Areal 505.370 km2
Værd at vide
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Spanien.
Transport i Spanien
De busser vi benytter os af i Spanien er af god standard. Alle busser har naturligvis aircondition.
Prisniveau
Priserne i Spanien ligger en del lavere end i Danmark. Priser på et måltid mad er ganske rimeligt, men det er naturligvis muligt at få et måltid mad i alle prisklasser. Ved rejser med halvpension og øvrige inkluderede måltider er drikkevarer normalt ikke inkluderet i rejsens pris.
Drikkepenge
I Spanien er det kutyme at lægge drikkepenge, man runder normalt lidt op. Man lægger normalt 1-2€ pr. person, hvis man har været tilfreds med betjeningen.
Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.
Valuta og kreditkort
Valutaen i Spanien er euro (EUR). Visa, MasterCard, Diners og American Express kan bruges som betalingskort næsten overalt i Spanien. I de fleste byer findes der hæveautomater, hvor du kan hæve kontanter.
Brugen af kreditkort er ikke lige så udbredt i Spanien som i Skandinavien. Selvom butikken eller restauranten annoncerer, at de modtager kreditkort, vil de ikke altid modtage kreditkort på små beløb. Dette skyldes, at de betaler en stor afgift for at modtage udenlandske kreditkort.
Elektricitet
I Spanien bruger man 220/230 volt som i Danmark. Stikkene er af samme type som de danske, så det er ikke nødvendigt at medbringe en adapter.
Telefon og internet
Den internationale landekode for Spanien er +34. I EU-landene samt i Norge og Island kan du bruge dit mobilabonnement til samme pris som i dit hjemland – både når det gælder telefoni og datatrafik (roaming). Mobilselskaberne kan dog sætte en grænse for, hvor meget mobildata du kan anvende i udlandet, så tjek med dit mobilselskab, hvad der indgår i dit abonnement.
Der findes internetcaféer næsten overalt i Spanien, og de større hoteller tilbyder internetservice mod betaling. Det kan ikke forventes, at hotellerne har ligeså velfungerende internetforbindelser som i Skandinavien. Mange steder er de ca. 5 år tilbage med hensyn til hastighed og forbindelse. Man kan sagtens skrive e-mails, læse avis og lignende, men man kan ikke forvente at kunne streame film eller lignende.
Takt og tone
Når man skal på museums- eller kirkebesøg, skal man sørge for at være tækkeligt klædt med dækkede arme og ben for at vise respekt.
Rygning
Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Der må ikke ryges indendørs på offentlige steder i Spanien, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum.
Tema om Andalusien
Vi er vilde med Andalusiens lune temperaturer, fine kulturtilbud og skønne, tilbagelænede stemning. Derfor har vi samlet lidt af det bedste af den spanske region til dig:
Guide: 10 tapas-retter du ikke må gå glip af
Guide: Bliv klogere på Málagavin
Artikel: På langtidsferie for 9. gang
Blog: Rejseblog fra Andalusien